SPORT. Danmarks Idrætsforbund satte i weekenden gang i et nyt initiativ, der skal give unge medlemmer langt større indflydelse i landets idrætsforbund og foreninger. På årsmødet præsenterede DIF et holdningspapir med konkrete anbefalinger til, hvordan ungdommen kan blive en mere aktiv del af beslutningsprocesserne i idrætten.
Med omkring 900.000 medlemmer under 18 år er DIF landets største børne- og ungeorganisation, og det er netop denne store gruppe, organisationen nu vil give mere plads omkring bordet, hvor beslutningerne træffes. Anbefalingerne er udarbejdet over et år af en arbejdsgruppe, der løbende har inddraget både unge, forbund og foreninger.
På scenen lørdag stod blandt andre 20-årige Gustav Lippert fra DIF’s Udviklingsråd for Unge, der har været med til at forme det nye papir.
»Det her er en anerkendelse af, at de unge både kan og vil tage ansvar. Det oplever jeg også i min dialog med folk i idrætsforbundene. Det næste skridt bliver at give de unge et ansvar, hvor de føler, at de faktisk kan ændre noget«, siger Gustav Lippert.
Fra basketball til bestyrelsesarbejde
Gustav Lippert taler af egen erfaring. Som 15-årig begyndte han at bidrage til det daglige arbejde i basketballklubben Falcon, og her oplevede han selv, hvordan en god modtagelse kan være altafgørende for, om unge bliver hængende i foreningslivet. Den erfaring vil han gerne give videre til andre klubber rundt om i landet.
»Man kan ikke bare kræve, at de unge tager ansvar, hvis ikke man giver dem redskaberne og klæder dem på til det i foreninger og forbund. Tag de unge under oplæring eller send dem på uddannelse, og giv dem noget ansvar, hvor de rent faktisk kan se frugterne af deres arbejde. Det behøver ikke at være som bestyrelsesmedlem, men det kan være i de daglige aktiviteter i klubben«, fortæller han.
Afgørende for fremtiden
Hos DIF’s ledelse er der enighed om, at arbejdet med at få de unge tættere på beslutningerne er en investering i selve foreningslivets overlevelse. Næstformand Frans Hammer, der har siddet med i arbejdsgruppen bag papiret, peger på, at flere foreninger allerede er godt i gang med at vise vejen.
»Det er helt afgørende for fremtidssikringen af vores foreninger og idrætter, at de unge har lyst til at tage ansvar. Og at vi giver dem plads og støtter dem i det. Vi har ikke alle svarene endnu, men der er heldigvis mange foreninger og forbund, der allerede er godt i gang, som vi kan tage ved lære af«, siger Frans Hammer.
Det nye holdningspapir indeholder anbefalinger rettet mod både DIF selv, de enkelte specialforbund og foreningerne. Anbefalingerne dækker både det politiske og administrative niveau og rummer også vejledning til, hvordan kommunikationen kan tilrettelægges, så de unge bliver hørt. Blandt forslagene er at udvikle nye værktøjer og uddannelsestilbud, der kan støtte foreningsledere og trænere i at sikre børn og unge reel medbestemmelse.
Gustav Lippert sluttede sit indlæg på scenen med en bredere opfordring til landets foreninger om at tænke ungdommens udvikling i et større perspektiv end blot det sportslige.
»Jeg synes, der burde være mål for den demokratiske udvikling på højde med den sportslige udvikling for de unge i idrætsforeninger. På den måde skaber vi også et miljø, hvor de har lyst til at komme tilbage og blive hængende«, siger han.
