Mandag står han over for Danmark i en kamp, der kan få stor betydning for mellemrunden ved EM. For Juri Knorr er det ikke bare et opgør mod et af verdens bedste landshold, men også et møde med det land, hvor han til daglig bor og spiller sin klubhåndbold. Den tyske stjerne lægger ikke skjul på, at relationen til Danmark betyder noget – også når han trækker den tyske trøje over hovedet.

Set fra Knorrs perspektiv er Tysklands position i turneringen ikke et resultat af stabilt topniveau, men af noget mere sammensat. Holdet har ikke ramt et gear, hvor spillet flyder ubesværet, men har alligevel formået at samle point og muligheder undervejs. Det er ikke euforien, der fylder, men en mere afdæmpet tilfredshed over, at tingene – trods alt – har flasket sig bedre end frygtet efter de første kampe.

»Jeg er virkelig glad for, at vi er i den her position.«

Når Knorr taler om årsagerne, peger han ikke på én forklaring. Snarere på et mønster, hvor kampene har udviklet sig forskelligt, og hvor løsningerne ikke altid har været de samme. Det har krævet, at ansvaret har flyttet sig rundt på banen.

»Alle bidrager.«

Han nævner enkelte navne, men uden at gøre dem til heltefigurer. Pointen ligger ikke i præstationerne isoleret, men i bevægelsen i holdet, når rytmen ændrer sig.

»Marko Grgic spiller en fremragende kamp mod Norge. Når Nils kommer ind, ændrer han tempoet med det samme, og Franz spiller også en stærk første halvleg.«

Bagest har der dog været en konstant, som Knorr vender tilbage til med en blanding af forundring og respekt. Ikke som noget nyt, men som noget, der alligevel bliver ved med at imponere.

»Jeg bliver faktisk stadig overrasket over Andis præstationer.«

Også på bænken var reaktionen den samme.

»Miro sagde lige til mig, at han aldrig havde set noget lignende fra en målmand.«

For Knorr er det ikke bare en god turnering, men et niveau, han sætter i en større sammenhæng.

»Andi (Andreas Wolff, red.) er helt utrolig. Sammen med Emil Nielsen er han verdens bedste målmand.«

Alt dette ændrer dog ikke ved, at mandagens kamp stiller helt andre krav. Danmark repræsenterer et tempo og en bredde, som Tyskland endnu ikke har mødt i turneringen, og Knorr lægger ikke skjul på forskellen i styrkeforholdet.

»Kampen mod Danmark bliver selvfølgelig meget svær. De har nogle af verdens bedste spillere og er klare favoritter.«

Alligevel taler han ikke om kampen som en formalitet. Snarere som en opgave, der skal tages alvorligt netop fordi udfaldet ikke er givet på forhånd.

»Vi skal spille kampen og se, hvad der sker bagefter.«

For Knorr er opgøret samtidig mere end bare endnu en EM-kamp. Til daglig bor han i Danmark og spiller for Aalborg Håndbold, og relationen til omgivelserne er en del af rammen.

»Jeg er virkelig glad for at bo der.«

Også arenaen betyder noget.

»Hver gang jeg kommer i den her hal, er det noget særligt. Folk er altid meget venlige over for mig.«

Håbet er derfor ikke formuleret som en ambition om sensation, men som et ønske om at kunne udfordre.

»Jeg håber, at vi kan give Danmark flere problemer end tidligere.«

Samtidig er der en klar bevidsthed om, at vejen videre ikke kun går gennem én kamp.

»Vi har to chancer for at komme i semifinalen.«

Først mod Danmark – hvor Tyskland ved, at de starter som underdogs.

»Og hvis det ikke lykkes, har vi endnu en finale mod Frankrig.«

Udgangspunktet er ærligt, uden forskønnelse.

»De sidste to kampe har ikke været perfekte.«

Men netop derfor er der også en forventning om, at der stadig er noget at hente.

»Jeg tror på, at det her hold kan løfte niveauet.«

Mandag viser, hvor meget der er tilbage i den tanke.