POLITI. Torsdag den 9. oktober 2025 – kort før klokken 12 – oplyser Sydøstjyllands Politi, at der er sket et færdselsuheld på den Sønderjyske Motorvej i forbindelse med en politieftersættelse.
Uheldet er sket mellem afkørsel Kolding S og afkørsel Kolding V i nordgående retning, og politiet er selv involveret i hændelsen.
Ifølge politiets melding på det sociale medie X er motorvejen spærret i nordgående retning, mens myndighederne arbejder på stedet.
»I forbindelse med en eftersættelse er der sket et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej mellem afkørsel Kolding S og afkørsel Kolding V i nordgående retning, hvor politiet er involveret. Motorvejen er spærret i nordgående retning. Vi melder ud, når vi har yderligere,« skriver Sydøstjyllands Politi.
Der er endnu ingen oplysninger om tilskadekomne eller omstændighederne bag eftersættelsen. Bilister i området opfordres til at følge politiets anvisninger og finde alternative ruter, da uheldet medfører betydelige trafikale gener.
Politiet forventes at komme med en opdatering, når der foreligger nye oplysninger.
POLITIK. 15 borgmestre fra hele landet går nu sammen med Forebyggelsesalliancen i et åbent brev til Folketinget. Blandt underskriverne er Christian Bro fra Fredericia, Knud Erik Langhoff fra Kolding og Jens Ejner Christensen fra Vejle.
De tre borgmestre bakker op om et fælles krav om, at der skal langt flere penge til forebyggelse, hvis Danmark skal udnytte sit sundhedspotentiale.
Fra 2027 er der afsat 250 millioner kroner årligt til kommunernes forebyggelsesarbejde – svarende til omkring 2,6 millioner kroner pr. kommune. Ifølge borgmestrene er det langt fra nok.
»Det er glædeligt, at regeringen med folkesundhedsloven anerkender kommunernes rolle. Men anerkendelse uden midler er ikke nok. Kommunerne skal have en reel chance for at levere, ellers bliver det her endnu et stykke symbolpolitik,« siger Camilla Thind Sunesen, udviklingsdirektør i Danica og talsperson for Forebyggelsesalliancen.
Alliancen og borgmestrene peger på, at bedre forebyggelse ikke blot handler om trivsel, men også om store besparelser. Hvis Danmark formår at reducere blot tre af de største risikofaktorer – rygning, alkohol og fysisk inaktivitet – kan sundhedsvæsenet spare op mod 20 milliarder kroner årligt, mens danskerne i gennemsnit vil kunne leve op til 4,5 år længere.
»Det er urealistisk at tro, at kommunerne kan løfte denne opgave med mindre end tre millioner kroner hver. Derfor skal Christiansborg tage et nationalt medansvar – både med finansiering og med konkrete mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Borgmestrene opfordrer samtidig Folketinget til at fastsætte forpligtende nationale mål for færre sygedage, færre kroniske sygdomme og bedre trivsel.
»Vi står med en historisk mulighed for at løfte både danskernes livskvalitet og økonomien. Men det kræver, at politikerne tør sætte ambitiøse nationale mål,« siger Camilla Thind Sunesen.
Forebyggelsesalliancen består af 29 organisationer og virksomheder, herunder Psykiatrifonden, Gigtforeningen, Dansk Firmaidræt, Danmarks Apotekerforening og Fonden Mental Sundhed.
KULTUR. På Trapholt er efterårsferien ikke en pause fra hverdagen, men et frirum, hvor både børn og voksne får lov til at gå på opdagelse i kunsten – ikke bare med øjnene, men med hele kroppen. Her må man røre, lege, tegne, klæde sig ud og stille spørgsmål. Og museumsdirektør Karen Grøn glæder sig.
»Jeg glæder mig så bare helt vildt til det. Der bliver travlt. Det er en af årets helt store højtider på Trapholt, og vi har alle mand på dæk,« fortæller hun med et smil, der nærmest kan høres.
Når dørene åbner i efterårsferien, venter et museum fuld af liv og nysgerrighed. Fem udstillinger står klar, hver med deres særlige blik på verden. I »FEEL ME« udforskes følelsernes mange nuancer gennem både danske og internationale kunstnere. Mie Olise Kjærgaard viser vildskab og mod i »Agile Aggressions«, mens Michael Kvium i sit »Skyggeteater« lader os møde menneskets mørkere sider. I udstillingen »TID« møder man et 455 meter langt broderiprojekt med 800 deltagere, og i den helt nye udstilling »Til Vægs« kan gæsterne tage på en opmærksomhedsrejse gennem kunsten.
Men Trapholt er mere end smukke værker på væggene. Det er et museum, der insisterer på, at man må være med.
»Trapholt er et museum, hvor man deltager. Vi vil ikke kun have, at man ser på kunsten, men at man mærker den, leger med den og bliver en del af den,« siger Karen Grøn. »Vi har sådan nogle pillefingersoner overalt på museet – steder, hvor man kan prøve ting af, mærke materialer og interagere med værkerne.«
En af de mest populære aktiviteter finder sted midt i Kviums udstilling, hvor børn og voksne kan klæde sig ud som nogle af de figurer, der befolker kunstnerens univers, eller tegne deres egne performere. »Vi stiller rekvisitter og tegneredskaber frem, så fantasien kan få frit løb. Og børn elsker det – de bliver helt opslugt,« fortæller Karen Grøn.
Trapholt har også netop lanceret et nyt digitalt værktøj, som gør det muligt at gå endnu mere på opdagelse i kunsten. »Vi har udviklet en kunstscanner, hvor man kan vælge de værker, man synes bedst om, og se, hvad andre synes. Man kan endda tage en lille personlighedstest og finde ud af, hvilken oplevelsestype man er. Det er virkelig sjovt – og det skaber en helt ny måde at være sammen om kunst på,« siger hun begejstret.
Museet har i det hele taget gjort en dyd ud af at give gæsterne oplevelser, der bliver siddende – også når de kommer hjem. »Vi måler på vores Net Promoter Score, og den ligger ekstremt højt. Det fortæller os, at folk ikke bare har en god dag, men får noget, de tager med sig. Noget, der sætter tanker i gang. Jeg tror, det handler om, at de får en nærværende oplevelse, hvor de både griner, leger og reflekterer,« siger hun.
Og netop nærvær er et nøgleord for Karen Grøn. Hun mener, at et museum skal være et modbillede til det samfund, hvor alt handler om forbrug.
»Når man går ud i byen, handler alt om at købe – tøj, kaffe, oplevelser. Her handler det om at være til stede, om samvær og om at blive livsstolt. Derfor er det også gratis for børn under 18. Det skal være muligt for alle familier at komme her, uanset pengepung,« understreger hun.
Efterårsferien på Trapholt er derfor ikke kun en anledning til at se kunst, men til at skabe den – sammen.
Museet holder åbent hver dag i uge 42 fra klokken 10 til 17, onsdag helt til klokken 21. Café Gustav Lind byder på frokost, kaffe og kager med udsigt over Kolding Fjord, og i skulpturparken kan man nyde madpakken mellem æbletræer og kunstværker.
»Der bliver liv, grin og mange børn på opdagelse. Det er sådan, vi kan lide det,« siger Karen Grøn. »For kunst skal ikke være noget fjernt. Den skal være noget, man oplever – med hænderne, øjnene og hjertet.«
Eksercerhuset summede af liv, grin og klapsalver, da over 450 frivillige fra hele Fredericia Kommune onsdag aften blev fejret ved årets Frivilligfest. Det blev en aften, hvor fællesskabet var i centrum – og hvor kommunen sagde et stort og rungende tak.
Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), lagde ikke skjul på sin begejstring for aftenen, hvor han sammen med hundredvis af frivillige deltog i festlighederne.
»I aften hylder vi alle de frivillige i Fredericia Kommune. Vi samles over 450 mennesker, som på hver deres måde gør en kæmpe forskel i hverdagen. De holder hånden under vores foreningsliv, udvikler det og skaber de fantastiske rammer, hvor børn og unge kan nyde kulturen, idrætten og fællesskabet. Det er en sejr for Fredericia, at vi kan samle så mange, og jeg er hammerende glad og stolt,« sagde han.
En stor familie i frivillighedens navn
Aftenen bød på streetfood i gården, musik og masser af snak på kryds og tværs. Ifølge Peder Tind kunne stemningen næsten ikke være bedre.
»Det er en fantastisk stemning. Det føles som en stor familie. Nu samles alle de frivillige på tværs af kultur, idræt og sociale områder – men vi står alle under samme fane: ønsket om at gøre en forskel for Fredericia. Jeg har lige stået og hilst på 450 håndtryk, og hver eneste af dem mærker man engagementet og hjertet for det, de gør,« fortæller han.
Et bredt billede af Fredericia
Blandt gæsterne var både erhvervsfolk, foreningsledere, trænere, frivillige ildsjæle og helt almindelige fredericianere, der alle har det til fælles, at de bruger tid og kræfter på at skabe liv i kommunen.
»For nogle år siden blev frivilligfesten sparet væk. Det har vi heldigvis lavet om på, for det her er vigtigt. Det handler om at sige tak – uanset om man er aktiv i kulturlivet, idrætten eller på det sociale område. Om man er erhvervsmand, sygeplejerske eller pensionist, så samles vi alle i aften om én ting: at vi vil gøre en forskel. Fredericia er mangfoldig, og det mærker man tydeligt her i aften,« siger Peder Tind.
Et arrangement, der betaler sig
På spørgsmålet om, hvorvidt en sådan fest kan forsvares økonomisk, især i tider med stramme kommunale budgetter, svarer Tind uden tøven:
»Nej, det her er ikke uansvarligt – det er en investering. Det mindste, vi kan gøre, ud over den støtte vores dygtige forvaltning yder i det daglige, er at mødes og sige tak. Det er det, aftenen handler om. Og det er det hele værd.«
En fest med hjertet
Frivilligfesten 2025 blev dermed både en påmindelse og en fejring: om, at Fredericia står stærkt på grund af de mennesker, der vælger at give noget af sig selv til fællesskabet. Og som Peder Tind formulerede det, mens han så ud over salen fyldt med engagerede borgere:
»I aften er kommunens overskrift ganske enkel – vi siger tak.«
BUSINESS. Energiselskabet Ørsted står foran en massiv spareplan, der vil reducere medarbejderstaben med 2.000 ansatte frem mod 2028. Det skriver Berlingske torsdag.
Allerede i år skal omkring 500 stillinger nedlægges, mens resten af reduktionerne ventes gennemført i løbet af 2026 og 2027.
Planen blev ifølge avisen præsenteret for medarbejderne torsdag formiddag af topchef Rasmus Errboe, som tiltrådte posten i februar 2025 efter fyringen af Mads Nipper.
Errboe har tidligere varslet, at Ørsted stod over for betydelige besparelser efter et år præget af økonomiske udfordringer og tab på store havvindprojekter.
Jeg læste en rapport fra psykiatrifonden der blev udgivet 20/2-2025. En rapport om en markant stigning af andelen af mistrivsel blandt unge i alderen 16-24 år mellem 2013-2023. Årsagerne til mistrivsel er mange, men aldrig før har så mange unge haft det psykisk svært. Unge mistrives, føler sig utilstrækkelige, og kæmper med stress og angst. Men det er ikke fordi unge i dag er blevet svagere, tværtimod! Men fordi vores samfund nok har ændret sig. Vi lever i et præstationssamfund, hvor man nærmest fra barnsben lærer at være den bedste, se bedst ud og præstere i alt, man gør.
I dag bliver unge ”tvunget” til at præstere. Både i skolen, på sociale medier og i fritiden. I de unges fritidsaktiviteter, hvor det reelt burde handle om det sociale, glæden ved en fritidsinteresse, bliver i stedet for arenaer for konkurrence blandt de unge, sammenligning og udvælgelse. Det kan fx være et hold til en sportsgren, hvor de samme bliver valgt til en kamp, mens andre må sidde over. For dem der bliver valgt fra, kan det føles som et nederlag, som om de måske ikke føler sig gode nok eller følelsen af ikke at høre til. En skrækkelig følelse, at sidde med som ung, og den følger med resten af livet.
Når de unge på deres smartphones åbner instagram, facebook, TikTok, så møder man influencere der præsterer det perfekte liv, perfekte kroppe, perfekte præsentationer. Men unge kan ikke lade være, helt ubevidst sammenligner de sig med dem, og følelsen af de måske altid taber til dem.
Når ens barn kommer i mistrivsel, og de unge så tør række ud efter hjælp, mødes de med lange ventetider i psykiatrien. Er der så ikke risiko for, at de unge nærmest er brudt sammen, før de får den optimale hjælp? Uligheden vokser også i systemet, for har man penge, kan man betale sig til privat terapi eller hurtig udredning. Har man ikke midlerne, så må man vente, og håbe at ens barn kan holde ud, mens de står i køen.
Kulturen vi lever i i dag, er en kultur vi har skabt. En kultur hvor man skal være noget, før man kan være nogen. Unges succes måles i deres karakter fra skolen, likes på sociale medier og udtagelser til holdet. Alt dette er ikke de unges skyld. Det er et samfundsproblem.
Der er brug for at der bliver skabt et rum, hvor unge kan deltage uden at skulle præstere. Hvor de føler sig trygge, uanset om de bliver valgt til eller ej. Hvor fællesskab er vigtigere end resultater.
Der skal snart handles, for hvis vi forsætter som vi gør nu, vil vi risikere at flere unge brænder ud, før de egentlig er begyndt at leve.
Folketinget åbnede tirsdag. Statsminister Mette Frederiksen malede et billede af verden, som var den på kanten af sammenbrud. Vi skal ikke være bange, lød det – men alligevel kan russerne, ifølge de samme taler, stå her om to år.
Det er et dobbeltbudskab, vi efterhånden kender alt for godt. Frygt og fornuft i samme sætning. Tryghed eller utryghed. Vi mangler næsten bare sætningen: Frederiksen eller kaos, så var parolerne helt perfekt. Vi møder en konstant påmindelse om, at verden er farlig, og at vi derfor må acceptere lidt mindre frihed, lidt mindre selvbestemmelse, lidt mere kontrol. Gammelmedierne flæsker det hele ukritisk i sig og de dygtige dokumentarister, journalister og analytikere er fortid. Eksperter hentes ind på bestilling i stedet, og siger med få undtagelser præcis, hvad gammelmedierne synes, de skal sige.
Jeg kommer til at tænke på CV Jørgensens sang om Günther på Costa del Sol – manden, der ser det hele gå ad helvede til og beslutter sig for at flygte. Den sarkastiske dansker, der dropper ansvar og virkelighed for en cocktail og en flamenco i swimmingpoolen. På en sær måde føles det som et billede på vores tid. Vi flygter ikke fysisk, men mentalt. Vi lukker os ind i tryghedens små bobler, mens vi lader systemet tænke for os.
Friheden svinder ikke fra den ene dag til den anden. Den glider væk under dække af bekymring og hensyn. Det er altid “for vores eget bedste”. Forældrene må ikke længere definere, hvad der er bedst for deres børn. Universiteterne skal ikke længere danne, men spare. Og medierne – selv børnenes nyheder – er blevet en forlængelse af statens kommunikation. Ultra Nyt er efterhånden så systempositivt, at man næsten savner den naive nysgerrighed, journalistikken engang byggede på.
Samtidig fylder verdensscenen mere end Danmark selv. Statsministeren rejser fra topmøde til topmøde og taler om verdensfreden. Lars Løkke kunne i princippet holde fri – hun klarer både hans og sin egen post. Slip ham fri, der er fadøl i Nyhavn. Lad ham nyde Danmark i stedet. Som historiker forstår jeg udmærket, at Danmark skal orientere sig mod udlandet. Men når verdenspolitikken bliver vigtigere end vores egen virkelighed, mister vi retningen.
Vi ser ud – men glemmer at se ind.
Og mens vi diskuterer Ukraine, Palæstina og stormagternes spil, forringes vores uddannelser, vores sundhedsvæsen og vores lokale fællesskab. Danmark står stadig her, men opmærksomheden er for længst flyttet.
Folketinget åbnede med alvor og dystre varsler. Måske burde nogen minde dem om, at der også findes et land herhjemme, som har brug for politisk mod – ikke bare globalt udsyn.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for onsdag den 9. oktober registreret flere uheld, indbrud og sager om narkokørsel og tyveri på tværs af Fyn.
To større harmonikasammenstød skabte onsdag morgen problemer på Fynske Motorvej ved Odense S. Klokken 06.59 blev der anmeldt et sammenstød i østgående retning, hvor to biler kørte op i hinanden på afkørslen. Airbaggen blev udløst i den ene bil, men ingen personer kom alvorligt til skade. Kort efter, klokken 07.12, skete endnu et harmonikasammenstød i vestgående retning, hvor fire biler var involveret. Også her slap alle umiddelbart uden personskade.
I Middelfart blev der anmeldt et indbrud på Birke Allé, hvor gerningsmanden var kommet ind gennem en dør med en knust rude i stuen. Et tv blev stjålet, men der er endnu ikke fuldt overblik over øvrige genstande. På Kongebrovej i samme by blev der anmeldt tyveri af en sort læderpung.
I Haarby i Assens Kommune blev der kastet en stor brosten gennem døren til en bygning på Søbovej. Der er anmeldt indbrud, men forurettede har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. Samme kommune har også anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil på Kådekildevej i Vissenbjerg.
I Nyborg Kommune blev der anmeldt tre indbrud. På Svendborgvej blev en sikkerhedsboks og kontanter stjålet efter indstigning gennem et vindue. På Teglvænget blev en dør brudt op, og der var umiddelbart ikke stjålet noget, mens der på Odensevej blev stjålet kontanter og sko.
I Odense blev en 29-årig mand sigtet på Åløkke Allé for at køre påvirket af narkotika og for besiddelse af euforiserende stoffer. En 51-årig mand fra Odense blev desuden sigtet for besiddelse af stoffer på Banegårdspladsen.
Der er registreret flere indbrud i Odenseområdet. På Ejby Møllevej blev der stjålet en Lenovo-computer og smykker, på Odensevej i den sydlige del af byen blev der ligeledes anmeldt indbrud gennem et vindue, og på Stubbhøjvej blev der stjålet smykker og kontanter.
Politiet modtog desuden anmeldelser om hærværk mod biler på J.B. Winsløws Vej, hvor der blev ridset dybe bølger i en bildør.
I Svendborg fortsatte indbrudsbølgen. På Skytten og Lille Eng blev der stjålet kontanter og en sort skuldertaske, mens der på Søndre Longvej i Vester Skerninge blev stjålet en cykel fra en garage.
Endelig har Fyns Politi også registreret flere lommetyverier og tricktyverier – blandt andet et kassedyk i en butik i Årslev og flere stjålne mobiltelefoner i Odense-området.
BOGUDGIVELSE. I 1800-tallets Danmark fandtes der hverken moderne politi eller opklarede DNA-sager. I stedet blev forbrydelser efterforsket af herredsfogeder, der på én gang var dommere, politimestre og efterforskere. Det er denne vilde, næsten lovløse tid, historiker Vibeke Kaiser-Hansen dykker ned i med sin nye bog Forbryderfamilier – 1800-tallets underverden.
»I 1800-tallet havde man jo især i landdistrikterne en retstilstand, der var noget usikker. Der var mange steder, hvor tyve og røverbander huserede. Og det var der faktisk også her i det gamle Vejle Amt, hvor vi følger nogle familiebander, der havde netværk til både Fyn, Slesvig og det meste af Jylland,« fortæller Vibeke Kaiser-Hansen.
Når herredsfogeden både var dommer og politi
På den tid var politiet en helt anden størrelse, end vi kender i dag. »Der var ikke noget stærkt politivæsen. I Fredericia, Vejle og Kolding fandtes herredstingene – og her var herredsfogeden både politimester, dommer og efterforsker i én og samme person,« forklarer Vibeke Kaiser-Hansen. »Det var selvfølgelig en helt anden måde at drive retsvæsen på end i dag.«
Et liv i små og store forbrydelser
Bogen bugner af dramatiske og detaljerede beretninger. »Der er masser af ramasjang i den,« siger Vibeke Kaiser-Hansen med et smil. »Der er hestetyve, flæsketyve, røvere, bestikkelsesforsøg, købte vidner, politiagenter og endda eksempler på tortur. Man kommer vidt omkring.«
Men det var ikke kun de store forbrydelser, der trak overskrifter dengang. »Der var jo ikke noget, der var for småt til at blive stjålet. Det kunne være heste, men også sengetøj, madvarer, præstens altervin eller bare en sæk,« fortæller hun.
At miste en sæk korn eller et stykke sengetøj kunne have alvorlige konsekvenser for almindelige mennesker. »Det siger meget om tiden. Folk havde ikke meget, og det, de ejede, havde stor værdi. Så selv små tyverier blev taget alvorligt og efterforsket grundigt.«
Et puslespil af gamle protokoller og menneskeskæbner
For at skrive Forbryderfamilier har Vibeke Kaiser-Hansen gravet dybt i datidens kilder. »Jeg har brugt politiprotokoller, hvor man kan læse referater af forhør – hvad de sigtede blev spurgt om, og hvad de svarede. Og fordi det handler om familier, har jeg også brugt folketællinger og kirkebøger for at kortlægge relationerne,« fortæller hun.
Nogle af sagerne var så opsigtsvækkende, at de blev omtalt i datidens aviser eller husket i generationer. »Der findes faktisk erindringsmateriale, der er nedskrevet helt op til 80 år senere, hvor naboer stadig huskede, hvad der var sket. Det siger noget om, hvor meget de her forbrydelser satte sig i folks bevidsthed.«
Et spejl af sin tid
Selvom Forbryderfamilier beskriver 1800-tallets kriminalitet, handler bogen også om meget mere end tyverier og domme. »Det er et rigtig godt tidsbillede, der giver perspektiv på det moderne samfund. Man får indblik i livsvilkår, personlige relationer og sociale forhold – alt det, der formede menneskerne bag forbrydelserne,« siger Vibeke Kaiser-Hansen.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag om to mindre brande i Kolding onsdag aften. Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd modtog politiet anmeldelsen klokken 20.51 om ild i en cykelvogn ved et boligkompleks på Tvedvej.
»Kort efter opstod der også brand i en knallert, der stod tæt ved en hæk. Vi har anholdt en 20-årig kvinde fra Kolding, som er sigtet for begge brande,« siger Arno Rindal Petersen.
Der er kun sket materiel skade på cykelvognen og knallerten, men sagen tages alvorligt.
»Vi efterforsker sagen nærmere og gennemgår både videoovervågning og vidneforklaringer for at få klarlagt hændelsesforløbet og motivet,« oplyser vicepolitiinspektøren.
Kvinden blev løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen.
Tidligere på aftenen, klokken 18.48, standsede politiet en bil på Tuevej i Fredericia.
»Føreren – en 37-årig mand fra Otterup – blev testet positiv for stoffer og sigtet for narkokørsel. Der er udtaget en blodprøve, som skal fastslå påvirkningsgraden,« fortæller Arno Rindal Petersen.
kenneth-stjernegaard-2-scaled.jpg)
