En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension. Alene de tre direktører koster 5,6 millioner kroner om året.
KRIMI. En 88-årig kvinde fra Fredericia blev søndag eftermiddag udsat for et bedrageri omkring sin bopæl på Nørrebrogade, hvor hun blev frataget en guldhalskæde til en værdi af omkring 5.000 kroner. Sagen blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi mandag morgen.
Den ældre kvinde var på vej til at låse sig ind ved sin bopæl klokken 15, da hun blev kontaktet af en udenlandsk kvinde, der ville sælge hende guldsmykker. Den fremmede kvinde havde en halskæde, en ring og et par falske Apple AirPods med og var meget insisterende på, at den 88-årige skulle prøve smykkerne. Hun omfavnede hende og kyssede hende på kinden. Trods sin opmærksomhed og forsøg på at holde fast i sine ting endte den 88-årige med at få byttet sin egen guldhalskæde med en gul halskæde, en gul ring og et par falske AirPods. Hun er formentlig blevet observeret på adressen forud for hændelsen.
Politiet har et signalement af kvinden. Hun beskrives som østeuropæisk, talte engelsk og er 35 til 45 år gammel. Hun er 170 til 175 centimeter høj, spinkel af bygning, lys i huden og har mellemlangt sort hår. Hun var iført spraglet tøj. Efter hændelsen gik hun hen til en mindre grå stationcar af ukendt mærke og model, hvor hun satte sig ind på passagersædet, og bilen kørte derfra i ukendt retning.
Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at det er en gerningstype, politiet ser igen og igen i sommerhalvåret. »Det er en klassisk ting, vi ser. De kommer hertil om sommeren og har den her gerning for øje. Det giver noget utryghed, og derfor håber vi, at nogle kan bidrage med oplysninger,« siger Hans Hoffensetz.
Politiet opfordrer borgere, der har set noget i området ved Nørrebrogade omkring klokken 15 søndag eftermiddag, til at henvende sig.
KRIMI. Fyns Politi har haft hænderne fulde fra fredag til lørdag, hvor en lang række sager har trukket betjente ud i hele politikredsen. Især spirituskørsel, narko og vold fylder i døgnrapporten, men også et frækt tyveri midt på gaden i Odense har fået politiets opmærksomhed.
I de tidlige morgentimer lørdag blev en kvinde frastjålet både mobiltelefon, kort og kontanter på Olaf Ryes Gade i Odense C. Ifølge politiet kom hun cyklende, da en mørk bil med to personer pludselig holdt ind og indledte en samtale med hende. Uden varsel rev gerningsmændene telefonen ud af hånden på kvinden og kørte derfra. Politiet har ingen oplysninger om bilen ud over, at den var mørk.
Volden har også sat sit præg på weekenden. På Teglværksvej i Glamsbjerg blev en 28-årig udenlandsk statsborger sent lørdag aften sigtet for vold, efter at han kastede en ølflaske mod en anden person. Manden blev samtidig sigtet for hærværk, fordi han ødelagde både en mobiltelefon og en billardkø på stedet. Tidligere på dagen var en 38-årig udenlandsk statsborger blevet sigtet for vold i Bycentret i Munkebo, hvor han slog en anden person i ansigtet.
I Odense endte natten til fredag i håndgemæng på Mageløs, hvor tre mænd på henholdsvis 38, 33 og 36 år fra Odense Kommune blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, efter at de havde indledt et slagsmål med hinanden. På Frederiksgade i Svendborg måtte politiet tidligt lørdag morgen gribe ind over for en 35-årig lokal mand, der var aggressiv og konfrontatorisk over for flere personer og endte med at kaste et plastikkrus med væske efter en af dem.
Særligt opsigtsvækkende er en sag fra Nørregade i Odense C, hvor en 31-årig mand fra Horsens råbte og chikanerede forbipasserende. Han blev sigtet både for at forstyrre den offentlige orden og for besiddelse af euforiserende stoffer. Samme mand var få timer forinden blevet sigtet på Hans Mules Gade, ligeledes for besiddelse af narko.
Listen over spritbilister og narkopåvirkede bilister er usædvanlig lang. Mest grov er sagen fra Vesterbro i Odense, hvor en 27-årig mand fra Odense Kommune først blev stoppet og sigtet for spirituskørsel – og dernæst sigtet for både at have kørt påvirket af euforiserende stoffer og for at have ført bilen, mens han var frakendt førerretten. En tilsvarende sag opstod på Egestubben i Odense N, hvor en 38-årig lokal mand blev sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Også en 75-årig kvinde fra Faaborg-Midtfyn Kommune og en 20-årig mand fra Odense Kommune blev fredag aften sigtet for spirituskørsel i henholdsvis Odense M og på Læssøegade. På Rismarksvej blev en 67-årig mand fra Odense sigtet for at køre lille knallert i spirituspåvirket tilstand. Hertil kommer narkokørsel ved en 44-årig mand på Assensvej i Ringe, en 40-årig på Hovedgaden i Ørbæk, en 29-årig fra Albertslund på Fynske Motorvej og en 25-årig fra Odense på Bakkevej i Otterup. Sidstnævnte blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Et færdselsuheld på Lilletoften Havekoloni i Odense S endte med en sigtelse, da en 38-årig kvinde fra Vejle Kommune påkørte en motorcykel bagfra, så føreren væltede. Kvinden blev sigtet for spirituskørsel. Ingen kom umiddelbart til skade. Tidligere på ugen havde en lastbil tabt gods på Indslevvej ved Nørre-Åby, hvilket spærrede første vognbane uden personskade.
Hærværk har plaget både Odense og Middelfart. På Søndergårds Haver i Odense Sø var alle fire dæk på en personbil skåret op, og bilen var samtidig ridset flere steder. På Sandhusvej i Odense C og på en port på Østergade i Nørre-Åby er der blevet malet graffiti. På Egeparken i Nyborg er en elscooter blevet stjålet – den anmeldte tyveridato går helt tilbage til februar. Endelig er der anmeldt indbrud på Teglværksvej i Tommerup, hvor gerningsmanden er kommet ind ad ukendt vej og er stukket af med kontanter.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport den 8-10. maj 2026.
EVENTS. Det var ikke et castingshow eller en talentkonkurrence, der bragte den unge sangerinde Hannah Askou Devantier til hovedscenen ved årets Middelfart Jazzfestival. Det var en ganske almindelig privatfest, hvor formanden for festivalen tilfældigvis var blandt gæsterne, da hun stillede sig op for at synge.
»Jeg faldt bagover over et fantastisk talent«, fortæller festivalens formand om mødet med den unge sangerinde, der ved lejligheden blev akkompagneret af pianisten Jesper Kaae.
Hannah Askou Devantier har musikken med sig hjemmefra. Hun er datter af sangerinden Lonnie Devantier og trommeslager Henrik Askou, og musikken ligger tydeligvis dybt forankret i familien.
Jazztrio samles til åbningen
Mødet ved privatfesten har sat noget i gang. Pianist Jesper Kaaen har efterfølgende lovet at samle en jazztrio, der skal åbne årets Middelfart Jazzfestival sammen med Hannah Askou Devantier. Dermed kan publikum se frem til en åbning, hvor et nyt talent og erfarne musikere mødes på samme scene.
Middelfart Jazzfestival ser frem til at præsentere Hannah Askou Devantier for festivalens publikum og byde velkommen til endnu en musikalsk festival.
EGIF Tennis & Padel meddeler på klubbens hjemmeside, at den mangeårige formand Hans Martin Brøndum sov ind fredag den 8. maj efter halvandet års sygdom. Han blev 67 år.
Det er en af de meddelelser, foreningslivet helst er foruden. Fredag den 8. maj sov Hans Martin Brøndum ind efter, hvad EGIF Tennis & Padel beskriver som »næsten halvandet års heroisk kamp mod svær sygdom«. Han blev 67 år gammel. Det fremgår af et mindeord, som klubbens bestyrelse har offentliggjort på foreningens hjemmeside og delt på Facebook.
I daglig tale blev han ofte blot kaldt HM. Og bag de to bogstaver lå et engagement, der gennem mere end et årti har været selve fundamentet i klubben, skriver bestyrelsen. Fra 2015 til 2024 stod han i spidsen for foreningen som formand, hvorefter han fortsatte sit virke som kasserer, indtil sygdommen i foråret 2025 krævede al hans opmærksomhed.
Klubben fremhæver i sit mindeord, at hans betydning vanskeligt lader sig overvurdere. Under hans ledelse gennemgik EGIF Tennis & Padel en markant udvikling med stor vækst i både medlemstal og økonomi. Men engagementet rakte langt ud over de formelle formandsopgaver. Han var træner for især børn og unge, drivkraft bag tennissommerskoler og kommunale projekter for unge, og han stod utrætteligt ved SuperBrugsen for at hverve OK-kort-kunder eller hjalp til ved EGIF’s dilettantforestillinger for at rejse midler til klubkassen.
Et af de mest varige aftryk, han efterlader, er det nye ketchercenter ved EIC. Bestyrelsen skriver, at det i høj grad er hans fortjeneste, at medlemmerne i dag kan spille tennis og padel lokalt indendørs under de bedst tænkelige forhold.
For den indsats blev han i august 2025 udnævnt til klubbens kun fjerde æresmedlem. En hæder, der ifølge bestyrelsen vidner om et usædvanligt stort hjerte for frivilligheden.
»Vi har mistet en drivkraft, en kammerat og et menneske, der altid satte fællesskabet højt«, skriver bestyrelsen i sit mindeord. Tankerne går til hustruen Jane og parrets to voksne børn.
Hans Martin Brøndum bisættes fra Lyng Kirke fredag den 15. maj klokken 11.00. Efter bisættelsen er der sammenkomst på Restaurant Hannerup Skov. Jane har meddelt, at både nuværende og tidligere medlemmer, der ønsker at tage en sidste afsked med HM, er meget velkomne.
TRAFIK. Vejdirektoratet venter ekstra mange biler på de danske veje i dagene omkring kristi himmelfart, og særligt onsdag eftermiddag tegner til at blive den helt store trafikprøvelse. Her smelter ferietrafikken nemlig sammen med den daglige myldretid.
Mens foråret folder sig ud, sætter mange danskere kursen mod sommerhuset, familien eller en oplevelse et helt andet sted i landet. Det kommer til at kunne mærkes flere steder, lyder vurderingen fra Vejdirektoratet, som peger på onsdag den 13. maj som den travleste dag. I tidsrummet mellem klokken 14 og 19 er der stor risiko for kø og forlænget rejsetid på flere af landets større veje.
Udrejsen forventes især at gå fra hovedstadsområdet og Sjælland mod Fyn og Jylland. Også rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse samt E45 Sønderjyske Motorvej omkring Kolding kan blive ramt af tæt trafik.
På selve helligdagen torsdag den 14. maj forventer Vejdirektoratet ligeledes en del trafik, navnlig mellem klokken 10 og 14, hvor den resterende udrejsetrafik kommer afsted.
Hjemrejsen rammer søndag
Når ferien lakker mod enden, bliver det igen tæt på asfalten. Hjemrejsetrafikken ventes især at give problemer søndag den 17. maj mellem klokken 12 og 16, hvor mange bilister bevæger sig østover fra Jylland og Fyn. Der kan opstå kø og forlænget rejsetid på blandt andet E20 Fynske Motorvej, Vestmotorvejen og Holbækmotorvejen.
Sommerhusområderne kommer også til at mærke det øgede pres. Trafikanter kan opleve mere trafik end normalt på rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 11 mellem Ribe og Ringkøbing samt rute 40 til og fra Skagen.
Vejarbejde forstærker presset
Oven i ferietrafikken kommer et omfattende anlægsarbejde på E45 mellem Vejle og Aarhus samt omkring Kolding, hvor motorvejen er ved at blive udvidet. Flere steder er hastigheden sat ned, og kørselsforholdene er ændret. Det kan øge risikoen for tæt trafik og længere rejsetid i ferieperioden, og Vejdirektoratet opfordrer derfor bilisterne til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningerne.
Vejdirektoratet minder samtidig om, at uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser altid kan skabe kø, og at risikoen naturligt nok stiger, når mange biler er på færde samtidig. Bilister opfordres til at holde sig orienteret om trafiksituationen både før og under turen, eksempelvis via Trafikinfo.dk eller P4 Trafik. På den måde er der bedre chance for at nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt, hvis problemerne tårner sig op forude.
NAVNENYT. Cathrine Wiuff Balsborg er tiltrådt som privatrådgiver i hovedsædet hos Middelfart Sparekasse på Havnegade. Den nye rådgiver har kort vej til arbejde, idet hun for et år siden flyttede til byen sammen med sin mand og parrets to børn. Med flytningen er hun samtidig blevet genforenet med både mor, far og søster, der også bor i Middelfart.
For den 30-årige rådgiver har Middelfart Sparekasse længe haft en særlig plads. Hendes morfar var kunde i sparekassen hele sit liv og talte ofte varmt om sit pengeinstitut, da Cathrine Wiuff Balsborg var barn.
»Jeg har desværre ikke min morfar længere, men jeg er sikker på, han ville være meget stolt, hvis han så mig som rådgiver i Middelfart Sparekasse«, fortæller hun.
Trukket af det positive omdømme
Det var dog ikke kun morfars fortællinger, der ledte hende til arbejdspladsen på Havnegade.
»At jeg nu er hos Middelfart Sparekasse, skyldes mange ting. Blandt andet de mange kåringer for at være en god arbejdsplads med en høj kundetilfredshed. Det er et sted, der altid har været omgivet af en positiv klang og stadig er det«, siger Cathrine Wiuff Balsborg.
Familien boede tidligere i Vissenbjerg og Odense, før valget faldt på Middelfart. Også her spillede flere faktorer ind.
»Min mor, far og søster bor også i byen, så der er noget trygt og rart i at have sin familie tæt på. Derudover kan jeg godt lide det lokale, og så betyder Middelfarts smukke natur med vand og skov rigtig meget«, siger hun.
Padel, løb og kreative sysler
Med børn på tre og fem år er der rigeligt at se til i hverdagen, men når kalenderen tillader det, dyrker den nye privatrådgiver både padel og løb, ligesom hun gerne tager til koncerter. Også de kreative interesser fylder en del.
»Jeg holder også meget af at nørkle med kreative ting, det kan både være sammen med børnene eller alene. Det kreative bruger jeg meget af min fritid på«, siger Cathrine Wiuff Balsborg.
BUSINESS. De fleste opdager det ikke selv. Synet svigter så langsomt, at hjernen indretter sig efter det, og farverne falmer en grad ad gangen, indtil verden har en tone, man ikke længere kan se igennem. Det er først bagefter, når operationen er overstået og den uklare linse er skiftet ud, at de kommer hjem og opdager, hvad de havde mistet. At de ikke har malet i tyve år, og at væggene faktisk er lidt gule.
»Åh, jeg vidste ikke, at jeg trængte til at male væggene,« siger de bagefter, fortæller Laleh Molander og smiler.
Andre mærker det på andre måder. At skiltene på motorvejen pludselig kan læses igen, at kørekortet, som var lagt i skuffen, kan tages frem, og at barnebarnet på den anden side af spisebordet har skarpe øjne, et ansigt med konturer og et udtryk, man kan aflæse. Det, der i journalen hedder en operation for grå stær, er for patienten ofte synonymt med en stor øget livskvalitet.
Det er den slags hverdag, Laleh Molander har brugt det meste af sit voksne liv på. 20 år på sygehusafdelinger i Esbjerg, Vejle og Odense og over ti tusind øjenoperationer, først som læge under uddannelse, så som speciallæge og fra 2021 som overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun blandt andet havde ansvaret for behandlingen af skelen og fordybede sig i et felt, de fleste forbinder med børn.
Den 1. juni åbner hun sin egen klinik på Landlystvej i Fredericia, ti minutter fra hjemmet. Lillebælt Øjenklinik bringer en række kompetencer hjem til byen, som hidtil har været forbeholdt sygehusafdelingerne i området, både børn med skelen, kompliceret synsudredning og operationer for grå stær, som Fredericias borgere før har skullet til de store sygehuse for at få.
I ugerne op til åbningen står lokalerne på Landlystvej i Fredericia og finder langsomt deres form. Møbler, billeder og udstyr flytter ind dag for dag, og i begyndelsen af juni tager Lillebælt Øjenklinik imod sine første patienter.
En by, hun aldrig egentlig forlod
Hun var ni år, da familien kom til Fredericia fra Iran. Hun gik på Købmagergades Skole, tog sin studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og rejste videre til Odense for at læse medicin. Det var her, hun fandt sit fag, hurtigere end de fleste. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ville være øjenlæge,« fortæller hun. »Jeg synes, det er et fantastisk område, og det har jeg altid syntes.«
Det blev til seks år i universitetsbyen, en mand og en datter, og en tidlig beslutning om at vende tilbage. Familien har boet i Fredericia siden, mens hun selv har pendlet til arbejdet på de fynske og jyske afdelinger. »Det var virkelig dejligt at komme hjem til Fredericia, hvor man både kunne få hjælp og den her nærhed,« siger hun. »Mine forældre var her, vi havde fået vores lille datter, og det var simpelthen det rigtige.«
Lillebælt Øjenklinik åbner på Landlystvej 1 i Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni, og det er muligt at bestille tid direkte uden henvisning fra egen læge.
Mange år som øjenlæge har givet hende en bred faglighed og en stor rutine, men noget manglede, og det var ikke det faglige, det var det relationelle. På et stort universitetshospital har man kortere forløb med den enkelte patient, og man ser dem sjældent igen. »Jeg ville gerne følge mine patienter gennem længere tid,« fortæller hun. »Det tænker jeg, at sådan en praksis her kan give mig. Og så får jeg samtidig lov til at vedligeholde mine operationskompetencer og tilbyde det, jeg har lært gennem alle de år, til folk fra mit eget nærområde.«
Da Region Syddanmark slog et nyt ydernummer op i Fredericia, var hun ikke i tvivl. Det er regionen, der bestemmer, hvor en ny øjenklinik skal ligge, og placeringen havde hun ingen indflydelse på. Men da opslaget kom i hendes hjemby, havde hun for længst gjort op med sig selv, hvad hun ville gøre. »Jeg var helt sikker på, at hvis det kom op i Fredericia, så ville jeg søge det,« siger hun.
Femten år på de fynske og jyske afdelinger
Laleh Molander taler med samme naturlighed om børns synsudvikling, avancerede linseberegninger og synsnervens komplekse anatomi. Den brede faglighed tager hun nu med hjem til Fredericia. På Odense Universitetshospital havde hun blandt andet ansvaret for behandlingen af skelen og behandlede mange børn. Fordi synsudviklingen er færdig allerede ved skolealderen, er tidlig diagnose afgørende. Bliver et dovent øje, det fagfolk kalder amblyopi, ikke fanget i tide, kan synet på det svage øje aldrig genoptrænes.
Speciallæge Laleh Molander, der efter 20 år på sygehusafdelinger og over ti tusind øjenoperationer åbner sin egen klinik i Fredericia 1. juni.
Hun har også arbejdet med neurooftalmologi, sammenhængen mellem øje og hjerne, hvor et tilsyneladende almindeligt symptom kan vise sig at være tegn på noget alvorligt. »Hvis man har for højt tryk i hjernen, kan det trykke på synsnerven, så den bliver klemt, og man kan faktisk ende med at blive blind, hvis man ikke opdager det,« forklarer hun. »Det rammer ofte kvinder i den fødedygtige alder, som er overvægtige. Trykket kan give hovedpine, men det kan også give synstab.«
Det er ikke en sygdom, der dukker op hver dag i en almindelig praksis. Men når den gør, gør det en forskel, om lægen genkender mønstret.
Slut med tre ture til en anden by
Den største forandring for Fredericias borgere bliver inden for grå stær. Den behandling har hidtil ikke været tilgængelig hos en praktiserende øjenlæge i hverken Fredericia, Kolding eller Middelfart, og patienterne har skullet til Vejle, Odense eller Sønderborg, ofte flere gange i samme behandlingsforløb. Først forundersøgelse, så selve operationen, så kontrol. Tre, måske fire ture i bil til en anden by, og ofte med en pårørende ved rattet, fordi når man får udvidet sine pupiller, må man ikke køre bil. »Nu er der i stedet mulighed for at komme til i Fredericia,« konstaterer Laleh Molander.
Selve indgrebet tager mellem 15 og 20 minutter, foregår i lokalbedøvelse og er ambulant. Det praktiske besvær har hidtil ligget i transporten og i ventetiden, og på de syddanske sygehuse har ventetiden i perioder ligget på op mod et halvt år. På sin egen klinik kan hun operere grå stær-patienter inden for én til to uger. Seks ugers ventetid til nye briller er uundgåelig efter operationen, men uden månedlange ventelister før indgrebet kommer patienterne markant hurtigere videre og tilbage til et liv uden sløret syn.
Stilheden før klinikken finder sin rytme. Rummene på Landlystvej afventer endnu udstyret, der gør stedet til en moderne øjenpraksis.
Det betyder noget i et område, hvor mange er ældre, og hvor synet er det, der afgør, om man stadig har sit kørekort, om man kan læse avisen, og om man kan se sit barnebarn skarpt på den anden side af bordet. »Det påvirker rigtig mange ældres liv og hverdag, at de ikke kan se ordentligt,« siger hun. »Nogle kan ikke længere køre bil, før de bliver opereret, og så bliver ventetiden ret indgribende i hverdagen.«
Et netværk før dørene åbnes
I ugerne op til åbningen har Laleh Molander fokus på at opbygge faglige samarbejder i lokalområdet, med optikere, praktiserende læger og andre sundhedsaktører, der møder de samme patientgrupper. Særligt diabetespatienter er et vigtigt fokus, da de kan udvikle alvorlige forandringer i nethinden uden selv at mærke symptomer. Derfor er det afgørende, at de bliver opsporet og henvist til øjenundersøgelse i tide.
Inde i selve klinikken har hun samtidig samlet et hold og et udstyr, hun har stor tillid til. Hun har ansat en operationssygeplejerske med mange års erfaring fra øjenfaget og en sekretær, der også kommer fra øjenafdelingen i Odense. Udstyret er helt nyt og moderne, fordi øjenfaget, som hun siger, er »ret udstyrtungt«, og klinikken er og skal være fagligt rustet til at klare den brede vifte af undersøgelser, der hører til i en moderne praksis. »De fleste øjensygdomme kan vi diagnosticere med det udstyr, vi har her,« siger hun. »Selvfølgelig er der ting, man kan på sygehuset, som vi ikke kan herude, og der må man henvises videre, men ellers laver vi de almindelige ting, man kan i en praksis.«
Forud for åbningen har Laleh Molander besøgt branchemesser for at vælge det udstyr, der nu står klar i klinikken på Landlystvej. Øjenfaget er, som hun siger, »ret udstyrtungt«.
I receptionen vil kliniksekretær Sofie Lindtofte Larsen, operationssygeplejerske Tina Engholm Kyed og Lalehs søn William stå klar. Han tager et sabbatår efter studentereksamen fra Fredericia Gymnasium og kommer til at hjælpe med øjendrypning og det praktiske.
Telefonerne åbner den 1. juni
For Laleh Molander handler opstarten om at etablere en velfungerende hverdag i klinikken sammen med medarbejderne og sikre gode, fagligt solide forløb for patienterne. En hverdag, hvor borgere i Fredericia og omegn kan få specialiseret øjenlægehjælp tæt på, uden lange ventetider og uden ture til andre byer. »Vi kan næsten ikke vente,« siger hun.
Lillebælt Øjenklinik, Landlystvej 1, Fredericia. Telefonerne åbner 1. juni på 32 22 80 01.
TAULOV. Det var tørt hen over det sidste ubebyggede stykke jord i Prinsessens Kvarter mandag eftermiddag, da bestyrelsesformand Christian Herskind, havnedirektør Rune D. Rasmussen, borgmester Peder Tind og knap 50 gæster mødtes til første spadestik på Generisk 4, den fjerde generiske bygning i Taulov Dry Port. 32.000 nye kvadratmeter, fordelt på otte haller à 4.000 kvadratmeter, skal rejse sig parallelt med Tibnor-bygningen og over for Mærsk-bygningen i løbet af de kommende måneder.
Det bemærkelsesværdige er ikke størrelsen. Det er, at byggeriet går i gang uden en eneste underskrevet lejekontrakt. »Har vi lejet det ud, vi går i gang med nu? Nej, det har vi ikke,« sagde bestyrelsesformand Christian Herskind ligefremt fra talerstolen. »Vi har lært, at dem vi henvender os til, det er folk, der har et umiddelbart behov, og de kan ikke vente til vi er flere år om at blive færdige. Vi skal have produkterne fra hylden, og derfor tør vi uden problemer gå i gang med at bygge det, som skal bygges nu.«
Den ro hviler på et erfaringsgrundlag. Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske bygninger på i alt 220.000 kvadratmeter samt domiciler for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, i alt 300.000 kvadratmeter logistikbyggeri, der i dag er fuldt udlejet. Ikke én kvadratmeter er ledig.
»Velvidende, at inden vi holder den sidste gennemgang af bygningerne herude, så er det sikkert lejet ud. Det håber vi på i hvert fald,« sagde Christian Herskind.
Avisbuddet og borgmesteren
Bestyrelsesformanden lagde fra start ikke skjul på, at han kender området fra før, det blev til Danmarks største logistikknudepunkt. Han mindedes daværende borgmester Uffe Steiner Jensen, som for 20-25 år siden satte fundamentet for udviklingen ved at sikre sammenhængende arealer, og han nævnte i en bisætning, at han selv havde gået med aviser på de marker, hvor hallerne nu står.
»Rune og jeg mødes stadigvæk med Uffe, og så snakker vi om gode gamle dage. Dengang jeg gik med aviser herude, og Uffe købte jord op,« sagde Christian Herskind. Da borgmester Peder Tind (V) lidt senere overtog mikrofonen, kom et endnu mere personligt indslag. Han fandt en humoristisk tone, men han havde også et alvorligt afsæt: han er selv vokset op på den jord, vi nu står på.
»Du har gået med avis herude. Men jeg har boet herude,« sagde Peder Tind med et drillende blik mod bestyrelsesformanden. »Og mit barndomshjem er jævnet med jorden. Fordi Taulov Dry Port, det skulle være der. Skærbækvej 27, det er der, jeg er opvokset.«
Han fortsatte: »Så jeg er fra nabolaget. Det synes jeg bare, I skulle vide herfra. Men jeg er på jeres hold, og I er på mit hold, og vi gør det her sammen. Så det er jo helt perfekt.« Borgmesteren placerede Generisk 4 i en større fortælling om vækst i kommunen.
»Det er ikke bare noget, vi taler om, at Fredericia er i vækst. Det er faktisk et bevis på, at her sker der noget. Og det er præcis den udvikling, vi som kommune gerne vil understøtte. Det er glædeligt, når virksomhederne vil investere i vores kommune. Det skaber en utrolig stor værdi, ikke bare her på matriklen, men også ud over matriklen.« Han advarede samtidig mod selvtilfredshed: »Det skal ikke blive en sovepude. Vi skal ikke bare hvile på laurbærrene, fordi det går godt. Vi skal vækste, og vi skal videre. Det her spadestik er bare et skridt på vejen.«
»Generisk« betyder ikke ens
Christian Herskind brugte en del af sin tale på at definere, hvad et generisk byggeri egentlig er. Ordet betyder, at bygningerne følger samme grundkoncept, men ikke at de er ensartede.
»Det er et velafprøvet koncept, som kan tilpasses de lejere, som kommer til at fylde det nye byggeri. Der er en bygning med krav til at løfte noget meget tungt. Der er andre, der har ekstra velfærd. Der er nogen, der har brede porte, fordi man har behov for at få specielt brede varer ind i bygningerne,« forklarede han.
Bygningen certificeres efter BREEAM Excellent, den højeste bæredygtighedsstandard for erhvervsbyggeri. »Det er ikke et krav. Men det er vores måde at huske på, at det vi laver, det også skal stå her om 25 år, og skal kunne leve op til det, man forventer, at byggerier som ultimativt blandt andet er ejet af offentlige myndigheder som en kommune.«
Det sidste byggeri i fase 1
Generisk 4 markerer afslutningen på første fase af Taulov Dry Port. Når de otte haller står færdige, er der reelt ikke mere ledig jord at bygge på i Prinsessens Kvarter.
Næste fase ligger klar på den anden side af Tibnor-bygningen. Hertugens Kvarter, som området kaldes, rummer plads til yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik og forventes igangsat i slutningen af 2026. Når det hele står færdigt, senest i 2035, vil Taulov Dry Port være Danmarks største sammenhængende logistikcentrum med 500.000 kvadratmeter under tag.
Christian Herskind brugte en sammenligning, der gav et håndgribeligt mål for ambitionen: »Vi råder her i den nuværende fase 1 over 900.000 kvadratmeter jord. Og på den anden side lægger vi cirka 600.000 kvadratmeter til. Det vil sige, de to jordstykker fylder det samme som Fredericia inden for voldene.«
Han lagde også vægt på, at størrelse forpligter: »Pippi Langstrømpe siger, at når man er stærk, så skal man være rar. Når man er stor, det er vi så, så skal man opføre sig ordentligt og tage hensyn til de mennesker, der færdes, og til dem, der kører forbi og skal se de byggerier, vi laver.«
Ny CEO pr. 1. juni
Bestyrelsesformanden brugte også lejligheden til at præsentere Taulov Dry Ports kommende administrerende direktør, Kim Langkær Fuglesang, der tiltræder 1. juni efter Jesper Gemmer. Den nye direktør kommer fra Salling Group.
»Du træder i store sko efter Jesper Gemmer, som sammen med hele holdet i ADP har skabt det fundament. Men du er også den rigtige til at tage os det næste skridt, fordi vi vil ikke bare blive i Superligaen. Vi vil spille med i Champions League,« sagde Christian Herskind henvendt til sin kommende direktør.
Entreprenør med erfaring i området
Jørn From, direktør i c.c. contractor, har tegnet totalentreprisen. Selskabet er nyt som leverandør hos Taulov Dry Port, men ikke som bygherre i området. Virksomheden står blandt andet bag Audi-terminalen i nærheden.
»Vi har faktisk forsøgt at byde sidste gang, men der blev vi ikke valgt. Så nogle gange kan man godt ærgre sig så let over. Men selvfølgelig også fedt, at vi får lov, når vi så vender,« sagde Jørn From. Jordarbejdet sættes i gang, så snart de sidste tilladelser er på plads.
Et klart bygherre-credo
Da Jørn From havde takket for ordet, vendte Christian Herskind kort tilbage til mikrofonen med en bemærkning, der i al sin enkelhed opsummerer, hvordan Taulov Dry Port ser på sine samarbejdspartnere. »Vi er utrolig nemme at bygge for. Det er jeg ikke i tvivl om,« sagde han. »Hvis man bare gør det i den kvalitet, som vi har aftalt, til den pris, vi har aftalt, og til den tid, vi har aftalt, så hører du ikke et ord fra os.«
Han tilføjede med et glimt i øjet, at c.c. contractor formentlig kommer til at opleve noget, de fleste andre byggepladser slipper for: nysgerrige forbipasserende. Bygningen ligger så tæt på motorvejen, at folk kører ind for at kigge. »Der kommer mange mennesker forbi, inklusive mig, når jeg alligevel kører fra København til Aarhus og kommer ind og kigger på det her. Så dem skal I tage godt imod, og bare tage det som et tegn på, at der er rigtig mange, der synes, at det her er spændende at følge og se.«
Derefter gik tre talere ud på gruset med hver sin spade. Det første spadestik på Generisk 4 var en realitet.
Fredag eftermiddag samledes medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset på Teknikervej for at markere et direktørskifte, der har været tre årtier undervejs. Manden, der i 1992 kom fra Nykredits regnskabsafdeling i Odense for at få styr på økonomien på en lille teknisk skole, forlader nu en institution med knap 1.000 årselever og en national position. Hans afløser, Camilla Grenander Almfort, taler om »ro, rammer og rytme«.
Solen stod højt over Fredericia, da klokken nærmede sig 13.00 i fredags, og det er sjældent, at vejret indfinder sig så pligtopfyldende til den slags lejligheder. Dannebrog hang i den klare maj-luft, der var dækket op til mange flere, end nogen havde regnet med, og stemningen havde den særlige karakter, som kun opstår, når et menneske har sat sit aftryk på en arbejdsplads gennem mere end tre årtier. En blanding af taknemmelighed, eftertanke og en stille bevidsthed om, at noget nu er ved at slutte – og noget nyt er ved at begynde.
For at forstå, hvad det egentlig var, der sluttede i fredags, må man et stykke tilbage. Helt tilbage til foråret 1992, hvor en 32-årig Lars Middelboe sagde ja til at forlade Nykredit i Odense og blive administrationschef på en lille teknisk skole i Fredericia. Det var året efter, at Bertel Haarder havde lagt selvejet ud til de tekniske skoler, og institutionen i Fredericia havde netop fået sin godkendelse. Den havde 40 ansatte, 200 årselever og en stram økonomi. Lars Middelboe kom fra bankverdenen og var, som han selv beskrev det i et interview efter receptionen, midt i »en kæmpe kulturomvæltning«.
Han forlod faktisk skolen igen efter kort tid, fordi han ikke troede på, at økonomien kunne vendes. Men han kom tilbage tre måneder senere, og fra 1994 og frem til 2006 kørte han parløb med den daværende direktør. I 2006 overtog han selv stillingen. Bestyrelsen valgte ham med en helt anden profil end de tekniske skolers traditionelle direktører, der typisk havde været smede eller elektrikere først. De ville have en, der kunne styre forretningen.
Det blev hans linje gennem 19 år som direktør.
Den usynlige direktør – som kompliment
Bestyrelsesformand Maria-Christina Sørensen, der til daglig er en del af Arla Foods, fandt sin egen poesi i lokalet. Hun fortalte, at hun gennem omkring 11 år har samarbejdet tæt med EUC Lillebælt om uddannelse af industrioperatører, chauffører samt lager- og logistikoperatører, og at næsten 300 medarbejdere fra Arla siden 2020 har været igennem uddannelsesforløb på skolen. Hertil kommer mange flere på AMU-kurser og efteruddannelse. Med et glimt i øjet bemærkede hun, at hun har været så ofte på skolen, at der blev joket med, at hun burde have sin egen parkeringsplads.
Men det egentlige punkt kom bagefter. For på trods af det tætte samarbejde havde hendes direkte kontakt med Lars Middelboe været forholdsvis begrænset. Det skulle, understregede hun, forstås som en stor kompliment. For hende var det et tegn på, at Lars Middelboe har formået at bygge en organisation, hvor medarbejderne tager ansvar og får tingene til at fungere, uden at direktøren skal involveres i alt det daglige.
Det var en bemærkning, der gik igen i flere af talerne. EUC Lillebælt er en skole, hvor kulturen bærer huset.
En by, der har vokset sammen med skolen
Fredericias borgmester Peder Tind tog ordet med både humor og varme. Han slog tidligt fast, at selvom Lars Middelboe pendler fra Odense, så er han nok det tætteste, man kommer på en Fredericia-kendis på Fyn. Talen rummede et par afstikkere til fodbold og Superligaen, men fandt hurtigt sin alvor.
Borgmesteren beskrev Lars Middelboe som en driftig ildsjæl, der gennem netværk, arrangementer og samarbejde har styrket både uddannelsesmiljøet og relationerne mellem skolen og kommunen. Han pegede på, hvordan EUC Lillebælt er vokset markant gennem årene, både fysisk og fagligt, og hvordan skolens specialiserede uddannelser, blandt andet kranuddannelsen, tiltrækker kursister fra hele landet. De mange elever og kursister, der besøger skolen, møder samtidig Fredericia som by og er med til at skabe liv og aktivitet.
Han henviste også til den lange periode, hvor kommunen kiggede mod de videregående uddannelser og lod teknisk skole træde i baggrunden. Den periode er forbi, fastslog han, og partnerskabet mellem kommune og EUC Lillebælt er i dag tæt og strategisk. Han rundede sin tale af med en tak for det gode samarbejde gennem mange udvidelser og byggeprojekter og bød samtidig Camilla Grenander Almfort velkommen.
Et pengetræ, en flaske rom – og et glimt i øjet
Inger Nissen talte på vegne af underviserne og Uddannelsesforbundet, og hendes tale var den, der fik salen til at grine højest. Hun konstaterede tørt, at dagen nu var kommet, hvor Lars Middelboe for alvor skulle til at vænne sig til pensionistlivet, og hun bemærkede, at han allerede havde overdraget sit kontor og midlertidigt sad et andet sted på skolen.
Med udgangspunkt i Lars Middelboes velkendte forkærlighed for regneark, taxameterkroner og økonomisk overblik havde Uddannelsesforbundet valgt at give ham et »kinesisk pengetræ« i afskedsgave. Inger Nissen forklarede med et glimt i øjet, at planten gav Lars mulighed for fortsat at dyrke sin interesse for systematik ved eksempelvis at udvikle nye regneark til at følge plantens vækst, vandingsbehov og gødningstilstand.
Derudover havde de været i en lokal vinhandel og fundet en flaske rom fra producenten »Indenfor Voldene« med Fredericia-motiv på etiketten. En gave, der både skal minde Lars om Fredericia og være en anledning til at vende tilbage til byen og skolen. Til sidst rettede hun opmærksomheden mod Camilla Grenander Almfort, der ligeledes havde fået en plante. Inger Nissen bemærkede med et smil, at det nu blev spændende at se, om Camilla kunne holde liv i den.
En direktør, der ser tilbage
Lars Middelboes egen tale var personlig og reflekteret. Han tog deltagerne med tilbage til begyndelsen af 1990’erne og beskrev udviklingen fra den daværende EFG-skole til den brede uddannelsesinstitution, EUC Lillebælt er i dag. Han fremhævede medarbejdere, ledelse, bestyrelse og samarbejdspartnere som afgørende for den rejse, skolen har været på, og understregede, at udviklingen aldrig har været noget, én person har skabt alene.
Hvis man kender hans historie, giver bemærkningen en særlig vægt. Det var medarbejderne, der i 90’erne tog alle mulige opgaver på sig, da skolen sled med en stram økonomi. Det var kursusafdelingen, der i midten af 90’erne var med til at udvikle fjernundervisningskonceptet omkring det dengang nye pc-kørekort og fik 8.000 kursister ind fra hele landet. Det var den indsats, der betalte gæld tilbage til ministeriet, og som lagde fundamentet for den økonomi, skolen står på i dag.
Et centralt tema i hans tale var kultur og tillid. Han beskrev EUC Lillebælt som en skole med stærke faglige miljøer, stor loyalitet og en kultur, hvor mennesker tager ansvar og løfter i fællesskab. Han nævnte opbygningen af nye uddannelser, udviklingen af HTX, udvidelserne af bygningerne og den tætte kobling mellem skole og arbejdsmarked som nogle af de ting, han ser tilbage på med stolthed.
I et interview efter receptionen uddybede han billedet. Han beskrev EUC Lillebælt som en stor, anerkendt skole med mange uddannelser og bred opbakning fra erhvervslivet og organisationerne. Da han blev spurgt, om han er stolt, svarede han kort: »Ja, det synes jeg.« Og tilføjede, at det skyldes, at skolen i dag har uddannelser, der er mere eller mindre landsdækkende, og at det kun er muligt, fordi omverdenen tror på skolens kompetencer, ledere og medarbejdere.
Det er den samme mand, der i 2019 fortalte AVISEN, at han som ung blev fynsk og dansk mester i badminton, før piger, dans og musik tog over. Den samme, der i sin tid drev egen vinproduktion på 80 til 100 liter om året. Og den samme, der i en alder af 22 år blev leder af Nykredits regnskabsafdeling, fordi hans mor havde set en annonce i avisen og sagt, at han skulle til samtale på mandag.
Det er den slags livshistorie, der gennemsyrer den måde, han har drevet skole på.
Camilla Grenander Almfort: Ro, rammer og rytme
Da Camilla Grenander Almfort tog ordet, lagde hun ud med et personligt og humoristisk billede. Hun sammenlignede følelsen af at træde ind i en organisation med så lang en historie med at komme ind i de sidste sæsoner af en meget lang tv-serie, hvor alle andre allerede kender personerne, historierne og de gamle fortællinger.
Men billedet skiftede hurtigt karakter. Hun fortalte, at det var blevet tydeligt for hende gennem rekrutteringsprocessen, at hun overtager en stærk organisation med tydelig faglighed, stærk kultur og dygtige medarbejdere. Et af de øjeblikke, der gjorde størst indtryk på hende, var, da medarbejdere på tværs af huset blev inddraget i processen. Her talte de ikke kun om, hvad de ønskede sig af en ny direktør, men i lige så høj grad om det, de ønskede at passe på og bevare. For hende var det et tydeligt tegn på en organisation med stærke værdier og stor loyalitet.
Hun introducerede begrebet »rytme« som et bærende billede. Mange spørger en ny direktør, hvad det første er, man vil ændre. For hende handler opgaven ikke først og fremmest om at lave forandringer. Den handler om at holde rytmen. Senere udvidede hun billedet til »ro, rammer og rytme« som en måde at beskrive det, hun mener er vigtigt i en tid med store reformer på uddannelsesområdet.
Hun fremhævede ambitionen om fortsat at være en skole, hvor flere får mulighed for at lykkes, og hvor der er tætte relationer til virksomheder, arbejdsmarked og samarbejdspartnere. Hun rundede af med at takke Lars Middelboe for den måde, han havde taget imod hende på i overdragelsen. For tilliden, pladsen og den viden, han har givet videre. Hun beskrev ham som en leder, der har vist, at man godt kan være direktør på sin egen måde.
Tre visioner – og en konsulentaftale
I interviewet efter receptionen blev Camilla Grenander Almfort spurgt om sine visioner for skolen. Hun pegede på tre konkrete retninger. Hun ønsker en stærkere fælles skole, hvor forældre i Fredericia trygt kan vælge enhver afdeling og forvente den samme høje kvalitet. Hun vil styrke samarbejdet med erhvervslivet og det arbejdsmarked, skolen uddanner til, og som hun beskriver som værende i accelererende udvikling. Og hun ønsker at sikre, at en mangfoldig elevgruppe får adgang til god uddannelse gennem en bred pædagogik, hvor det, der er nødvendigt for nogen, er godt for alle.
Hun talte også om de kommende uddannelsesreformer. Her er det vigtigt for hende at skabe ro internt blandt medarbejderne, samtidig med at hun er ambitiøs på de unges vegne. Som hun selv formulerede det, kunne Fredericia for eksempel godt rumme en EPX i det nye uddannelseslandskab.
Lars Middelboe fortsætter som konsulent på skolen, og det betragter Camilla Grenander Almfort som en stor styrke. Hans 34 års erfaring bliver et vigtigt supplement i overgangsperioden.
Da receptionen lakkede mod enden, og solen stadig stod over Teknikervej, var det tydeligt, at EUC Lillebælt fredag eftermiddag ikke kun sagde farvel til en direktør. Skolen markerede også, at den kultur, Lars Middelboe har været med til at bygge fra 200 årselever i 1992 til knap 1.000 i dag, nu lever videre. I nye hænder. Men med samme rytme.
