Leder: Når Fredericia taler, handler Kolding

Af
Andreas Andreassen
-
0

Alle taler om byliv. Ingen er imod det. Det lyder smukt, det ser godt ud på slides, og det er nemt at sige højt, når kameraet ruller. Men byliv er ikke en talemåde. Det er en prioritering.

I Fredericia taler vi stadig. I Kolding handler de.

Kolding Byråd har i år vedtaget et budget, der forpligter kommunen til at betale 8,8 millioner kroner om året – i 25 år – til områdefornyelse af bymidten. Det betyder, at Kolding ikke bare investerer et engangsbeløb, men reelt binder sig til en årtier lang økonomisk prioritering, som sikrer bylivet i generationer. Det er et langsigtet løfte om, at midtbyen betyder noget.

I Fredericia står kontrasten skarpt. Her har kommunen afsat 500.000 kroner om året til Fredericia Shopping – altså en million over to år. Det er et pænt nik i retning af erhvervslivet, men det svarer omtrent til, hvad der i Kolding bruges på at udskifte et enkelt fortov i midtbyen. Forskellen er ikke kun økonomisk. Den er mental.

Fredericia har i årevis talt om at skabe en ny midtbystrategi. Den skulle sætte retning, skabe samarbejde og styrke samspillet mellem kommune, erhvervsliv og borgere. Men strategien er stadig i proces. Den bliver præsenteret, forklaret og udskudt. Imens forsvinder virkeligheden.

Man hyrer firmaer ind fra andre byer til at fortælle os fredericianere, hvad der er godt og skidt. Vi får analyser på analyser, stupide ensretninger, vejlukninger gang på gang – og imens står byen endnu mere stille.

Det kan godt være, at detailhandelens fremtid er truet af en masse omkringliggende faktorer. Ja, men i Fredericia skubber man de handlende ud over kanten før tid, og det er ærgerligt.

Butikkerne melder om faldende omsætning. Lokaler står tomme. Og nu, hvor vejarbejdet ved Danmarks Port har lammet trafikken, siger den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at »erhvervslivet må æde den«. Det svar siger alt.

Dernæst slæber han personligt en direktør med til en fotosession med Fredericia Dagblad, der glædeligt fotograferer de to for at vinde diskursen. Imens må butikkerne fyre folk. Tillykke. I har formået at ødelægge både demokratiet og journalistikken på én gang.

Her kan I selv slås om, hvem der var den nyttige idiot. For butikkerne hjalp I ikke. Men mon ikke I snart finder på et nyt awardshow, hvor de samme folk kan sidde i panelet og afgøre, hvem der vinder.

For i det øjeblik politikere beder byens erhvervsliv “æde” de tab, der følger af kommunens egne beslutninger, har man glemt, hvem man er sat til at repræsentere. Butikkerne i midtbyen er ikke modstandere – de er medspillere. De er Fredericias ansigt udadtil, og når kunderne bliver væk, bliver livet det også.

Der er et gammelt økonomisk paradoks, som mange politikere stadig overser: Når man investerer i bymidten, får man pengene igen. Når man ikke gør det, forsvinder de for altid. Et levende centrum skaber arbejdspladser, aktivitet, bosætning og stolthed. Det er det, der gør, at folk bliver i byen, flytter til byen – og tror på den. Men hvis man i stedet overlader ansvaret til erhvervslivet selv, uden hjælp, uden koordinering og uden økonomi, så tømmes byen for mere end butikker. Den tømmes for betydning.

Fredericia Shopping gør et stort stykke arbejde. Foreningen kæmper for at samle handlen, markedsføre byen og skabe arrangementer. Men den kan ikke løfte hele midtbyen alene. I Kolding kollapsede handelsstandsforeningen – netop fordi kommunen ikke gik ind, før det var for sent. I dag er det kommunen selv, der har taget styringen med bylivet. Det samme kan ske her. Når butikkerne lukker, forsvinder også foreningen. Og når den forsvinder, forstummer byens stemme og sjæl.

Kolding har i mange år haft sin egen krise. Kolding Storcenter trak handlen ud af centrum, og bymidten begyndte at lide. Der kom tomme lokaler, stille gader og et faldende fodfald. Men forskellen er, at Kolding ikke blev stående i sorgen. I stedet har byrådet nu besluttet at løfte midtbyen med 160 millioner kroner i områdefornyelse. De investerer i grønne byrum, torve, forbindelser, kultur, events og klimatilpasning. De binder Koldinghus, Slotsbanken og Nicolai sammen i ét stort bylivsrum. De forvandler et problem til et projekt. Det koster penge – men det skaber værdi.

Fredericia kunne gøre det samme. For midtbyen her har noget, Kolding ikke har: en historisk sjæl, en fæstningsstruktur og en skala, der passer perfekt til moderne byliv, caféer, lokale butikker og nærvær. Men den mulighed forsvinder, hvis ikke man griber den nu.

Der er ingen tvivl om, at Fredericia har haft travlt. Der er store projekter på vej – Kanalbyen, erhvervsudvikling, havneprojekter. Men midtbyen er ikke længere en del af det fælles fokus. Den er blevet et sidespor. Når en by mister sit hjerte, mister den også sin sammenhængskraft. Det er ikke nok at bygge nyt ved vandet, hvis det gamle centrum går i stå.

Derfor må det næste budget ikke handle om, hvorvidt der er råd til midtbyen. Der skal skabes en flerårig finansieringsplan, præcis som i Kolding. Ikke engangstilskud, men en fast post i budgettet – år efter år. Det er sådan, man redder et byliv. Ikke med kampagner, men med investeringer.

Fredericia skal holde op med at se bymidten som pynt. Bylivet er ikke luksus – det er velfærd i fysisk form. Det er her, mennesker mødes, taler sammen, føler sig hjemme. Det er her, man møder hinanden på tværs af alder, baggrund og status. Når den sociale infrastruktur forsvinder, forsvinder alt det, der gør en kommune levende.

Så ja – Kolding lider. Kolding har kæmpet med sit storcenter, sine tomme butikslokaler og sin trafik. Men de handler. Fredericia lider også. Men vi taler stadig.

Når John Nyborg siger, at erhvervslivet må æde tabet, rammer han – uden at vide det – selve kernen i Fredericias udfordring. Det er ikke kun erhvervslivet, der æder tabet. Det gør hele byen. For når butikkerne lukker, lukker caféerne med. Når caféerne forsvinder, bliver torvet stille. Når torvet står tomt, bliver byen ligegyldig.

Og imens man i kommunesporet fortæller, at der er hundrede veje ind til Fredericia, vender de lokale borgere rundt, fordi de ikke orker flere omkørsler – og turisterne finder ikke de veje, som vi indfødte kender. Dertil kommer, at man hverken undersøgte stålkonstruktioner eller alternative løsninger.

Kommunen har over for AVISEN dokumenteret, at rapporterne herfor ikke findes – for de er aldrig blevet bestilt. I stedet konstaterede man ved selvsyn. Måske bliver det en ny løftestang: når borgerne fremover ikke overholder lokalplaner og regler, kan de jo blot henvise til samme metode – de har også set det ved selvsyn.

Man kan ikke diskutere sig til liv. Man må investere sig til det. Fredericia må vælge, om den vil følge Kolding – eller følge efter Kolding. For mens naboen investerer 8,8 millioner kroner om året i byliv de næste 25 år, nøjes Fredericia med at uddele 500.000 kroner ad gangen og håbe på det bedste.

Det er ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om mod.

Hvis man tror, at byliv opstår af sig selv, tager man fejl. Det kræver investering, ansvar og en politisk erkendelse af, at byens sjæl ikke kan outsources til erhvervslivet. Erhvervslivet er klar til at bakke op, men vi kan ikke være afhængige af om to-tre af byens rigtigste betaler.

Kolding har forstået det.

Fredericia må vågne, før stilheden bliver permanent.

Det er ikke skolelærernes skyld, at Folkeskolen i Fredericia er i frit fald – systemet har fejlet

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Efter valgkampens bedste og mest rørende politikerdebat sender Borgernes Liste en stor tak til lærerne i Fredericia Lærerkreds. I var meget klare i jeres kommentarer og spørgsmål. Jeres bemærkninger gjorde dybt indtryk på mig. 

Folkeskolen i Fredericia er udråbt til Jyllands værste folkeskole (baseret på dumpeprocenten i dansk og matematik i 9. klasse). Under min forberedelse til mødet bestemte jeg mig for at være nysgerrig på lærernes vurdering. Jeg blev i den grad klogere og jeg kan se den afgrundsdybe afstand mellem lærerne og skolepolitikerne/forvaltningen i kommunen.

Mødet viste mig blandt andet, at lærernes arbejdsmiljø er i så ringe en tilstand, at jeg undres over, at lærerne stadig trofast og loyalt passer deres arbejde. 

Eksisterende politiske og forvaltningsmæssige rammer stiller lærerne i en MISSION IMPOSSIBLE situation.

Derfor skal Folkeskolen gives tilbage til folkeskolen, hvor en ny organisatoriske ramme gør skolerne til selvstændige enheder og fjerner den administrative skoleledelse. Det betyder med en ledelse og tilhørende servicefunktioner som pedel, hjælpe pedel og medarbejdere til rengøring og et budget, der ikke udhules af en unfair økonomisk fordeling af ekstraudgifter til børn, der modtager specialundervisning. Udhulingen af lærernes rolle som ledere og formidlere opleves som en kæmpe frustration, der kun forstærkes af, at der ikke eksisterer en protokol for håndtering og konsekvens af elevers uhensigtsmæssige adfærd. Ofte ender timerne derfor med at der i et ikke reelt bliver undervist. 

Det psykiske arbejdsmiljø udfordres af en meget lang række af forhold, som efter min vurdering kan tilskrives politisk- og kommunal regel og detailstyring og ligegyldighed, der uden hensyn til lærerne og i strid med principper for god ledelse lukker øjnene for de forhold og vilkår, der har sendt vores kommunale skole i frit fald. Lærerne skal tørre bræk op, fordi der som hovedregel ikke er pedeller og bræk er ikke en del af rengøringsopgaven. Lærerne skal bruge deres ”frikvarter” til at servicere forældre i AULA, hente mad til børnene, spise med børnene og rydde op og ”dokumentere” til gavn for bureaukratiet. 

Helt kort bliver lærerne svigtet af systemet og deres roller og autoritet undermineret. Det medfører sygefravær og det forstærker magtesløsheden, der efterlader folkeskolelærerne uden reel indflydelse. Det står i skarp kontrast til selvstændige private skoler, hvor alle beslutninger træffes lokalt. Her kan nye ideer og forslag implementeres fra dag til dag. Derfor skal Folkeskolen tilbage til Folkeskolen og de mange kommunale ressourcer omfordeles.

Tak for turene, Mogens

Af
Andreas Andreassen
-
0

Da cykelpiloten Mogens Kristensen satte sig i sadlen og trådte i pedalerne, var det ikke bare motion eller fritid. Det var livskvalitet – for de mennesker, der fik lov at sidde foran i ladcyklen. For Mogens handlede det om at give demensramte og deres pårørende en oplevelse af frihed, nærvær og glæde.

Den 16. oktober døde Mogens pludseligt, kun to uger efter, at han havde delt sin begejstring for arbejdet som cykelpilot i Fredericia AVISENs artikel om Demensfællesskabets torsdagsudflugter.

»Han elskede at cykle for Demensfællesskabet. Det gav ham glæde, at han kunne gøre en forskel for andre, og han var utrolig stolt af det fællesskab, han var en del af,« fortæller Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Fredericia Kommune.

Ved Mogens’ bisættelse lå der en bakke romkugler på kisten. Et lille, varmt symbol på hans humor og hans glæde ved livets søde sider. I stedet for blomster ønskede familien, at man donerede til Demensfællesskabet Lillebælt – og beløbet nåede op på hele 10.000 kroner.

»Mogens nød, når cykelturene gik over Lillebælt. Derfor vil vi bruge donationen på en fælles cykeludflugt i smukke omgivelser på Fyn – til ære for ham. Her samles vi, alle os, der i Demensfællesskabet Lillebælt havde glæde af Mogens, og sender ham vores varmeste tanker og tak,« siger Pia Heesch Andersen.

Hun beskriver Mogens som en ildsjæl med et smittende engagement og et hjerte, der bankede for fællesskabet. »Han havde altid tid til en snak, et grin og et stykke kage. Han cyklede ikke for sig selv, men for andre. Og han blev elsket for det,« siger hun.

Cykelsæsonen sluttede kort før Mogens’ død, og cykelpiloterne skulle netop mødes for at evaluere årets ture. Mogens dukkede aldrig op. Men minderne om ham og de mange kilometer, han trådte for andre, lever videre i fællesskabet.

Pia Heesch Andersen fortæller, at Mogens var stolt over at være blevet portrætteret i artiklen om cykelpiloternes frivillige arbejde. »Han talte ofte om det og viste artiklen frem igen og igen. Han syntes, det var stort, at nogen fortalte historien om det, vi gør. Nu er det slut – men historien om Mogens lever videre i de mennesker, han cyklede for.«

Demensfællesskabet Lillebælt sender en sidste hilsen:
Tak for lån af Mogens – og tak for den flotte donation. Vi cykler videre i hans ånd. 🚴‍♂️❤️

Genlæs artiklerne med Mogens og de andre cykelpiloter her.

På tur med cykelpiloterne Mogens og Peter: »Når jeg går hjem, så er jeg glad«
Torsdagstur med kakao-pitstop: Cykelpiloter og demensramte ruller gennem Fredericia

DSB: Færre tog og længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus

Af
Redaktionen
-
0

Mandag morgen meldte DSB om store trafikale udfordringer på togstrækningen mellem Fredericia og Aarhus H, efter et skinnebrud ved Horsens har ramt togdriften.

Alle regionaltog på strækningen er aflyst frem til klokken 15.00, og passagerer må forvente længere rejsetid resten af formiddagen.

Som en midlertidig løsning standser alle InterCity-tog ekstraordinært i Hedensted i retning mod Fredericia, mens alle InterCityLyn-tog standser i Hedensted i retning mod Aarhus H.

For passagerer, der rejser mellem Fredericia og Vejle, indsætter DSB togbusser med stop i Børkop og Brejning. Togbusserne afgår både fra Fredericia og fra Vejle i minuttal 15.

DSB oplyser, at der arbejdes intensivt på at udbedre skaden, og at en forsigtig prognose lyder på, at trafikken vil være tilbage til normal drift omkring klokken 15.00.

Rejsende opfordres til at holde sig opdateret på DSB’s hjemmeside eller Rejseplanen for aktuelle afgangstider.

Indoor Liga Cup samler fodboldglæden i Fredericia Idrætscenter

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Fredericia KFUM står klar til endnu en fodboldfest, når klubben fra fredag den 14. november til søndag den 16. november afvikler Indoor Liga Cup i Fredericia Idrætscenter. Stævnet er for spillere i årgang 2015 og 2016 og bliver med hele 144 deltagende hold – og yderligere omkring 20 på venteliste – et af årets største ungdomsarrangementer i indendørsfodbold.

Lørdag morgen sparkes stævnet officielt i gang med fælles indløb klokken 09.30, inden kampene går løs klokken 10.00. Søndag spilles der fra tidlig morgen klokken 08.00, og stævnet afsluttes med en fælles præmieoverrækkelse i hal 1 omkring klokken 15.30.

I løbet af weekenden vil hver deltager få mindst 11 kampe, og turneringen byder på masser af spilletid og kampe på tværs af niveauer. Der startes i A-, B- og C-rækker lørdag formiddag, og efter resultaterne ombrydes puljerne løbende, så holdene møder jævnbyrdige modstandere resten af weekenden.

Fredericia KFUM forventer omkring 1.100 spillere og ledere til overnatning og bespisning samt i alt omkring 2.200 mennesker i Fredericia Idrætscenter lørdag og søndag – enten på banen eller som tilskuere. Deltagerne indkvarteres på fire skoler, hvor klubben også står for forplejningen.

De mange kampe dømmes af dommere fra hele Trekantområdet, og stævnet afvikles med hjælp fra omkring 150 frivillige, der skal sikre, at alt forløber smidigt i de seks haller og tilhørende faciliteter.

Hold fra hele landet deltager, og stævnet har især stor tilslutning fra Sjælland og hovedstadsområdet, hvor spillere og trænere roser de gode forhold i Fredericia Idrætscenter. Mange af de tilmeldte hold deltog også sidste år og har allerede reserveret pladser siden sidste års afslutning.

Interessen for Indoor Liga Cup er så stor, at Fredericia KFUM nu overvejer at udvide med et nyt stævne for årgang 2014. »Der er kommet mange henvendelser fra hold, der savner muligheden for at deltage igen, efter de er rykket en årgang op,« lyder det fra stævneudvalget.

Med en weekend fyldt med fodbold, fællesskab og frivillig energi er Indoor Liga Cup endnu engang et bevis på, at Fredericia KFUM formår at samle unge spillere fra hele landet om spilleglæden – og om en oplevelse, der rækker langt ud over banen.

Sofa-vælgerne kan afgøre Fredericias fremtid

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når fredericianerne går til stemmeurnerne den 18. november 2025, er det største spørgsmål ikke, hvem der vinder valget – men hvem der overhovedet møder op.

Alt for mange vælgere bliver hjemme, og det er et alvorligt problem for demokratiet.

For hver gang en borger vælger at blive væk, har vedkommende i virkeligheden allerede taget stilling – til, at politik ikke betyder noget.
Det er en resignation, der langsomt tømmer demokratiet for mening.

Når for mange lader være med at deltage, mister fællesskabet sin sammenhængskraft, og systemet sin legitimitet.

Sofavælgerne er i virkeligheden magtfulde, fordi deres fravær gør de mest trofaste partistøtter til dem, der alene sætter retningen.
Resultatet bliver, at beslutningerne i sidste ende repræsenterer færre og færre.

Endnu mere bekymrende er det, at mange af dem, der bliver hjemme, ofte er mennesker, som i forvejen kæmper med samfundets udfordringer – udsatte, syge eller pressede borgere, som har opgivet troen på, at deres stemme betyder noget.
Det er en negativ spiral, hvor de, der mest har brug for forandring, mister indflydelsen på den.

Hvad skal Fredericia egentlig?

Fredericia er en by med mange styrker. Det er her, vi bor, arbejder og færdes.
Det er vores by.

Men hvis vi vil invitere nye borgere og nye kræfter indenfor, skal vi også turde åbne os – både i handling og i fortællingen om os selv.
Det betyder noget, hvordan vi taler om Fredericia, og hvordan vi viser os frem.

Desværre har byen gennem årene været præget af sager og skandaler, som har tegnet et mindre flatterende billede.
Siden tiden med Thomas Banke og Jacob Bjerregaard har borgmesterkontoret været et sted med ustabilitet, og senest forlod også Steen Wrist posten før tid.

Uanset årsagerne har det givet ridser i lakken.
Det er svært at fremstå som en samlet, stærk by, når fortællingen udadtil handler om personfnidder og politiske fald.

Drift er ikke nok

Fredericia har i årevis været drevet som en velsmurt, økonomisk maskine – men sjældent med et budget, der rammer rigtigt.
Drift har været nøgleordet: at få tingene til at fungere, at få tallene til at hænge sammen.

Men måske er tiden kommet til at spørge, om det er nok.

Vi taler om folkeskoler, om institutioner, om økonomi og familieafdeling.
Men alt for ofte bliver det ved snakken.
Problemerne bliver analyseret og drøftet, men sjældent løst.
Der mangler et løsningskatalog, en retning, en vilje til reelt at ændre noget.

Et valg om ærlighed og ansvar

Kommunalvalget i 2025 burde være en anledning til netop den ærlighed.
Alligevel lød det på det seneste byrådsmøde, at Socialdemokratiet ikke vil fremlægge spareforslag før efter valget.

Det sender et uheldigt signal – for hvordan skal vælgerne tage stilling, hvis de ikke ved, hvad partierne står for?

Fredericia fortjener politikere, der tør vise, hvad de vil, før stemmerne er afgivet.
Og Fredericia fortjener borgere, der deltager i det fælles ansvar for at vælge retningen.

Demokratiet kan kun fungere, hvis begge dele er til stede:
Ærlighed fra de folkevalgte og deltagelse fra vælgerne.

Valget i november handler derfor ikke blot om drift og økonomi, men om troværdighed, tillid og modet til at tage del.
Hvis hverken politikerne tør melde klart ud, eller borgerne gider tage stilling, mister byen sin stemme.

Og det har Fredericia ikke råd til.

Turan Savas: Politik er mennesker – ikke maskiner

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder, hvoraf to forlod posten før tid. Det er et tema, der naturligt rejser spørgsmål om stabilitet – også blandt vælgerne. Men for byrådsmedlem og mangeårige socialdemokrat Turan Savas er svaret enkelt: Politik handler om mennesker, og mennesker kan ikke love fire år frem i tiden.

Turan Savas har fået Ridderkorset for sit mange årige virke i lokalpolitik. Flere end de afgåede borgmestre, men han mener ikke, at der er grund til at tale om emnet igen.

»Behøver man virkelig forklare vælgerne det her? Vælgerne ved jo godt, hvad der er sket. Alle ved jo, hvorfor Jacob stoppede, hvorfor Steen overtog, og også hvorfor Steen stoppede, hvor Christian overtog. Det er jo ikke nogen hemmelighed,« siger Turan Savas indledningsvis, da han bliver spurgt de mange borgmesterskift i Socialdemokratiet Fredericia.

Savas, der har siddet flere valgperioder i Fredericia Byråd, mener, at partiet har håndteret de skift loyalt og internt – uden at bryde med vælgernes tillid.

»Det, der er sket i Fredericia, er, at Socialdemokratiet har skiftet personer, men ikke politik. Alle borgmestrene har været socialdemokrater, og de er valgt indefra. Vi har ikke hentet folk udefra eller skiftet partifarve, som man ser andre steder. Det har været partiets egne, som har ført stafetten videre,« siger han.

Han understreger, at de tidligere borgmestre ikke gik af af politiske årsager, men af personlige grunde.

»Jacob Bjerregaard stoppede af personlige årsager. Og Steen måtte også trække sig af personlige årsager. Hvis man går ind og hører hans afskedstale, kan man tydeligt høre det. Det er menneskeligt, og det må vi have respekt for,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at vælgerne stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer han med et skuldertræk og en realitet.

»Der kan ske mange ting i livet. Det ville være utopisk at give en fireårig garanti på, at et menneske kan blive siddende. Jeg ved heller ikke, om jeg vågner i morgen. Vi er jo ikke maskiner,« siger han.

Han afviser, at tilliden til Socialdemokratiet skulle have lidt et knæk efter de to skift.

»Jeg tror ikke, vælgerne har mistet tillid. De fleste kan godt forstå, at der kan opstå personlige situationer i livet, hvor man er nødt til at sige stop. Det sker i politik, og det sker i erhvervslivet. Vi kan ikke tvinge nogen til at blive i et job, de ikke længere kan eller vil bestride,« siger han.

Til gengæld mener han, at partiet har taget ved lære – og nu står stærkt med borgmester Christian Bro.

»Vi er sikre på, at den person, vi har valgt som borgmester, er den rette. Og vi tror på, at han fuldfører sin periode. Det er der ingen tvivl om. Men at love garantier – det tror jeg ikke, nogen mennesker kan,« siger Turan Savas.

Han stiller selv et modspørgsmål til dem, der taler om usikkerhed.

»Jeg forstår simpelthen ikke den usikkerhed. Hvor kommer den fra? Jeg har ikke hørt nogen borgere stille os det spørgsmål. Jeg møder ingen, der siger, de ikke har tillid. Jeg er helt sikker på, at Christian bliver siddende de næste fire år,« siger han.

Efter mere end et årti i lokalpolitik er Turan Savas vant til, at perioder skifter, og mennesker gør det samme. Men for ham er den røde tråd i politik stadig den samme.

»Det vigtigste er, at vi står ved vores værdier og vores ansvar. Fredericia skal have stabilitet – men stabilitet handler ikke om, at folk aldrig må skifte job. Det handler om, at partiet står fast og leverer resultater for borgerne. Det gør vi,« siger han.

Læs også

Forbindelse til Erdogan-netværk af moskéer skaber politisk uro

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Kloakmessen 2026 lover rekordstor aktivitet – og måske en sejltur i en bundfældningstank

Af
Mille Dyhrberg
-
0

MESSE. Når Kloakmessen 2026 løber af stablen i Fredericia den 29. og 30. januar, bliver det med rekordstor opbakning fra branchen. Over 160 udstillere har allerede meldt deres ankomst, og messeområdet udvides til hele 15.000 kvadratmeter – den største udgave nogensinde.

Hos Danske Kloakmestre er forventningerne derfor høje. Formand Verner H. Kristiansen håber på stor tilstrømning – og har endda sat noget på spil for at fejre det.

»Hvis vi kommer over 5.000 besøgende, så har jeg lovet at sejle over Mariager Fjord i en bundfældningstank,« siger den nordjyske formand med et grin.

Hvor sejladsen skal foregå, er dog endnu ikke besluttet.

»Det kan være, jeg tager det smalleste sted, som er få hundrede meter langt, eller at jeg tager hele vejen fra Hobro til Mariager for at få en tur ud af det. Jeg overvejer også at tage den forhåbentlig sødygtige bundfældningstank med på messe, så folk kan se ‘fartøjet’,« fortæller han.

For Verner H. Kristiansen er Kloakmessen årets højdepunkt.

»For os i branchen er det her jo som juleaften. Det at gå rundt og opleve atmosfæren, fagfolk der taler sammen på kryds og tværs, indslag på scenen, demonstrationer af udstyr, DM i kloakarbejde og så videre, det er virkelig skønt,« siger han.

Messen i Fredericia byder på alt fra tunge maskiner til tekniske løsninger, og i år bliver der sat særligt fokus på tv-inspektion, slamsugning samt sikkerhed og arbejdsmiljø.

Ifølge Berlingske har de større aktører inden for slamsugning haft markant vækst de seneste ti år, og det afspejler sig i interessen. Store slamsugere vil endda kunne ses inde i messehallen.

Men Verner H. Kristiansen understreger, at der også er alvorlige emner på programmet.

»Vi oplever desværre nogle gange, at arbejdsmiljø er et konkurrenceparameter. Hvis vi skal ned i en brønd, skal vi være tre mand og bruge særligt sikkerhedsudstyr. Hvis man gør det alene, kan man måske gøre det billigere – men hvad hvis man ikke kommer op igen,« siger han og håber, at messen kan bidrage til en mere fælles ansvarsfølelse i branchen.

Kloakmessen bliver også et sted for vidensdeling om nye udfordringer.

»Der er aktuelt meget fokus på rensning af regnvand fra parkeringspladser og på problemer med højt grundvand. Vi vil gerne være med til at klæde flere på til at løse opgaverne effektivt og sikkert,« siger Verner H. Kristiansen.

Om det ender med en rekord – og en usædvanlig sejltur over Mariager Fjord – må tiden vise. Men formanden lægger ikke skjul på, at han glæder sig »vildt« til nogle travle og festlige messedage i Fredericia.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

1...321322323...1.000Side 322 af 1.000