11.4 C
Copenhagen
onsdag 29. oktober 2025

Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

0

Morten Hell fra Moderaterne går til valg på et klart mål. Kolding skal være en kommune, der både inspirerer, bevæger og tiltrækker – og det skal ske med bedre idrætsfaciliteter, en friere folkeskole og stærkere vilkår for erhvervslivet.

»Vi går til valg på, at vi skal have helt klart bedre idrætsfaciliteter. Vi vil gerne have den svømmehal, vi har talt om, og den skal ligge i Brandkær,« siger han. For Moderaterne er det ikke blot et lokalt ønske, men et symbol på, at Kolding skal tænke stort.

Sport og sundhed fylder meget i kandidatens vision. »Vi kan godt tænke os, at Kolding bliver en by, man kender for sine idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Ikke bare som noget, vi klarer os fint med – men som et trækplaster, der gør kommunen attraktiv at bo i,« siger han.

Den anden store mærkesag handler om folkeskolen. Her vil Morten Hell give mere frihed til den enkelte skole. »Vi skal give mere frihed til de enkelte skoler til at tilpasse de behov, de ser som nødvendige. Det handler om at sikre, at vi undgår skolevægring og får mere trivsel. Der skal være fleksibilitet til at træffe lokale beslutninger, så man kan gøre det, der virker bedst i praksis,« siger han.

Samtidig ser han folkeskolen som en investering, der ikke behøver koste mere, men som kræver smartere prioritering. »Jeg tror ikke, det bliver dyrere at give folkeskolen mere frihed. Man kan godt forbedre tingene uden at bruge flere penge, hvis man organiserer det rigtigt,« siger han.

Den tredje mærkesag handler om erhvervslivet, som ifølge Morten Hell skal have langt bedre rammer. »Erhvervslivet skal have gode vilkår. Vi bakker op om de tiltag, der allerede er i gang, som for eksempel afskaffelsen af dækningsafgifter. Kolding skal være et sted, hvor virksomheder føler sig velkomne og kan vokse,« siger han.

Men bag politikken ligger en mere grundlæggende vision om at gøre Kolding mere interessant – både for borgere og besøgende. »Vi mangler noget, der virkelig har tiltrækningskraft. Vi har det historiske med Koldinghus og Christiansfeld, men vi mangler det moderne, der gør, at folk kommer hertil for at opleve noget. Vi skal skabe mere liv i midtbyen, mere kunst og kultur i det offentlige rum,« siger han.

Han peger på, at udviklingen af Koldings bymidte er en afgørende brik. »Vi skal have bygget flere boliger i centrum, så flere mennesker flytter ind og skaber liv. De tomme parkeringsområder kan bruges langt bedre. Det skal være fedt at bo og opholde sig midt i byen – også for studerende, der i dag tager toget ud så snart undervisningen er slut. De skal have lyst til at blive hængende,« siger han.

Morten Hell er ikke bange for at stille krav til politisk samarbejde. Han lægger vægt på dialog, gennemsigtighed og evnen til at skabe resultater sammen. »Jeg er en, der søger samarbejde. Jeg arbejder til daglig med psykiatri og sundhedsvidenskab, og jeg har en Ph.D. i sundhedsvidenskab. Jeg er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser, og det er også sådan, jeg ser politik. Man skal kunne forhandle både opad og nedad – og dele ansvaret,« siger han.

Han mener, at det handler om at skabe en ny politisk kultur, hvor beslutninger ikke drukner i detaljer, men følges til dørs. »Jeg håber, vi får en politisk kultur, hvor vi prioriterer det, der betyder mest for borgerne – og hvor vi ikke spilder kræfter på projekter, der ikke gør en forskel,« siger han.

Hans vision for Kolding i de kommende fire år er klar. En kommune med liv i midtbyen, moderne idrætsfaciliteter og et skolevæsen, der bygger på tillid frem for kontrol. »Kolding skal være en by, man taler om med begejstring. En by, der har noget at vise frem – og hvor både børn, familier og virksomheder kan trives. Det er det, vi vil arbejde for i Moderaterne,« siger Morten Hell.

Slagsmål foran McDonald’s og indbrud med tyvekoster i Odense – se døgnets vilde sager

0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi blev tirsdag kaldt ud til flere markante hændelser – fra slagsmål midt i myldretiden ved banegården i Odense til indbrud med stjålne værktøjer og sølvtøj.

Slagsmål foran McDonald’s og 7-Eleven
Der opstod tumult ved Odense Banegård tirsdag eftermiddag. Ifølge politiet blev der slået og råbt mellem flere personer foran McDonald’s og 7-Eleven på Østre Stationsvej.

En patrulje var hurtigt fremme, og to mænd fra Odense – på henholdsvis 42 og 52 år – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud i midtbyen – tyve stjal tøj, kasketter og værktøj
Kort før midnat blev der begået indbrud i Nedergade i Odense. Ukendte gerningsmænd havde klippet et hegn over og brudt en dør op. Fra stedet blev der stjålet tøj, kasketter og værktøj.

Flere indbrud i boliger på Fyn
På Strandparken i Middelfart blev der begået indbrud i en bolig, hvor en rude var blevet knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Martofte blev der også anmeldt indbrud – denne gang på Søvej, hvor et vindue var brudt op. I Odense S blev der stjålet byggematerialer og værktøj fra et hus på Nr. Lyndelse Vej samt smykker og sølvtøj fra et hjem på Havremarken.

Narkosager og hærværk
Tirsdag aften blev to mænd på 29 og 32 år fra Odense sigtet i Fyrreparken for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Senere på aftenen – klokken 22.50 – blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for samme lovovertrædelse på Parkvej.

I Kerteminde blev der i tidsrummet mellem klokken 17 og 20 begået hærværk på et offentligt toilet på Strandvejen, hvor ukendte gerningsmænd sparkede en gipsvæg i stykker.

I Svendborg blev der anmeldt hærværk i Byparken, hvor alle fire dæk på en bil var punkteret.

Endelig blev fire valgplakater ødelagt på Vinkelvej i Odense S – formentlig med en ukendt genstand.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Kommunalvalg er også et idrætsvalg

0

Fredericia Idrætsråd inviterer politikere, foreninger og borgere til en aften i idrættens tegn, når de tirsdag den 4. november klokken 19.00-21.30 afholder valgmøde i Fredericia Idrætscenter.

Med titlen »Kommunalvalg er også et idrætsvalg« sætter Idrætsrådet fokus på, hvilken rolle idrætten skal spille i kommunen, og hvordan politikerne vil støtte de mange frivillige kræfter og foreninger.

»Foreningslivet betyder utroligt meget for sammenhængskraften i vores kommune. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at idrætspolitik ikke kun handler om penge og anlæg, men også om mennesker, værdier og livskvalitet,« siger Torben Eriksen, formand for Fredericia Idrætsråd.

Aftenens moderator bliver Henrik Brandt fra Idrættens Konsulenthus, som vil lede deltagerne gennem to »halvlege« af debat. Her skal kandidaterne forholde sig til temaer som fællesskab, frivillighed og folkeoplysning, bæredygtige talent- og breddemiljøer samt fremtidens idræts- og kulturfaciliteter.

Ifølge Idrætsrådet bliver det en aften, hvor både konkrete spørgsmål og store visioner får plads. Emner som bedre udnyttelse af kommunens anlæg, frivilliges grundvilkår, sundhed, hverdagsidræt og balancen mellem lokale aktiviteter og store events ventes at fylde i debatten.

»Vi vil gerne høre, hvordan kandidaterne vil prioritere idrætten. Idræt og bevægelse er en investering i livskvalitet – og samtidig et vigtigt redskab til at forebygge ensomhed og skabe sociale netværk,« siger Ib Østergaard, medlem af Idrætsrådet.

Valgmødet byder både på paneldebat og en åben spørgerunde, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

»Hvis idrætten betyder noget for dig – for dine børn, for din klub, for dit fællesskab – så kom den 4. november,« opfordrer Torben Eriksen.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Erhvervsvenligheden og troværdigheden tilbage i Middelfart Byråd

0

OPINION. Hvorfor gør man ikke mere for det erhvervsliv som skaber indtægter og arbejdspladser til kommunen?

Erhvervsvenligheden i Middelfart Kommune er i DIs måling de sidste 8-10 år dalet fra ca. 10. plads til nu en 42. plads – det sidste år alene 10 pladser! Det er ikke godt nok, specielt ikke når vi tager vores gunstige, geografiske placering med i ligningen. Perioden har øvrigt et tidsmæssigt sammenfald med den nuværende borgmesters periode på posten.

I kategorien “Kommunal Administration” ligger vi og roder helt nede på en katastrofal 63. plads. Erhvervslivet er kommunens indtægtskilde – både direkte og indirekte – og vi skal støtte meget mere op, men når jeg taler med lokale erhvervsdrivende er det ofte ikke pæne ord der tilfalder kommunen og dens sagsbehandling – et citat fra en erhvervsdrivende i byen som står skarpt i hukommelsen er: ”Nu er der igen kommet nye medarbejdere i afdelingen, så kan jeg begynde forfra med at træne dem”.

Vi skal have fokus på start-ups, men mindst lige så meget scale-ups, som for alvor kan bidrage med indtægter og arbejdspladser.

Kommunen har være dygtige til at sælge jord, bevares, men jeg tænker at man kunne have tiltrukket langt flere ved også at være en erhvervsvenlig kommune.

Hvad kan vi så gøre?

– Vi kan sørge for at kommunen er en medspiller, ikke en modspiller. Sørge for at hjælpe frem for at banke de erhvervsdrivende i hovedet med lovtekster.

– Sørge for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og ledere, hvilket nok gælder på flere resortområder.

– Lade være med at skabe for tåbelige begrænsninger for erhvervslivet.
Et glimrende eksempel er Føtex ønske om at etablere sig ved brovejen. En supergod løsning for alle parter. Man får et supermarked ud hvor der i forvejen er trafik og man slipper dermed for såvel lastbilkørsel som personbilskørsel i et boligkvarter. Desuden ønsker Salling Group at udvikle det nuværende Føtex til boligområde. Jeg kan kun se gevinster ved denne løsning på en utidssvarende placering. Bevæggrunden for at nægte Føtex de nødvendige tilladelser er at man ikke ønsker detailhandel flyttet væk fra bymidten…????
Et andet eksempel er Socialdemokratiets ønske om at kunne begrænse erhvervslivet lokalt ud over lovgivningen – senest med et ønske om at kunne begrænse udvidelsen af lokale landbrug, som opfylder lovgivningen m.v. på området… dvs. et ønske om at skrive et brev til ministeren. Hvilken minister skulle det være, om man må spørge? De har sat navn på, men har åbenbart ikke forstået hvor mange forskellige resortområder, som der skal ske ændringer i for at deres ønske eventuelt kunne gå i opfyldelse. Ren valggas, spørger du mig.

– Oprette et udvalg, der har fokus på erhvervslivet.

Kort sagt, så er det nok på tide med flere repræsentanter for det private erhvervsliv i byrådet. Jeg stiller mig til rådighed, så stem og stem personligt ved kommunalvalget 18. november.

Thornico løb med sejren som Fyns bedste vækstskaber

0

BUSINESS. Thornico er blevet kåret som Fyns regionale vinder i EY Entrepreneur Of The Year 2025. Dermed er virksomheden, som drives af Thor og Christian Stadil, nu i spil til den nationale titel som Danmarks bedste vækstskaber.

Finalen fandt sted mandag aften hos Mercedes-Benz i Middelfart, hvor Fyns mest succesfulde virksomheder blev hyldet for deres resultater. Juryen lagde især vægt på Thornicos værdier, vision og vedholdenhed, da prisen blev overrakt.

»Gennem mere end tre årtier har de bygget et globalt konglomerat med over 150 virksomheder på tværs af seks sektorer. Lige fra fødevareteknologi og bæredygtig emballage til sport, mode og venture. Juryen hæfter sig også ved den unikke dynamik mellem far og søn – to fødte entreprenører med hver deres styrke, men et fælles kompas. Sammen har de skabt en virksomhed, der både er ydmyg og som for alvor og bogstaveligt talt sprænger grænser,« siger Michael B. Damsgaard, associate director i EY og regionsansvarlig for Fyn i EY Entrepreneur Of The Year.

Thornico var i finalefeltet sammen med Clayton Power, OMT Group, Rosborg Food og Ventherm, men løb altså med sejren som årets vækstskaber på Fyn.

Aftenen bød også på et særligt fokus på de unge iværksættere i scaleup-kategorien. Her var virksomhederne Ropca, Dropla Tech og Spaceline Labs på scenen for at præsentere deres forretninger og visioner.

»Jeg bliver år efter år imponeret af det mod og den autenticitet, de unge virksomheder viser. De stiller sig op med en helt særlig energi, deler deres rejse uden filter og viser en passion, der smitter. Det er inspirerende at opleve,« siger Per Frandsen, ansvarlig for scaleup-kategorien ved EY Entrepreneur Of The Year.

Han fremhæver samtidig, at årets felt har været blandt de stærkeste i mange år med løsninger, der rammer tidens største dagsordener inden for grøn omstilling, teknologi og bæredygtig vækst.

Med den regionale sejr er Thornico nu klar til landsfinalen, der finder sted den 27. november i Bella Center i København. Her skal de seks regionale vindere kæmpe om den samlede titel som EY Entrepreneur Of The Year 2025 i Danmark. Vinderen får også mulighed for at repræsentere Danmark ved den internationale finale i Monaco i juni 2026.

EY Entrepreneur Of The Year er verdens største vækstskaberkonkurrence og afholdes i mere end 60 lande. I Danmark har konkurrencen været afholdt i over 25 år og hædrer hvert år landets mest innovative og vedholdende entreprenører.

Esbjerg og Aabenraa får plads i ny national industrisatsning

0

SAMFUND. To sydjyske kommuner er blandt de udvalgte, når regeringen og SF sammen med flere partier udpeger landets nye industriparker. Esbjerg og Aabenraa bliver en del af initiativet »Rød løber for produktionsvirksomheder«, der skal gøre det nemmere og hurtigere at etablere og udvide produktion i Danmark.

De to projekter ligger ved Korskroen i Esbjerg Kommune og ved Kassø i Aabenraa Kommune og bliver blandt landets 11 nye industriparker. Målet er at styrke produktionsdanmark og skabe flere arbejdspladser uden for de største byer.

Karina Lorentzen (SF), der er valgt i Sydjylland, kalder udpegningen en stor sejr for regionen.
»Det her er en kæmpe gevinst for Syd- og Sønderjylland. Vi har en stærk tradition for industri og produktion i både Esbjerg og Aabenraa, og med udpegningen som industriparker får vi nu muligheden for at tiltrække endnu flere investeringer og arbejdspladser,« siger hun.

Hun peger på, at aftalen skal fjerne mange af de barrierer, som virksomheder i dag møder.
»Jeg er særlig glad for, at fokus er på tempo og mindre bureaukrati. Det kan være en stor barriere for virksomheder, der ellers har været klar til at sætte gang i nye projekter. Med one-stop-shoppen og de nye industriparker får vi et vigtigt værktøj til at få tingene til at ske hurtigere,« siger hun.

De kommende industriparker skal tilbyde store erhvervsarealer med god infrastruktur og hurtig sagsbehandling. Aftalen lægger op til maksimalt 12 til 18 måneders sagsbehandlingstid, afhængigt af projektets størrelse.

»Jeg ser det som en styrkelse af vores område – både i forhold til grøn omstilling, nye teknologier og industriens rolle i fremtidens Danmark. Vi har kompetencerne, og nu får vi også rammerne,« siger Karina Lorentzen.

Hun tilføjer dog, at hun gerne havde set Tønder komme med i udpegningen.
»Men jeg må indrømme, at jeg gerne havde set projektet i Tønder som en del af aftalen. Det kæmpede jeg for, men der var ikke opbakning. Det er et område, som med fordel også kunne have fået en industripark, så vi ikke alene fylder mere på områder, der i forvejen har meget.«

I alt har 29 kommuner søgt om at blive industriparker. De 11 udvalgte områder skal fungere som »one-stop-shops« for virksomheder, hvor myndighedsbehandling, vejledning og procesplan samles ét sted. Initiativet blev vedtaget i 2024 og skal gøre Danmark mere attraktiv for produktionsvirksomheder i et internationalt konkurrencepræget marked.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.