UDDANNELSE. Mens det samlede optag på landets videregående uddannelser falder med to procent, går det den modsatte vej for uddannelserne til søs og i maskinrummene. 942 studerende er i år optaget på en af de fem institutioner, der udbyder en videregående maritim uddannelse, en stigning på fire procent fra sidste år og 17 procent siden 2022, viser en opgørelse fra Danske Rederier på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
»Det er en rigtig glædelig udvikling. Der er brug for dygtige mennesker i hele Det Blå Danmark, og det er meget positivt, at flere unge år efter år vælger en maritim uddannelse. Det vidner om, at de maritime uddannelser fortsat er attraktive for unge, der ønsker en karriere med ansvar, avanceret teknologi og internationale muligheder,« siger Anne Panknin Kristensen, underdirektør for kompetencecenteret i Danske Rederier.
En af de fem institutioner ligger som bekendt i Fredericia, og her genkender rektor Jens Færgemand billedet af en uddannelse i medvind. Han peger først på en sejlivet misforståelse, der er ved at fortage sig. »Jeg tror, at flere har fået øjnene op for, at man ikke nødvendigvis skal ud at sejle. Samtidig har uddannelsen en stærk grøn profil. Det er en af de tekniske uddannelser i Danmark, der har mest fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Muligheden for at bidrage til den grønne omstilling og få job inden for området betyder noget. Og så er det nok også blevet mere kendt, at der er virkelig mange spændende jobmuligheder for maskinmestre, og at lønnen er god. Lønnen er nok ikke den vigtigste faktor, men kombinationen af mulighederne gør, at vi oplever en flot fremgang,« forklarer han.
På Fredericia Maskinmesterskole er der i år optaget 101 nye studerende. Det er en tilbagegang fra sidste sommers rekord på 115, men fortsat det næsthøjeste optag i fem år og 17 procent over niveauet fra 2022, nøjagtig samme vækst som landsgennemsnittet, og rektoren læser tallet med ro. »Ser man på de seneste to år, var vi sidste år den institution i Danmark, der gik allermest frem med omkring 30 procent, fra 87 til 115 studerende. At vi nu er gået lidt ned igen, ser vi stadig som et tegn på, at vi holder niveauet. Vi får et rigtig godt optag i år, og det er vi glade for,« siger Jens Færgemand.
Netop i Syddanmark er status quo ifølge rektoren i sig selv en præstation. »Vi er det område i Danmark, hvor antallet af unge mellem 19 og 25 år falder mest. Så hvis vi kan fastholde det niveau, vi har nu, gør vi det godt,« siger han.
Skolen arbejder selv for at holde momentum, blandt andet ved at vise mulighederne i den grønne omstilling frem, og senest med aftalen med Google om at uddanne datacenterpersonale, som AVISEN har omtalt, hvor de første deltagere fra Holland og Finland lander i Fredericia til december. »Det er en ret stor aftale, og den er med til at sætte os på landkortet, forhåbentlig også over for andre unge. Google har valgt os til at løse opgaven, fordi vi er dygtige til det,« siger rektoren.
I klasselokalerne kommer omkring halvdelen med gymnasial baggrund, mens den anden halvdel er håndværkere, typisk elektrikere, smede og landbrugsmekanikere, og den blanding er ifølge Jens Færgemand en styrke for studiemiljøet, hvor praktisk erfaring og skriftlige kompetencer hjælper hinanden. Én gruppe ser han dog gerne flere af. »Vi har kvindelige studerende, som er mindst lige så dygtige som mændene. Dem kunne vi sagtens bruge flere af,« siger rektoren.
Ifølge Danske Rederier er det stigende optag et vigtigt signal om fremtidig arbejdskraft til en branche, der i årevis har peget på mangel på maritimt personale, men den egentlige succes måles først, når de studerende gennemfører og kommer ud i maritime job, som underdirektør Anne Panknin Kristensen understreger.
