Et pengetræ, en flaske rom og 34 års arbejde: EUC Lillebælt sagde farvel til Lars Middelboe

0

Fredag eftermiddag samledes medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Teknikervej for at markere et direktørskifte, der har været tre årtier undervejs. Manden, der i 1992 kom fra Nykredits regnskabsafdeling i Odense for at få styr på økonomien på en lille teknisk skole, forlader nu en institution med knap 1.000 årselever og en national position. Hans afløser, Camilla Grenander Almfort, taler om »ro, rammer og rytme«.

Solen stod højt over Fredericia, da klokken nærmede sig 13.00 i fredags, og det er sjældent, at vejret indfinder sig så pligtopfyldende til den slags lejligheder. Dannebrog hang i den klare maj-luft, der var dækket op til mange flere, end nogen havde regnet med, og stemningen havde den særlige karakter, som kun opstår, når et menneske har sat sit aftryk på en arbejdsplads gennem mere end tre årtier. En blanding af taknemmelighed, eftertanke og en stille bevidsthed om, at noget nu er ved at slutte – og noget nyt er ved at begynde.

For at forstå, hvad det egentlig var, der sluttede i fredags, må man et stykke tilbage. Helt tilbage til foråret 1992, hvor en 32-årig Lars Middelboe sagde ja til at forlade Nykredit i Odense og blive administrationschef på en lille teknisk skole i Fredericia. Det var året efter, at Bertel Haarder havde lagt selvejet ud til de tekniske skoler, og institutionen i Fredericia havde netop fået sin godkendelse. Den havde 40 ansatte, 200 årselever og en stram økonomi. Lars Middelboe kom fra bankverdenen og var, som han selv beskrev det i et interview efter receptionen, midt i »en kæmpe kulturomvæltning«.

Han forlod faktisk skolen igen efter kort tid, fordi han ikke troede på, at økonomien kunne vendes. Men han kom tilbage tre måneder senere, og fra 1994 og frem til 2006 kørte han parløb med den daværende direktør. I 2006 overtog han selv stillingen. Bestyrelsen valgte ham med en helt anden profil end de tekniske skolers traditionelle direktører, der typisk havde været smede eller elektrikere først. De ville have en, der kunne styre forretningen.

Det blev hans linje gennem 19 år som direktør.

Den usynlige direktør – som kompliment

Bestyrelsesformand Maria-Christina Sørensen, der til daglig er en del af Arla Foods, fandt sin egen poesi i lokalet. Hun fortalte, at hun gennem omkring 11 år har samarbejdet tæt med EUC Lillebælt om uddannelse af industrioperatører, chauffører samt lager- og logistikoperatører, og at næsten 300 medarbejdere fra Arla siden 2020 har været igennem uddannelsesforløb på skolen. Hertil kommer mange flere på AMU-kurser og efteruddannelse. Med et glimt i øjet bemærkede hun, at hun har været så ofte på skolen, at der blev joket med, at hun burde have sin egen parkeringsplads.

Men det egentlige punkt kom bagefter. For på trods af det tætte samarbejde havde hendes direkte kontakt med Lars Middelboe været forholdsvis begrænset. Det skulle, understregede hun, forstås som en stor kompliment. For hende var det et tegn på, at Lars Middelboe har formået at bygge en organisation, hvor medarbejderne tager ansvar og får tingene til at fungere, uden at direktøren skal involveres i alt det daglige.

Det var en bemærkning, der gik igen i flere af talerne. EUC Lillebælt er en skole, hvor kulturen bærer huset.

En by, der har vokset sammen med skolen

Fredericias borgmester Peder Tind tog ordet med både humor og varme. Han slog tidligt fast, at selvom Lars Middelboe pendler fra Odense, så er han nok det tætteste, man kommer på en Fredericia-kendis på Fyn. Talen rummede et par afstikkere til fodbold og Superligaen, men fandt hurtigt sin alvor.

Borgmesteren beskrev Lars Middelboe som en driftig ildsjæl, der gennem netværk, arrangementer og samarbejde har styrket både uddannelsesmiljøet og relationerne mellem skolen og kommunen. Han pegede på, hvordan EUC Lillebælt er vokset markant gennem årene, både fysisk og fagligt, og hvordan skolens specialiserede uddannelser, blandt andet kranuddannelsen, tiltrækker kursister fra hele landet. De mange elever og kursister, der besøger skolen, møder samtidig Fredericia som by og er med til at skabe liv og aktivitet.

Han henviste også til den lange periode, hvor kommunen kiggede mod de videregående uddannelser og lod teknisk skole træde i baggrunden. Den periode er forbi, fastslog han, og partnerskabet mellem kommune og EUC Lillebælt er i dag tæt og strategisk. Han rundede sin tale af med en tak for det gode samarbejde gennem mange udvidelser og byggeprojekter og bød samtidig Camilla Grenander Almfort velkommen.

Et pengetræ, en flaske rom – og et glimt i øjet

Inger Nissen talte på vegne af underviserne og Uddannelsesforbundet, og hendes tale var den, der fik salen til at grine højest. Hun konstaterede tørt, at dagen nu var kommet, hvor Lars Middelboe for alvor skulle til at vænne sig til pensionistlivet, og hun bemærkede, at han allerede havde overdraget sit kontor og midlertidigt sad et andet sted på skolen.

Med udgangspunkt i Lars Middelboes velkendte forkærlighed for regneark, taxameterkroner og økonomisk overblik havde Uddannelsesforbundet valgt at give ham et »kinesisk pengetræ« i afskedsgave. Inger Nissen forklarede med et glimt i øjet, at planten gav Lars mulighed for fortsat at dyrke sin interesse for systematik ved eksempelvis at udvikle nye regneark til at følge plantens vækst, vandingsbehov og gødningstilstand.

Derudover havde de været i en lokal vinhandel og fundet en flaske rom fra producenten »Indenfor Voldene« med Fredericia-motiv på etiketten. En gave, der både skal minde Lars om Fredericia og være en anledning til at vende tilbage til byen og skolen. Til sidst rettede hun opmærksomheden mod Camilla Grenander Almfort, der ligeledes havde fået en plante. Inger Nissen bemærkede med et smil, at det nu blev spændende at se, om Camilla kunne holde liv i den.

En direktør, der ser tilbage

Lars Middelboes egen tale var personlig og reflekteret. Han tog deltagerne med tilbage til begyndelsen af 1990’erne og beskrev udviklingen fra den daværende EFG-skole til den brede uddannelsesinstitution, EUC Lillebælt er i dag. Han fremhævede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og samarbejdspartnere som afgørende for den rejse, skolen har været på, og understregede, at udviklingen aldrig har været noget, én person har skabt alene.

Hvis man kender hans historie, giver bemærkningen en særlig vægt. Det var medarbejderne, der i 90’erne tog alle mulige opgaver på sig, da skolen sled med en stram økonomi. Det var kursusafdelingen, der i midten af 90’erne var med til at udvikle fjernundervisningskonceptet omkring det dengang nye pc-kørekort og fik 8.000 kursister ind fra hele landet. Det var den indsats, der betalte gæld tilbage til ministeriet, og som lagde fundamentet for den økonomi, skolen står på i dag.

Et centralt tema i hans tale var kultur og tillid. Han beskrev EUC Lillebælt som en skole med stærke faglige miljøer, stor loyalitet og en kultur, hvor mennesker tager ansvar og løfter i fællesskab. Han nævnte opbygningen af nye uddannelser, udviklingen af HTX, udvidelserne af bygningerne og den tætte kobling mellem skole og arbejdsmarked som nogle af de ting, han ser tilbage på med stolthed.

I et interview efter receptionen uddybede han billedet. Han beskrev EUC Lillebælt som en stor, anerkendt skole med mange uddannelser og bred opbakning fra erhvervslivet og organisationerne. Da han blev spurgt, om han er stolt, svarede han kort: »Ja, det synes jeg.« Og tilføjede, at det skyldes, at skolen i dag har uddannelser, der er mere eller mindre landsdækkende, og at det kun er muligt, fordi omverdenen tror på skolens kompetencer, ledere og medarbejdere.

Det er den samme mand, der i 2019 fortalte AVISEN, at han som ung blev fynsk og dansk mester i badminton, før piger, dans og musik tog over. Den samme, der i sin tid drev egen vinproduktion på 80 til 100 liter om året. Og den samme, der i en alder af 22 år blev leder af Nykredits regnskabsafdeling, fordi hans mor havde set en annonce i avisen og sagt, at han skulle til samtale på mandag.

Det er den slags livshistorie, der gennemsyrer den måde, han har drevet skole på.

Camilla Grenander Almfort: Ro, rammer og rytme

Da Camilla Grenander Almfort tog ordet, lagde hun ud med et personligt og humoristisk billede. Hun sammenlignede følelsen af at træde ind i en organisation med så lang en historie med at komme ind i de sidste sæsoner af en meget lang tv-serie, hvor alle andre allerede kender personerne, historierne og de gamle fortællinger.

Men billedet skiftede hurtigt karakter. Hun fortalte, at det var blevet tydeligt for hende gennem rekrutteringsprocessen, at hun overtager en stærk organisation med tydelig faglighed, stærk kultur og dygtige medarbejdere. Et af de øjeblikke, der gjorde størst indtryk på hende, var, da medarbejdere på tværs af huset blev inddraget i processen. Her talte de ikke kun om, hvad de ønskede sig af en ny direktør, men i lige så høj grad om det, de ønskede at passe på og bevare. For hende var det et tydeligt tegn på en organisation med stærke værdier og stor loyalitet.

Hun introducerede begrebet »rytme« som et bærende billede. Mange spørger en ny direktør, hvad det første er, man vil ændre. For hende handler opgaven ikke først og fremmest om at lave forandringer. Den handler om at holde rytmen. Senere udvidede hun billedet til »ro, rammer og rytme« som en måde at beskrive det, hun mener er vigtigt i en tid med store reformer på uddannelsesområdet.

Hun fremhævede ambitionen om fortsat at være en skole, hvor flere får mulighed for at lykkes, og hvor der er tætte relationer til virksomheder, arbejdsmarked og samarbejdspartnere. Hun rundede af med at takke Lars Middelboe for den måde, han havde taget imod hende på i overdragelsen. For tilliden, pladsen og den viden, han har givet videre. Hun beskrev ham som en leder, der har vist, at man godt kan være direktør på sin egen måde.

Tre visioner – og en konsulentaftale

I interviewet efter receptionen blev Camilla Grenander Almfort spurgt om sine visioner for skolen. Hun pegede på tre konkrete retninger. Hun ønsker en stærkere fælles skole, hvor forældre i Fredericia trygt kan vælge enhver afdeling og forvente den samme høje kvalitet. Hun vil styrke samarbejdet med erhvervslivet og det arbejdsmarked, skolen uddanner til, og som hun beskriver som værende i accelererende udvikling. Og hun ønsker at sikre, at en mangfoldig elevgruppe får adgang til god uddannelse gennem en bred pædagogik, hvor det, der er nødvendigt for nogen, er godt for alle.

Hun talte også om de kommende uddannelsesreformer. Her er det vigtigt for hende at skabe ro internt blandt medarbejderne, samtidig med at hun er ambitiøs på de unges vegne. Som hun selv formulerede det, kunne Fredericia for eksempel godt rumme en EPX i det nye uddannelseslandskab.

Lars Middelboe fortsætter som konsulent på skolen, og det betragter Camilla Grenander Almfort som en stor styrke. Hans 34 års erfaring bliver et vigtigt supplement i overgangsperioden.

Da receptionen lakkede mod enden, og solen stadig stod over Teknikervej, var det tydeligt, at EUC Lillebælt fredag eftermiddag ikke kun sagde farvel til en direktør. Skolen markerede også, at den kultur, Lars Middelboe har været med til at bygge fra 200 årselever i 1992 til knap 1.000 i dag, nu lever videre. I nye hænder. Men med samme rytme.

Tyve brød lejlighedsdør op på Havepladsvej: Stjal guldsmykker og kontanter

0

KRIMI. Der har søndag eftermiddag været indbrud i en lejlighed på Havepladsvej. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem klokken 14 og 16.

Gerningsmændene er kommet ind ved at bryde lejlighedens dør op, formentlig ved hjælp af et koben. Fra lejligheden er der stjålet guldsmykker og kontanter. Politiet har i forbindelse med efterforskningen forsøgt at sikre dna-spor på stedet.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Sidste etape af Danmarks Port-restaureringen er nu planlagt

0

LOKALT. Når byggepladsen omkring Danmarks Port igen sætter sig i bevægelse til sommer, er det de sidste etaper af restaureringen, der står for tur. Fredericia Kommune har sammen med Fredericia Shopping og håndværkerne lagt en plan, der lukker porten så få dage som muligt.

Den 5. og 8. juni filtses portens felter, der går hen over kørebanerne. Filtsning er en facadepudsemetode, hvor et tyndt lag mørtel smøres på murværket og bearbejdes med et filtsbræt, så murstenene stadig kan ses gennem overfladen. Arbejdet skal ifølge kommunen udføres i én sammenhængende proces, og derfor lukkes porten på de to dage.

Den endelige etape gennemføres over to uger fra 14. til 18. september og igen fra 21. til 25. september. Her sættes blandt andet nye gesimser og kobberafslutninger på porten. Det arbejde kan udføres med delvis lukning, så porten i den periode vil være åben for trafik ind mod byen, mens den anden kørebane vil være lukket.

For Jesper Gaarsvig, formand for Fredericia Shopping, har det været centralt, at handelslivet er blevet hørt. »Vi har selvfølgelig et behov for, at arbejdet påvirker butikkerne og bylivet mindst muligt. Derfor er vi glade for, at Fredericia Kommune har inviteret os ind i dialogen om tidspunktet, og at der er lyttet til de hensyn, vi har peget på fra handelslivet,« siger han.

Også Morten Christensen, direktør for teknik, klima og kultur i Fredericia Kommune, peger på samarbejdet med handelslivet som afgørende for planlægningen. »Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Fredericia Shopping og håndværkerne om, hvordan vi bedst planlægger den sidste del af arbejdet. Det har været vigtigt for os at finde en løsning, hvor vi både passer godt på Danmarks Port og samtidig tager størst muligt hensyn til butikkerne, kunderne og trafikken i midtbyen.«

Trafikanter, der skal igennem porten på de fire lukkedage, henvises til de øvrige indfaldsveje til midtbyen. Når den sidste etape er afsluttet i slutningen af september, står restaureringen af Danmarks Port færdig.

Naboer reddede ældre kvinde ud af brændende hus i Taulov: »Et virkelig flot stykke arbejde«

0

KRIMI. To borgere blev natten til mandag afgørende for en 89-årig kvindes liv, da hendes hus på Pilevej i Taulov stod i flammer. Branden brød ud omkring klokken 02, og politiet roser nu de to for en resolut indsats.

En nabo lå for åbent vindue, da han bemærkede, at det knitrede udenfor. Han kom ud på vejen og mødte en anden person, og sammen kunne de se, at der var ild i naboens hus. De to slog en rude ind, skaffede sig adgang til boligen og fandt den ældre kvinde indenfor. Sammen fik de hende båret ud til den ambulance og de patruljer, der i mellemtiden var rykket ud til adressen.

Huset blev på et tidspunkt overtændt, men ingen kom alvorligt til skade ved branden. Den 89-årige kvinde blev kørt til tjek på sygehuset.

Politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi vil gerne fremhæve de to borgere for deres handlekraft. »Det er et virkelig flot stykke arbejde og en resolut indsats fra de to borgere. Huset har været overtændt på et tidspunkt, og hvis ikke de var kommet ind, er det ikke sikkert, hun havde opdaget det. På alle måder er det fantastisk, at der var to borgere som dem her,« lød det fra Michael Schuh under fredagens briefing hos Sydøstjyllands Politi.

Stor villabrand på Skovgærdet: Beboer vågnede ved røg fra kælder inden eksplosionslignende brag

0

KRIMI. En villa på Skovgærdet i Kolding stod søndag aften i flammer, efter at en beboer var vågnet ved, at der trængte røg op fra kælderen. Branden brød ud omkring klokken 21.

Kort efter, at beboeren havde opdaget røgen, slog store flammer ud af huset, og der lød flere eksplosionslignende brag fra adressen. To beboere var i villaen, da branden brød ud. Begge kom ud af huset og blev efterfølgende kørt til skadestuen for et almindeligt tjek. Den ene har pådraget sig nogle forbrændinger.

Villaen blev på et tidspunkt overtændt, og der er omfattende skader på huset. Adressen er fortsat afspærret, og politiet skal i den videre efterforskning ud at undersøge stedet nærmere.

Det oplyser politikommissær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

Indbrud i værksted på Værkstedsvej: Tyve sparkede port ind og stjal redskaber

0

KRIMI. Der har været indbrud i et værksted på Værkstedsvej. Indbruddet er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 16.30 til søndag klokken 09.00.

Gerningsmændene er kommet ind ved at sparke en værkstedsport ind. Fra værkstedet er der stjålet forskellige motor- og elredskaber. Der er ikke videoovervågning på stedet, men politiet har forsøgt at sikre dna-spor i forbindelse med efterforskningen.

Det oplyser politkommisær Michael Schuh fra Sydøstjyllands Politi.

DIF vil have unge med ved bordet i bestyrelseslokalerne

0
Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg
Gustav Lippert. Foto: Carsten Snejbjerg

SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger. På årsmødet præsenterede DIF et holdningspapir med konkrete anbefalinger til, hvordan ungdommen kan blive en mere aktiv del af beslutningsprocesserne i idrætten.

Med omkring 900.000 medlemmer under 18 år er DIF landets største børne- og ungeorganisation, og det er netop denne store gruppe, organisationen nu vil give mere plads omkring bordet, hvor beslutningerne træffes. Anbefalingerne er udarbejdet over et år af en arbejdsgruppe, der løbende har inddraget både unge, forbund og foreninger.

På scenen lørdag stod blandt andre 20-årige Gustav Lippert fra DIF’s Udviklingsråd for Unge, der har været med til at forme det nye papir.

»Det her er en anerkendelse af, at de unge både kan og vil tage ansvar. Det oplever jeg også i min dialog med folk i idrætsforbundene. Det næste skridt bliver at give de unge et ansvar, hvor de føler, at de faktisk kan ændre noget«, siger Gustav Lippert.

Fra basketball til bestyrelsesarbejde

Gustav Lippert taler af egen erfaring. Som 15-årig begyndte han at bidrage til det daglige arbejde i basketballklubben Falcon, og her oplevede han selv, hvordan en god modtagelse kan være altafgørende for, om unge bliver hængende i foreningslivet. Den erfaring vil han gerne give videre til andre klubber rundt om i landet.

»Man kan ikke bare kræve, at de unge tager ansvar, hvis ikke man giver dem redskaberne og klæder dem på til det i foreninger og forbund. Tag de unge under oplæring eller send dem på uddannelse, og giv dem noget ansvar, hvor de rent faktisk kan se frugterne af deres arbejde. Det behøver ikke at være som bestyrelsesmedlem, men det kan være i de daglige aktiviteter i klubben«, fortæller han.

Afgørende for fremtiden

Hos DIF’s ledelse er der enighed om, at arbejdet med at få de unge tættere på beslutningerne er en investering i selve foreningslivets overlevelse. Næstformand Frans Hammer, der har siddet med i arbejdsgruppen bag papiret, peger på, at flere foreninger allerede er godt i gang med at vise vejen.

»Det er helt afgørende for fremtidssikringen af vores foreninger og idrætter, at de unge har lyst til at tage ansvar. Og at vi giver dem plads og støtter dem i det. Vi har ikke alle svarene endnu, men der er heldigvis mange foreninger og forbund, der allerede er godt i gang, som vi kan tage ved lære af«, siger Frans Hammer.

Det nye holdningspapir indeholder anbefalinger rettet mod både DIF selv, de enkelte specialforbund og foreningerne. Anbefalingerne dækker både det politiske og administrative niveau og rummer også vejledning til, hvordan kommunikationen kan tilrettelægges, så de unge bliver hørt. Blandt forslagene er at udvikle nye værktøjer og uddannelsestilbud, der kan støtte foreningsledere og trænere i at sikre børn og unge reel medbestemmelse.

Gustav Lippert sluttede sit indlæg på scenen med en bredere opfordring til landets foreninger om at tænke ungdommens udvikling i et større perspektiv end blot det sportslige.

»Jeg synes, der burde være mål for den demokratiske udvikling på højde med den sportslige udvikling for de unge i idrætsforeninger. På den måde skaber vi også et miljø, hvor de har lyst til at komme tilbage og blive hængende«, siger han.

Forårskoncert fyldte Christianskirken med dramatik, fællesskab og dansk musikglæde

0

ANMELDELSE. Der var næsten noget højtideligt over stemningen i Christianskirken i Fredericia søndag eftermiddag, da Fredericia Byorkester sammen med tre kor og en række stærke solister samlede et imponerende stort publikum til forårskoncert.

Allerede inden første tone stod det klart, at interessen var enorm. Parkeringspladsen blev hurtigt fyldt, sidevejene måtte tages i brug, og inde i kirken blev både sidefløje og ekstra pladser taget i brug for at rumme det talstærke publikum. Samtidig fyldte det store kor og orkestret godt op omkring alterpartiet og skabte et næsten majestætisk syn.

Koncerten åbnede dramatisk med Niels W. Gades Elverskud – et af dansk romantiks store værker inspireret af gamle folkeviser om elverfolk, forbandelser og ridderen Hr. Oluf. Fra første sats mærkede man engagementet hos både orkester, kor og solister. Fredericia Byorkester spillede med stor sikkerhed under ledelse af dirigent Anne Cathrine Kielland Lund, som med ro og overblik formåede at samle de mange medvirkende i et flot musikalsk hele.

De tre kor – Haderslev Lærerkor, Kolding Mandskor og Kolding Kammerkor – leverede en fyldig og velafbalanceret klang, som passede perfekt til kirkens store akustik. Solisterne Frederikke Kampmann, Anders Kampmann og Simon Duus satte yderligere glans på koncerten med stærke og stemningsfulde præstationer.

Efter pausen ændrede koncerten karakter. Stemningen blev lettere og mere forårslys med Gunnar Møller Pedersens musik fra filmen Barbara samt Poul Schierbecks smukke strygerarrangement af I Danmark er jeg født. Netop dette indslag blev et af koncertens mest stemningsfulde øjeblikke og viste, hvor stærkt den danske toneskat stadig kan ramme et publikum.

Koncerten kulminerede med Carl Nielsens Fynsk Forår, hvor både orkester og kor viste stor musikalsk spændvidde. Her var både humor, varme, lyrik og overskud, og publikum kvitterede med lang og varm applaus.

Det blev en koncertoplevelse, som viste, at interessen for de store danske korværker lever i bedste velgående. Samtidig rejser aftenen også et interessant spørgsmål: Er Christianskirken ved at være for lille til så store musikalske opsætninger – eller burde orkester og kor måske placeres anderledes i rummet for at give publikum en endnu bedre oplevelse?

Uanset hvad blev det en smuk forårsaften, hvor dansk musiktradition, fællesskab og lokal kulturkraft gik op i en højere enhed. Og helt ærligt — når en kirkeparking bliver forvandlet til noget, der minder om åbningen på et lille rockfestivalområde, så ved man, at musikken stadig kan samle folk.

KIF Kolding rykker op og sender HØJ ned efter playoff-drama

0

Sejr på 33-30 i tredje og afgørende kvalifikationskamp i Ølstykke-hallerne sender koldingenserne tilbage i Bambuni Herreligaen efter et år i 1. division.

Klokken 16.40 søndag eftermiddag var det afgjort. KIF Kolding havde vundet 33-30 over HØJ Elite Herrer i Ølstykke-hallerne, og dermed er den hæderkronede koldingklub fra næste sæson tilbage i den bedste danske håndboldrække. Modstanderen, der rykkede op sidste år og før denne sæson hentede profiler som Michael Damgaard og Hampus Wanne, må til gengæld en tur i 1. division.

Det blev afgjort i den tredje og sidste kvalifikationskamp på HØJ’s hjemmebane, hvor 724 tilskuere fulgte et tæt og intenst opgør. Ved pausen førte gæsterne fra Kolding 15-14, og selvom kampen flere gange skiftede karakter, holdt KIF afstanden hele vejen.

Kampens helt store profil blev Cornelius Kragh Aastrup, der scorede ti mål på tretten forsøg, herunder to af tre straffekast. Viktor Ahlstrand fulgte op med syv mål på ti forsøg, mens Jens Svane noterede sig for seks. På HØJ’s side scorede Hans Ottar Lindberg seks mål, alle på straffekast, mens Simen Schønningsen ligeledes scorede seks. Lauge Hemmingsen lavede fire.

Kampen var jævnbyrdig fra start. Koldings største føring i første halvleg var to mål, og HØJ holdt sig hele tiden i kontakt med opgøret. Halvvejs inde i anden halvleg vendte hjemmeholdet for første gang stillingen, da Lukas Karlskov og Simen Schønningsen scorede til 22-21 i 44. minut. Føringen blev kort. Kolding svarede med tre scoringer i træk og kom foran 24-22.

I 53. minut scorede Andreas Aagreen til 28-25, kampens største føring indtil da. HØJ kæmpede sig tilbage i opgøret, men et boldtab i 56. minut gav Kolding mulighed for at trække fra til 31-28, og dermed begyndte oprykningen at ligne en realitet. De sidste minutter blev spillet med to direkte røde kort, ét til hver side; HØJ’s Tom Kåre Nikolaisen blev udvist efter 50 minutter og 18 sekunder, KIF’s Jonas Tidemand i 55. minut.

Det er godt et år siden, at KIF Kolding rykkede ud af den bedste række. Sæsonen i 1. division forløb ikke uden bump, men klubben fandt undervejs melodien, der søndag førte tilbage til Bambuni Herreligaen. For HØJ Elite venter omvendt et år, hvor store navne som Lasse Andersson og Jannick Green efter planen står til at komme til klubben.

FHK afsluttede sæsonen med nederlag i Skjern

0

Fredericia HK rejste søndag eftermiddag vestpå til sæsonens sidste kamp, og skulle ende med at tage hjem uden point. I Skjern Bank Arena tabte de røde 31-37 til Skjern Håndbold efter en halvleg på lige fod og en anden, hvor vestjyderne trak fra og afgjorde opgøret.

De første tyve minutter var en lige affære. Malthe Hejsel åbnede scoringen efter 36 sekunder, og FHK fulgte med Skjern hele vejen gennem den første halvdel af halvlegen. Ved 11-11 efter sytten minutter var alt stadig åbent, men frem mod pausen sneg vestjyderne sig foran og gik til omklædning med 19-16.

I anden halvleg blev forskellen større. Skjern Håndbold åbnede hurtigt et hul og var ved 24-19 efter 35 minutters spil for første gang fem mål foran. Selvom FHK kæmpede sig tilbage flere gange og fortsat scorede med jævne mellemrum, lykkedes det aldrig at komme tættere på end fire mål i resten af kampen.

I FHK’s angreb var det især Malthe Hejsel og Anders Kragh Martinusen, der noterede sig på målscorerlisten med seks fuldtræffere hver. Mads Kjeldgaard sluttede på fire mål, heraf tre straffemål uden at brænde, mens Martin Bisgaard ligeledes scorede fire gange. Rolando Gonzáles var sikker fra stregen med tre mål på tre forsøg, og både Evgeni Pevnov og Kasper Palmar bidrog med to scoringer hver.

I målet stod Sander Heieren store dele af kampen og endte med tolv redninger ud af fyrre forsøg, mens Sebastian Frandsen, der spillede sin sidste kamp i FHK-trøjen, kom på banen i slutfasen og noterede sig for tre redninger, blandt andet et straffekast.

Hos værterne stod Joaquim Nazaré for otte mål, mens Jon Lindenchrone og Simon Sejer Kristensen scorede seks hver. På målmandsposten delte Christoffer Bonde og Kristian Zetterlund vagten med samlet ni redninger.

For FHK var det det fjerde og sidste møde med Skjern Håndbold i denne sæson, og samtlige fire opgør er endt med vestjysk sejr. På den røde regnskabsbog tæller tolv tekniske fejl mod Skjerns fem som en af de tungere poster i opgørelsen.

Kampen var også afskedskamp for to FHK-profiler. Målmand Sebastian Frandsen og højre back Evgeni Pevnov spillede begge deres sidste kamp i den røde trøje. Hos Skjern blev der efter slutfløjt taget afsked med cheftræner Kasper Søndergaard, anfører Emil Bergholt, målmand Christoffer Bonde og højre fløj Morten Vium, der indstiller karrieren.

Hermed er sæsonen slut for Fredericia HK. Cheftræner Jesper Houmark og hans mandskab kan nu se frem mod sommerpausen og en ny sæson, hvor Mathias Madsen overtager pladsen som cheftræner.

Slutresultat: Skjern Håndbold-Fredericia HK 37-31 (19-16).