KRIMI. En 44-årig mand fra Vejle Kommune blev onsdag aften sigtet på Fredericia Banegård, efter at han havde forstyrret den offentlige orden. Anmeldelsen kom ind klokken 23.52.

Manden havde over for forbipasserende udvist en støjende adfærd ved at råbe og kaste med øl. Da en patrulje kom frem til banegården, blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Ved den efterfølgende visitation blev manden også fundet i besiddelse af 1,85 gram hash. Han er derfor desuden sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.