9.9 C
Copenhagen
søndag 26. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Når strik bliver politik – Pia Olsen Dyhr om ro, travlhed og glæden ved at skabe med hænderne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det er fredag eftermiddag i Fredericia. Lyden af latter, garnnøgler der ruller hen over borde og små samtaler, der flyder sammen til en summen, fylder hallen på MESSE C, hvor årets KREATIVE DAGE er i gang. Midt i det hele står SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, med sit strikketøjet i en pose tæt ved. Overfor hende sidder Maria Bjerg, kvinden bag Skaberglæde, der med rolig stemme styrer samtalen.

Foran dem sidder flere hundrede mennesker – så mange, at arrangørerne må finde ekstra stole frem. Andre står i døråbningen, læner sig op ad væggene eller sætter sig på gulvet mellem standene. Stemningen er afslappet, men forventningsfuld.

»Når jeg strikker, så lytter jeg bedre,« siger Pia Olsen Dyhr og smiler skævt ud mod publikum. »Hvis jeg ikke strikker, begynder jeg at lave alt muligt andet. Jeg laver indkøbslister i hovedet, tænker på maleprojekter derhjemme og farver på vægge. Så strikkeriet hjælper mig til at holde fokus.«

Der bliver grinet i salen. Mange nikker genkendende. Det er ikke hver dag, en partiformand fortæller, at nøglen til koncentration ligger i en bunke garn. Men det er præcis det, der gør samtalen i Fredericia så nærværende.

Håndarbejde som politisk modvægt

Pia Olsen Dyhr fortæller, at hun i begyndelsen tøvede med at tage sit strikketøj med ind på Christiansborg.

»Jeg var bange for, at folk ville synes, jeg var useriøs, hvis jeg sad og strikkede under møderne. Men jeg ved jo, at jeg koncentrerer mig bedre, når jeg strikker. Så må folk mene, hvad de vil,« siger hun og tilføjer grinende:

»I dag ved flere af mine kollegaer godt, at det faktisk virker. Selv Jakob Ellemann har prøvet det. Han fik lov at slå otte masker op, men jeg tror ikke, han blev bidt af det,« siger hun, og latteren bryder ud i salen.

For Pia Olsen Dyhr er strik ikke bare en hobby. Det er et anker. Et modstykke til tempoet, konflikterne og det evige pres, der følger med at være partiformand.

»Jeg bliver glad af at strikke. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at lave noget, der bliver færdigt. Måske er det derfor, jeg kunne lide at være transportminister – der kunne man se, at beslutningerne blev til noget konkret ude i virkeligheden,« fortæller hun.

Hun ser ned på garnet i hænderne og fortsætter mere stille:

»I politik er meget af det, vi laver, usynligt. Man kan ikke måle glæden hos et barn, fordi der er kommet flere pædagoger i daginstitutionerne. Men når jeg strikker en trøje, så kan jeg se den, jeg kan tage den på, og jeg kan give den væk. Det er meget håndgribeligt. Det gør mig glad.«

Craft-psykologi og ro i nervesystemet

Samtalen på MESSE C kredser om det, Maria Bjerg kalder craft-psykologi – et felt, der undersøger, hvordan kreativt håndarbejde påvirker hjernen og trivslen.

»Når vi sidder med noget mellem hænderne, som gentager sig, så stimulerer det nervesystemet på en måde, der skaber ro,« forklarer hun. »Det får os til at trække vejret dybere og være mere til stede. Det er egentlig meget simpelt, men utroligt effektivt.«

Pia Olsen Dyhr nikker og tilføjer:

»Jeg kan mærke det helt fysisk. Jeg bliver roligere, mit åndedræt bliver dybere, og tankerne falder på plads. Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget vores hænder betyder for vores mentale helbred.«

Publikum lytter intenst. Mange sidder selv med strikketøj i skødet, og når Pia fortæller om, hvordan maskerne bliver en slags meditation, høres en stille summen af pinde, der klikker rytmisk.

Et liv fortalt i masker

Samtalen tager en mere personlig drejning, da Pia bliver spurgt, hvad hendes strik repræsenterer for hende.

»Jeg kan gå ind i mit skab og tage en trøje frem og huske præcis, hvordan jeg havde det, da jeg strikkede den. Nogle gange er det glæde, andre gange sorg. Jeg har en trøje, jeg aldrig vil give væk, fordi jeg sad og græd, mens jeg strikkede den. Der er noget meget rørende i det,« siger hun stille.

Hun fortæller, at hendes første store strikkeprojekt var en hvid, blå og sort trøje, hun lavede som helt ung.

»Jeg havde aldrig strikket noget fra et skabnøg. Jeg spurgte min mor, hvordan jeg lavede mine masker, men hun kunne ikke helt huske det, så jeg fandt på det selv. Den blev lidt skæv – bred foroven og smal forneden – men jeg var stolt. Jeg gav den til min lillebror, og han blev glad,« fortæller hun med et smil.

I dag strikker hun alt fra sweatre til strømper, gerne til familie og kollegaer. Det sidste projekt var et par stribede strømper til SF’s kandidat Rasmus Nordqvist. »Han havde ønsket sig dem i fem år, så nu fik han dem endelig,« siger hun med et grin.

Fra Christiansborg til sofaen ved Amager Fælled

Når Pia strikker, sker det oftest i sofaen derhjemme.

»Jeg har en blå sofa, hvor jeg sidder og kigger ud over vandet og kan se Amager Fælled. Det er mit yndlingssted. Der er ro. Jeg har prøvet at strikke i sengen, men det dur ikke. Og jeg forstår ikke folk, der kan gå og strikke – det ville jeg aldrig kunne,« siger hun og løfter skuldrene.

Hun fortæller, at hun strikker næsten hver dag, ofte mange timer ad gangen.

»Jeg sidder jo sindssygt mange timer til møder og forhandlinger. Andre sidder med telefonen og scroller. Jeg strikker. Det er min måde at holde koncentrationen på. Jeg ved, jeg lytter bedre, når mine hænder har noget at lave.«

Strik som modstand mod tempo

Både Pia Olsen Dyhr og Maria Bjerg kredser i samtalen om den moderne travlhed.

»Jeg tror, vi har opdraget en generation til altid at have travlt. Alt skal gå stærkt, og vi måler succes i tempo. Det tror jeg ikke, vi kan holde til,« siger Pia.

Hun mener, at håndarbejde kan være en slags modgift mod samfundets tempo.

»Under corona lærte jeg, hvor meget det betyder at skabe noget med hænderne. Jeg så, hvordan unge begyndte at strikke, tegne og bygge igen – også drenge. Det er en god modbevægelse. Jeg tror, det handler om at finde pausen midt i tempoet.«

Maria Bjerg supplerer:

»Når man sidder med hænderne i arbejde – det kan være strik, ler eller træ – så aktiveres vagusnerven, som får kroppen til at falde til ro. Det er derfor, man føler sig groundet. Det er ikke bare hyggeligt, det er fysiologisk dokumenteret, at det virker.«

At skabe med hænderne – også i folkeskolen

Pia Olsen Dyhr håber, at håndværk igen får en mere central rolle i skolen.

»Det er jo ikke alle børn, der har en mormor, der kan lære dem at sy eller strikke. Derfor er det vigtigt, at man lærer det i skolen. Det giver ikke bare færdigheder – det giver også ro, tålmodighed og selvtillid. Og man opdager måske, at man kan noget, der ikke kan måles i karakterer,« siger hun.

Hun peger på, at der i mange år har været en tendens til at måle succes ud fra, om man tog en akademisk uddannelse.

»Det er vigtigt, at vi som samfund også hylder dem, der skaber noget med hænderne. Vi har brug for, at det bliver en værdi igen – at det bliver noget, man er stolt af. For det er jo dybest set dem, der bygger landet op.«

Pausen som protest

Da Maria Bjerg spørger Pia, hvordan hun selv får plads til kreativitet i et liv, der konstant kræver hendes tilstedeværelse, svarer hun uden tøven:

»Jeg sætter tid til strik i kalenderen. Ligesom man gør med motion eller møder. Det er nødvendigt, ellers forsvinder det. Og det er en aftale, man ikke må aflyse – man må godt rykke den, men ikke aflyse den.«

Hun ler og fortæller, at hun køber mere garn, end hun nogensinde får brugt.

»Jeg køber alt for meget garn. Men jeg lægger opskriften ned i posen sammen med garnet, så jeg altid har et projekt klar. Så når jeg en dag ikke ved, hvad jeg skal lave, kan jeg bare tage et projekt op og gå i gang. Det giver ro, at jeg ved, der ligger noget klar til mig.«

Publikum klukker. Flere nikker – man fornemmer, at der er mange, der genkender sig selv i det billede.

Håndarbejde som fællesskab og terapi

Samtalen bevæger sig til sidst hen på håndarbejdets sociale dimension.

»Der er jo mange, der sidder alene og kæmper med stress eller sårbarhed. Jeg tror, vi kunne få meget ud af at bruge håndarbejde i fællesskaber. For det er ikke bare at sidde og nørkle – det er en måde at være sammen på, uden at man nødvendigvis skal tale om alt det svære,« siger Pia Olsen Dyhr.

Hun nævner eksempler på kommuner, hvor borgere med psykiske udfordringer arbejder med havebrug og kreative aktiviteter som led i rehabilitering.

»Man kunne sagtens gøre det samme med håndarbejde. Det skaber ro, men også fællesskab. Og det er jo i fællesskabet, vi finder kræfterne til at komme tilbage,« siger hun.

En afslutning med tråd til hverdagen

Da samtalen på MESSE C lakker mod enden, er der stadig mange, der har hånden i vejret. Stemningen er varm og rolig. Man mærker, at snakken om noget så simpelt som strikkepinde og garn har ramt en dybere tone i en tid, hvor travlhed ofte er blevet en livsstil.

Pia Olsen Dyhr ser ud over forsamlingen og smiler.

»Det her handler ikke om at strikke for strikkens skyld. Det handler om at gøre noget, der gør os glade. Noget, hvor vi kan mærke os selv og skabe med vores hænder. I en verden, hvor alt går stærkt, har vi brug for det mere end nogensinde,« siger hun.

Publikum klapper længe. Nogle rejser sig for at tage billeder, andre står lidt stille og ser ud, som om de allerede har besluttet sig for, hvad de skal lave, når de kommer hjem.

Et nyt projekt. Et par masker. En pause i livet.

Og måske, bare måske, et lille stykke politik i det stille.

Malene Søgaard-Andersen melder sig som borgmesterkandidat i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Socialistisk Folkepartis Malene Søgaard-Andersen stiller nu officielt sit mandat til rådighed som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i Fredericia den 18. november.

Ifølge Malene Søgaard-Andersen har beslutningen været undervejs gennem noget tid, men ønsket om at skabe klarhed over partiets position har fået hende til at melde det åbent ud.

»Det har været undervejs lidt noget tid. Men jo mere vi er blevet spurgt om, hvem der skal være borgmester, så har vi også haft behov for at gøre det tydeligt, at vi selvfølgelig stiller vores mandat til rådighed,« siger hun.

Hun understreger, at hun føler sig klar til opgaven, hvis vælgerne og samarbejdspartierne peger på hende.

»Ja, selvfølgelig er jeg det. Jeg tænker, jeg har rigtig mange gode erfaringer politisk, jeg kan byde ind med i forhold til det,« siger Malene Søgaard-Andersen og tilføjer:

»Vi har et stærkt valggrundlag, vi står på, og mange ting, vi gerne vil samarbejde om til gavn for hele kommunen.«

Dermed står det nu klart, at Socialistisk Folkeparti i Fredericia går til valg med Malene Søgaard-Andersen som deres bud på byens næste borgmester.

Historisk rugbyfest i Erritsø: DM-guld og -sølv skal fejres

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Lørdag aften danner Erritsø GIF Rugby rammen om en særlig fejring, når klubbens medlemmer og venner samles for at hylde to historiske resultater.

For første gang nogensinde sikrede klubbens U18-herrer sig DM-guld ved DM Sevens i Odense den 6. september. Samtidig kunne klubbens genstartede kvindehold – det første siden 2012 – tage sølvmedaljen med hjem.

Begge præstationer bliver fejret lørdag den 25. oktober, hvor klubben åbner dørene til en ægte guld- og sølvfest.

»Rugbyklubben byder på champagne og lidt godt til ganen, inden DM-medaljevinderne hyldes og festen for alvor går i gang. Alle er velkommen til at komme forbi og deltage i fejringen i vores klubhus på Snaremosevej 67 i Erritsø,« fortæller formand for Erritsø GIF Rugby, Allan Pertti Frandsen.

Selvom ungdommen, kvindeholdet og herreholdet alle spiller udekampe tidligere på dagen – i Hundested, København og Odense – vil spillerne i løbet af aftenen vende hjem til Fredericia, hvor klubhuset står klar med flag, pynt og feststemning.

Fejringen begynder klokken 20, og her bliver der rig mulighed for at hylde de lokale helte, der har skrevet et nyt kapitel i Erritsøs sportshistorie.

Hjalte Lykke og Mads Mensah indkaldt til landsholdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der bliver både plads til ungdommelig sult og rutineret styrke, når Håndboldherrerne i næste uge drager til Golden League i Norge. Landstræner Nikolaj Jacobsen har nemlig udtaget GOG-profilen Hjalte Lykke og den rutinerede Skjern-spiller Mads Mensah som afløsere for de skadede Lasse Møller og Marcus Midtgaard.

21-årige Hjalte Lykke står dermed foran sin debut på A-landsholdet. Den lynhurtige højreback har tidligere spillet 27 ungdomslandskampe og er i øjeblikket GOG’s næstmest scorende spiller i den hjemlige liga.

»Hjalte har spillet virkelig godt for GOG i en længere periode nu. Med Emil Madsens skade og de to andre afbud, synes vi, det kunne være spændende at se, hvad han kan i samspillet med de andre,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver samtidig, at den unge fynbo bringer en dimension, der passer perfekt til det moderne spil.

»Hjalte har den fart, som alle trænere lige nu gerne vil have. Han er en meget spændende spiller, som vi glæder os til at prøve af,« siger Jacobsen.

Mens Lykke får chancen for at trække i den røde trøje for første gang, er Mads Mensah en velkendt skikkelse i landsholdssammenhæng. Den 33-årige bagspiller har 213 landskampe på CV’et og vender tilbage til truppen efter sit klubskifte fra Flensburg-Handewitt til Skjern Håndbold.

»Vi er selvfølgelig super ærgerlige over de to afbud, der er kommet. Men det gode ved at være dansk landstræner er, at man kan kalde andre stærke folk ind. Det er da meget rart, man kan trække på en firedobbelt verdensmester og olympisk mester i Mads,« siger Nikolaj Jacobsen med et smil.

Håndboldherrerne møder ind til samling mandag, inden turen går til Trondheim. Her venter tre kampe mod Norge, Holland og Færøerne i Golden League – en klassisk testturnering, der giver landstræneren mulighed for at afprøve nye konstellationer og spillertyper frem mod EM-forberedelserne.

Danmarks kampe ved Golden League:
Torsdag den 30. oktober kl. 18.15: Danmark – Norge (TV 2 Sport)
Lørdag den 1. november kl. 14.00: Danmark – Holland (TV 2)
Søndag den 2. november kl. 14.00: Danmark – Færøerne (TV 2)

Vi skal blive endnu bedre til at nedbryde siloer

Af
Jacob Bjørnskov Nielsen
-
0

I kommunerne står vi midt i en af velfærdssamfundets største muligheder: at få vores mange fagligheder til at arbejde bedre sammen. Når vi lykkes med det, kan vi skabe mere sammenhæng, mindre mistrivsel og bruge vores ressourcer der, hvor de gør mest gavn – for mennesker.

Et aktuelt eksempel er de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældre til børn, som ikke kommer i skole. Der er selvfølgelig mange forklaringer på det. Nogle børn har store og varige udfordringer, mens andre kæmper med angst, mistrivsel eller skolevægring. Ordningen er – og skal være – et vigtigt sikkerhedsnet for de familier, der virkelig har brug for den.

Men i de situationer, hvor et barn faktisk kunne vende tilbage til skolen med den rette støtte, skal vi turde spørge os selv: Hvordan hjælper vi bedst barnet og familien, så hverdagen hænger sammen, og barnet igen kan finde glæden ved fællesskabet? Det handler ikke om at spare, men om at gøre det, der giver mest mening for dem, det hele handler om – børnene og deres familier.

Og netop her kræver det, at vi tør være pragmatiske. Vi skal skabe mulighed for at flytte midler derhen, hvor indsatsen giver mest mening – også selvom det betyder, at budgetter krydser de traditionelle forvaltningsskel. Hvis en indsats kan gøre en større forskel for børn og familier et andet sted i systemet, bør økonomien kunne følge med. Ressourcer skal ikke låses fast efter organiseringen, men bringes i spil dér, hvor de skaber størst værdi – både menneskeligt og på den lange bane.

Her i Middelfart er vi godt på vej. Vi har allerede taget skridt mod mere helhedstænkning og fælles ansvar på tværs. Men vi skal blive endnu mere nysgerrige på opgaven: Hvordan kan vi bruge vores fælles kræfter klogere – og skabe rammer, der understøtter helhedstænkningen.

Jacob Bjørnskov Nielsen

Medlem af Byrådet Socialdemokratiet

Kulturspejle åbner på CLAY – et rørende indblik i livet som asylansøger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KUNST. Når CLAY Keramikmuseum i Middelfart den 28. oktober åbner miniudstillingen »Kulturspejle«, bliver det med et stærkt og menneskeligt blik ind i livet som asylansøger i Danmark. Udstillingen er skabt af beboere på Røde Kors’ asylcenter i Jelling, hvor mennesker fra mere end 15 forskellige lande har arbejdet med personlige og kulturelle udtryk i form af keramiske spejlrammer.

Bag hver ramme gemmer der sig en fortælling om identitet, tilhørsforhold og drømme for fremtiden – men også om usikkerhed, for centret i Jelling står foran lukning.

Event- og frivilligkoordinator hos Røde Kors Jelling, Marianne Falkenstrøm Quist, fortæller, at arbejdet med udstillingen har haft stor betydning for deltagerne.
»Keramikværkstedet på Røde Kors’ asylcenter er blevet et særligt sted, hvor beboere, frivillige og naboer laver keramik side om side. Vi har skabt et rum, hvor mødet mellem mennesker, kulturer og historier bliver synligt. For mange af beboerne har arbejdet med Kulturspejle været en måde at bearbejde tanker om hjem, håb og fremtid,« siger hun.

De udstillede værker fungerer som kulturelle spejle – både bogstaveligt og symbolsk. Hver deltager har skabt en ramme, der repræsenterer noget væsentligt fra deres personlige eller kulturelle baggrund. Publikum inviteres til at spejle sig i værkerne og reflektere over, hvad kultur og identitet betyder i deres eget liv.

CLAY har gennem flere år arbejdet med projekter, der bygger bro mellem kunst, håndværk og samfund, og har tidligere inspireret mennesker i udsatte livssituationer til at udforske lerets potentiale som kunstnerisk og personligt udtryk.

Det var efter et besøg på CLAY, at idéen til »Kulturspejle« opstod på Røde Kors Asylcenter Jelling. Nu er cirklen sluttet, når museet lægger hus til udstillingen.

»Vi er stolte af at kunne give plads til denne miniudstilling. Kunst skaber forståelse, empati og inviterer til samtale, og Kulturspejle giver et indblik i livet som asylansøger i Danmark,« udtaler CLAYs direktør, Pia Wirnfeldt.

Udstillingen »Kulturspejle« kan opleves på CLAY Keramikmuseum fra 28. oktober til 2. november 2025 og er skabt i samarbejde mellem Røde Kors’ Asylcenter Jelling og CLAY Keramikmuseum.

Første spadestik til Hejls Multipark markerer nyt grønt samlingspunkt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredag den 31. oktober klokken 14 tages det første spadestik til Natur- og aktivitetsparken Hejls Multipark – et af de mest ambitiøse lokale projekter i Kolding Kommune. Parken bliver anlagt bag Hejls Multihus på Hejls Landevej 18 og skal danne ramme om natur, leg og motion i smukt samspil.

Bag projektet står Hejls Multihus, Hejls IF, Hejls-Hejlsminde Lokalråd og en række frivillige borgere, som siden 2021 har arbejdet på at gøre idéen til virkelighed.

»Det her handler om meget mere end en naturpark eller legeplads for en landsby. Vi skaber et sted, hvor generationer kan være sammen på tværs og være aktive i det fri. Et sted der er målrettet både lokale og områdets mange besøgende og turister. En park der gør Landsbyfællesskabet mellem Skamling og Hejlsminde Nor til et endnu stærkere og mere attraktivt lokalsamfund,« siger formand for projektgruppen Paul-Chr Kongsted.

Parken bliver bygget i samarbejde med blandt andre Realdania, Hedeselskabet/Dalgas, Kompan og Kolding Kommune. Flere fonde og lokale virksomheder har også bidraget økonomisk, og over 100 privatpersoner har allerede støttet projektet. Den samlede økonomi er på omkring syv millioner kroner, men der mangler stadig cirka en halv million for at nå i mål.

Hejls Multipark kommer til at bestå af flere natur- og aktivitetszoner. I naturdelen vil man kunne opleve områder som Den nordiske birkelund, Strandengs- og rørskovszonen, Skovhaven og Den danske egetræslund. På aktivitetsdelen bliver der blandt andet pumptrack og cykelbane, outdoor fitness, naturlegeplads, svævebaner, trampoliner, klatreskulpturer, balancebaner, to krolfbaner og en nærværszone for de mindste.

Et særligt element i parken bliver Naturbasen Hejls, et Realdania-jubilæumshus, der skal fungere som centrum for naturformidling i samarbejde med Naturpark Lillebælt.

Arkitekterne bag er Hedeselskabet/Dalgas og Kompan, som sammen med projektgruppen har skabt et design inspireret af naturen omkring Hejlsminde Nor og Lillebælt.

Alle borgere, foreninger og samarbejdspartnere er inviteret til at deltage, når det første spadestik tages fredag den 31. oktober klokken 14 bag Hejls Multihus. Her markeres begyndelsen på et nyt grønt samlingspunkt, hvor natur, fællesskab og aktivitet skal gå hånd i hånd.

Private kan fortsat støtte projektet via http://indsamling.hejlsmultihus.dk, hvor bidrag også kan opnå skattefradrag. Virksomheder, der ønsker at bidrage, kan kontakte Helle Birthe Jensen på info@hejlsmultihus.dk eller telefon 51 67 79 10.

Kommunen bekræfter: Broerne kunne ikke samles korrekt – entreprenøren hæfter for forsinkelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune sætter nu flere ord på årsagen til, at broprojektet over volden i Sjællandsgade er sat på pause på ubestemt tid. Ifølge programleder Lasse Hasle Nørgaard fra Vej og Park er problemet hverken tegninger, projektering eller materialer – men selve udførelsen.

»Broerne er 36 meter lange og samlet af sektioner på seks meter. Tolerancekravet er på den fulde længde og har ikke kunne adresseres, før broerne var samlet i fuld længde. Entreprenøren har i de seneste uger arbejdet på at udbedre forholdet, men har ikke været i stand til det,« oplyser Lasse Hasle Nørgaard.

Han understreger, at fejlen ikke skyldes projekteringen, men derimod, at broernes samling ikke levede op til de fastlagte krav, da de blev samlet i sin helhed.

Kommunen har i forbindelse med projektet haft flere lag af kontrol. Entreprenøren har udført egenkontrol, mens FORCE Technology har stået for uafhængig kvalitetskontrol. Desuden har rådgivervirksomheden Artelia kontrolleret arbejdet på vegne af Fredericia Kommune.

»Jeg har selv deltaget i tilsyn på værkstedet i Ringe fire gange,« fortæller Lasse Hasle Nørgaard.

Den manglende opfyldelse af tolerancekravene betyder, at broerne ikke kunne godkendes til montage, og projektet er derfor sat på pause, indtil entreprenøren kan dokumentere en holdbar løsning.

Kommunen har som følge af forsinkelsen allerede pålagt entreprenøren en ugentlig bod – et krav, der nu har rundet 1,28 millioner kroner, som AVISEN skrev i går. Boden er rettet mod hovedentreprenøren, som ifølge kommunen også hæfter for de aflyste udgifter til montage, herunder kraner og underleverandører.

Der er endnu ikke fastsat en ny tidsplan for, hvornår de to broer kan blive sat op.

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Kørestolsrugby: Når fællesskab, kampgejst og grin smelter sammen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når kørestole banker sammen, og lyden af metal mod metal fylder hallen i Fredericia Idrætscenter, er det ikke aggression, men glæde, der ligger bag. Det er lyden af kørestolsrugby – også kaldet Murderball – en sport, hvor rå styrke, taktik og teamwork mødes, og hvor fællesskab betyder mindst lige så meget som resultaterne.

17-årige Nick Rasmussen og 18-årige Mathilde Andersen fra Fredericia er blandt de spillere, der deltager i Murderball Cup i weekenden. Begge beskriver sporten som meget mere end bare en fysisk udfoldelse.

»Kørestolsrugby er jo ikke bare sport – det er et fællesskab. Vi har alle sammen et handicap, men her betyder det ikke, at nogen er bedre eller dårligere. Her møder man andre, der forstår, hvordan det er, og man kan snakke frit om de udfordringer, man ellers går alene med,« fortæller Mathilde Andersen, der har spastisk lammelse og nedsat funktion i højre side.

Selv om hun ikke bruger kørestol til dagligt, betyder det meget for hende at være en del af sporten. »Jeg har aldrig haft det her fællesskab før. Jeg har gået i almindelig folkeskole og gymnasium, så jeg har ikke kendt andre med handicap personligt. Det her er første gang, jeg har fundet et sted, hvor jeg føler, jeg hører til,« siger hun.

For Mathilde handler det ikke kun om træning og kampe – men om følelsen af at være lige. »Når vi sætter os i stolene, så er vi ens. Nogle, der i hverdagen næsten ingenting kan, bliver lynhurtige og stærke, når de kommer i stolen. Det er ret vildt. Og selvom det larmer, og man smadrer ind i hinanden, så griner vi bagefter. Det er sjovt, det er befriende, og det giver en følelse af frihed,« siger hun.

Hendes far, Niklas Andersen, ser, hvordan sporten har forandret datteren. »Det giver dem noget helt særligt. Mathilde har altid været i et miljø med normalt funktionsniveau og har kæmpet med følelsen af ikke helt at passe ind. Da hun så prøvede kørestolsrugby for første gang, tændte der et lys i hendes øjne. Det var som om, hun tænkte: her hører jeg hjemme,« siger han.

Han fortæller, hvordan sporten styrker både fysikken og selvtilliden. »Man lærer at bruge kroppen på nye måder. Mathilde har for eksempel lært at koordinere sine bevægelser på en måde, hun ikke har haft brug for før. Og så er der det sociale – det betyder alt. De behøver ikke tage en maske på. Alle i hallen ved, at man kan blive træt eller falde, og det er helt okay. Der er en underforstået accept af, at man er, som man er. Det er ret smukt,« siger Niklas Andersen.

Selv for de uindviede er det svært ikke at blive grebet, når kampene går i gang. »Det kan se voldsomt ud,« griner Mathilde. »Vi sidder i tunge metalkørestole og banker ind i hinanden. Lyden er høj, men vi kommer sjældent til skade. Det er fysisk, ja, men det er også fair. Der er masser af grin, råb og hep – og en stemning, som man kun får, når alle giver alt, de har.«

Niklas Andersen håber, at flere får øjnene op for parasporten generelt. »Det handler ikke kun om rugby. Det handler om at vise, at der findes muligheder for alle. Sporten giver selvtillid og glæde. Og i kommuner som Fredericia, hvor vi har stærke idrætsmiljøer, bør vi blive endnu bedre til at inkludere og støtte parasporten,« siger han.

For Mathilde og holdkammeraterne bliver Murderball Cup i Fredericia en stor oplevelse. »Det bliver fedt at vise, hvad vi kan – og spille mod de andre klubber i Danmark. Det er sjovt at møde nye mennesker og mærke, at man er en del af noget større. Jeg håber, at folk kommer og ser det. For det er virkelig en sport, der kan noget,« siger hun.

Murderball Cup spilles i Fredericia Idrætscenter den 1. og 2. november, hvor nogle af Danmarks bedste kørestolsrugbyspillere tørner sammen – med grin, styrke og sammenhold som den største præmie.

1234...662Side 3 af 662
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER