6.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Anna Munch tager springet til musicalens verden med hovedrolle i Fame

Af
Thea Dyhrberg
-
0

19-årige Anna Munch, der for nyligt dansede sig ind i danskernes hjerter ved at vinde Vild med dans, står over for en ny, stor udfordring. Hun skal spille hovedrollen i den kommende opsætning af FAME THE MUSICAL, der har premiere i Falkonersalen i 2025. Musicalen markerer Annas debut på scenen og bliver endnu en milepæl i hendes allerede imponerende karriere.

Musicalens fortælling om ambitioner, kærlighed og talent passer perfekt til Anna Munch, som vil bringe sin energi og dedikation med sig på de skrå brædder. Hun skal spille rollen som Iris Kelly, en ung danseelev, der kæmper for at finde sin plads i en konkurrencepræget verden. Overfor hende står Silas Holst i rollen som danselæreren Mr. Bell – en erfaren mentor både på og uden for scenen.

En drøm, der går i opfyldelse

For Anna Munch er rollen i FAME THE MUSICAL mere end blot en ny opgave. Det er en drøm, der går i opfyldelse:

– Jeg er utrolig spændt og beæret over at få lov at prøve kræfter med hovedrollen i FAME THE MUSICAL. Selvom jeg allerede har oplevet meget i min karriere – fra tv-julekalendere til Vild med dans – er det første gang, jeg skal stå på de skrå brædder. Det er en kæmpe drøm, og jeg glæder mig helt vildt til at bringe alt, hvad jeg har lært, op på scenen. Jeg må også indrømme, at det er ret stort at dele scenen med Silas Holst, som helt sikkert kan lære mig et dansetrin eller to, siger Anna Munch.

Anna Munch har allerede etableret sig som en af landets mest lovende unge kunstnere. Hendes karriere begyndte i DR’s julekalender Julefeber og ungdomsserien Centrum. Siden da har hun medvirket i TV 2’s populære julekalender Tinka og Sjælens spejl og skabt sig et stort navn som content creator med hundredtusinder af følgere på TikTok, Instagram og YouTube.

Nu tager hun springet ind i musicalverdenen – og med Silas Holst som både medspiller og koreograf er hun omgivet af rutinerede kræfter.

FAME til en ny generation

FAME THE MUSICAL, baseret på den ikoniske film fra 1980, vender tilbage til Danmark efter næsten 25 år. Musicalen, som tidligere har begejstret publikum i bl.a. København og Odense, kommer nu i en ny og moderne opsætning skabt af instruktør Frede Gulbrandsen og koreograf Silas Holst.

– Vi er utroligt stolte over at kunne præsentere Anna Munch som hovedrolleindehaver. Hun bringer en helt særlig energi og autenticitet ind i forestillingen, der passer perfekt til temaet om at forfølge sine drømme, siger Jesper Winge Leisner, Executive Producer fra One and Only Musicals.

Premiere og spilleplan

FAME THE MUSICAL har premiere den 11. september 2025 i Falkonersalen i København og spiller derefter i Vejle Musikteater fra den 22. oktober og Musikteatret Holstebro fra den 7. november.

Med Anna Munch som frontfigur, en sprudlende koreografi og en historie, der hylder ambitioner og mod, er FAME THE MUSICAL klar til at begejstre både gamle fans og en ny generation.

85 procent er tilfredse med hjemmeplejen i Middelfart Kommune

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny brugerundersøgelse blandt borgere, der modtager hjemmepleje i Middelfart Kommune, viser en markant stigning i oplevelsen af selvbestemmelse og tilfredshed. 85 procent af de adspurgte er enten tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen.

Undersøgelsen indikerer, at frisættelsen på ældreområdet, som blev indført i 2022, har haft en positiv effekt på borgernes oplevelser. Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd Jensen er frisættelsen central for kommunens mål om at skabe bedre livskvalitet gennem frihed og fællesskab:

– Frisættelsen har gjort det muligt at sætte borgernes behov og ønsker i centrum og givet de ansatte mere frihed til at bruge deres faglighed. Det glæder mig at se resultaterne af den tillid, vi har givet både medarbejdere og borgere. Det er en vigtig del af vores ambition om at skabe livskvalitet gennem frihed og fællesskab, siger han.

Borgmesterens glæde deles af Lisbeth Flaskager, områdeleder for hjemmeplejen, som især fremhæver den store indsats fra medarbejderne:

– Den markante stigning i borgernes oplevelse af selvbestemmelse er en direkte effekt af frisættelsen, men den er kun mulig, fordi vores ledere og medarbejdere har grebet mulighederne med entusiasme og mod. Det er i høj grad deres fortjeneste, og jeg er meget stolt af resultatet, siger hun.

Markante forbedringer i selvbestemmelse

Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2019 er borgernes oplevelse af selvbestemmelse steget markant. Halvdelen af de adspurgte føler, at de kan påvirke, hvad hjemmeplejen hjælper med i løbet af ugen – en stigning fra 28 procent i 2019. Ligeledes oplever 51 procent, at de har indflydelse på deres daglige gøremål og hjemmeplejens støtte, hvilket er en væsentlig fremgang fra 21 procent for fem år siden.

Borgernes tilfredshed med hjemmeplejen i Middelfart Kommune scorer i gennemsnit 4,3 ud af 5, hvilket ligger over landsgennemsnittet på 4,1.

– Det glæder os at se, hvordan frisættelsen har bidraget til en værdig ældrepleje, hvor borgerne føler sig hørt og respekteret. Det er et stærkt signal om, at vi er på rette vej, siger Ole Juel Jakobsen, formand for Ældrerådet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført blandt 200 borgere, der modtager hjemmepleje fra Middelfart Kommune. Resultaterne blev bestilt af Social- og Sundhedsudvalget for at tage temperaturen på hjemmeplejen og identificere indsatsområder.

Middelfart Kommune har siden 2022 været en frisat kommune på ældreområdet, hvilket giver større fleksibilitet i måden, ældreplejen tilrettelægges på. Det lange seje træk fortsætter, men undersøgelsen viser, at arbejdet allerede bærer frugt i form af øget tilfredshed og selvbestemmelse blandt borgerne.

Snefnug-projekt forener elever og byliv

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia fyldes med kreativitet og fællesskab denne jul, hvor 700 skoleelever fra byen har skabt unikke juledekorationer i et nyskabende projekt. Eleverne har designet og 3D-printet deres egne snefnug gennem et samarbejde mellem Fredericia Shopping og Bülows Makerspace.

Projektet har givet eleverne mulighed for at fordybe sig i design, matematik og teknologi på en sjov og inspirerende måde.

Torsdag den 28. november samles 400 af eleverne i Prinsessegade og på Løvestrøget for at dekorere juletræerne med deres snefnug. Udover at pynte byen giver projektet også børnene muligheden for at se deres arbejde blive en del af juleudsmykningen i Fredericia.

– Vi ser virkelig frem til at opleve det færdige resultat og møde de mange børn. Det er fantastisk, at så mange klasser har engageret sig. Det viser, hvor stor kreativiteten og opbakningen er blandt Fredericias skoleelever, siger Kia Skovbo Ehlers fra Bülows Makerspace og Mette Pyrdol Christensen fra Fredericia Shopping.

Elevernes indsats belønnes også på dagen, hvor lokale virksomheder har valgt at forkæle dem. Gelato Di Natura giver alle børn en is, mens Helsekosten uddeler slikkepinde. Derudover får eleverne mulighed for at besøge Fredericia Street Bastion, byens nye skaterhal, som holder åbent hus.

– Vi håber, at snefnuggene får lov til at hænge i fred, så børnene kan vise dem frem til forældre og bedsteforældre. Det er en fornøjelse at se, hvordan projektet bringer byen tættere sammen, siger Mette Pyrdol Christensen.

Projektet har overgået alle forventninger. Oprindeligt var målet at få 10 klasser med, men hele 36 klasser meldte sig til, hvilket har skabt stor glæde blandt arrangørerne. Selvom det kræver en stor koordinering med 400 børn på dagen, er forventningen, at det bliver en mindeværdig og festlig begivenhed.

Fredericias borgere opfordres til at besøge Prinsessegade og Løvestrøget i julemåneden for at opleve de smukt dekorerede juletræer og den særlige julestemning, som eleverne har været med til at skabe.

Middelfart mister cheftræneren til NordicBet Liga-klub

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub, der kæmper med i toppen af 2. division, står foran en markant ændring i trænerstaben. Cheftræner Kristoffer Johannsen, som kom til klubben efter oprykningen i sommeren 2023, forlader Middelfart ved udgangen af året.

FC Roskilde har aktiveret en klausul i hans kontrakt, hvilket betyder, at Kristoffer Johannsen fra 1. januar tiltræder som cheftræner i sin barndomsklub. Kristoffer Johannsen, der blev hentet til Middelfart efter klubbens oprykning til 2. division, har med stor succes ledet holdet gennem 53 turnerings- og pokalkampe. Hans afsked kommer midt i en sæson, hvor Middelfart kæmper med om topplaceringerne, hvilket gør hans afgang ekstra bemærkelsesværdig.

– Jeg må være ærlig og sige, at det ærgrer mig, at vi allerede nu skal sige farvel til Kristoffer. Vi havde stadig mere arbejde at gøre sammen, men sådan er spillets vilkår. Jeg respekterer fuldt ud hans beslutning om at vende tilbage til FC Roskilde som træner. Kristoffer har leveret et fremragende stykke arbejde her i Middelfart og har sammen med staben skabt et hold, der er blandt de bedste i rækken. Det er naturligt, at hans indsats vækker interesse fra andre klubber, siger sportschef Søren Godskesen.

Søren Godskesen understreger dog, at Middelfart Boldklub står stærkt, og han ser positivt på fremtiden:

– Vi er et godt sted som klub og er klar til næste skridt. Med offentliggørelsen kan vi nu sætte fart på rekrutteringsprocessen, og det er vores mål at have en ny cheftræner på plads, når vi starter træningen i januar.

Kristoffer Johannsen forlader Middelfart Boldklub med stolthed over de resultater, der er opnået i hans tid som cheftræner.

– Jeg har været enormt glad for min tid i Middelfart Boldklub og har nydt hvert et øjeblik. Sammen har vi skabt gode resultater og udviklet holdet i den retning, vi ønskede. Det har været en fornøjelse at arbejde med fantastiske folk og en spillertrup, jeg sætter stor pris på. Jeg ønsker alle i klubben al mulig held og lykke fremover og vil selvfølgelig fortsat følge holdet tæt, udtaler Kristoffer Johannsen.

Afgangen skaber en vigtig opgave for Middelfart Boldklub i jagten på en ny cheftræner, der kan videreføre klubbens ambitioner om at spille med i toppen af 2. division. Samtidig markerer Kristoffer Johannsens afsked endnu et skridt i hans egen karriere, hvor han nu vender hjem til FC Roskilde for at bygge videre på sin trænerrejse.

Me Mori dropper Black Friday for velgørenhedens skyld

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mens mange butikker gør klar til årets mest hektiske handelsdag, Black Friday, har smykkebutikken Me Mori i Gothersgade i Fredericia valgt at gå en helt anden vej. De lukker simpelthen butikken på dagen og sætter fokus på at gøre noget godt for andre.

Indehaver Therese Krogh Andresen forklarer, at beslutningen er drevet af et ønske om at sætte værdier over forbrug.

– Vi gider ikke Black Friday her. Jeg synes ikke, det hører hjemme her. Det er bare en amerikansk ting, og vi har misforstået, hvad det egentlig handler om. Det er noget, jeg ikke kan og vil være med på, siger Therese Krogh Andresen, som har valgt at droppe tilbuddene og i stedet bruge ressourcerne på velgørenhed.

Butikken holder lukket og dedikerer dagen til at deltage i Julegavekonvojen, et projekt der indsamler og pakker julegaver til udsatte børn i Rumænien. Sammen med Ladies Circle bruger Therese og hendes team dagen på at pakke gaver og bidrage til en god sag.

– Det giver mere mening at lukke døren og gøre noget godt i stedet for på sådan en dag, hvor man faktisk kan vise, at man er ude og gøre noget godt. Vi har talt meget om, hvad vi kunne gøre. Skulle vi plante et træ for hvert smykke, der blev solgt? Skulle vi donere en procentdel til noget? Og da vi så fik et konkret projekt, hvor vi rent faktisk kunne handle og gøre noget, gav det bare mere mening end at blive på pinden, have åbent og sende pengene videre, forklarer hun.

En dag med mening

Therese fortæller, at valget om at lukke butikken på Black Friday er noget, kunderne har taget godt imod. Det viser sig også, at mange forbrugere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved selve konceptet omkring Black Friday, der for nogle har mistet sin betydning.

– Kunderne er meget positive og synes, det er super godt gået, og det er dejligt. Men folk er forvirrede omkring, hvornår Black Friday egentlig er. Vi kalder det Black Days, eller hvad man nu vil kalde det. Black Days, Black Month, Black Week. Så der har egentlig været flere, der spurgte, om vi havde lukket i dag, siger Therese og påpeger, at hele idéen med rabatter og tilbud på denne dag aldrig har passet til Me Moris koncept.

– Det giver bare ikke mening, og det har aldrig givet mening for os at køre med tilbud og rabatter på den måde. Det kommer vi ikke til at gøre. Aldrig nogensinde. Så kan vi lige så godt lukke ned. En forretning som vores laver jo heller ikke profit på sådan en dag, om vi så giver rabatter, siger hun.

Fokus på fællesskab og værdier

For Me Mori handler det om at vise, at der er andre måder at gøre noget positivt på, også i en kommerciel verden. Therese ser dagen som en mulighed for at bidrage til noget større og håber, at initiativet kan inspirere andre.

– Det er så lige, om det passer med Julegavekonvojen igen, eller om vi skal gøre noget andet, eller måske ud og samle skrald. Men principielt er det sådan. At gøre en forskel på en anden måde på sådan en dag, siger Therese og fortæller, at hun tidligere har hørt om andre virksomheder, der på kreative måder har valgt at markere Black Friday med noget positivt.

Therese har også besluttet, at hun personligt vil holde sig væk fra Black Friday-tilbuddene.

– Jeg tror ikke, jeg kommer til at shoppe selv. Jeg har ikke selv lyst til at være på jagt efter tilbud. Det skal bare være en hyggedag, fortæller hun.

En inspiration til andre

Therese ser valget som en del af en større bevægelse, hvor virksomheder tager ansvar og vælger at fokusere på værdier frem for rabatter. Hendes håb er, at flere vil overveje, hvordan de kan bruge Black Friday til noget mere meningsfuldt, der kan gavne andre og skabe fællesskab.

– Det må gerne være en god dag i stedet for en stresstilbudsdag, afslutter Therese, som ser frem til en dag dedikeret til at gøre en forskel for de udsatte børn i Rumænien.

Med sit klare budskab og alternative tilgang viser Me Mori, at Black Friday kan være meget mere end en dag med tilbudsjagt. For Therese Krogh Andresen og hendes butik handler det om at bruge dagen på noget, der virkelig betyder noget – og det er en gave i sig selv.

Læs mere om Julegavekonvojen på deres hjemmeside ved at klikke her.

Patienter kan rykke ind på det nye OUH i 2027

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Region Syddanmark og den italienske totalentreprenør er nu nået til enighed om en aftale, der skal bringe det nye OUH i mål. Patienter kan flytte ind i slutningen af 2027, mens enkelte personalegrupper kan rykke ind allerede i efteråret 2025. Både Region Syddanmark og totalentreprenøren betaler for forsinkelsen.

Måneders detaljeret gennemgang af byggeriet og adskillige møder om det resterende forløb har nu resulteret i en ny tidsplan for det nye Odense Universitetshospital og dermed en afklaring af, hvornår hospitalet kan tages i brug. Mere end tre fjerdedele af byggeriet er gennemført, og der ligger nu en opdateret plan for, hvordan totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT) kommer i mål med den sidste del af byggeriet. Mandag aften blev aftalen godkendt af regionsrådet i Region Syddanmark.

Patienter flytter ind i 2027

I februar 2024 informerede regionen om, at der ville komme en forsinkelse, men dengang kendte man ikke længden af den. Med den nye tidsplan ligger det nu fast, at patienter kan rykke ind i slutningen af 2027.

Region Syddanmark og OHPT har gennem den seneste periode brugt tid på at lægge en plan for færdiggørelsen af hospitalet. Sideløbende har de to parter gennemgået den hidtidige proces for at afklare, hvor ansvaret for forsinkelsen ligger, og hvordan det skal afstemmes økonomisk. Det er disse møder, der nu har resulteret i en aftale om færdiggørelse af byggeriet.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) er glad for, at man er nået til enighed om det videre forløb.

– Det vigtigste for os har hele tiden været, at vi får et færdigt hospital så hurtigt som muligt. Det skylder vi vores patienter og personale. Det gør ondt, at vi ikke er færdige til tiden, men nu har vi en helt tydelig og detaljeret plan for den sidste fase af byggeriet. Der var to veje at gå, nemlig forligsvejen eller konfliktvejen. Vi valgte den første, fordi den uden tvivl vil bringe hospitalet hurtigst i mål på den økonomisk mest ansvarlige måde.

I en overgangsperiode efter at patienterne er rykket ind på det nye OUH, vil der stadig være enkelte undersøgelses- og behandlingsaktiviteter i de nuværende bygninger på det eksisterende OUH.

Ekstra arbejde og for få håndværkere

Mens udefrakommende hændelser som Covid-19 og krigen i Ukraine har været afgørende faktorer for tidligere forsinkelser, skal den nuværende forsinkelse findes tættere på byggeriet. Dels har entreprenøren gennem længere perioder haft for få håndværkere på pladsen til at holde den aftalte fremdrift, og dels har Region Syddanmark bestilt en række ekstra arbejder som følge af den teknologiske og funktionsmæssige udvikling, der har været på sundhedsområdet, siden byggeriet gik i gang.

Nyt, moderne laboratorieudstyr med ændrede arbejdsgange til følge har betydet, at det har været nødvendigt at flytte el, vand og udsugning i laboratorierne. Det giver et bedre arbejdsflow på sigt, men har taget tid og kostet penge i byggeriet.

I andre kliniske rum har nyt inventar ligeledes krævet flytning af installationer.

Covid-19 pandemien har også fået regionen til at investere i yderligere tiltag, der kan være med til at undgå smittespredning i afsnittet med højisolation. Det har blandt krævet ændringer i rørføringen i forbindelse med kloakering.

Disse eksempler på ekstra arbejde har kostet tid og penge og dermed forsinket byggeriet, men har været en investering i fremtiden.

Ombygning koster

Med indgåelsen af aftalen vil Region Syddanmark kompensere OHPT med 525 mio. kroner. Det svarer til omkring 5,5 procent af den samlede byggesum, eller hvad der svarer til tre-fire ugers drift af det nuværende hospital. Dertil kommer, at forsinkelsen vil give udgifter til forlængelse af Projektorganisationen for Nyt OUH, byggestrøm, varme, forsikringer osv.

Regionen tager ansvaret for fem måneder af forsinkelsen. Det sker i anerkendelse af, at regionens ønsker til ændringer har haft både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for entreprenøren. Den øvrige del af forsinkelsen mener regionen fortsat, at OHPT er ansvarlig for.

Entreprenøren kommer dermed også selv til at afholde store udgifter for forsinkelsen, bekræfter Simone Bonauguro, bestyrelsesformand for OHPT.

– Aftalen indeholder en økonomisk kompensation, men desværre står den ikke mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen. For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten. Men det ligger os meget på sinde at færdiggøre projektet til Region Syddanmarks tilfredshed. Derfor er glade for, at vi nu igen kan se fremad.

For Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens Udvalg for byggeri, indkøb og grøn omstilling, er det vigtigt at følge udviklingen for at kunne stå med et topmoderne hospital, når patienterne flytter ind.

– Vi ønsker fortsat et hospital i høj kvalitet, og derfor justerer vi løbende funktionerne i takt med udviklingen på sundhedsområdet. Det gør vi også på alle andre sygehuse i regionen. Vi har lavet en aftale, der giver os ekstra udgifter, ligesom det også kommer til at koste entreprenøren, men naturligvis skal vi betale for den del af forsinkelsen, som vi selv er ansvarlig for, når vi fortsat ønsker et tidssvarende universitetshospital.

Aftalen om tidsplan og økonomi er blevet til i samarbejde med eksterne juridiske rådgivere og i tæt dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen har haft et målrettet fokus på at fortsætte med den nuværende entreprenør, da en alternativ løsning ville få langt større tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Dagbod og styrket organisation

I maj 2023 varslede Region Syddanmark dagbod mod entreprenøren og i december samme år trådte den i kraft, da aftalte milepæle ikke blev nået. Der er og vil fortsat være dagbod på de arbejder, der ikke er udført til tiden. Region Syddanmark har altså stadig krav mod entreprenøren.  

Karsten Uno Petersen er overbevist om, at økonomiske incitamenter er et afgørende værktøj på vej mod målet om et færdigt hospital.

– Det ligger os meget på sinde at blive hurtigst muligt færdig, og derfor er økonomiske incitamenter til at overholde den aftalte tidsplan en rød tråd gennem aftalen og det videre arbejde.

Ligesom hidtil har OHPT også krav mod Region Syddanmark. Som en del af forliget har parterne derfor aftalt, at kravene mod hinanden løbende bliver mindre i takt med, at byggeriet bliver færdiggjort og risikoen for begge parter reduceres. Når byggeriet er færdigt, og patienterne kan flytte ind i 2027, vil de to parter ikke længere have krav mod hinanden.

Skulle det ske, at der opstår uforudsete hændelser, der vil påvirke byggeriets færdiggørelse, vil dagbodskravet – som altså fortsat løber – dog blive effektueret.

I forliget indgår også en aftale om en styrket organisation, hvor regionen og entreprenøren arbejder tættere sammen om at holde tidsplanen. Ansvaret for byggeledelse og opfølgning ligger stadig hos entreprenøren, men i hverdagen vil de to parter arbejde tæt sammen om at holde tidsplanen.

Forskere og stab kan rykke tidligere ind

Mens patienterne kan rykke ind i OHPT’s byggeri i 2027, er andre byggerier på matriklen langt tættere på at være klar til brug. Det gælder både det nye Steno Diabetes Center Odense og den del af psykiatrien, der skal huse de voksne psykiatriske patienter.

Derfor er det aftalt, at forskere og administrative medarbejdere i disse enheder kan få deres hverdag på det nye hospital, mens byggeriet af den øvrige del af hospitalet fortsætter. Det forventes, at de kan rykke ind i efteråret 2025. Familier til indlagte børn kan rykke ind i Ronald McDonalds familiehus allerede før sommeren 2025.

Fakta om OHPTs del af byggeriet:

Byggestart: August 2019
Størrelse: 256.000 kvadratmeter
Antal rum: 10.000
Økonomisk ramme: 9,5 mia. kroner

Skyen der ligger på jorden

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en tid, hvor digitale tjenester er uundgåelige, og data er blevet den nye olie, spiller datacenterindustrien en helt central rolle. Og selvom vi taler om “skyen”, er der i virkeligheden tale om fysiske faciliteter, der forbinder alt fra vores yndlingsserier på Netflix til den seneste AI-model. Syddanmark og Fredericia spiller en centrale rolle i “skyen”.

I Fredericia og resten af Syddanmark er denne industri ved at cementere sig som en globalt anerkendt hub. Syd AVISEN har talt med Henrik Hansen, der står i spidsen for Danish Data Center Industry og Net Zero Innovation Hub, for at forstå branchens udvikling og dens betydning for regionen.

Industrien bag internettet

– Man kan sige, vi repræsenterer alt, hvad der foregår bag internettet, indleder Henrik Hansen med en ro, der står i kontrast til den hektiske vækst, han beskriver.

– Det betyder, at vi håndterer en voksende mængde af digitale tjenester og data, som vi alle bruger i vores dagligdag – både privat, når vi streamer, tager billeder eller måler vores puls, og i arbejdslivet, når vi holder teamsmøder eller bruger cloud-løsninger. Faktisk er du, uden at tænke over det, i kontakt med omkring 30 forskellige datacentre på en almindelig dag.

Branchen, som Hansen leder, står på to ben: en dansk brancheforening, der favner både operatører, leverandører og uddannelsesinstitutioner, og det såkaldte Net Zero Innovation Hub, en international platform for bæredygtig innovation. Målet er klart: at finde løsninger, der integrerer datacentre i energisystemet og i samfundet på den mest bæredygtige måde.

– Vores formål er at udvikle branchen, så den kan servicere kunder – både private og offentlige, personer og virksomheder – på den mest bæredygtige måde. Og så samler vi branchen og taler dens sag.

Datacentre møder folkeskolen

Med det formål ønsker datacenterindustrien heller ikke kun at operere i det skjulte maskinrum bag vores digitale liv – de vil gerne række ud for at skabe forståelse og engagere samfundet i sin voksende betydning. Et eksempel er et af de lokale initiativer, hvor skoleelever får lov til at kigge ind bag facaden og opdage, hvad der egentlig driver “skyen”, de bruger hver dag.

Under Nordic Datacenter Week inviterede Henrik Hansen og hans team lokale skoleelever ind i datacentrernes verden for at give dem et indblik i, hvad der foregår bag deres skærme.

– Vi havde nogle sjove oplevelser med de unge. De stillede nogle virkelig gode spørgsmål, som f.eks. om vi kunne se, hvad de sad og lavede på YouTube – lidt bekymret – eller om det var vores skyld, når deres spil laggede, fortæller direktøren med et grin.

– Jeg tror, mange af dem fandt det ret interessant at arbejde med eller have viden om, hvad der foregår bag skærmen. For i sidste ende fungerer intet af det, vi gør, hvis ikke datacentrene kører, tilføjede han.

Fredericia og Syddanmarks unikke position

Fredericia er et af de steder, der på få år har udviklet sig til en nøglelokation i den her globale datacenterindustri. Med giganter som Google og en placering tæt på Esbjergs søkabler er Syddanmark blevet et centrum for den digitale verden.

– Det handler om adgang til grøn energi, plads og stærke forbindelser. Fredericia er særligt interessant på grund af de mange aktører her og mulighederne for samarbejde med Energinet og andre partnere. Også så de ikke nødvendigvis behøver at udbygge deres kapacitet så meget, som de ellers ville, hvis vi ikke var involveret som partner, forklarer Hansen.

Med Net Zero Innovation Hub placeret i regionen er der skabt en base for at eksperimentere med bæredygtige løsninger, der kan skaleres til resten af Europa.

– Fredericia og Syddanmark er også attraktive på grund af de store datacentre i området, visionerne og planerne inden for energiområdet – herunder også brintprojekter. Der er mange muligheder her, som vi har valgt at investere i. Da vi skulle etablere Net Zero Innovation Hub, var det derfor naturligt at placere den her, både fordi det giver praktisk mening at udvikle og teste projekter lokalt, men også fordi det giver os mulighed for at eksperimentere med nye metoder inden for datacenterrelaterede løsninger.

Grøn vækst og kunstig intelligens

På dagen, hvor vi mødte Henrik Hansen, blev supercomputeren Gefion – en af verdens mest avancerede AI-maskiner – officielt indviet, en begivenhed, han selv nævnte med en bemærkning under samtalen:

– Og så er der selvfølgelig den helt store udvikling lige nu: kunstig intelligens (AI), som er ved at vinde indpas. Det blev tydeligt i går, hvor AI’s ’konge’ var i byen sammen med robotten. AI kommer til at trække enormt meget kapacitet fra datacentrene. Vi ser beregningsmodeller, der kan håndtere store datamængder, og det skaber både udfordringer og muligheder. Men det betyder også, at vi får brug for flere og andre typer datacentre, end vi tidligere har haft.

Han ser nemlig på fremtiden for datacenterindustrien som en udvidelse af samarbejdet mellem sektorer:

– Sektorkobling er ikke bare et politisk buzzword – det er noget, vi arbejder med hver dag, pointerer han.

Og her spiller Fredericia og resten af Syddanmark en helt særlig rolle som perfekte testmiljøer for løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.

– Vi står lige midt i orkanens øje, hvor data er afgørende for alt. Men det kræver, at vi bliver bedre til at forklare, hvorfor datacentre er nødvendige – og hvordan de kan bidrage positivt, slutter Henrik Hansen.

Fredericia som frontløber i den grønne omstilling

Net Zero Hub, der er etableret i Fredericia, repræsenterer en væsentlig milepæl inden for datacenterindustrien og grøn omstilling. Fredericia står over for en unik chance for at cementere sin position som en grøn foregangsby. Med stærke ambitioner inden for energi og klimaopfordrer lokale aktører nu til handling.

– Det er en fantastisk mulighed for Fredericia. Vi har de rette forudsætninger, og det kan blive en kæmpe succes for både byen og Danmark. Vi skal kende vores besøgelsestid og handle nu, for potentialet er enormt. Energi- og klimasatsningerne skal bredes ud, så vi viser omverdenen, at vi har en stærk vision, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia, og den optisme deles af formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen.

– Vi er ufatteligt glade for at have datacenterindustrien og Net Zero Hub i Fredericia. Det er et område, der kommer til at udvikle sig markant i takt med den grønne omstilling. Datacentre bruger enorme mængder energi og vand, som er to knappe ressourcer. Derfor er det fantastisk at have en hub her i Fredericia, der arbejder på at reducere netop disse forbrug.

Tommy Rachlitz Nielsen pointerer, at arbejdet i Net Zero Hub har betydning langt ud over byens grænser:

– Når man etablerer et center her i Fredericia, der fokuserer på at reducere energiforbrug og ressourceforbrug, er det en gave, som kommer hele verden til gavn. Derfor har vi i budgetforhandlingerne prioriteret midler til at understøtte den udvikling – både gennem Fredericia Kommune, Business Fredericia og RDPI, når vi taler om grøn infrastruktur, brinttransport og sektorkobling.

Flere arbejdspladser og en stærkere økonomi

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen åbner Net Zero Hub døren for en vækstbølge i Fredericia, hvor både nye virksomheder og arbejdspladser kan forventes:

– Det her projekt er vanvittigt interessant for mange virksomheder, der leverer til og understøtter datacenterindustrien. De ønsker at være tæt på, og derfor har vi en klar forventning om, at vores støtte vil bidrage til flere arbejdspladser i Fredericia – både inden for produktion og udvikling. Det handler ikke kun om de enkelte virksomheder, men også om vidensarbejdspladser, som kan tiltrække flere bosættere og skabe vækst.

Kristian Bendix Drejer og hans team mærker allerede nu de positive effekter af dataindustriens etablering i Fredericia.

– Det er tydeligt, at det grønne fokus gør en forskel. Vi mærker en stigende interesse fra virksomheder, der ser Fredericia som en attraktiv destination, netop fordi byen tilbyder unikke muligheder inden for den grønne omstilling. Det er en udvikling, der ikke kun vil tiltrække nye virksomheder, men som også vil skabe flere arbejdspladser og øge bosætningen. Det her rykker for alvor, siger Kristian Bendix Drejer.

Med politiske briller ser Tommy Rachlitz Nielsen Net Zero Hub som en strategisk investering, der kan styrke byens rolle i den globale datacenterindustri:

– Når vi bakker op om Net Zero Hub, er det selvfølgelig med den forventning, at det vil give noget igen. Vi investerer ikke blot i teknologi, men i Fredericias fremtid. Det skaber ikke alene arbejdspladser og erhvervsturisme, men også en fortælling om Fredericia som en moderne, fremtidsorienteret by, der tager ansvar for den grønne omstilling.


–










10-årige Mikkel fra Middelfart blandt finalisterne til Danmarks bedste holdkammerat

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På en mudret fodboldbane ved Hyllehøjskolen i Middelfart, omgivet af regn og rå kammeratlighed, mødte vi 10-årige Mikkel Wiggers. Han spiller amerikansk fodbold for Middelfart Stingers AFC og er en af de tre finalister til prisen som Årets Holdkammerat i Danmark. En hæder, der er en del af Danmarks Idrætsforbunds (DIF) projekt Fremtidens Idræt for Børn og Unge.

Mikkel er stadig ved at forstå omfanget af nomineringen. Da vi spørger, hvordan han fandt ud af det, lyser hans ansigt op i et stort smil:

– Min mor kaldte mig ud i køkkenet og sagde det. Jeg vidste slet ikke, at jeg var meldt til, så jeg tænkte bare: ‘Hvad nu?’ Det var virkelig vildt, fortæller han.

For Mikkel er nomineringen et udtryk for, at det betyder noget, når man hjælper og støtter sine holdkammerater.

– Jeg føler, det er lidt et klap på skulderen for, at man gør noget, som andre sætter pris på. At man hjælper og støtter andre.

En holdkammerat der gør en forskel

Prisen som Årets Holdkammerat gives til de børn og unge, der formår at gøre en særlig forskel på deres hold. For Mikkel handler det om at være der for sine holdkammerater:

– Jeg prøver altid at sige ‘Kom igen!’ og støtter dem, der måske har en dårlig dag. Hvis nogen går lidt for sig selv, spørger jeg, hvad der er galt. Jeg synes selv, det er rart, når nogen lytter til én, når man er træt, forklarer han med en modenhed, der strækker sig langt ud over hans ti år.

Mikkel mindes især en oplevelse fra en camp, hvor hans gode holdånd blev anerkendt, da han blev kåret som bedste holdkammerat:

– Det var dér, jeg tænkte: ‘Måske er jeg faktisk en god holdkammerat.’

En klub der føles som familie

Hos Middelfart Stingers AFC, der holder til på Hyllehøjvej, er sammenhold en grundlæggende del af klubkulturen. Både på micro- og mini-holdene lægger man vægt på, at alle spillere på banen har en vigtig rolle, uanset deres evner eller fysik. Det er en egenskab ved amerikansk fodbold, som klubben mener styrker både det sociale og det sportslige fællesskab.

Mens vi står på sidelinjen og kigger ud på de små linjemænd, der danner en mur for at beskytte quarterbacken, forklarer de, hvordan sporten giver plads til alle. Uanset om man er hurtig, stærk eller taktisk dygtig, er der en vigtig plads på banen, hvor hver spiller bidrager med noget og det skaber et naturligt sammenhold, hvor alle føler sig værdsatte.

– Det bedste ved at være med i Stingers er, at vi er så gode venner. Der er aldrig nogen, der bliver sure. Vi er bare tætte hele tiden, siger Mikkel, og fortæller om det bedste minde han har med klubben:

– Det bedste minde var nok, da vi havde en overnatning på en skole. Vi var der i to dage, spillede, hyggede os, spiste popcorn og så film. Det var sjovt og hyggeligt.

Han fortæller også, hvordan hans far, der selv er træner på holdet, har lært ham vigtigheden af at være en god holdkammerat:

– Min far siger altid, at det er lige meget, hvor god du er til sporten, hvis du ikke er en god holdkammerat. Det nytter ikke noget at være ligeglad med de andre i en holdsport. Man skal hjælpe hinanden.

Nomineret blandt de bedste

Ud af 140 indstillede unge på landsplan er Mikkel én af tre finalister. Prisen uddeles 4. januar 2024 ved det store Sport 2024 i Herning, hvor vinderen modtager 50.000 kroner til en oplevelse for holdet. De to andre finalister, Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub og Silas Junker fra HOG Fodbold i Favrskov, er også kendt for deres ekstraordinære holdånd.

– Jeg synes, det er fedt, at klubben får opmærksomhed. Vi er ikke den største klub, så det betyder meget, når nogen lægger mærke til os, siger Mikkel.

Når vi spørger, hvad han vil gøre, hvis han vinder, tøver han ikke:

– Jeg vil sige tak til mine holdkammerater, for det handler ikke kun om mig – det handler om hele holdet. Og så vil jeg bruge nogle af pengene på noget sjovt for holdet, som at køre gokart eller tage til Djurs Sommerland.

På en mudret bane, midt i regn og grin, står den ikke så høje Mikkel og råber opmuntrende til sine holdkammerater. Han fortæller med et smil, hvordan det betyder noget, at nogen lægger mærke til deres indsats:

– Det viser, at selv en lille klub kan være stor som et sammenhold.

Kraftig blæst på Lillebæltsbroen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Bilister på E20 mellem Fredericia og Middelfart bør være ekstra opmærksomme i dag. Strækningen mellem afkørsel <59> Fredericia S og Ny Lillebæltsbro er påvirket af kraftig blæst. Meteorologerne forventer, at vinden aftager i løbet af dagen, men indtil da kan især højere køretøjer få udfordringer.

Danmark er vågnet op til usædvanligt varme novembertemperaturer på mellem 12 og 15 grader, men det lune vejr får snart en brat afslutning. En koldfront med regn bevæger sig langsomt fra Jylland mod øst og rammer Sjælland først på eftermiddagen og Bornholm senere i aften. Temperaturen vil falde i takt med frontens fremmarch og stabilisere sig omkring 10 grader i løbet af dagen.

Efter koldfrontens passage ventes køligere luft at strømme ned over Danmark fra nord. De kommende dage bliver præget af lavere temperaturer, og frem mod weekenden kan vi igen forvente nattefrost flere steder i landet. Det betyder, at vintervejret for alvor gør sit indtog, og det kan give udfordringer for både trafikanter og haveejere.

Dødsfald Kolding den 25. november 2024

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Karen Busch Frandsen, 1950 – 2024

1...616617618...692Side 617 af 692
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER