Efter ti år: Erhvervsdirektøren, der byggede Business Fredericia op fra ingenting, siger farvel

0

BUSINESS. Kristian Bendix Drejer forlader ved udgangen af 2026 sin stilling som erhvervsdirektør i Business Fredericia. Det meddelte bestyrelsesformand Bent Jensen på organisationens generalforsamling torsdag aften.

Kristian Bendix Drejer har siden 2015 stået i spidsen for Business Fredericia — en organisation, han selv var med til at bygge op fra bunden, da han tiltrådte for godt ti år siden. »Der var ingen telefon, intet kontor, kun en vision og en mission. Det var en fed fornemmelse — der var sådan en Klondike-stemning,« har Kristian Bendix Drejer tidligere fortalt om de første dage.

I løbet af sine år som erhvervsdirektør har han været en central figur i en periode, hvor Fredericia har tiltrukket store virksomheder som Google og DLG, set midtbyen blomstre op og styrket samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune markant. I 2023 blev han hædret som årets Fæstningsdreng af Frederik den 3.’s Laug.

At afskeden nærmede sig, antydede Kristian Bendix Drejer selv ved sit 10-års jubilæum i maj 2025. »Jeg er der, hvor jeg vil gøre arbejdet færdigt ordentligt og sikre en god overgang til næste generation,« sagde han dengang.

Business Fredericia skal nu i gang med at finde en ny erhvervsdirektør.

Gense

Tøjhuset slukker for strømmen og spiller i mørket som del af en global markering

0

EVENTS. Der kommer ikke til at være scenelys. Ingen mikrofoner. Ingen lydteknikker. Når Tøjhuset lørdag den 28. marts åbner dørene til sin Earth Hour-koncert, er det musikken i sin mest nøgne form, der fylder rummet.

»Bandet skal bare spille helt akustisk, som instrumenterne nu lyder uden forstærkning. Og så er planen, at vi slukker lyset og sætter falske stearinlys op og prøver at eksperimentere med, hvordan man kan spare på strømmen, når man laver koncerter,« fortæller Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset.

Et eksperiment med nærvær

Initiativet kommer fra spillestedet TRIO i Kolding, der har taget idéen om Earth Hour — den globale kampagne, hvor lyset slukkes verden over mellem 20.30 og 21.30 — og gjort den til et levende musikprojekt. Syv spillesteder i Trekantområdet har meldt sig til at afholde koncerter samtidig med det samme enkle princip om så lidt strøm som muligt og musikken i centrum.

For Kirstine Uhrbrand var svaret ikke svært, da invitationen kom. »De spurgte, om vi ville lægge hus til, og det synes vi var en vildt sjov idé. Det er en helt anderledes oplevelse. Man er jo vant til, at der er rigtig meget lys på musikerne, og så oplever man pludselig en helt anden stemning.«

Koncerten i Tøjhuset fremføres af et folkband, der passer naturligt ind i husets øvrige program, og genren er som skabt til formatet. Både jazz og roots-musik er opstået i en tid før elektrisk forstærkning, og den akustiske ramme kalder på et nærvær, der sjældent opstår i en ordinær koncertsituation. »Det der med, at man hører den lyd, der kommer ud af et træinstrument i sig selv, uden man kan skrue op og ned og gøre alle de ting, man nu kan med lydteknologi, det er sådan et eksperiment på en måde,« forklarer Kirstine Uhrbrand.

Samme time, syv steder

Ud over Tøjhuset deltager UKH i Grindsted, Værket i Vejle, Kabel29 i Middelfart, SG25/Kulturskolen i Haderslev, Sønderskov i Vejen og TRIO i Kolding. Alle steder spiller samtidig i den samme time — en fælles markering, der strækker sig på tværs af kommunegrænser. »Det er også meget sjovt, at det sker lige samtidig i den her time med samme koncept,« påpeger Kirstine Uhrbrand.

Koncerterne er støttet af JazzDanmark, Augustinusfonden og Region Syddanmarks Kulturpulje og indgår desuden i markeringen af Dansk Jazz’s 100-års jubilæum.

Earth Hour-koncerten i Tøjhuset finder sted lørdag den 28. marts kl. 20.30.

Ugens Emmy: Martin Frandsen

0

UGENS EMMY. Martin Frandsen er ikke den type, der gør et stort nummer ud af sig selv. Han sidder ved kaffebordet på Emmys Kaffebar med en ro, der kunne forveksles med tilbageholdenhed, men som i virkeligheden er noget andet. Det er roen hos en mand, der har vænnet sig til at lade resultaterne tale. Han er 48 år, direktør for tre virksomheder og far til tre børn, og han fortæller om det hele i den samme jævne tone, uden at hæve stemmen, uden at dramatisere, som om det mest naturlige i verden er at gå fra elevpladsen i Kvickly i Middelfart til direktørstolen i en virksomhed, der bygger tankstationer og nødstrømsanlæg over hele Danmark.

Det er det selvfølgelig ikke. Men sådan fortæller Martin. I korte sætninger, med øjnene rettet fremad og med en nøgternhed, der kan få selv de største spring til at lyde som logiske næste skridt. Det er først, når man begynder at samle trådene, at man forstår, hvor langt han egentlig er kommet, og hvor usandsynlig ruten har været.

Han er oprindeligt fra Fredericia. Flyttede til Middelfart i halvfemserne og havde sit teenageliv og ungdomsliv her, folkeskolen, vennerne, de år hvor man finder ud af, hvem man er. Siden gik han over på handelsskolen i Fredericia og blev udlært i Coop Danmark, i detailhandelsnetværket, nærmere bestemt i Kvickly i Middelfart. Det var en anden verden, som han selv siger, og det er en underdrivelse, for afstanden fra en dagligvarebutik til en virksomhed, der lægger brændstoftanke i jorden under hospitaler og bygger Shell-stationer fra grunden, er ikke en afstand, de fleste tilbagelægger i et helt arbejdsliv. Martin gjorde det på få år.

I 2014 startede han som salgschef i FTC, den virksomhed hans far, Bent Frandsen, havde grundlagt tilbage i 1999. Der var fra begyndelsen en aftale om, at det her kunne blive et generationsskifte, men det var ikke givet. Martin skulle finde ud af, om branchen passede til ham. Bent skulle finde ud af, om de kunne arbejde sammen. Og begge parter skulle have tid til at mærke efter, om det, der fungerer som far og søn, også fungerer som direktør og direktør. »Vi har brugt nogle år på det,« fortæller han. »Jeg skulle finde ud af, om det var noget, der passede til mig, og om jeg overhovedet havde lyst til det. Og det samme skulle Bent.«

Det gik. Tre år senere, i 2017, overtog Martin direktørstolen. Og siden da har virksomheden kun bevæget sig i én retning. FTC A/S er i dag en koncern med tre ben at stå på. FTC Fuel Tech, der rådgiver, sælger komponenter og udfører totalentrepriser for tankstationer i hele Danmark. FTC El-Teknik, der blev oprettet i 2023 for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elinstallationer til elbilladere og nødstrømsanlæg. Og Tank2eye. Tilsammen har de bygget og ombygget over halvtreds Shell-stationer, opført 45 Oil Tank & Go-anlæg, leveret brændstofforsyning til Hvidovre Hospital og lagt tanke i jorden under Nyt OUH. I begyndelsen af 2026 samlede de alle medarbejdere under ét tag i nye lokaler på Langelandsvej 14 i Middelfart. »Det har været en god vækstrejse,« konstaterer han. Det er typisk Martin. En sætning, der dækker over et årti med kontrakter, forhandlinger, ansættelser og strategiske valg, pakket ind i fem ord og leveret uden fanfare.

Men det, der gør Martins historie interessant, er ikke væksten i sig selv. Det er vejen derhen. For Martin havde ikke branchen i blodet, da han startede. Han havde detailhandel. Han havde Kvickly. Han havde en uddannelse i at sælge dagligvarer, ikke diesel. Alt det, han ved om tankstationer og nødstrømsanlæg og elinstallationer, har han lært undervejs. »Man kan sige, at jeg har fra starten skullet lære det hele ved at gøre det,« erkender han. »Og selvfølgelig fået hjælp af Bent i forhold til branchen.«

Det er en sætning, der fortjener at stå lidt, fordi den rummer mere, end den siger. At lære en branche ved at stå midt i den, med en far der har bygget virksomheden op fra ingenting, og som kigger over skulderen, mens man finder sine egne ben. Det er ikke noget, man læser sig til. Det er noget, man slider sig til, dag for dag, kunde for kunde, fejl for fejl. Og det kræver en ydmyghed, som Martin bærer med sig, uden at han gør et nummer ud af det, ligesom han ikke gør et nummer ud af noget andet.

Der har været tider, hvor det har været hårdt, siger han. Og tider, hvor det har været mindre sjovt, end det er i dag. Men han dvæler ikke ved det. »Det er en del af livet,« konstaterer han. »Så længe man lægger de rigtige strategier og følger dem, så har jeg en tro på, at det skal nok lykkes.«

De senere år har budt på en udfordring, som mange virksomheder i energibranchen kender, men som få taler åbent om. Den grønne omstilling. FTC er i sin kerne en virksomhed, der arbejder med fossilt brændstof, med tankstationer, med diesel og benzin, og når verden skifter retning, skal virksomheden skifte med. Martin har valgt at se det som en mulighed fremfor en trussel. De har fundet nye segmenter og nye kunder. Forsyningssikkerhed. Nødstrøm. Aviation. Det er stadig brændstof, men det er en anden del af markedet, og det kræver en anden tilgang. »Vi har formået at tilpasse os,« bemærker han. »Vi har fundet andre segmenter og andre kunder. Og det gør, at vi egentlig vækster år for år og har gjort det de sidste otte år.«

Elforretningen, der blev skudt i gang i 2023, er det tydeligste eksempel. Med Jesper Blaaberg som daglig leder og med den stigende efterspørgsel på elbilladere og nødstrømsanlæg er FTC El-Teknik blevet et selvstændigt ben under koncernen, og Martin er stolt af det. Det er det ord, han bruger, når vi spørger ham, hvad der ikke står på et CV, men som alligevel fylder. Stolt. Stolt af, at de fik elforretningen op at stå, og at den allerede i 2025 leverede et fornuftigt resultat.

Vi spørger ham, hvad der driver ham. Svaret kommer hurtigt og uden omsvøb. »Det er passionen for at ændre noget,« svarer han. »Og så er det at se succesen, når det lykkes, og vi løfter i samlet flok. Det er især det, der driver mig.«

Det er medarbejderne, han vender tilbage til. Ikke forretningen, ikke kontrakterne, ikke tallene, men de mennesker der har fulgt med på rejsen, nogle af dem fra starten, og den fornemmelse af at bygge noget sammen, som ikke kan reduceres til et regnskab. Hans hverdag har forandret sig meget i de ti-elleve år, han har været i FTC. Fra salgschef til direktør, fra sælger til leder. I dag er hans rolle mere ledelse, mere HR, mere strategisk kundepleje, og han nævner det med en selvbevidsthed, der vidner om, at han godt ved, at den forandring har krævet noget af ham.

Og baglandet? Det er afgørende. Han siger det kort, men det er tydeligt, at det er dér, fundamentet ligger. At have nogen derhjemme, der tager teten, der skaber ro, der giver ham plads til at investere de ekstra timer, som en virksomhed i vækst kræver. Uden det ville det ikke gå. Det ved han.

Middelfart er stadig en del af ham, selv om han i dag bor i Odense med sine tre børn. Det var her, han havde sit teenageliv. Det var her, han blev udlært. Det var her, han startede i FTC, og det er her, virksomheden stadig har sin base, nu på Langelandsvej i nye lokaler, der samler alle medarbejdere under ét tag for første gang. »For mig er det et trygt og rart sted,« fortæller han om Middelfart. »Og en del, der har betydet rigtig meget i mit ungdomsliv.«

Når han ser frem, er billedet klart. Flere medarbejdere. Større synlighed hos de store kunder. Mere arbejde med forsyningssikkerhed og nødstrøm, drevet af den uro, der præger verden, og det behov, der følger med, for at kunne forsyne sig selv. Det er et spændende kapitel, siger han, og man fornemmer, at det er den samme nysgerrighed, der drev ham, da han forlod Kvickly og trådte ind i en verden af tankstationer og dieseltanke og underjordiske rør, og tænkte, at det her ville han gerne lære.

Han har lært det. Og han er ikke færdig endnu. For Martin Frandsen er stadig den mand, der lærer ved at gøre. Og lige nu er der meget at gøre.

Efterskoler fra hele landet mødes i Middelfart til stor gymnastikopvisning

0

SPORT. Fredag aften er der gymnastikhøjdepunkt i Middelfart, når GFH holder sin årlige efterskoleopvisning i Middelfart Sparekasse hallerne. Fem efterskoler fra hele landet har taget turen til byen for at vise, hvad de er gode for — og de deler gulv med GFH’s egne hold fra junior til oldstars.

»Det er en opvisning, hvor de ud over at være enormt dygtige skaber noget fællesskab. Folk får en rigtig god oplevelse, hvis de kommer og kigger,« siger Claus Hansen, direktør for Lillebælt Sport og Kultur.

Programmet strækker sig fra kl. 16.00 til godt 22.00 og byder på opvisninger fra Flemming Efterskole, Bernstorffsminde Efterskole, Vejstrup Efterskole, Vesterlund Efterskole og Bjergsnæs Efterskole — vekslende med GFH Superholdet, Juniorholdet, Ungdomsholdet, Oldstars og M-holdet.

Claus Hansen forventer fuldt hus — som det plejer. »Der kommer omkring 1.000 gymnaster på de forskellige hold, og alle sammen har jo mormor, morfar, far og mor og søskende med. Vi har 700 stole, og de er fyldt — og så står folk oppe bagved også,« siger han.

Dørene åbner kl. 14.00. Efterskolernes busser holder ved Lillebæltsskolen for at aflaste parkeringspladsen, og publikum opfordres til at komme i god tid.

GFH Efterskoleopvisning 2026 finder sted fredag den 13. marts fra kl. 16.00 i Middelfart Sparekasse hallerne. 

Jeppe Bruus udsat for hærværk på valgplakater

0

Antisemitiske symboler er tegnet på plakater i Middelfart. Sagen er politianmeldt.

Valgplakater i Middelfart er blevet udsat for hærværk med antisemitiske symboler. Det skriver folketingskandidat Jeppe Bruus, der er opstillet i Middelfart-kredsen, på Facebook.

På en række plakater – både hans egne og andres – er der tegnet stjerner og skrevet ordet “Zion”. Bruus er ikke i tvivl om, hvad han mener om det.

»Det er noget forbandet svineri. Det er både ulovligt og stærkt forargeligt. Både over for os, som politikere. Men også over for danske jøder. Det skal vi ikke finde os i,« skriver han.

Sagen er politianmeldt, og Bruus oplyser, at Fyns Politi har en god indikation på, hvem der står bag.

Musicalakademiets nye stjerneskud er klar: Showcase 2026 byder på Kinky Boots og Lizzie

0

KULTUR. Hvert år samles hele Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia om ét stort projekt. Første årgang syr kostumer og bygger scenografi. Anden årgang fylder ensemblet. Og de dimitterende afgangsstuderende træder for første gang frem i de bærende hovedroller — foran et publikum der tæller både familie, venner og professionelle teaterfolk fra hele landet.

Det er Showcase. Og den 16. juni åbner tæppet igen.

»Showcase er afgangsforestillingen for vores musicalstuderende. Det er der, hvor de skal møde branchen — publikum — og vi inviterer en masse professionelle teaterfolk, som kommer og fejrer, at de studerende afslutter deres treårige uddannelse,« siger Mikal Korsgaard Larsen, underviser og producer på Musicalakademiet.

I år er det syv afgangsstuderende, der sætter alt på spil: Amanda Frederikke Traun, Hannibal Koch, Isabel Brogaard Pedersen, Kirstine Rützou Rosenkilde, Markus Planck, Mathilde Korsholm Svarrer og Sophia Bircow.

To forestillinger, én aften

Årets Showcase præsenterer to meget forskellige forestillinger. Den prisvindende Broadway-musical Kinky Boots — med musik og tekst af Cyndi Lauper — er en farverig og hjertevarm fortælling om Charlie Price, der arver sin families skofabrik og indgår et uventet samarbejde med dragperformeren Lola for at redde virksomheden. Rockmusicalen Lizzie er noget helt andet. Det er en rå og intens forestilling om Lizzie Borden, der tager fat i temaer som undertrykkelse, identitet og frigørelse — og blod.

Afgangseleverne fra Den Danske Scenekunstskole Musicalakademiet Fredericia i aktion under Showcase 2025 på Fredericia Musicalteater.

At Showcase altid præsenterer to forestillinger på én aften er ingen tilfældighed. Det er et bevidst valg, forklarer Mikal Korsgaard Larsen. »Et hold afgangsstuderende tæller typisk mellem syv og ni. Hvis vi skal vælge én forestilling, hvor de alle sammen fremtræder der, hvor de er bedst, kan det være svært at finde én forestilling der kan det. Derfor vælger vi altid to forskellige forestillinger — så den ene gruppe har de fremtrædende hovedroller i den ene, og den anden gruppe i den anden, fordi det genre- eller stemningsmæssigt måske klæder dem bedre.«

Resultatet er to forkortede men komplette musicals — én i første akt, én efter pausen. »Man får to musicals for én billets pris, hvilket vi er meget stolte af at kunne præsentere for publikum i Fredericia,« siger Mikal Korsgaard Larsen.

Hele skolen på arbejde

Det særlige ved Showcase er, at det ikke kun er afgangsstuderende der er involveret. Anden årgang indgår i ensemblet på scenen, mens første årgang arbejder bag kulisserne med kostumer og scenografi. »Det er et projekt, hvor hele skolen er aktiveret,« siger Mikal Korsgaard Larsen med et smil i stemmen.

Showcase løber af stablen 16. til 19. juni 2026 i AHA Salen på Fredericia Musicalteater.

Minister bag Fredericia-kandidat: »Byen bliver ofte klemt på Christiansborg«

0

POLITIK. Det er ikke hver dag, at en siddende minister tager turen til Fredericia for at give en lokal spidskandidat sin velsignelse. Men onsdag satte udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund sig ned med Maria Radoor til en samtale om, hvad det egentlig betyder for en by, når den har — eller mangler — en stemme på Christiansborg.

Maria Radoor bor i Kolding, arbejder i Vejle og stiller op i Fredericia. Det er det første, mange lægger mærke til. »Det er godt for en by som Fredericia at have en repræsentant på Christiansborg, der taler byens sag. Fredericia bliver ofte lidt klemt i Trekantområdet og i Østjylland — der er mange andre kommuner, der er repræsenterede på Christiansborg, men det er Fredericia ikke rigtig. Og derfor betyder det noget, om der er nogen, der taler kommunens sag,« understregede Stoklund.

Radoor er godt klar over, at hun ikke er født inden for voldene. Hun tager indvendingen med oprejst pande. »Fredericia er min kreds, og det er den, jeg er der for at repræsentere. Det ville være et kæmpe plus for byen at have en stærk stemme på Christiansborg.«

Stoklund afviste, at det geografiske spørgsmål burde fylde særlig meget — og pegede på sit eget eksempel. »Jeg bor selv i Herlev, men er valgt i Nordsjælland. Det ændrer ikke på, at når jeg arbejder på Christiansborg, ved jeg godt, hvem der har stemt på mig, og dem repræsenterer jeg. Det er dem, der er mine arbejdsgivere.« Han tilføjede, at landspolitik adskiller sig fra kommunalpolitik netop ved, at man ikke kun taler for sit eget område, men har en forpligtelse til at se på Danmark som helhed. »Men det udelukker selvfølgelig ikke, at man kan varetage opgaven, selv om man ikke bor i kredsen.«

En lille kommune med et stort fodaftryk

Fredericia er ifølge Radoor en kommune, der trækker et uforholdsmæssigt stort læs. Industriproduktion, infrastruktur og en aktiv havn giver arbejdspladser langt ud over kommunegrænsen — men det har også en pris. »Vi har rigtig meget tung trafik ned igennem byen og ned over havnen. Og støjen er en af de helt store udfordringer. Rigtig mange oplever det hernede i midtbyen, fordi havnen, som vi er glade for, også giver støjgener,« forklarede hun.

Det er en udfordring, der kræver national opmærksomhed, mener Radoor. En lille kommune kan ikke selv finansiere de støjværn og trafikløsninger, der skal til — og det er præcis den slags sager, hun mener kræver en stemme på Christiansborg.

Dertil kommer et pres på arealerne. Når staten kræver plads til solceller og grøn omstilling, har en tæt bebygget industrikommune ikke mange marker at give af. Radoor har engageret sig direkte i diskussionen om et planlagt solcelleanlæg ved Herslev, og satte sig her op mod sin egen partis lokale byrådsgruppe. »Jeg mener ikke, vi skal lægge markerne under solceller, når vi har så få af dem. Vi skal prioritere mere skov og vild natur. I stedet bør vi tænke solceller op på bygningerne og udnytte det, vi allerede har.«

Folkeskolen som første prioritet

Men hvis der er én mærkesag, der fylder mere end de andre for Maria Radoor, er det børn og unges trivsel. Fredericia har en markant højere andel af elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik, end landsgennemsnittet — og det er tal, Radoor ikke kan lægge fra sig. »Vi har kæmpe udfordringer på det område i byen. Det har stået på i lang tid, og jeg tror ikke, kommunen alene kan løfte det. Der skal national hjælp til.«

Som mor til to folkeskolebørn taler hun ikke kun ud fra statistikkerne. Hun taler også ud fra det, hun ser i hverdagen.

Hun peger på Socialdemokratiets skoleudspil »Lilleskolen« — fem milliarder kroner om året til folkeskolen og 4.000 flere lærere — som det konkrete svar. Færre elever per klasse i de mindste årgange og flere voksne hænder vil gøre en mærkbar forskel, mener hun. »Lærerne bruger i dag alt for meget tid på at skabe ro i klasseværelset og for lidt tid på at være til stede for det enkelte barn. Hvis vi kan få antallet af elever ned i de små klasser, tror jeg virkelig, vi kan rykke noget.«

Stoklund delte vurderingen. »Overgangen fra en lille børnehave, hvor man kan overskue det hele og kende de voksne, til en stor skole med måske tusind elever — det kan være meget voldsomt, når man er seks år. En tryggere start med flere voksne og mere overskuelige rammer ruster børnene bedre,« pointerede ministeren.

Halvandet år i venteposition

Radoor har ført valgkamp i halvandet år. Nu, med tolv dage til valget, er hun gået på ferie fra sit fuldtidsjob for at give den fuld gas. »Der er bare en fed energi i at møde folk på gaden. De har holdninger, de vil gerne snakke. Det er det, jeg har glædet mig til.«

Stoklund afsluttede med en klar anbefaling. »Politik er en livsstil, og man bliver ikke valgt til Folketinget, hvis man ikke virkelig giver den en skalle og gør en kæmpe indsats — og det synes jeg er rigtig positivt at se.«

Stop Spild Lokalt i Fredericia skal flytte — søger større lokaler

0

BUSINESS. Madoasen i Danmarksgade 49 i Fredericia har ikke mange måneder på bagen, men allerede nu står organisationen over for en flytning. Bygningen har fået ny ejer, og det har skabt usikkerhed om fremtiden for den lokale madoase.

»Bygningen fik en ny ejer, og derfor vidste vi ikke rigtig, hvor vi stod. Men nu ved vi, at vi flytter, og at det bliver til nogle større lokaler,« fortæller Benjamin Erichsen fra Stop Spild Lokalt.

En ny adresse er endnu ikke på plads, men forhandlingerne er i gang, og organisationen regner med at kunne melde mere ud snart.

Madoasen åbnede i sommeren 2025 og var på det tidspunkt Stop Spild Lokalts 31. madoase på landsplan. Bag konceptet står frivillige, der henter overskudsmad fra lokale supermarkeder og leverandører — mad der intet fejler, men som ellers ville ende i containeren. For et håndteringsgebyr på 35 kroner kan alle fylde en pose med brød, grøntsager, mejeri og tørvarer.

Organisationen Stop Spild Lokalt blev grundlagt i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen og uddeler i dag dagligt omkring 30 tons overskudsmad på landsplan.

Tre mænd fra Kolding dømt for grov vold: Sparkede mand i hovedet på Jernbanegade

0

Tre mænd fra Kolding er onsdag ved Retten i Kolding dømt for blandt andet grov vold, efter at de den 14. december 2025 sparkede en 39-årig mand flere gange på kroppen og i hovedet på Jernbanegade i Kolding.

En 24-årig mand blev idømt otte måneders ubetinget fængsel samt frakendelse af førerretten i fem år. En 30-årig mand blev idømt fire måneders betinget fængsel, og en anden 30-årig mand blev idømt tre måneders betinget fængsel.

Alle tre blev desuden idømt opholdsforbud i nattelivszoner i nattetimerne. Den 24-årige i 12 måneder og de to 30-årige i hver seks måneder.

Den ene 30-årige modtog dommen. De to øvrige udbad sig betænkningstid i forhold til eventuelt at anke.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse torsdag den 12. marts.

Fredericia trækker et nationalt læs – nu skal Danmark også løfte Fredericia

0

OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større, end størrelsen antyder.

Fredericia er et af landets vigtigste knudepunkter. Her mødes jernbane, motorveje, havn og energiinfrastruktur. Hver eneste dag passerer store mængder gods gennem Fredericia, og vores virksomheder er blandt dem, der holder hjulene i gang i dansk økonomi. Vores havn er en af landets vigtigste erhvervshavne, og vores placering midt i Danmark gør os til et naturligt samlingspunkt for transport, produktion og energi.

Samtidig lægger vi arealer til tung industri, logistikcentre og nye anlæg, der skal drive den grønne omstilling frem. I Fredericia er vi ikke bange for at tage ansvar. Tværtimod har vi i mange år vist, at vi er klar til at løfte opgaver, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Kort sagt: Fredericia binder Danmark sammen.

Men når man trækker så stort et læs for hele landet, følger der også konsekvenser med lokalt. Flere lastbiler på vejene, mere togtrafik gennem byen, mere støj og større pres på vores natur og vores havmiljø. Det er vilkårene ved at være et nationalt knudepunkt – men det er også vilkår, som mange borgere i Fredericia mærker helt tæt på i deres hverdag.

Derfor mener jeg, at tiden er inde til, at Danmark i højere grad også løfter Fredericia. Vi skal have national opbakning til at håndtere de udfordringer, der følger med den rolle, vi spiller for hele landet. Det gælder blandt andet en langt stærkere indsats mod støj fra trafik og transport. Det gælder investeringer, der kan beskytte vores natur og sikre et sundt havmiljø i Lillebælt. Og det gælder løsninger, der gør det muligt at udvikle vores industri og infrastruktur på en måde, hvor hensynet til miljø og livskvalitet følger med.

Fredericia skal fortsat være et stærkt industri- og transportcentrum. Det er en styrkeposition, vi skal bygge videre på. Men udviklingen skal ske ansvarligt og med respekt for de mennesker, der bor her.

Samtidig skal vi have ambitioner for, hvordan Fredericia udvikler sig som by. For selvom vi er en vigtig industriby og et nationalt knudepunkt, skal Fredericia også være en endnu mere attraktiv by at bo og leve i.

Vi skal tiltrække flere tilflyttere, flere børnefamilier og den arbejdskraft, som vores virksomheder i stigende grad efterspørger. Det kræver en kommune i udvikling.
Det kræver vækst og arbejdspladser.
Det kræver gode institutioner og stærke skoler.
Det kræver et levende byliv.
Og det kræver adgang til smuk natur og et sundt havmiljø.

Fredericia har allerede mange af kvaliteterne. Vi har kysten, voldene, skovene og Lillebælt lige uden for døren. Vi har et stærkt foreningsliv, kultur og en historisk bymidte, der kan danne rammen om endnu mere liv. Og vi har virksomheder og arbejdspladser, som tiltrækker mennesker fra hele landet.

Men vi skal turde have endnu større ambitioner for vores by.

For mig handler det om at skabe en kommune, hvor børnefamilier har lyst til at slå sig ned. Hvor man kan få en god institutionsplads til sit barn. Hvor skolerne er stærke. Hvor der er trygge boligområder, gode fritidsmuligheder og natur tæt på. Det hænger også tæt sammen med den indsats, vi skal gøre for vores børn og unge.

Alt for mange unge kæmper i dag med trivslen. Vi ser det i klasselokalerne, i fritidslivet og i statistikkerne. Og vi ser det, når for mange unge forlader folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik i 9. klasse. Det er en udvikling, vi ikke kan acceptere.

For når en ung ikke får de grundlæggende færdigheder med fra skolen, lukker det alt for mange døre senere i livet. Det gør vejen til en ungdomsuddannelse sværere, og det begrænser mulighederne på arbejdsmarkedet.
Derfor skal vi sætte tidligere og stærkere ind.

Vi skal sikre en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev. Hvor lærerne har mulighed for at hjælpe dem, der kæmper. Og hvor fællesskabet i klassen styrkes, så flere børn både lærer mere og trives bedre.

Vi skal have et endnu stærkere fokus på dansk og matematik – fordi det er fundamentet for næsten al anden læring. Samtidig skal vi sikre gode daginstitutioner og stærke fritidsfællesskaber, så børn og unge får en tryg start på livet. For mig hænger det hele sammen.

Når Fredericia løfter store nationale opgaver inden for industri, transport og grøn omstilling, så skal vi også have mulighed for at investere i vores lokalsamfund. I vores natur. I vores byliv. Og i de børn og unge, der er fremtiden for vores kommune. Det er netop derfor, jeg stiller op til Folketinget.

Jeg vil på Christiansborg være en tydelig stemme for Fredericia og Trekantområdet. En stemme, der insisterer på, at når vi stiller arealer, infrastruktur og arbejdskraft til rådighed for hele Danmark, så skal staten også være med til at løse de udfordringer, det skaber lokalt.

Fredericia trækker i dag langt mere end vores vægtklasse kræver. Vi tager ansvar for Danmark – for arbejdspladserne, infrastrukturen og den grønne omstilling. Nu er det tid til, at Danmark også tager ansvar for Fredericia.

Hvis du mener, at Fredericia fortjener en stærk stemme på Christiansborg – og en by i fortsat udvikling – håber jeg, du vil overveje at sætte dit personlige kryds ved mig ved det kommende valg.