KRIMI. Butikstyverier er desværre hverdag i detailhandlen, men onsdag aften oplevede Netto på Vesterbrogade i Fredericia, at det gik noget mere vildt for sig end sædvanligt.
Klokken var 20.42, da en butiksdetektiv fik øje på en kunde, som på overfladen virkede ganske almindelig. Kunden gik rundt med en kurv med nogle få varer i, men interessen syntes at være rettet mod noget helt andet. Manden bevægede sig diskret rundt i butikken, hvor han kastede lange blikke efter dyrere varer som kaffe, chokoladebarer, oste og slik.
Kort efter bemærkede detektiven, at varerne på mystisk vis forsvandt – direkte under kundens trøje.
Og det var her, butikstyveriet tog en uventet drejning, fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd:
»Butiksdetektiven ser, at han tager kaffe, nogle chokoladebarer, ost og noget andet slik og putter det ind under trøjen. Derefter lægger han kurven fra sig og går igennem kassen uden at betale for varerne. Han bliver så tilbageholdt, og under trøjen har han nærmest en heldragt på. Ud fra beskrivelsen virker det som om, at dragten er designet specielt til at stjæle ting og gemme dem dér.«
Politiet ankom kort efter og tog situationen nærmere i øjesyn. Manden havde allerede ved tilbageholdelsen afsløret en række stjålne varer, men politiets arbejde var langt fra slut. Efter afhøringen fik betjentene mistanke om, at tyveriet var større end først antaget. Mistanken førte dem ud til parkeringspladsen, hvor mandens bil stod parkeret.
En hurtig ransagning af bilen bekræftede mistanken, og afslørede yderligere stjålne varer gemt i bilen.
»Vi følger ham ud og finder en bil, der tilhører ham. Den ransager vi og finder yderligere stjålne genstande, herunder kaffe, slik, shampoo, sokker, kød og noget elektronik. Den samlede værdi her er opgjort til 8.000 kroner,« fortæller vicepolitiinspektøren.
Den pågældende gerningsmand, som havde stjålet varer for de samlet 8.000 kroner, er en 31-årig mand fra Kolding Kommune. Han blev anholdt og sigtet for det omfattende butikstyveri.
Detektiv fangede også øltyv med kniv på parkeringspladsen
Tidligere samme aften havde butikken allerede oplevet en episode med butikstyveri. Klokken 17.53 forsøgte en kunde at forlade stedet med en energidrik og to øl til en samlet værdi af blot 29 kroner. Beløbet var betydeligt lavere end ved det efterfølgende tyveri, men handlingen var ikke desto mindre også ulovlig.
Butiksdetektiven fangede hurtigt manden på parkeringspladsen og tilkaldte politiet.
»Vores patrulje kom hurtigt frem og sigtede manden for butikstyveri. Under visitation blev manden desuden fundet i besiddelse af en kniv, som han også blev sigtet for at have på sig,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Manden, der blev sigtet i dette tilfælde, er 35 år og fra Fredericia Kommune.
Ud over de to butikstyverier i Netto var Sydøstjyllands Politi også til stede i Føtex onsdag, hvor to udenlandske statsborgere forsøgte at slippe væk med stjålne varer. De to personer sad torsdag formiddag fortsat anholdt, oplyser vicepolitiinspektøren.
Læs mere om sagen herunder.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti
Grundloven er og bliver hjørnestenen i vores demokrati – men demokratiet er ikke bare noget, vi har, det er noget, vi gør.
Grundloven bygger på frihed, ansvar, respekt og retfærdighed. Det er værdier, som ikke blot gælder på Christiansborg, men som også i langt højere grad bør være styrende for måden vi driver lokalpolitik på og i samarbejdet med borgerne. Demokratiet trives nemlig kun, når det er noget, vi gør; når vi har mod til at lytte til hinanden, når vi respekterer forskellighed, og når vi tager ansvar for vores fælles fremtid.
I Fredericia arbejder Det Konservative Folkeparti ud fra værdier om åbenhed, ordentlighed, respekt for både den enkelte og fællesskabet samt ansvarlighed, når vi træffer beslutninger, der påvirker folks hverdag – uanset om det handler om skolepolitik, ældrepleje, klima eller byudvikling. Og netop de grundlæggende værdier bør vi praktisere meget mere, hvis Fredericia skal være en kommune, hvor både tradition og fornyelse trives.
Når vi arbejder med ældreplejen, handler det om mere end service. Det handler også om at give vores ældrefriheden til at vælge det tilbud, der passer bedst til deres behov, og om at møde dem med værdighed og omsorg. Fordi det er en værdi for os med et godt menneskesyn. I debatten om udvikling af Fredericia kommuneplan og midtby bør det ikke kun handle om nye bygninger og økonomisk vækst, men at vi som politikere også prioriterer løsninger, der tager hensyn til både borgernes livskvalitet og byens historie og identitet. Fordi det er en værdi for os.
Budskabet er klart for Det Konservative Folkeparti: Lokalpolitik i Fredericia skal i højere grad være værdibaseret. Når politikere træffer beslutninger, skal vi have Grundlovens værdier for øje – ikke kun lovtekster og økonomi, men også frihed, ansvar, respekt og retfærdighed. Det skaber et stærkere demokrati med en tydelig politisk ledelse, hvor borgerne føler sig trygge, inddraget og hørt.
På denne Grundlovsdag vil jeg opfordre alle til, at lade disse værdier præge vores fælles arbejde for byen.
For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at demokratiet netop er noget vi gør sammen, så værdierne kommer ud og leve til gavn for borgerne i Fredericia Kommune.
Frihed er ikke en selvfølge. Den kræver konstant opmærksomhed, deltagelse og beskyttelse. Jeg ser de udfordringer, som vores grundlov står overfor, nemlig EU. En forfatningsdomstol er nøglen til at sikre, at Grundlovsdag forbliver en fejring af reel frihed og demokratisk selvbestemmelse, ikke en forankret illusion.
En selvstændig forfatningsdomstol kan med retskraft kan prøve love op imod grundloven, uanset om de stammer fra Folketinget eller EU-lovgivning. En sådan domstol fungere som en demokratisk sikkerhedsventil og et nødvendigt bolværk mod juridisk og politisk magtglidning.
Grundloven, symbolet på vores frihed og vores fælles værdier. Den skal respekteres, opdateres og forsvares især i en tid, hvor ydre og komplekse systemer som EU har voksende indflydelse på vores indre anliggender. Ønsker vi at Danmarks grundlov fortsat skal være det øverste retsgrundlag i landet og ikke blot et historisk dokument, må vi ruste vores institutioner til at håndhæve den.
Den største strukturelle udfordringer i dag kommer fra EU-lovgivningens forrang. EU får større og bredere indflydelse på områder som klima, sundhed, skat, arbejdsmarked og digital regulering, der afgives løbende beslutningskompetence væk fra det danske folkestyre. Dansk lovgivning formes i Bruxelles, uden direkte folkelig legitimitet fra danske vælgere.
Grundloven sætter grænser for suverænitetsafgivelse, men de grænser fortolkes politisk, det sker ofte uden folkeafstemning, i strid med både grundlovens ånd og §20’s intention. Samtidig er vores domstolssystem ikke indrettet til effektivt at kontrollere, om ny lovgivning faktisk holder sig inden for grundlovens rammer.
Højesteret har en meget tilbageholdende praksis, og der er kun ganske få tilfælde, hvor love er blevet kendt grundlovsstridige. I praksis kan EU-Domstolen tilsidesætte danske love, også dem, der vedrører grundlovsbeskyttede rettigheder, uden at nogen dansk instans kan sige endeligt stop. Vores grundlov undermineres reelt af systemiske svagheder. Det bør stoppes.
Grundlovsdag den 5. juni er ikke blot en højtidelig markering af et dokument, men en fejring af vores frie og demokratiske samfunds fundament. Et opgør med enevælden og begyndelsen på et folkestyre, hvor rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og lighed for loven blev skrevet ind som ufravigelige principper. Det er værd at forsvare.
BUSINESS. Hanne Lebech kunne godt have valgt den lette løsning. Hun kunne være blevet stående der, hvor det var lunt og rart, bygget et solidt læhegn op omkring sig selv og MSC Translation og håbet på, at stormen ville blæse over. Hun kunne have krydsetfingre og tænkt på, at AI’en – den kunstige intelligens, der har vendt op og ned på hele oversættelsesbranchen – ville holde sig uden for døren og ikke få flere lyse ideer.
Men sådan er Hanne bare ikke skruet sammen.
I stedet har hun gjort noget, der for de fleste ville virke modigt. Måske endda en smule dumdristigt, kunne man tænke. Mens branchen er presset, mens kollegerne lukker og slukker, har Hanne Lebech valgt at udvide. Hun har købt en anden virksomhed, og på den måde skabt flere muligheder for både sig selv og sit firma, midt i en tid, hvor AI konstant ånder hende i nakken.
Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er der en ganske særlig forklaring på. En forklaring, som faktisk også er helt væsentlig for, hvem Hanne er, både som menneske og erhvervskvinde. Når hun siger det, smiler hun lidt, som om hun godt ved, at det måske lyder en smule poetisk, men det gør det ikke mindre sandt.
»Når forandringens vinde blæser, er der nogle der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller.«
Og vindmøller, dem har Hanne altid haft en forkærlighed for. Hun bygger dem gerne, også når andre mest ser problemer og skyer i horisonten. For hende handler det ikke kun om at klare sig igennem stormen, men også om at bruge den konstruktivt, og om at lade vinden blive en fordel frem for en fjende.
Det er sådan, hun altid har arbejdet. Og det er også derfor, hun fortsætter med at smile roligt, når hun fortæller om det.
Mennesker bag maskinerne
Kontoret hos MSC Translation er et sted, hvor sproget bor. Her er fyldt med fagbøger, papirer og manualer med alt fra medicinsk teknologi til juridiske finurligheder. Midt i det hele sidder Hanne som det rolige centrum.
Hun er uddannet translatør og tolk i spansk, men i dag er det sjældent, at hun selv sidder med en oversættelse. Hannes vigtigste opgave er at vurdere hver eneste opgave, der lander på skrivebordet. Ikke bare hurtigt og overfladisk, men med en omhu, der grænser til det perfektionistiske.
Der er fyldt med alverdens fagbøger, papirer og manualer på Hannes kontor.
For Hanne skal ikke bare finde en, der tilfældigvis taler sproget. Sprog er mere end bare ord, og oversættelse er mere end bare at finde det første og bedste ord i en ordbog. Der skal mennesker ind over, mennesker som forstår de små nuancer, tonen, stemningen og ikke mindst kulturen bag sproget.
»Vi bruger altid modersmålsoversættere, og dem håndplukker jeg ud fra den viden, jeg har samlet sammen gennem årene. Jeg ved, at David er fremragende til noget med biler, og jeg ved, hvem der kan oversætte en tekst om landbrugsmaskiner, som om han selv har siddet bag rattet. Det er ikke tilfældigt, hvem der får opgaverne,« forklarer hun.
Hanne holder særligt meget af udsigten fra sit kontor.
Hun holder en lille pause og kigger rundt, som om hun lige genovervejer sine ord. Så smiler hun lidt skævt, næsten undskyldende, før hun fortsætter med et blik, der udtrykker både humor og bekymring på én gang.
»De store bureauer lægger opgaverne ud i portaler, og oversætterne byder så på dem. Der handler det tit bare om, hvem der er billigst, eller hvem der lige har tid dendag. Hvis jeg var kunde, ville jeg ærligt talt være lidt bekymret, hvis jeg vidste, at det foregik på den måde.«
Hos MSC Translation er der derimod altid mennesker involveret i processen. AI spiller også en rolle, men aldrig alene, fortæller hun.
»AI er hamrende inkonsekvent. Hvis du tager sådan en teknisk manual, kan AI pludselig finde på at kalde den samme reservedel tre forskellige ting. Et greb på dansk er ikke bare et greb på spansk. Der skal oversætteren kunne se tegningerne, forstå sammenhængen og vælge præcis det rigtige ord. Der svigter AI,« siger hun og fortsætter senere:
»AI er gode til rigtig mange ting. Men man skal virkelig gå ind og tjekke det bagefter. Især når det gælder sprog. AI forstår ikke kultur og tone of voice, og det er lige præcis der, vi kommer ind i billedet,« siger Hanne.
Hun fortæller blandt andet, at Udenrigsministeriet for nylig kontaktede MSC Translation, fordi de ville have en “rigtig” menneskelig oversættelse af en vigtig skrivelse om kongehuset. Den skulle sendes ud til ambassader og konsulater i hele verden, og man turde simpelthen ikke stole på de tidligere AI-genererede versioner.
»Det understreger virkelig vigtigheden af vores rolle,« tilføjer hun.
At udnytte mulighederne
Som nævnt indledende kunne Hanne have valgt at trække sig tilbage, ladet sig slå ud af de automatiserede oversættelser og passivt set til, mens hele branchen blev presset op i en krog af maskinernes fremmarch. Hun så med egne øjne, hvordan kolleger, som hun havde kendt gennem mange år, pludselig mistede kunder og stod uden arbejde. Hun så bureauer lukke og oversættere give op.
Men i stedet for at trække sig fra kampen begyndte hun at arbejde endnu hårdere. Hun besluttede sig for at blive og valgte at se mulighederne frem for begrænsningerne. Det handlede ikke kun om at holde virksomheden oven vande, for der var noget dybere på spil, noget grundlæggende, som gav mening langt ud over bundlinjen.
»Det handler jo også om kærligheden til mit arbejde. Hver eneste morgen glæder jeg mig til at komme ind ad døren og tage fat på opgaverne. Jeg er stadig nysgerrig, og jeg kan stadig begejstres over et godt ord eller en præcis formulering,« siger hun med et tilfreds blik.
Så da hun blev kontaktet af en kvinde, som ville sælge sit oversættelsesbureau, tøvede hun ikke længe. Det var en mulighed, der nærmest landede i skødet på hende, og muligheder skal gribes med det mindset, Hanne har. Især når chancen opstår på et tidspunkt, hvor mange andre holder sig tilbage.
»Hun fortalte mig faktisk, at hun havde fået højere bud fra andre,« siger Hanne med et lille smil, før hun fortsætter med eftertryk.
»Men hun valgte mig, fordi hun kunne lide mine værdier, min tilgang til opgaverne, den personlige kontakt og de små detaljer, der betyder så meget. Og det gjorde selvfølgelig også indtryk på mig.«
Det handler altså ikke kun om modet til at tage en chance, men om at holde fast i sine principper og værdier, også selvom markedet trækker i en helt anden retning. Og det er præcis det, Hannes kunder langsomt også er begyndt at opdage. Flere af dem, der tidligere har prøvet lykken med AI-løsninger eller billigere alternativer, vender nu tilbage til MSC Translation – og gode kunder, dem er der heldigvis mange af, fortæller hun. Det er heller ikke tilfældigt, hvem der vælger at lægge opgaverne hos MSC Translation, og hun er slet ikke i tvivl om, hvorfor så mange andre også vælger at vende tilbage.
»Vores kunder spænder vidt – fra ministerier til forskningshospitaler som OUH og Rigshospitalet. Vi oversætter også for Rigspolitiet, Højesteret og en række af Danmarks allerstørste virksomheder,« fortæller hun.
Hanne ryster let på hovedet med et glimt i øjet og indrømmer, at hendes faglige stolthed godt kan blive vækket, når nogen tror, at Google Translate eller naboens dygtige datter og en hurtig korrektur er nok. For en uddannet oversætter handler det om meget mere end bare at overføre ord, det handler om at formidle præcision og et budskab, så indholdet ikke bare bliver forstået, men også mærkes rigtigt i den anden ende, forklarer hun.
»Jeg går jo heller ikke ud og tilbyder revision af årsregnskaber, bare fordi jeg kan finde ud af at bruge en lommeregner,« siger hun med et smil.
For at understrege pointen rejser hun sig op, vender sig mod reolen bag sig og finder nogle papirer frem, som hun begynder at bladre lidt i. Derfra fortæller hun en anekdote, der viser præcis, hvorfor de menneskelige nuancer kan være altafgørende:
»Vi havde en sag, hvor en virksomhed selv havde oversat deres ansættelseskontrakt og fået skrevet, at medarbejderen både fik firmabil og computer med, når de stoppede. Det kunne måske gå. Men firmabilen skulle følge med? Der måtte vi altså trække i nødbremsen,« siger hun og afslører, at hun trods alt godt kan se humoren i det.
»Vi har faktisk lavet lidt sjov med det på LinkedIn,« siger hun og trækker let på skuldrene, som om hun godt selv ved, at det kan virke lidt fjollet, men at det samtidig også er vigtigt at vise frem.
»Det var virkelig nogle mærkelige ting, der kom ud af det. Det beviser bare, at sproget har nuancer og detaljer, som en maskine ikke altid forstår. Og det er jo netop derfor, vi stadig er her.«
For nylig kontaktede eksempelvis også Rigshospitalet virksomheden, da en tidligere oversættelse ikke var tydelig nok til at formidle deres vigtige budskab. Hanne og hendes hold blev kaldt ind som second opinion og hjalp med at løfte teksten, så den fremstod præcis og professionel.
»Vi bliver ofte kontaktet, når tidligere oversættelser ikke har ramt rigtigt, fordi vores kunder ved, at vi går til opgaven med både faglig stolthed og stor respekt for sproget,« siger hun.
En niche med fremtid
Når Hanne taler om fremtiden, dukker der endnu et glimt op i øjenene. Hun har allerede fået øje på en niche, som kan vise sig at blive ganske vigtig, både for hende selv og for de kunder, hun arbejder med. Det drejer sig især om juridiske oversættelser og dokumenter, som kræver en særlig grad af præcision, hvor hvert eneste ord vejer tungt og har konsekvenser langt ud over de papirer, de står skrevet på.
Med levende entusiasme fortæller hun om notarer, om Udenrigsministeriet og apostillestempler – begreber, der for de fleste lyder både tunge og støvede, men som for Hanne er en fascinerende del af hverdagen.
»Der er virkelig mange dokumenter og procedurer involveret, når en virksomhed skal etablere sig i udlandet, eller når en privatperson skal arve et sommerhus i Spanien. Og det er procedurer, som AI slet ikke er i nærheden af at kunne klare alene,« forklarer hun.
Hun læner sig tilbage i stolen og fortæller, at netop denne niche er blevet en stadig større del af MSC Translation, fordi behovet kun vokser i takt med, at verden blivermindre. Samtidig er det blevet en kilde til personlig tilfredsstillelse, med en fornemmelse af at gøre noget, der har betydning ud over blot det rent forretningsmæssige.
»Jeg bliver jo ikke rig af det her. Det er slet ikke det, der driver mig. Men jeg vil kunne stå op hver morgen og være glad for at gå på arbejde. Jeg vil kunne mærke, at jeg gør en forskel.«
Udover de professionelle ambitioner har Hanne også stærke personlige værdier, der gennemsyrer hendes virksomhed. Socialt ansvar er en vigtig del af hendes tilgang, og hun har løbende praktikanter og mennesker i jobafklaring. Lige nu har hun en dygtig studentermedhjælper, og samarbejdet går begge veje, fortæller hun.
»Hun lærer noget af mig, men jeg lærer også noget af hende. Det er enormt givende.«
Proaktivitet som livsstil
Når Hanne Lebech ikke lige navigerer i notarstempler, juridiske procedurer og ord med stor betydning, lever hun et liv præget af nysgerrighed, nærvær og livsnydelse. Hun er medlem af Rotary, tidligere underviser og har blandt andet været tolk i Europaparlamentet. Og så har hun den lille, men vigtige morgenrutine, at hun selv maler sine kaffebønner. Hun ler lidt, når hun fortæller om det, for selvom det er en lille ting, siger det alligevel meget om hendes tilgang til både livet og arbejdet – hun tror på kvalitet, og hun tror på detaljen.
Fritiden bliver også brugt på koncerter – gerne i København eller i Tøjhuset – kunstudstillinger og politiske foredrag samt hyggelige middage i godt selskab. Men det vigtigste af alt er familien.
»Mine forældre er flyttet tættere på, ikke fordi de skal passes, men fordi vi har lyst til at være sammen. Min største glæde i livet er at være mor til Mads og Theis, som begge bor i Aarhus og er i fuld gang med at forme deres eget liv. Det er der, hjertet bor – alt det andet giver først rigtig mening i kraft af det,« siger hun med varme i stemmen.
Basen skal være i orden, understreger Hanne. Hun bruger meget af sin energi på at passe på andre – familie, venner, kunder og netværksrelationer. Men det betyder også meget, at hun selv har én, der passer på hende. Den person er hendes kæreste, Henrik.
»Han bakker mig op i alt det, jeg kaster mig ud i, og han siger til, når jeg skal huske at trække vejret og tage vare på mig selv. Han er både opmuntrende og omsorgsfuld – det gør en verden til forskel,« fortæller hun.
Ansvaret og nærheden, som hun føler privat, gennemsyrer også hendes arbejdsliv:
»Jeg vil være med til at præge branchen,« siger hun, ikke pralende, men med en stilfærdig beslutsomhed.
»Og jeg vil passe på mine kunder og sørge for, at de får den bedste rådgivning, jeg overhovedet kan give.«
Når samtalen igen drejer sig hen imod fremtiden og den kunstige intelligens, tøver hun heller ikke. Hun ser nemlig ikke AI som en trussel, der vil gøre menneskelige oversættere overflødige. Tværtimod tror hun på, at behovet for menneskelig rådgivning, dømmekraft og fornemmelse kun vil vokse, i takt med at maskinerne fylder mere.
»AI kan mange ting, men AI kan ikke få det ærlige glimt i øjnene med i teksten. Det bliver alt for amerikansk påvirket og overdrevet. Vi danskere har en særlig humor, en særlig underfundighed, som AI ikke kan ramme.«
Netop derfor giver Hannes vindmølle-metafor ekstra mening. Hendes evne til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger, gør hende til noget særligt. Hun skaber bevægelse, hvor andre vælger stilstanden. Hun insisterer på vindmøllerne, mens andre bygger læhegn.
KRIMI. Region Syddanmark modtager nu økonomisk støtte fra Lægedækningspuljen, der samlet set fordeler 20 millioner kroner på 20 forskellige projekter rundt omkring i landet. Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor lægemanglen er størst – herunder dele af Region Syddanmark.
To projekter i regionen får del i støtten, og begge har til formål at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af læger i Syddanmark. Særligt Tønder, Aabenraa og Nordborg/Sønderborg er i fokus, hvor rekrutteringsbehovet længe har været en udfordring.
Et af projekterne, der modtager hele 818.200 kroner, hedder »Sønderjylland kalder – tværsektorielt samarbejde for bedre lægedækning«. Projektet er en innovativ rekrutteringsindsats med blandt andet kommunikation, formidling og målrettede rekrutteringsture. Der etableres samtidig et lægerekrutteringsnetværk (LRN) under Sundhedsklynge Sønderjylland, som skal finde nye, attraktive løsninger på de eksisterende udfordringer.
Det andet projekt, som modtager 80.000 kroner, hedder »Praksisnær ledelse, faglig udvikling og netværk«. Her ligger fokus på undervisning, oplæg og netværksdannelse for kommende og nynedsatte læger.
»Formålet er at understøtte læger i at opleve sig kompetente i ledelsesarbejdet og dermed øge trivslen i lægegerningen og praksisdriften. Projektet er målrettet lægedækningstruede områder i Sydvestjylland og Sønderjylland,« fremgår det af projektbeskrivelsen.
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Lars Gaardhøj, glæder sig over, at midlerne nu uddeles:
»Det er en central del af et velfungerende sundhedsvæsen, at alle borgere har let og lige adgang til egen læge. Derfor er det også glædeligt, at vi i fællesskab med PLO nu sætter gang i 20 projekter, som skal gøre os klogere på, hvordan vi styrker lægedækningen,« siger han.
Også hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er der tilfredshed med indsatsen, fortæller formand Jørgen Skadborg:
»Det er en stor styrke, at vi med Lægedækningspuljen nu kan sætte gang i en række målrettede projekter, der skal styrke lægedækningen dér, hvor den i dag halter mest.«
Projekterne i Region Syddanmark forventes at blive gennemført i løbet af 2025-2026 og har til formål ikke blot at skaffe flere læger til området, men også at fastholde dem i det syddanske, hvor manglen på praktiserende læger nogle steder længe har været en stor udfordring.
POLITIK. Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (C) har netop besøgt det norske Northern Lights-projekt ved Øygarden, et samarbejde mellem energigiganterne TotalEnergies, Equinor og Shell. Her arbejder man målrettet på at indfange CO₂ fra den tunge industri og transportere den til permanent lagring under havbunden.
Projektet kan ifølge Hansen spille en afgørende rolle i vejen mod klimaneutralitet:
»Her oplevede jeg, hvordan man målrettet arbejder med CO₂-fangst og permanent lagring. Det er en teknologi, som kan blive helt central i kampen mod klimaforandringerne,« siger Niels Flemming Hansen efter besøget.
Det første anlæg ved Øygarden forventes at være i drift allerede i august og vil kunne håndtere flere millioner ton CO₂ årligt. Dermed bliver det et tydeligt eksempel på, hvordan teknologiske fremskridt og internationalt samarbejde kan skabe konkret klimahandling.
»Det gør stort indtryk at stå ved faciliteterne. Her ser vi tydeligt, at fremtidens klimaløsninger ikke blot diskuteres, men også bygges. Det er inspirerende,« udtaler Niels Flemming Hansen, der takker holdet bag besøget for en givende og lærerig oplevelsen.
POLITIK. Mere end 500 mennesker mødtes tirsdag til borgermødet “Du bliver aldrig for gammel til at have det godt – Den nye ældrelov” i Middelfart. Aftenen handlede ikke om paragraffer eller politiske principper, men om mennesker, relationer og værdighed i hverdagen, hvor omsorg og medindflydelse fylder naturligt.
I salen var opmærksomheden stor, for selvom mange deltagere kendte ældreplejen indefra – som borgere, pårørende, medarbejdere eller frivillige – var der noget særligt ved at mødes på tværs og tale åbent om, hvad der fungerer, og hvor der er plads til forbedringer.
Flere oplæg satte ord på en allerede igangværende forandring, der indebærer færre regler, mere tillid og større fokus på borgernes egne ønsker. Deltagerne fik indblik i nye samarbejdsformer, prøvehandlinger og en ambition om at skabe helhed i ældrelivet gennem fællesskab med pårørende, frivillige og professionelle.
Civilsamfundets rolle blev også understreget som en vigtig supplerende faktor til den faglige pleje. Frivillige fællesskaber såsom støtte i overgange, vågevagter, spisehold og sorggrupper blev fremhævet som afgørende elementer, der binder hverdagen sammen for dem, der har mest brug for det.
Borgermødet blev en tydelig påmindelse om, at det ikke kun handler om strukturer, men også om at styrke relationer. Samtale, nysgerrighed og fælles ansvar blev understreget som centrale værdier.
Mødet sluttede med spørgsmål fra salen, nogle udfordrende og andre opmuntrende. Fælles for alle var ønsket om at forstå og forme fremtidens ældreliv i Middelfart Kommune.
BUSINESS. Fra hovedkvarteret Aksen i Fredericia tager DLG nu hul på en omfattende omstrukturering, der skal sikre virksomheden en gevinst på én milliard kroner inden for de næste tre år. Den store manøvre sker som led i det netop lancerede transformationsprogram ReGen, der skal styrke koncernens konkurrenceevne og fremtidssikre virksomheden.
DLG, der er ejet af omkring 25.000 danske landmænd, ønsker med den nye organisationsstruktur at skabe en tættere integration mellem virksomhedens forskellige afdelinger. Det sker blandt andet ved at samle aktiviteterne i fire store forretningsområder, nemlig Agriculture, Animal Nutrition, Energy og Housing.
Koncernchef Peter Giørtz-Carlsen fremhæver, at den nye struktur er helt afgørende for at realisere ambitionerne i transformationsprogrammet ReGen. Han mener samtidig, at den vil gøre DLG mere sammenhængende som virksomhed.
»Den nye struktur, vi implementerer, er afgørende for at vi lykkes med transformationen, der er sat i gang. Den vil gøre DLG Group mere omkostningseffektiv og fremtidssikret samt medvirke til, at vi i hele koncernen fremadrettet agerer mere som ét team. Vi samler vores agriforretninger i én enhed for at udnytte vores størrelse, øge effektiviteten og fremme best practice på tværs af markeder,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
Samtidig bliver vitamin- og mineralforretningen Vilofoss en selvstændig enhed, der skal sikre vækst inden for specialprodukter, mens alle koncernens supportfunktioner samles i et nyt Corporate Center. Herfra skal der drives digitalisering, globalt indkøb samt strategisk rådgivning og økonomistyring.
Med den nye struktur følger også nye ledelseskræfter. Tidligere topchef hos PostNord Danmark, Peter Kjær Jensen, træder ind som leder af Agriculture Business Group. Han får ansvaret for at samle koncernens danske, svenske og tyske landbrugsaktiviteter, hvilket skal føre til øget effektivitet.
Også på det danske marked sker der udskiftning. Anders Jeppesen Jensen overtager posten som chef for Agriculture Denmark efter Bøje Kjær. Han kommer fra en stilling som direktør hos DAKA Denmark og skal styrke DLG’s lokale forankring og udvikling.
»Jeg er glad for at byde Anders Jeppesen Jensen velkommen til DLG Group. Vores danske forretning spiller en afgørende rolle i at betjene vores ejere, de danske landmænd,« siger Peter Giørtz-Carlsen og fortsætter:
»Anders kommer med betydelig ledelseserfaring, omfattende viden om landbrugssektoren og stærkt kommercielt talent med sig – kompetencer, der er vigtige for os at bygge fremtidens DLG Group.«
Omstruktureringen af DLG forventes at medføre investeringer på omkring 600 millioner kroner, der skal sikre, at transformationen forankres solidt i virksomheden.
SPORT. I kølvandet på den kraftige kritik fra Skjern Håndbold tidligere i dag og polemikken om Champions League pladser, retter Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen nu også et markant angreb mod Dansk Håndbold håndtering af elitedelen af dansk håndbold.
I en ny udtalelse til TV 2 Sport opfordrer Jan Larsen til, at ansvaret for håndboldens elitedel overtages af Divisionsforeningen fremfor Dansk Håndbold Forbund.
»For håndboldens skyld synes jeg, at tiden er kommet. Vi kan ikke stå her og ligne amatører fra dag til dag hele tiden. Det, tror jeg, at vi kan ændre på ved at have meget mere fokus på de enkelte ting,« siger Jan Larsen til TV 2 Sport.
Udtalelsen kommer efter en dag, hvor Skjern Håndbold åbent har kritiseret strukturen i dansk håndbold og opfordret til et opgør med Dansk Håndbolds rolle, som klubben mener spænder ben for sportens udvikling.
Jan Larsens udmelding lægger yderligere pres på Dansk Håndbold og tydeliggør, at der fra flere klubber nu er et voksende ønske om en mere professionel styring af ligaen, ligesom man kender det fra eksempelvis fodboldens Superliga.
Diskussionen ser dermed ud til at tage fart, og de kommende uger kan blive afgørende for, hvordan fremtidens danske håndbold skal organiseres. Tidligere i dag kom Dansk Håndbold med pressemeddelse. Her beklager de misforståelserne omkring kommunikationen vedrørende fordelingen af europæiske pladser, især Champions League-deltagelse. Modellen for pladsfordeling blev vedtaget i fællesskab med klubberne tilbage i 2021, men forbundet erkender, at kommunikationen om reglerne kunne have været klarere. Trods tidligere information sendt ud den 28. marts 2025, vil DanskHåndbold nu evaluere sin kommunikationsstrategi, så lignende situationer undgås fremover. Forbundet understreger vigtigheden af, at debatten bygger på fakta, og at alle parter behandler hinanden med respekt.
POLITIK. Enhedslisten Fredericia har nu offentliggjort sin kandidatliste til kommunalvalget. Listen består af ni kandidater, og det nuværende byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er partiets spidskandidat og for første gang også officielt partiets borgmesterkandidat.
»Vi har modet til at skabe de forandringer, der er brug for. Vi peger for første gang på os selv som det bedste bud på et borgmesterparti. I vores verden er det nemlig et parti, der både kan samle, samarbejde og tør forandre – og det tror vi, at vi er de bedste til i den nuværende situation,« siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:
»Med vores liste stiller vi med både erfaring, nye kræfter og lokal forankring.«
Listen ser således ud:
Cecilie Roed Schultz
Carsten Jørgensen
Naja Frederiksen
Andreas Tobiassen
Thormand Kræghpøth
Marc Hast Knudsen
Claes Andersen
Nangi Azizullah
Henning Hartmeyer
Enhedslisten har desuden valgt at etablere en aktivistgruppe, der skal arbejde med folkelig mobilisering, events og konkrete mærkesager under valgkampen.
»Vi ønsker ikke bare at stille op. Vi vil skabe forandring. Sammen med fredericianerne vil vi kæmpe for en kommune med trygge ældre, et velfungerende børneliv, grøn retfærdighed og ordentlige arbejdsforhold,« siger Carsten Jørgensen, der er valgt som nummer to på listen.
Kandidaternes baggrund
Cecilie Roed Schultz (38) har siddet i Fredericia Byråd i 11 år og arbejder i headspace med unges mentale sundhed. Hun studerer desuden på deltid på Syddansk Universitet. Hun er gift og mor til to teenagere.
Carsten Jørgensen (70) er folkepensionist med en baggrund som sektorformand i FOA. Han er formand for Seniorrådet i Fredericia og engageret i lokale seniorforeninger.
Naja Frederiksen (20) er aktiv i RGU Fredericia og arbejder som plejehjemsvikar og bartender. Hun kæmper for en grønnere fremtid.
Andreas Tobiassen (40) er uddannet pædagog og arbejder i Vestbyen. Han har været politisk aktiv siden teenageårene, især med fokus på racisme og senest på modstand mod nedskæringer på fritidsområdet.
Thormand Kræghpøth (32) stiller op for første gang. Han er uddannet smed og arbejder nu som hal-assistent i Idrætscenteret Fredericia.
Marc Hast Knudsen (42) er uddannet skov- og naturtekniker. Han arbejder i Middelfart Kommune og har flere års erfaring som fællestillidsrepræsentant.
Claes Andersen (60) er journalist i den boligsociale helhedsplan i Fredericia. Han har bred erfaring med kommunikation fra både ind- og udland.
Nangi Azizullah (38) arbejder som pædagogmedhjælper og hjælper for en respiratorbruger. Han brænder for børne- og familiepolitik.
Henning Hartmeyer (74) er pensionist med en baggrund som maskinarbejder, socialpædagog og vindmølletekniker. Han er aktiv i det sociale arbejde omkring Korskærparken.
