ANMELDELSE. Der var næsten noget højtideligt over stemningen i Christianskirken i Fredericia søndag eftermiddag, da Fredericia Byorkester sammen med tre kor og en række stærke solister samlede et imponerende stort publikum til forårskoncert.
Allerede inden første tone stod det klart, at interessen var enorm. Parkeringspladsen blev hurtigt fyldt, sidevejene måtte tages i brug, og inde i kirken blev både sidefløje og ekstra pladser taget i brug for at rumme det talstærke publikum. Samtidig fyldte det store kor og orkestret godt op omkring alterpartiet og skabte et næsten majestætisk syn.

Koncerten åbnede dramatisk med Niels W. Gades Elverskud – et af dansk romantiks store værker inspireret af gamle folkeviser om elverfolk, forbandelser og ridderen Hr. Oluf. Fra første sats mærkede man engagementet hos både orkester, kor og solister. Fredericia Byorkester spillede med stor sikkerhed under ledelse af dirigent Anne Cathrine Kielland Lund, som med ro og overblik formåede at samle de mange medvirkende i et flot musikalsk hele.
De tre kor – Haderslev Lærerkor, Kolding Mandskor og Kolding Kammerkor – leverede en fyldig og velafbalanceret klang, som passede perfekt til kirkens store akustik. Solisterne Frederikke Kampmann, Anders Kampmann og Simon Duus satte yderligere glans på koncerten med stærke og stemningsfulde præstationer.
Efter pausen ændrede koncerten karakter. Stemningen blev lettere og mere forårslys med Gunnar Møller Pedersens musik fra filmen Barbara samt Poul Schierbecks smukke strygerarrangement af I Danmark er jeg født. Netop dette indslag blev et af koncertens mest stemningsfulde øjeblikke og viste, hvor stærkt den danske toneskat stadig kan ramme et publikum.

Koncerten kulminerede med Carl Nielsens Fynsk Forår, hvor både orkester og kor viste stor musikalsk spændvidde. Her var både humor, varme, lyrik og overskud, og publikum kvitterede med lang og varm applaus.
Det blev en koncertoplevelse, som viste, at interessen for de store danske korværker lever i bedste velgående. Samtidig rejser aftenen også et interessant spørgsmål: Er Christianskirken ved at være for lille til så store musikalske opsætninger – eller burde orkester og kor måske placeres anderledes i rummet for at give publikum en endnu bedre oplevelse?
Uanset hvad blev det en smuk forårsaften, hvor dansk musiktradition, fællesskab og lokal kulturkraft gik op i en højere enhed. Og helt ærligt — når en kirkeparking bliver forvandlet til noget, der minder om åbningen på et lille rockfestivalområde, så ved man, at musikken stadig kan samle folk.











