Fredericia forvandler sig til en (u)hyggelig Halloween-by, når Fredericia Shopping inviterer til Trick or Treat fredag den 31. oktober fra klokken 10 til 18. Mere end 20 butikker i midtbyen har pyntet op og gør klar til en dag fyldt med grin, gys og godter for både børn og voksne.
»Det handler om at skabe liv i byen og give familierne en fælles oplevelse. Børn og voksne kan gå rundt sammen, besøge butikkerne og opleve Fredericia på en ny måde,« siger eventchef Lotte Fenneberg fra Fredericia Shopping.
Slik, udklædning og (u)hyggelig stemning Alle med en flot udklædning kan gå på slikjagt i de deltagende butikker, der byder på søde sager, smil og måske et lille gys. Der er gratis adgang, og arrangementet er åbent for både børn og barnlige sjæle.
Butikker som Green Closet, Bog & Idé, Matas, Jays, Butik Smagløs, Urbania Street Food og Vinspecialisten er blandt de mange, der er med i årets Trick or Treat.
»Vi vil gerne skabe noget, der samler byen – hvor folk går på tur sammen, mødes og får en hyggelig oplevelse. Og så gør det jo heller ikke noget, hvis man bliver lidt forskrækket undervejs,« smiler Lotte Fenneberg.
Bankens hemmelighed: Et ægte Haunted House Et af arrangementets højdepunkter er ”Bankens hemmelighed”, et Haunted House under Tøjeksperten, der holder åbent fra klokken 14 til 17.
»Der er kirkegård, sygehus, skeletter, flagermus og alt muligt andet uhyggeligt. Og så er der levende forskrækkere i nogle af rummene, så man ved aldrig helt, hvad man går ind til,« fortæller Lotte Fenneberg.
Det er en oplevelse, der balancerer lige på grænsen mellem uhyggelig og hyggelig – og som ifølge hende har været et stort hit tidligere år.
Halloween-stemning i hele byen Fredericia midtby vil summe af liv og (u)hygge hele dagen. Butikkerne har pyntet op, og flere steder venter små overraskelser for dem, der tør kigge indenfor.
»Alt er gratis, og det vigtigste er, at folk får en god oplevelse. Vi kan allerede mærke, at mange glæder sig – nogle har spurgt til arrangementet siden september. Det er blevet en rigtig fin tradition,« siger Lotte Fenneberg.
Trick or Treat i Fredericia finder sted fredag den 31. oktober fra kl. 10 til 18, mens Bankens hemmelighed er åben fra kl. 14 til 17 under Tøjeksperten i Gothersgade.
SPORT. Der var både flag, glædestårer og våde jakker, da bussen med Erritsø GIF Rugbys ungdomshold lørdag aften vendte hjem fra Hundested. Foran klubhuset på Snaremosevej stod forældre klar i regnen for at tage imod deres unge spillere – og med god grund. U14-holdet havde nemlig sikret sig sølv ved årets Danmarksmesterskab.
Sølvglæden satte punktum for en sæson, hvor klubben kan se tilbage på et forrygende år. Ud over U14-sølv hentede Erritsøs genstartede kvindehold også DM-sølv, mens U18-holdet skrev klubhistorie med guld. For de unge U18-spillere var triumfen en forlængelse af tidligere succeser – flere af dem har stået øverst på podiet både som U14 og U16.
Inden spillerne kom hjem, havde klubbens herrespillere sammen med frivillige og bedsteforældre pyntet op til fest i klubhuset. Herrerne havde selv rundet sæsonen af med stil – en klar 53-5 sejr over RC Odense sikrede dem en tredjeplads i 2. division og en plads blandt de syv bedste herrehold i Danmark.
Aftenens fejring blev fyldt med grin, kram og taknemmelighed. Ungdomsansvarlig Jan »Bubsi« Nielsen takkede trænere, frivillige og familier for den store indsats. U14-træner Thomas Juul Rasmussen og U18-træner Morten »Conny« Jørgensen supplerede med rørende taler om, at medaljer er fine – men at det vigtigste er fællesskabet, som gør Erritsø GIF Rugby til noget særligt.
Formand Allan Pertti Frandsen satte ord på klubbens udvikling og den lokale opbakning, der vokser år for år. »Dejligt at vores klubhus var fyldt med forældre, spillere, trænere, holdledere og supporters, som var kommet for at hylde medaljevindere, rugbysportens værdier og for at have en fest. Vi har nu rundet 240 medlemmer. Det skyldes, at vi sammen udvikler vores fællesskab, så det kan rumme flere og flere.«
Erritsø GIF Rugby kan dermed se tilbage på et år, hvor både resultaterne på banen og sammenholdet udenfor har skabt grund til stolthed – og hvor regnvejret blot satte en ekstra glans over guld- og sølvfesten.
Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst
Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.
Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.
Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.
For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.
Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.
Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.
Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.
Mandag den 27. oktober 2025 klokken 19-20 afholdt Fredericia AVISEN en online-debat på STATIONEN om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune med Allan Pertti Frandsen (S), Søren Andersen (C), Lasse Hildingberg (V) og Jan Filbært (F).
Alle fire er kandidater til byrådet ved kommunalvalget i Fredericia den 18. november 2025. Det blev en spændende og berigende debat, hvor mange temaer blev vendt mellem kandidaterne i en god stemning med samarbejdsånd og højt humør – noget, der lover godt, hvis de fire ender i byrådet efter valget.
Blandt temaerne i debatten om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune var blandt andet: infrastruktur, faciliteter og tilgængelighed, idrættens rolle i socialpolitik og forebyggelse, frivillighed, foreningsliv og økonomi, ungdom, talentudvikling og breddeidræt samt samspillet mellem idræt, socialpolitik og kommunens budgetprioriteringer.
Online-debatten begyndte med en kort introduktion fra hver kandidat, hvorefter der blev taget fat på de nævnte emner. Debatten sluttede med spørgsmålet:
»Hvis du bliver valgt til byrådet i Fredericia Kommune, hvad er det første konkrete skridt, du vil tage inden for idræts- og socialpolitikken – og hvordan vil du sikre fremdrift?«
Fredericia AVISEN takker de fire kandidater for en rigtig god debat.
Du kan se og høre hele online-debatten via følgende link. Rigtig god fornøjelse.
Online-debat d. 27. oktober 2025på STATIONEN om idræts- og socialpolitik i Fredericia Kommune
Venstre roser lokale virksomheder som Kvik Køkkener for at tage socialt ansvar og skabe sammenhængskraft i byen
Der er stille i showroomet på Vejlevej. På bordpladerne glimter lyset fra de blanke køkkenelementer, og duften af nybrygget kaffe breder sig mellem låger og skuffer. Her – midt i det moderne køkkenunivers – driver Morten Weng sin forretning, Kvik Køkkener i Fredericia. Han har drevet butikken i en årrække, og for ham handler erhverv ikke kun om salg og tal, men om fællesskab, lokal forankring og ansvar. Denne dag har han besøg af Venstres borgmesterkandidat Peder Tind og byrådsmedlem Niels Martin Vind, som begge vil sætte fokus på netop det: de lokale virksomheder, der gør en forskel.
»Jeg er født og opvokset her, og jeg føler, jeg kender stort set alle i kommunen. Det er her, jeg har mit netværk, mine kunder og mit liv,« fortæller Morten Weng. Han smiler, mens han læner sig tilbage i stolen: »Jeg har aldrig haft lyst til at drive forretning andre steder. Fredericia er min by, og det betyder noget for mig at være en del af byens udvikling.«
Lokalt engagement i blodet
For Morten Weng er det en selvfølge at støtte op om byens liv. Han nævner Fredericia Håndboldklub, FC Fredericia, KFUM, golfbanen og de små haller i Bredstrup og Elbo som eksempler på steder, hvor han bidrager. »Jeg tror på, at man skal give noget tilbage. Det er vigtigt for mig, at man ikke bare sidder og tæller pengene, men også gør en forskel for lokalsamfundet. Når jeg støtter klubberne, så giver det liv, glæde og fællesskab. Og jeg bliver jo også set – det er win-win,« siger han.
Engagementet handler dog ikke kun om sponsorater, men også om at skabe arbejdspladser og give unge en chance. »Jeg har lige ansat to nye i år, blandt andet en ung fyr fra gymnasiet, som arbejder et par timer om dagen. Det giver energi i butikken – og det giver ham en mulighed for at prøve sig selv af. Jeg ser det som en del af mit ansvar som lokal erhvervsdrivende,« fortæller Morten Weng.
En rygrad i byens erhvervsliv
Venstres byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv har siddet i Business Fredericias bestyrelse, er ikke i tvivl om, hvor vigtig en rolle virksomheder som Kvik Køkkener spiller. »Vi har i kommunen mange store aktører, men det er de mellemstore og små lokale virksomheder med ildsjæle i spidsen, der er rygraden i vores erhvervsliv. De holder sammen på byen, tager ansvar og giver tilbage. Morten er et godt eksempel på det,« siger han.
Han fortæller, at Venstre de seneste år har prioriteret at komme tættere på virksomhederne – ikke kun de store, men især dem, der er forankret i Fredericia. »Jeg har været på flere virksomhedsbesøg sammen med Peder Tind og andre kolleger, netop for at lytte til dem, der står midt i hverdagen. Vi skal forstå deres udfordringer og deres virkelighed, så vi som politikere kan skabe bedre rammevilkår. Det er helt afgørende,« siger Niels Martin Vind.
»Vi skal lykkes sammen«
For Venstres borgmesterkandidat Peder Tind handler det om mere end erhverv – det handler om sammenhængskraft. »Jeg er meget optaget af, at vi lykkes sammen. Fredericia skal være et sted, hvor vi alle tager ansvar – virksomheder, foreninger og kommune. Når lokale erhvervsfolk som Morten støtter sportsklubber, haller og arrangementer, så skaber det liv og fællesskab. Det er en vigtig del af vores DNA som by,« siger han.
Han kalder det »den sociale lim«, som binder Fredericia sammen. »Jeg har kæmpestor respekt for de mennesker, der bruger tid og penge på at bakke op om lokalsamfundet. De skal have anerkendelse, og vi skal som kommune sørge for, at de får de bedst mulige rammer for at udvikle sig. Når vi har et erhvervsliv, der blomstrer, så vinder vi alle,« understreger Peder Tind.
Fredericia skal være et sted, man flytter til – og bliver
Når samtalen bevæger sig mod fremtiden, bliver bosætning og vækst hurtigt de store nøgleord. For Venstre er bosætningsstrategien et centralt projekt, som de vil bygge videre på efter valget.
»Bosætning er fundamentet for alt det, vi vil. Flere borgere betyder et stærkere skattegrundlag, flere kunder i butikkerne og flere frivillige i foreningerne. Det giver liv i midtbyen, i forstadskvartererne – og i virksomhederne. Derfor skal vi investere i at tiltrække flere til Fredericia,« siger Peder Tind.
Han peger på, at kommunen allerede har gjort fremskridt: »Vi oplever en positiv udvikling, men vi skal videre. Vi skal passe på vores strategi, give den flyvehøjde og sikre, at flere får øjnene op for, hvor fantastisk en kommune Fredericia er. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen flytter til nabobyerne – vi har jo alt: natur, erhverv, kultur og sammenhold.«
Niels Martin Vind supplerer: »Vi har arbejdet målrettet for at skabe bedre sammenhæng mellem erhverv og bosætning. For eksempel ved at flytte en bosætningskonsulent ind i Business Fredericia, så man kommer tættere på erhvervslivet. Det er sådan, vi skaber synergi og udvikling,« siger han og tilføjer med et smil: »Men det ville gå endnu hurtigere, hvis Peder bliver borgmester den 18. november.«
»Man skal tage ejerskab for det, man laver«
Tilbage i showroomet kigger Morten Weng rundt på de mange udstillede køkkener. »I Kvik har vi et mere fokuseret sortiment end mange af de store konkurrenter. Det betyder, at vi producerer større mængder af færre modeller – og det giver både bedre kvalitet og lavere pris. Vores motto er, at alle har ret til et flot køkken,« fortæller han.
Men selv om der er fart på forretningen, er han mest optaget af tillid og ansvar. »Jeg siger altid til mine folk: Vi kan alle lave fejl, for vi er mennesker. Men det vigtigste er, at vi tager ansvar, erkender fejlene og får dem løst. Jeg vil ikke være den, der skal gemme mig bag kartoflerne i Føtex, fordi noget gik galt. Mit navn står på produktet – så skal det også være i orden,« siger Morten Weng.
For ham handler stolthed og ordentlighed om det samme. »Jeg er 100 procent stolt af min forretning. Ikke kun fordi vi sælger køkkener, men fordi vi er en del af Fredericia. Vi skaber arbejdspladser, vi støtter foreninger, og vi er med til at holde byen levende. Det betyder alt for mig.«
Fredericia – byen med mulighederne
Afslutningsvis vender samtalen tilbage til den større fortælling om byen. »Jeg kan gøre nok så meget rigtigt som virksomhed, men jeg kan ikke vækste mere, end der er borgere i byen,« siger Morten Weng. »Jo flere, der flytter hertil, jo større kundegrundlag får jeg – og jo mere liv får vi i byen. Derfor køber jeg 100 procent ind på den strategi, Peder og Niels Martin taler om. Bosætning er vejen frem.«
Han mærker allerede, at mange nye borgere ser Fredericia som et attraktivt sted. »Jeg taler med mange tilflyttere, og de siger alle det samme: Hold da op, det er en fed by! Vi har strand, erhvervsliv, butikker, natur og motorvej lige ved hånden. Det er jo alt, man kan ønske sig. Vi skal bare huske at fortælle det til resten af Danmark.«
Peder Tind nikker: »Præcis. Vi skal stå sammen om Fredericia. Når erhvervsliv, kommune og borgere trækker i samme retning, så kan vi mere, end nogen tror.«
DR2’s Debatten havde torsdag den 23. oktober udlændingepolitikken på dagsordenen. Det er tankevækkende, at vi efter mere end 20 år stadig ikke har opnået bedre integrationsresultater.
Når man ikke magter integrationen, vælger man ofte den nemme løsning – at begrænse antallet af asylansøgere. I 2024 kom der under 900 til landet. Det kan måske virke effektivt på kort sigt, men det ændrer ikke på de udfordringer, vi allerede står med.
I Fredericia Kommune er kun 61 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-64 år i beskæftigelse (ifølge Det Nationale Integrationsbarometer, oktober 2025). Det viser tydeligt, at vi stadig har et uforløst potentiale.
Hvis vi tør lægge berøringsangsten til side, ser jeg tre af de største strukturelle barrierer for en vellykket integration:
Manglende anerkendelse af kvalifikationer
Forsinket sprog- og uddannelsesindsats
For svagt fokus på jobmuligheder
Manglende anerkendelse af kvalifikationer
Nogle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har solide uddannelser og erhvervserfaring, som sjældent bliver anerkendt her i landet. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023) får kun omkring 30 procent fuld godkendelse af deres udenlandske uddannelse.
Selv kandidater fra verdens topuniversiteter – som National University of Singapore (nr. 8 globalt) – møder barrierer. Til sammenligning ligger Danmarks bedste universitet, Københavns Universitet, som nummer 100. Anerkendelsesprocessen bør gå langt hurtigere.
Forsinket sprog- og uddannelsesindsats
I mange kommuner begynder danskundervisningen først efter integrationsforløbet. Det burde i stedet kombineres med jobtræning og uddannelsesforløb fra dag ét. Forskning viser, at svagt dansk fortsat hæmmer adgangen til arbejdsmarkedet – selv efter fem år.
For svagt fokus på jobmuligheder
Højtuddannede ender ofte i lavtlønnede eller ufaglærte job (for eksempel rengøring eller produktion), hvilket både hæmmer integration og er et tab for arbejdsmarkedet. Kommunerne bruger ofte standardforløb (praktik, aktivering) i stedet for at matche indvandrernes reelle kompetencer og brancher med mangel på arbejdskraft.
I Fredericia Kommune er kun 61 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i alderen 25-64 år i beskæftigelse.
Vejen frem for Fredericia
Fredericia Kommune og erhvervslivet bør arbejde strategisk på at udnytte den talentmasse, vi allerede har. En vellykket integration skaber værdi – både for den enkelte borger og for kommunen som helhed. Når flere kommer i arbejde og føler sig som en del af fællesskabet, skaber det liv i byen, styrker økonomien og giver nye perspektiver.
Det er på tide, at vi lægger berøringsangsten bag os og tager fat på den virkelige opgave: at skabe en integration, der virker – til gavn for os alle.
Ulrik Soll – Byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredericia
De seneste tal viser, at 6,4 procent af børnene i Fredericia Kommune lever i familier under fattigdomsgrænsen. Bag tallene gemmer sig børn, der må blive hjemme, når klassen tager på tur, som ikke går til fritidsaktiviteter, og som nogle dage møder i skole uden madpakke.
Det burde være utænkeligt i et rigt land som Danmark.Alligevel har regeringen travlt med at bruge milliarder på skattelettelser, der primært gavner dem, der i forvejen har mest. Senest har regeringen besluttet at bruge 2,6 milliarder kroner på at fjerne afgifter på chokolade, kaffe og slik.
Det ikke er penge, der hjælper de familier, der mangler penge til mad, medicin og fritidsaktiviteter.
I SF mener vi, at pengene skal bruges anderledes.
Vi foreslår at bruge 2,5 milliarder kroner på at hjælpe de børn og familier, der har mindst. Det betyder en måltidscheck på 6.000 kroner pr. barn til familier med lav indkomst, så der er råd til mad på bordet, og en rettighedspakke, der sikrer gratis SFO, fritidspas og fri adgang til skoleaktiviteter.
Ingen børn skal vokse op uden for fællesskabet. Alle børn skal kunne tage med på lejrtur, gå til fodbold og have en madpakke med i tasken.
I SF vil vi hellere give børnene i Fredericia et bedre liv end at fjerne afgifter på usunde fødevarer og give skattelettelser til dem, der har mest.
Middelfart Kommune har i perioden fra 1. januar 2024 til 22. oktober 2025 købt håndværkerydelser for mere end 132 millioner kroner. Det viser en ny opgørelse fra kommunens indkøbsanalysesystem, som Middelfart AVISEN har modtaget.
Tallene giver et sjældent indblik i, hvordan kommunens midler bliver fordelt på tømrer-, el-, VVS- og entreprenørvirksomheder – og hvor stor en del af pengene, der går til lokale og regionale leverandører.
Blandt de største modtagere ligger Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S, der samlet har faktureret for over 30,7 millioner kroner. Dernæst følger Ejby Tømrer- og Snedkerforretning A/S med 18,1 millioner kroner og Jørgen Lund Frederiksen A/S med 13,8 millioner kroner.
Herefter kommer flere velkendte aktører i det fynske håndværksmiljø. Verdo Teknik A/S står for over 6 millioner kroner, ELCON A/S for 7,2 millioner og Egil Rasmussen Fredericia A/S for 4,35 millioner kroner.
Flere mellemstore virksomheder – som Andersen & Heegaard A/S, List Byg A/S, A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre A/S og Optimum Ventilation A/S – ligger også højt på listen med forbrug mellem 2 og 5 millioner kroner i perioden.
Lokale virksomheder står stærkt Gennemgangen viser, at en stor del af kommunens håndværksarbejde fortsat udføres af fynske og trekantområdets virksomheder. Flere af dem har gennem årtier haft faste samarbejder med kommunen og er vant til at byde ind på alt fra skole- og institutionsbyggerier til renoveringer af kommunale ejendomme.
»Data er baseret på kategorien håndværkerydelser fra Middelfart Kommunes indkøbsanalysesystem,« skriver Tobias Roediger Askedal i sin fremsendelse til avisen.
Opgørelsen viser forbruget pr. leverandør i hele perioden, og tallene er inklusiv moms.
Fokus på udbud og faglig bredde De 132 millioner kroner dækker et bredt spektrum af opgaver – fra mindre serviceopgaver og vedligeholdelse til større byggeprojekter og energirenoveringer. Kommunens samarbejde spænder over både lokale enkeltmandsvirksomheder og store landsdækkende aktører.
Blandt de mange navne på listen finder man både lokale håndværksmestre, som Lillebælt Malermester og Melfar VVS ApS, og større entreprenører som Bravida Danmark A/S, Verdo Teknik A/S og Kemp & Lauritzen A/S.
Kommunen har de seneste år lagt vægt på at skabe en bred leverandørkreds og samtidig understøtte lokale aktører, når det kan ske inden for udbudsreglerne.
Mere end kroner og øre Tallene viser ikke blot en økonomisk prioritering, men også et billede af den lokale beskæftigelse og håndværksmæssige kapacitet i Middelfart. Mange af virksomhederne har lærlinge og svende tilknyttet og spiller en central rolle i at uddanne fremtidens håndværkere.
Med over 132 millioner kroner brugt på håndværkerydelser på knap to år er det tydeligt, at kommunens investeringer ikke kun holder bygningerne ved lige – de holder også det lokale erhvervsliv i gang.
Middelfart AVISEN vil i den kommende tid dykke videre ned i tallene for at se nærmere på, hvordan midlerne fordeler sig mellem lokale, regionale og nationale leverandører – og hvilke typer opgaver, der tegner sig for de største beløb.
Middelfart Kommunes største håndværksleverandører 2024-2025 (periode: 1. januar 2024 – 22. oktober 2025)
Nr.
Leverandør
Forbrug (mio. kr.)
1
Tømrer- og Snedkerfirma Kolster A/S
30,7
2
Ejby Tømrer- og Snedkerforretning A/S
18,1
3
Jørgen Lund Frederiksen A/S
13,8
4
ELCON A/S
7,2
5
Verdo Teknik A/S
6,0
6
List Byg A/S
4,5
7
Egil Rasmussen Fredericia A/S
4,4
8
Andersen & Heegaard EL A/S
3,6
9
Optimum Ventilation A/S
3,2
10
A.V. Jeppesen Tømrer- og Snedkermestre A/S
3,1
11
Andersen & Heegaard Vest A/S
2,5
12
Murerfirmaet CSS ApS
2,3
13
ANDERSEN & HEEGAARD A/S
2,1
14
O&J Comfort A/S
1,4
15
LH-Gulve A/S
1,2
16
MALERMESTER FREDE NØRGÅRD ApS
1,3
17
MALERNES AKTIESELSKAB Kolding
0,9
18
VESTFYNS VVS SERVICE A/S
0,9
19
Snoghøj Murerforretning ApS
0,6
20
POM Industries A/S
0,5
Samlet forbrug: cirka 132,1 millioner kroner.
Tabellen viser, at håndværksarbejdet i Middelfart i høj grad udføres af regionale og lokale aktører – med Kolster, Ejby Tømrer og Jørgen Lund Frederiksen blandt de største samarbejdspartnere.
Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.
De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.
De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.
»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.
Kampen om de grønne investeringer
Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.
At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.
Mindre bureaukrati – mere tempo
By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.
»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.
»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.
Politisk enighed – men skuffelse i sydøst
Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.
Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:
»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«
Grønne parker – men ikke i Fredericia
Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.
Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.
Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.
Omkring 600 tidligere elever fra hele landet vendte i weekenden tilbage til Skanderup Efterskole ved Lunderskov for at fejre den årlige gammel elevdag. Dagen bød på grin, kram, fællessang og masser af minder fra en tid, der stadig betyder meget for mange.
»Det er virkelig dejligt at være tilbage, og jeg savner det ret meget. Når jeg er her, bliver jeg mindet om mange gode og sjove minder. Efterskolen har virkelig givet mig mod til at springe ud i nye ting,« fortæller Asta Liedmann fra årgang 22/23. Hun blev HF-student i sommer og er nu i gang med et forløb på filmskolen Station Next.
Et varmt gensyn på tværs af årgange For de nyere årgange handler dagen om at se gamle venner og lærere igen, men også mange jubilarer møder trofast op for at fejre deres årgang. En af dem er Mads Kring fra årgang 99/00, som i år kunne fejre 25 års jubilæum.
»Det har været en kæmpe ballast at gå her. Vi fik puttet alle de her ingredienser ind i hovedet, mens man var ung og vild, og jeg blev virkelig grebet af de rigtige hænder,« siger han og smiler. »På en måde startede det hele her, hvor jeg blev formet, uden at jeg vidste det.«
En skole med stærke rødder og fællesskab Forstander Rune Peitersen glæder sig hvert år til at byde tidligere elever velkommen tilbage. Han fortæller, at gensynet både rører og inspirerer.
»Det gør altid stort indtryk at opleve gensynsglæden og høre historierne om, hvilken forskel efterskolen har haft for deres liv. Når de er elever her, opdager de, at der er mange måder at leve på, og de får mod til at stå ved sig selv og deres drømme,« siger han.
Dagen på Skanderup Efterskole bød som altid på kaffe og kage, fællessang og rundvisninger, hvor både gamle og nye elever kunne mærke den særlige ånd, som efterskolen er kendt for.
Fakta om Skanderup Efterskole Der går i dag 135 elever på skolen Skolen har eksisteret i mere end 100 år Eleverne kan fordybe sig i bl.a. musik, kunst, film, IT, medier, fitness og adventure
