Det gik stærkt, da FC Fredericia rykkede i Superligaen. Pludselig skulle stadion bygges ud, pengene findes og beslutningerne træffes, hurtigere end nogen havde regnet med. Sådan ser magt ud, når den virker: den får tingene til at ske. AVISEN tæller ned gennem byens halvtreds mest indflydelsesrige.
Magt er et af de ord, alle bruger, og næsten ingen vil sætte navn på. Den findes i byrådssalen og på rådhusets direktionsgang, men den findes lige så meget i bestyrelseslokalerne ude ved havnen, i erhvervsforeningens netværk, på skolernes kontorer og bag disken i de butikker, der holder en bymidte i live.
Magt er evnen til at få noget til at ske, og til at forhindre, at noget andet sker. Det er sjældent støjende. Som regel er den stilfærdig, tålmodig og relationel, og den ligger oftest hos dem, der bliver siddende, mens andre kommer og går.
I løbet af de kommende uger tæller AVISEN ned gennem de halvtreds mennesker, vores redaktion vurderer har størst indflydelse på Fredericias retning lige nu. Vi begynder ved nummer halvtreds og arbejder os op mod nummer ét. Et nyt navn, en ny historie, og en vurdering af, hvor magten kommer fra, og hvor skrøbelig den er.
For det er pointen med en magtliste: Den handler ikke om, hvem der er flinkest, dygtigst eller mest fortjent. Den handler om indflydelse. Hvem sætter dagsordenen. Hvem ejer jorden, kajen og kapitalen. Hvem kan løfte et projekt med et telefonopkald, og hvem skal igennem fire udvalg for det samme. Hvem politikerne lytter til, før de selv har gjort op med sig selv, hvad de mener.
Fredericia er en by i bevægelse. Et kommunalvalg har vendt op og ned på det politiske landskab, en ny borgmester sidder for bordenden med et bredt, men sammensat flertal bag sig, og flere af byens tunge poster har skiftet hænder inden for kort tid. Det kan mærkes på listen. Sammenlignet med sidste år har placeringerne rykket sig markant. Nogle er trådt frem, andre er gledet tilbage, og enkelte er kommet til, fordi byen og magten har fået nye tyngdepunkter.
Og så er der alle dem, der ikke er på listen. Det skal siges tydeligt: Fredericia bæres hver eneste dag af langt flere mennesker end de halvtreds, der følger her. Frivillige, ildsjæle, iværksættere, foreningsfolk, medarbejdere og borgere, der gør en forskel, uden at det giver en placering. Indflydelse kan ikke gøres fuldstændig op i rækkefølge, og en magtliste er i sidste ende en redaktionel vurdering, ikke en facitliste. Den er ment som en anledning til at tale om, hvordan byen egentlig hænger sammen, og hvem der trækker i trådene.
Vi ved, at en liste som denne vil blive diskuteret. Det er meningen. Vi inviterer til uenighed, til indsigelser og til de navne, læserne selv synes mangler. For samtalen om magt er i sig selv en del af det, der holder en by sund.
Vi begynder her. Med nummer halvtreds.
Af redaktionen
Magtlisten 2026Nr. 50 – 41
50
Lars Bonderup Bjørn, koncernchef i EWII.
Den eksterne magt med lokalt aftryk
Lars Bonderup Bjørn
CEO, EWII
Som koncernchef for energiselskabet EWII sidder Lars Bonderup Bjørn på vindparker, digitale energiløsninger og en virksomhed med vægt langt ud over Fredericia. Hans magt er national og koncernbåren, men han lader den ikke blive ved forsyningssikkerhed alene.
Han gør sig også i kulturen. Gennem koncernen støtter han blandt andet Tøjhuset med betydelig økonomi, og han er en stemme, folk lytter til, når der skal sættes ord på byens udvikling. Det er en meningsdanners magt lagt oven på en erhvervsleders: han behøver ikke et byrådsmandat for at blive hørt.
Han lander nederst på listen, fordi tyngden er reel, men trådene til den daglige fredericianske beslutning er færre end hos dem længere oppe. Magten er der. Den bruges bare mest, når han selv vælger det.
49
Vibe Dyhrberg (S) på valgaftenen.
Mandatet med en fremtid i
Vibe DyhrbergSocialdemokratiet
Byrådsmedlem (S)
Vibe Dyhrberg blev valgt ind igen, og det er ikke første gang. Hun sidder uden for den inderste konstitueringskerne, i et parti der ved valget mistede borgmesterposten og gik fra magtparti til medunderskriver på en bred aftale. På papiret en stemme i salen.
Men hendes magt er den potentielle, og den kan vise sig at være den vigtigste på hele den nedre halvdel. Forstår Socialdemokratiet sin egen situation, er hun partiets eneste reelle bud på at vinde borgmesterkæden tilbage fra Peder Tind. Hun har befolkningen med sig, og hun har noget, der er sjældnere: et skarpt blik for de øvrige i byrådet og en personlig kapital, der gør, at hun er den, de andre politikere faktisk nyder at tale med.
Det er her, dobbeltheden ligger. De kan lide hende, og netop derfor er de også stille lettede ved tanken om, at Socialdemokratiet måske ender med at vælge en anden. Hende vil de nemlig helst ikke op imod. Folket elsker hende, og det gør hende farlig at stille op mod. Hun kan tælle til elleve mandater på en måde, ingen anden profil i den socialdemokratiske gruppe kan i dag. Magt i kraft af et valg netop nu, men måske snart i kraft af placering.
48
Brian Løkkegaard.
Bylivets entreprenør
Brian Løkkegaard
Restauratør og projektmager
Som medejer og daglig leder af flere restaurationer er Brian Løkkegaard med til at bestemme, hvor byen mødes, når arbejdsdagen er slut. Men hans indflydelse rækker videre end skænkestuen.
Han er god til at tænke nye projekter og endnu bedre til at hente økonomien hjem til dem, ofte i samspil med Fredericia Kommune. Vellidt, energisk og med en evne til at få idéer omsat til noget, der står i den fysiske by. Det er den uformelle bylivsmagt: den måles ikke i mandater eller millioner, men i stemning, initiativ og evnen til at få andre med.
47
Rasmus Ravnholdt Knudsen, Group CFO i Monjasa.
Koncernøkonomien bag kulissen
Rasmus Ravnholdt Knudsen
Group CFO, Monjasa
Som Group CFO i Monjasa sidder Rasmus Ravnholdt Knudsen tæt på byens største private pengestrømme. Det er en magt, der sjældent ses på en talerstol, men som mærkes i regnskaber, investeringer og strategiske valg, der rækker langt ud over havnen.
Han er også manden, Anders Østergaard sender til kommunen, når en holdning skal videregives. Det gør ham til mere end en finansdirektør: han er en betroet udsending fra byens tungeste private aktør, og når han taler, ved modparten, hvem der står bag.
Magten er reel, men den er afledt. Den udøves i tal og i lukkede rum, og den henter sin styrke fra et selskab, hvis øverste figur står højere oppe på denne liste.
46
Christian Viuff, advokat og formand for Fredericia Grundejerforening.
Grundejernes vogter
Christian Viuff
Advokat og formand, Fredericia Grundejerforening
Advokat og formand for Fredericia Grundejerforening af 1884. Christian Viuff taler på vegne af dem, der ejer byens mursten, og han sidder med ved bordet, når midtbyens udvikling skal tegnes.
Det er en klassisk interessevaretagers magt: stærk og præcis på sit eget felt, tilgængelighed, parkering, ejendom, og afgrænset uden for det. Når der skal balanceres mellem beboere, handlende og kommune, er han en af de stemmer, der bliver hørt, fordi han repræsenterer en gruppe, ingen kan se bort fra.
45
Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.
Den kulturelle platformsmagt
Thomas Bay
Teaterdirektør, Fredericia Musicalteater
Som teaterdirektør for Fredericia Musicalteater råder Thomas Bay over en scene, der sætter byen på Danmarkskortet og sender Fredericias navn ud over landets grænser. Det er en platform, få andre i byen kan måle sig med, når det gælder opmærksomhed.
Magten er reel i kulturlivet og i fortællingen om byen udadtil. Men den hviler på to forudsætninger, han ikke selv styrer fuldt ud: kommunale tilskud og et stærkt produktionssamarbejde. Kulturmagt er ægte magt i Fredericia. Den er bare sjældent helt sin egen.
44
Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub.
Sportsmagt i øjenhøjde med fodbolden
Thomas Renneberg-Larsen
Direktør, Fredericia Håndboldklub
Under Thomas Renneberg-Larsen er Fredericia Håndboldklub gået fra oprykker til fast inventar i toppen af dansk håndbold, med Champions League-debut og en udtalt ambition om at hente mesterskabet til byen inden 2029.
Han kunne lige så godt bytte plads med Stig Pedersen. De to er hver for sig byens 1 og 1 på sportens område, og rygterne siger, at FHK i dag råder over ligaens næststørste budget. Det er ikke en lillebror til fodbolden. Det er en jævnbyrdig magtbase med eget erhvervsnetværk, egne sponsorer og egen plads i byens selvforståelse.
Til gengæld følger forventningerne med pengene. Blandt folk i byen er meldingen klar: holdet skal levere mere næste år, end det gjorde i år. Magt af den størrelse kommer med en regning, der skal betales på banen.
43
Stig Pedersen (i hvid) sammen med FC Fredericias bestyrelsesformand Morten Rahbek.
Den tålmodige bygger
Stig Pedersen
Direktør, FC Fredericia
Knap tredive år som direktør for FC Fredericia, og manden bag den bedrift, ingen troede mulig: oprykningen til Superligaen for første gang i klubbens historie. Mange mente, at det burde have kostet en kåring som Årets Fredericianer. Sådan gik det ikke.
Han har den institutionelle magt og den historiske tyngde, der følger med at have holdt en klub i live og ført den helt til tops. Men netop i takt med succesen er de helt store beslutninger og den tunge økonomi rykket tættere på ejerkredsen omkring klubben. Stig Pedersen byggede fundamentet. Andre bygger nu videre på toppen af det.
42
Mads Thejl Hansen som dirigent ved Business Fredericias generalforsamling.
Erhvervslivets betroede ordstyrer
Mads Thejl Hansen
Advokat
Advokat og fast dirigent ved Business Fredericias generalforsamlinger. Det lyder beskedent, men det er et tillidshverv tæt på magtens rum, og det er ikke tilfældigt, at det er ham, der får ordet, når byens erhvervsliv samles.
Hans indflydelse er relationel og diskret. Han kender alle, og han er til stede, hvor beslutninger formaliseres. Det er rådgiverens magt: den ses ikke i overskrifter, men den er der, hver gang noget skal gøres ordentligt og bindende.
41
Kasper Findahl, Kultur- og Idrætschef i Fredericia Kommune.
Den kommunale kulturpung
Kasper Findahl
Kultur- og Idrætschef, Fredericia Kommune
Som Kultur- og Idrætschef forvalter Kasper Findahl de budgetter, anlæg og tilskud, der afgør vilkårene for teater, idræt, events og foreninger i hele kommunen. Og politikerne følger hans indstillinger i nær sagt alle tilfælde.
Det er konkret embedsmagt over byens oplevelsesliv. Når en forening, et stævne eller en kulturinstitution har brug for kommunal opbakning, går vejen til pengene ofte gennem et godt forhold til ham. Magten er underlagt politisk og direktionsmæssig styring ovenfra, men i det daglige er det her, mange af de afgørende ja og nej bliver til.
