POLITIK. Da regeringen og KL i denne uge blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der står over for at skulle spare 50 millioner kroner på velfærden alene næste år, er det penge, der kan få betydning. Men hvor de skal lande, er endnu ikke afgjort.
For SF’s Malene Søgaard Andersen, 2. viceborgmester i Fredericia og formand for Senior- og Sundhedsudvalget, er der dele af aftalen, der falder godt i tråd med en sag, hun selv har kæmpet for lokalt. Aftalen betyder, at lederne i daginstitutionerne reelt tages ud af beregningen af minimumsnormeringerne, så de ikke længere tæller med som en del af normeringen. »Med aftalen bliver der faktisk fulgt op på noget af det, jeg selv har været med til at løfte her i Fredericia. Lederne i daginstitutionerne skal reelt tages ud af beregningen af minimumsnormeringerne, og nu følger der penge med til det. Det er jeg rigtig glad for,« siger Malene Søgaard Andersen.
Hun hæfter sig også ved, at aftalen åbner for at indføre minimumsnormeringer for de børn, der er på vej fra børnehave til skole. »Der kommer også penge til, at vi kan arbejde med minimumsnormeringer for de børn, vi kalder børn på vej i skole. Det handler om glidende skolestart eller førskole, og det synes jeg er rigtig stærkt, at vi nu får mulighed for.«
Hvor mange penge aftalen ender med at betyde for Fredericia, ligger først fast hen over sommeren. En del er øremærket til bestemte formål, men spørgsmålet om, hvor resten skal bruges, melder sig hurtigt i en kommune med kendte økonomiske udfordringer. Malene Søgaard Andersen peger på, at behovene er til at få øje på, ikke mindst på hendes eget fagområde. »Nogle af pengene bliver vi nødt til at bruge der, hvor behovet er størst. Alene på mit eget fagområde, senior og sundhed, ved vi, at der er en ubalance i forhold til køkkenanalysen, og vi har også en ubalance i forbindelse med sundhedsreformen. Derudover har vi en opmærksomhed på, hvordan ældrereformen skal finansieres. Så pengene skal nok få ben at gå på, for vi vil gerne prioritere velfærden,« siger hun.
Netop velfærden er under pres i Fredericia. Kommunen skal finde et råderum på 150 millioner kroner over tre år, indfaset gradvist med 50 millioner i 2027, 100 millioner i 2028 og de fulde 150 millioner fra 2029. Forvaltningen er bedt om at udarbejde et katalog med besparelses- og omstillingsforslag for i alt 200 millioner kroner, så byrådet har noget at vælge imellem. Baggrunden er blandt andet, at kommunen mister omkring 70 millioner kroner om året fra Ørsted, der i mange år har været den største skatteyder.
Det er den sammenhæng, der gør det nærliggende at spørge, om de nye penge fra økonomiaftalen kan være med til at lukke noget af det hul. Men så enkelt er regnestykket ikke, og Malene Søgaard Andersen vil ikke foregribe de forhandlinger, der venter. »Det skal vi se på i forhandlingerne. Vi har bedt forvaltningen om at finde forslag til omprioriteringer, besparelser eller nye indtægter i kataloget. Hvis vi skal spare penge, må vi se på, hvor det kan ske, så det rammer vores velfærdsområder mindst muligt. Det er det store puslespil, vi skal lægge, når vi kommer dertil,« forklarer hun.
Hun udelukker dog ikke, at en del af pengene kan ende med at dække en kendt ubalance, hvis de ikke på forhånd er bundet til andre formål. »Hvis der kommer penge ind, som ikke er øremærket, skal vi bruge dem dér, hvor de giver mest mening. Det kan godt være, at de skal bruges til at dække et hul eller en kendt ubalance,« slutter Malene Søgaard Andersen.
De endelige konsekvenser af aftalen mellem regeringen og KL kendes for Fredericias vedkommende i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.
