Byforvandlerens magt
Christian Jungmark
Afdelingsdirektør, Sparekassen Danmark
Christian Jungmark er manden, der tager ukrudtsbrænderen og selv sørger for orden i de gågader, mange havde dømt døde for år tilbage. Det lyder småt, men det er præcis dér, magten ligger: i en mand, der i mere end tre årtier har knyttet sit navn til byens puls, og som forlod en sikker stilling for at bygge en bank op fra ingenting i Fredericia.
Han arrangerer de store begivenheder, han fylder byen med gæster, og han er den, der hjælper projekter i mål. Hans base i sparekassen giver adgang til kapital og netværk, men hans egentlige indflydelse er en anden: stemmen, de øvrige på magtens tinde lytter til.
Han har siddet i spidsen for Fredericia Shopping og Handelsstandsforeningen, været næstformand i Business Fredericia, og han var med, da byen ansatte sin første erhvervsdirektør. Den slags glemmer en by ikke.