BUSINESS. For første gang nogensinde har ADP – Associated Danish Ports – krydstogtskibe til kaj i både Fredericia og Nyborg Havn på samme dag.
Onsdag den 27. maj blev en historisk dag for ADP, der driver både Fredericia og Nyborg Havn. Aldrig før har selskabet haft krydstogtanløb i begge havne samtidig, men i dag lagde to skibe til kaj – ét i hver ende af bæltet.
I Nyborg anløb skibet Clio, som tidligere har gæstet havnen, mens Fredericia for første gang kunne byde velkommen til SeaDream II fra det eksklusive rederi SeaDream Yacht Club.
Ankomsten af SeaDream II blev markeret med manér. ADP’s kommercielle direktør, Niels Christiansen, gik ombord og bød officielt velkommen til Fredericia ved at overrække en traditionel plakette til skibets kaptajn.
»Vi ønsker begge skibe hjerteligt velkommen og håber, at de mange krydstogtgæster får en god dag med fantastiske oplevelser i både Fredericia og Nyborg,« lyder det fra ADP.
Det er endnu et tegn på den positive udvikling for krydstogtturismen i både Fredericia og resten af Danmark, hvor havnene i stigende grad benyttes af internationale rederier, som søger nye og attraktive destinationer i Østersøen.
POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.
Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.
Godt udgangspunkt for sundhedsreformen
I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:
»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.
»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«
Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.
Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år
Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.
»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.
»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«
Midler til reform og grøn omstilling
Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.
SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.
Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.
Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:
»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«
Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.
»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.
Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.
Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.
»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.
Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.
EVENTS. Det er ikke hver dag, man kan møde en YouTuber med næsten en halv million følgere – men på fredag klokken 12.00 kan du få både et billede, et kram og måske endda et grin direkte fra Alexander Husum, når han og makkeren Eiqu Miller åbner årets Sommerrock på Rådhuspladsen.
Og han har selv sendt en hilsen ud til fredericianerne og fans:
»Jeg kommer til Sommerrock på Fredericia Rådhus den 30. maj kl. 12 til Meet & Greet og et lille show. Så hvis du kunne tænke dig en high five eller billede, så kom derhen kl. 12. Jeg glæder mig meget til at se jer i Fredericia til Sommerrock.«
Alexander Husum er mest kendt fra en skærm, hvor han med humor, hurtige klip og høj energi har fået hundredtusindvis af unge til at klikke, grine og følge med. Men på fredag møder han dem ansigt til ansigt midt i Fredericia.
Sammen med sin fredericianske makker Eiqu Miller giver han et kort show, inden han bruger et par timer på at hilse på de mange fremmødte.
Tjek videohilsnen ud fra Alexander Husum og vores SoMe-kreatør Sasha lige her:
TRAFIK. Den 3. og 4. juni bliver skolegården på Ullerup Bæk Skolen forvandlet til en lærerig trafikarena, når energiselskabet OK ruller en tankvogn ind på pladsen som led i den landsdækkende kampagne OK på Vej.
Formålet er at gøre børnene mere opmærksomme i trafikken, særligt når de færdes tæt på lastbiler.
Eleverne på mellemtrinnet får i løbet af dagene mulighed for at komme helt tæt på den store tankvogn. For 6. klasserne betyder det også en tur op i førerhuset, hvor de med egne øjne kan se, hvor svært det kan være for chauffører at opdage cyklister tæt på lastbilen.
»Det er vigtigt, at børn føler sig trygge og godt klædt på til at færdes sikkert i trafikken. Vi er rigtig glade for, at vi med OK på Vej og vores besøg kan hjælpe børnene med at være ekstra opmærksomme og gøre deres ture mere sikre,« siger Christian Würtz Honoré Askjær, chauffør og en del af undervisningsteamet i OK.
Børn cykler hver dag til og fra skole, fritidsaktiviteter og hjemmet. Og netop i de år, hvor børnene begynder at færdes mere på egen hånd, typisk fra 10-12-årsalderen, stiger antallet af ulykker. Derfor er initiativer som dette vigtige, understreger Vejdirektoratet i baggrundstal.
Ud over at vise børnene, hvor lastbilens blinde vinkler er, får eleverne også praktiske øvelser, der skal forbedre deres forståelse af, hvordan de bedst placerer sig i trafikken, særligt når en lastbil skal dreje til højre.
»Når vi kommer ud på skolerne, oplever vi, at børnene faktisk bliver overraskede over, hvor lidt vi som chauffører kan se tæt omkring lastbilen. Det gør stort indtryk, når de sidder i førerhuset og opdager, hvor mange blinde vinkler der er, og den viden kan de tage med sig på cykeltur,« siger Christian Würtz Honoré Askjær.
OK’s trafiksikkerhedskampagne har rullet siden april og besøger skoler over hele landet hen over sommeren. Her til eftermiddag oplyser OK’s kommunikationsafdeling desuden, at kampagnen også lægger vejen forbi Fredericia Realskole.
KRIMI. En politiforretning i en lejlighed på Grønningen i Grindsted udviklede sig voldsomt onsdag formiddag, da en 40-årig kvinde trak en kniv og stak en betjent fra Sydøstjyllands Politi. Under episoden blev der afgivet skud fra politiets side.
Ifølge politiets oplysninger fandt hændelsen sted omkring klokken 11.40. En betjent blev ramt af knivstik og er bragt til behandling. Betjenten er uden for livsfare, og de pårørende er blevet underrettet.
Den 40-årige kvinde blev ikke ramt af skud og blev kort efter anholdt. Politiet oplyser, at der nu er ro på stedet.
»Politiet vurderer, at der er tale om en enkeltstående hændelse, hvorfor der ikke er grund til bekymring for at opholde sig i området,« oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det vides endnu ikke, hvad der udløste den voldelige konfrontation, men sagen efterforskes nu nærmere. Som det er kutyme i sager, hvor politiet affyrer tjenestevåben, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet underrettet og skal nu vurdere forløbet.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, men oplyser, at de vil komme med flere oplysninger, hvis der er nyt at dele med offentligheden.
En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi er onsdag formiddag blevet ramt af knivstik i forbindelse med en politiforretning i Grindsted. En 40-årig kvinde er anholdt. https://t.co/XoisFZMUQNpic.twitter.com/ecr5L6frJT
— Sydøstjyllands Politi (@SydOjylPoliti) May 28, 2025
POLITIK. Fredericias skoleelever klarer sig markant dårligere end nabokommunerne i dansk og matematik. Enhedslistens Cecilie Roed Schultz erkender problemerne, efterlyser politisk mod og går til budgetforhandlinger med folkeskolen som absolut førsteprioritet.
17,6 procent af eleverne i Fredericia dumpede sidste år folkeskolens afgangsprøve i enten dansk eller matematik. Det er betydeligt højere end nabokommunerne og landsgennemsnittet på 11,8 procent.
Cecilie Roed Schultz (Ø), medlem af Børne- og Skoleudvalget, har siddet i Fredericia Byråd i 12 år og ser med bekymring på tallene. Hun peger først og fremmest på økonomien:
»Helt overordnet så har vi en af landets billigste folkeskoler. Det havde vi i hvert fald for 12 år siden, da jeg stillede op til byrådet, og det har jo ikke rykket sig nævneværdigt. De elever, som gik til eksamen sidste år, har jo gået i den folkeskole, som var en af landets billigste – eller man kunne også sige mest underfinansierede i hele landet,« siger Cecilie Roed Schultz.
Store politiske beslutninger har kostet dyrt
Fredericias skoleelever har gennem flere år været »prøveklud« for en række store politiske beslutninger, som ifølge Cecilie Roed Schultz (Ø) har haft store negative konsekvenser for læring, trivsel og skolernes samlede resultater. Hun fremhæver især den omfattende skolereform, der blev gennemført i 2014, som en af de mest skadelige politiske beslutninger:
»Blandt andet den meget voldsomme skolereform, som gik stik imod det, lærere, forskere og alle med viden om børn, undervisning og folkeskole sagde ville være fornuftigt,« forklarer Schultz og fortsætter:
»Lov 409 lavede samtidig indgreb i lærernes arbejdstid og fik rigtig, rigtig mange af vores dygtige lærere til at forsvinde. Vi fik ekstremt mange penge til at forsvinde fra folkeskolen, fordi det var mange af de dygtige og erfarne lærere, der valgte at stoppe.«
Selvom Fredericia Kommune forsøgte at afhjælpe problemet med en lokal arbejdstidsaftale med lærerne, kunne man ikke undgå de negative konsekvenser af den landsdækkende politik, der fjernede dyrebar erfaring og viden fra skolerne. En anden stor og uventet udfordring, der ramte hårdt, var coronapandemien. Schultz understreger, at pandemien ikke bare var en kortvarig krise, men en langvarig belastning, der tydeligt har påvirket elevernes læring og trivsel negativt:
»Så har vi set coronapandemi. Og det var jo desværre ikke kun nogle få uger. Det var faktisk i årvis, hvor der var svingende aktivitet i folkeskolen. Det har også haft nogle konsekvenser.«
Hun tilføjer, at elevernes skolegang blev stærkt præget af hjemsendelser, usikkerhed og ændrede undervisningsformer, som i længden viste sig skadelige.
Cecilie Roed Schultz peger også på Fredericias særlige skolestruktur med et obligatorisk skift mellem 6. og 7. klasse som endnu et politisk valg med alvorlige konsekvenser:
»Mellem 4. og 7. klasse ved vi fra forskningen, at det koster cirka et halvt års læring,« siger hun og forklarer yderligere:
»De elever, der gik til eksamen sidste år, har haft en stor del af deres skolegang i en periode, hvor man samtidig i Fredericia Kommune insisterede på, at 98 procent af eleverne skulle inkluderes på almenområdet, selvom loven kun krævede 96 procent. Man valgte altså simpelthen at gå to procentpoint over det, loven krævede. Det er fuldstændig vanvittigt.«
Hun påpeger, at eleverne i denne periode ikke har fået den nødvendige støtte, fordi inklusionskravene lå langt over, hvad skolerne havde kapacitet til at håndtere.
Ifølge Schultz er der altså tale om en ophobning af politiske beslutninger, der tilsammen har skabt en situation, hvor Fredericia nu står med alvorlige problemer i folkeskolen. Og selvom der efterhånden er sket justeringer, blandt andet med et mere realistisk inklusionsmål på 94 procent, mener hun stadig, at konsekvenserne af de mange års skiftende politiske retninger tydeligt afspejles i elevernes resultater.
Socioøkonomi spiller ind – men ikke hele forklaringen
Tidligere har formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen (S), gjort det klart, at Fredericia er socioøkonomisk udfordret som kommune. Han har gentagne gange fremhævet, at byens sociale og økonomiske profil har en afgørende betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Cecilie Roed Schultz anerkender, at de socioøkonomiske forhold naturligvis spiller en rolle, men hun fastholder samtidig, at problemerne ikke kan reduceres til alene at være sociale eller økonomiske:
»Det har selvfølgelig også betydning. Men vi præsterer stadig under det, vi burde. Og det er ikke hele forklaringen,« siger hun.
Schultz uddyber, at der er klare udfordringer forbundet med elevernes hjemmebaggrund. Hun peger specifikt på, at mange børn fra Fredericia kommer fra familier uden stærke akademiske traditioner eller mulighed for hjælp hjemmefra, og at dette naturligvis skaber et sværere udgangspunkt for at klare sig godt fagligt:
»Jeg er da enig i, at selvfølgelig spiller det ind, hvilke akademiske traditioner der er i hjemmet. Hvad kan man få hjælp til? Det har en betydning,« siger hun, men understreger med det samme, at dette dog ikke er en acceptabel undskyldning for de dårlige resultater alene:
»Men det står ikke alene. Det er muligt at løfte eleverne, men det er social arv, der er ekstremt svært at bryde. Men det gør bare vores opgave større.«
Schultz mener også, at Fredericia Kommune selv har gjort opgaven sværere ved tidligere politiske valg, der blandt andet handler om inklusionsstrategien. Hun beskriver, som nævnt tidligere, hvordan eleverne, der gik til eksamen sidste år, har måttet leve med en særlig hård inklusionspolitik, hvor kommunen bevidst gik længere, end lovgivningen krævede.
Denne beslutning har ifølge Schultz betydet, at elever, der havde brug for ekstra støtte og hjælp i undervisningen, ikke har fået den nødvendige opbakning, fordi ressourcerne ikke fulgte med ambitionerne. Resultatet blev, at mange elever stod alene med deres udfordringer og derfor kom endnu længere bagud i forhold til det faglige niveau. Schultz noterer dog med tilfredshed, at man i Fredericia Kommune har ændret kurs på dette punkt. I dag er målet sat ned til 94 procent inklusion, hvilket ifølge hende har givet skolerne lidt bedre mulighed for at hjælpe eleverne ordentligt:
»Nu er det jo 94 procent, der kan inkluderes på almenområdet, så der er jo sket meget. Men dem, som gik til eksamen sidste år, de har jo haft mange skoleår, hvor verden så anderledes ud, end den gør nu,« påpeger hun.
Hun fremhæver derfor tydeligt, at Fredericia Kommunes skoleproblemer er et resultat af en kombination af vanskelige sociale forhold og en række politiske beslutninger, som samlet har gjort opgaven med at løfte eleverne sværere end nødvendigt.
»Vi har ikke råd til støtte«
Hun understreger samtidig, at Fredericia stadig mangler ressourcer:
»Jeg synes stadig, at vi har en vildt underfinansieret folkeskole i Fredericia. Jeg tror, at flere penge til flere lærere og pædagoger kunne løfte rigtig meget.«
Hun fremhæver, at kommunen ofte ikke engang har råd til små støttebehov:
»Det behøver ikke være diagnoser som autisme eller ADHD. Det kan også bare være små støttebehov, som måske kræver en time eller to støtte om ugen. Det har vi ikke råd til rigtig mange steder.«
Schultz indrømmer, at hendes kritik ikke er ny, og at problemerne har stået på i mange år:
»Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at kæmpe imod det, men jeg er på ingen måde stolt over det, vi byder vores børn. Jeg har en 16-årig og en 13-årig, så de har også været igennem de sidste 12 års skole. Jeg synes, det er forfærdeligt, og jeg synes, det er tragisk, og jeg er bange for, at vi er ved at tabe en stor del af vores unge mennesker, fordi vi ikke har lykkes med at gøre det bedre.«
Hvorfor skal der altid tusind analyser til?
Under interviewet blev Cecilie Roed Schultz udfordret på, hvorfor Fredericia Kommune igen og igen bestiller nye analyser og undersøgelser af folkeskolens udfordringer, når lærere, pædagoger og elever allerede har peget på løsninger, der er både tydelige og konkrete.
»Det er fordi, der mangler politisk mod til at tage de beslutninger, som er nødvendige. Der mangler jo nogen, der tør trække en streg i sandet – eller i hvert fald et flertal, der tør gøre det. Når vi mangler et flertal for at lave de forandringer, nogle af os gerne vil lave, så savner andre evidens, de savner et grundlag for det, de savner en analyse af det, og så bestiller vi en analyse af det, selvom det kan virke absurd, når analyserne ikke løser noget, men når vi ikke kan komme videre, så er det den vej, vi går,« siger hun og erkender, at analyserne nogle gange fører til handling – men først når der foreligger klare resultater, som ingen længere kan ignorere:
»Og nogle gange betyder det jo også, at vi så får lavet de forandringer bagefter, når det står sort på hvidt.«
Hun uddyber pointen med, at politiske beslutninger i kommunen alt for ofte er præget af tilbageholdenhed og en frygt for at tage drastiske valg uden det, hun betegner som en slags sikkerhedsnet, der kan retfærdiggøre handlingen over for både borgere og øvrige politikere. Resultatet bliver ifølge Schultz, at man konstant befinder sig i en form for politisk venteposition, hvor udfordringerne vokser sig større og større:
»Der mangler nogen, der tør træffe de nødvendige beslutninger – selv når løsningerne ligger klar lige foran os. Der er et behov for modige politikere, der tør handle uden først at skulle bestille endnu en analyse.«
Schultz forklarer, at dette dilemma er en af årsagerne til, at hun og hendes parti kontinuerligt kæmper for, at der skal ske en klar og markant prioritering af folkeskolen, som hun betegner som afgørende for Fredericias fremtidige udvikling. Hun efterlyser således en langt stærkere politisk vilje til at agere hurtigt på de problemer, som skolerne står over for – før det er for sent for mange elever.
Folkeskolen bliver Enhedslistens hovedprioritet
Cecilie Roed Schultz fremhæver, at tidligere økonomiske prioriteringer i Fredericia Kommune har været en central del af årsagen til skolernes nuværende udfordringer. Hun peger konkret på den markante økonomiske opprioritering af familieafdelingen som eksempel på, hvor pengene tidligere er gået hen – en beslutning hun ikke nødvendigvis kritiserer i sig selv, men som hun mener burde være matchet med en tilsvarende investering i folkeskolen.
»Når jeg tænker på, at vi har puttet 100 millioner mere i familieafdelingen på ét år – tænk, hvis vi havde gjort det i folkeskolen for 10 år siden, de samme penge, så tror jeg ikke, vi havde stået i den samme udfordring nu,« siger Schultz.
Hun uddyber, at det altid har været Enhedslistens politik at prioritere folkeskolen højest, fordi hun ser den som fundamentet for samfundets videre udvikling. Derfor går hun også ind til de kommende budgetforhandlinger med et klart mål om at skaffe flere midler til området:
»Vi går til valg på det hver gang. Det er et topprioriteret område for os. Og vi kæmper for det hver gang. Og det kommer vi også til i de her budgetforhandlinger,« understreger hun.
Ifølge Schultz er folkeskolen ganske enkelt det sted, hvor investeringerne kan gøre den største forskel, fordi det handler om at give børnene de rette forudsætninger for fremtiden. Hun forklarer, at selv små økonomiske tilførsler kan være afgørende for at få vendt den negative spiral og løftet resultaterne markant.
Schultz fremhæver desuden den særlige lokale aftale med Danmarks Lærerforening (DLF) som et positivt element i Fredericia. Denne aftale har ifølge hende sikret kommunen mod en af de helt store udfordringer på landsplan, nemlig den massive lærerflugt fra folkeskolen:
»Den lokale aftale, vi har haft med DLF, har betydet, at vi har kunnet beholde flere af vores gode lærere sammenlignet med mange andre kommuner, som har haft en meget større lærerflugt. Vi har ikke særlig svært ved at rekruttere lærere i Fredericia på grund af den aftale,« siger hun.
Dog erkender hun samtidig, at den positive aftale endnu ikke for alvor har afspejlet sig i elevernes faglige resultater. Hun mener, at dette skyldes, at lærernes gode arbejdsvilkår ikke alene kan løse skolernes udfordringer. Der skal mere til – både politisk vilje, mod og ikke mindst økonomiske midler:
»Vi ser det ikke særlig godt afspejlet på resultaterne hos eleverne, og det er der jo, som jeg har nævnt, en bred vifte af årsager til. Og rigtig mange af de ting kræver både politisk vilje og mod, og det kræver, at vi finder en masse penge,« siger Schultz og tilføjer afsluttende med stor tydelighed:
»Vi kommer ikke udenom, at skal vi se nogle markant bedre resultater, så er vi nødt til at have langt flere penge til folkeskolen i Fredericia.«
KRIMI. Det kunne være endt rigtig skidt, da der tirsdag aften udbrød brand i en stor lagerbygning hos Marius Pedersen på Virkelyst i Kolding. Branden opstod i en bunke sorteret affald – blandt andet plast, gips og andre deponivarer – og udviklede sig hurtigt, så politiet måtte handle resolut for at få en sovende chauffør vækket i tide.
Politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller onsdag morgen, hvordan branden udviklede sig.
»Branden er opstået i noget sorteret affald, blandt andet plast, gips og andet deponi. Det er startet i et hjørne af bygningen, og da patruljen kommer frem, holder der en lastbil ret tæt på. Chaufføren ligger inde i lastbilen og sover, og patruljen kan simpelthen ikke få vækket ham. De ender med at måtte slå sideruden ind for at få ham vækket og flyttet lastbilen, da flammerne var ret tæt på,« fortæller Hoffensetz.
Ifølge politiets oplysninger var der tale om en bygning på omkring 80 gange 40 meter, og branden havde godt fat, da politi og brandvæsen nåede frem.
Branden blev meldt under kontrol kl. 21.46, men blussede op igen kl. 23.27. Da havde brandfolkene dog styr på situationen, og politiet kunne trække sig tilbage fra stedet.
»Vi vurderer, at branden formentlig skyldes noget affald, hvor der kan have været et litiumbatteri eller lignende, der har sat gang i ilden. Der er intet, der tyder på, at der skulle være foregået noget kriminelt,« siger politikommissæren og fortsætter:
»Der er ingen tegn på, at nogen skulle have brugt brændbare væsker eller lignende. Vi kan selvfølgelig aldrig udelukke det helt, men vi har ikke fundet noget, der tyder på det. For at komme videre i sådan en sag ville der typisk skulle være et klart spor, som for eksempel indbrud, brug af brandbare væsker eller lignende, og det har vi ikke.«
Politiet foretager derfor ikke yderligere efterforskning af sagen, medmindre nye oplysninger skulle dukke op senere.
Hans Hoffensetz understreger, at sagen nu går videre til forsikringsselskabet og virksomheden selv.
»Det bliver en sag mellem forsikringsselskabet og virksomheden. Hvis forsikringsselskabet ønsker at undersøge brandårsagen nærmere, kan de vælge at gøre det, men fra politiets side er vi færdige med efterforskningen. Vi har vurderet, at der ikke ligger noget kriminelt bag,« afslutter han.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Det var en temmelig kort karriere som cykeltyv, en 15-årig dreng fra Vojens nåede at have tirsdag eftermiddag. Allerede efter godt en halv time blev han afsløret, mens han stod ved cyklen – midt i Kolding centrum.
Klokken 12.58 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en person, som fortalte, at han havde fundet sin kammerats cykel, der var blevet stjålet cirka en halv time tidligere. Anmelderen havde fået øje på cyklen ved butikken Normal i Kolding, hvor to unge stod ved den. I stedet for at gribe direkte ind valgte han at holde øje med cyklen på afstand, indtil politiet nåede frem.
Da patruljen kort efter ankom til stedet, var der kontant afregning overfor én af de personer, der befandt sig ved den stjålne cykel.
»Politiet når frem, og vi vælger at sigte en person, en ung mand fra Vojens. Han er 15 år gammel og bliver sigtet for brugstyveri af cykel. Cyklen er efterfølgende afleveret tilbage til rette ejer,« forklarer politikommissær Hans Hoffensetz.
Politikommissæren understreger samtidig, at cyklen nu er tilbage hos sin retmæssige ejer. Den 15-årige dreng kan nu se frem til en alvorlig samtale med ordensmagten – og muligvis en plet på straffeattesten efter sin korte karriere som cykeltyv.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Det kunne være endt langt værre, da en 22-årig kvindelig cyklist tirsdag formiddag blev påkørt af en bilist ved krydset mellem Snaremosevej og Røde Banke i Fredericia. Klokken var 09.32, da ulykken indtraf, og ifølge Sydøstjyllands Politi skete ulykken som følge af en klassisk højresvingsulykke med en mulig vigepligtsforseelse.
Politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller om episoden, som politiet rykkede ud til.
»En personbil kommer kørende i sydgående retning ad Røde Banke og vil foretage et højresving ud på Snaremosevej. I forbindelse med højresvinget kommer føreren til at påkøre en cyklist, der kører ad Snaremosevej i vestlig retning, lige ved krydset med Røde Banke,« siger Hoffensetz.
Bilisten, en 43-årig kvinde fra Fredericia, overså den 22-årige cyklist, der kom kørende i samme øjeblik, bilen drejede til højre. Resultatet blev, at cyklisten faldt og blev klemt, dog uden alvorlige skader til følge.
»Cyklisten slap heldigvis med hudafskrabninger og var lidt øm i kroppen. Hun har været en tur forbi skadestuen for at blive tjekket, men intet tyder på alvorlige skader,« forklarer politikommissæren videre.
Uheldet er ifølge Hans Hoffensetz et skoleeksempel på det, politiet kalder et højresvings- og vigepligtsuheld. Denne type ulykker sker ofte, når bilister overser cyklister, der kommer kørende parallelt med dem, typisk på cykelstier eller langs vejbanen.
»Som jeg ser det, er der tale om et klassisk højresvings- og vigepligtsuheld,« siger Hoffensetz, der dog understreger, at sagen fortsat undersøges nærmere, før politiet kan afgøre, om bilisten eventuelt skal sigtes for en vigepligtsforseelse.
