6.9 C
Copenhagen
lørdag 20. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Låge 4 i SOSU-skolens julekalender: Katrine følger sin faglige nysgerrighed fra SOSU til sygeplejen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er unge, der følger én vej hele vejen igennem, og så er der dem, der opdager, at en uddannelse ikke er en slutning, men et begyndelsespunkt. 21-årige Katrine Nyholm-Rønning er netop sådan én.

Hun begyndte på EUX Velfærd på Sosu FVH og færdiggjorde sin uddannelse som social- og sundhedsassistent i februar 2024. Kort efter stod hun i hjemmeplejen i Horsens Kommune, hvor hun mødte hverdagen på nært hold – døgnrytmer, små rutiner, praktiske opgaver og samtaler, der gjorde arbejdet konkret og meningsfuldt. Den hverdag lærte hende meget og gav hende lyst til mere. For mens mange ser EUX som en færdig pakke, så Katrine det som et fundament, hun kunne arbejde videre ud fra. Derfor læser hun nu videre til sygeplejerske, samtidig med at hun arbejder som SOSU-assistent ved siden af.

»Jeg har taget EUX som social- og sundhedsassistent, og nu er jeg begyndt at studere videre til sygeplejerske,« fortæller hun. »Jeg har arbejdet med hænderne på mange forskellige måder i mine praktikker, og det giver mig rigtig meget at bruge den erfaring, mens jeg læser videre.«

Overgangen mellem de to spor, som assistent i hjemmeplejen og sygeplejerskestuderende, er ikke et farvel til noget. Det er en udvidelse. Hun står på den erfaring, hun har med sig, og bevæger sig videre ind i det, der har vist sig at være hendes retning.

Tre praktiksteder, tre indsigter

Under EUX-forløbet nåede hun både plejehjem, hjemmepleje og geriatri på sygehuset. Det gav hende et bredt udsyn, ikke bare fagligt, men også menneskeligt. »Jeg synes, det har været mega lærerigt og igen mega fedt at møde så mange målgrupper,« fortæller hun. »Det gjorde mig mere sikker på, at jeg gerne vil ind i det somatiske område, fysisk sygdom, behandling og sygehusregi.«

Her begyndte sygeplejen for alvor at trække i hende. Praktikkerne viste hende, at hun havde lyst til at fordybe sig i det mere specialiserede arbejde. Og midt i det hele står hendes grundlæggende motivation stadig som noget af det mest simple. »Jeg ville gerne gøre en forskel for andre. Jeg har altid kunnet lide at være omsorgsfuld og hjælpe mennesker, siden jeg var helt lille. Det ligger naturligt for mig.«

Det er kombinationen af erfaringerne fra praksis og den oprindelige lyst til at gøre en forskel, der gjorde valget om at læse videre til sygeplejerske klart for hende. »Jeg vil gerne specialisere mig. Det ansvar, jeg har som assistent, vil jeg gerne bygge videre på som sygeplejerske.«

Hendes egen rejse har samtidig gjort det tydeligt, hvor meget fagene kan åbne for, og hvad flere måske kunne få øje på.

Katrines juleønske: Flere, der tør vælge fagene

Katrines juleønske handler nemlig ikke om udstyr eller rammer, men om mennesker. Hun håber, at flere får øje på den værdi og de muligheder, der ligger i sociofaget og i sundhedssektoren som helhed. »Jeg håber, at flere vil åbne øjnene for sociofaget og sundhedssektoren generelt. At flere får lyst til at tage uddannelserne.«

Når hun tænker over, hvorfor interessen måske ikke er større i dag, peger hun ikke på én årsag, men på et samspil af ting. »Jeg tror, det handler om manglende viden og fordomme. Og så er der bare så mange uddannelsesmuligheder i dag. Det kan være svært at vælge.«

Det er et ønske, der ligger tæt på hendes egen rejse, at flere tør begynde et sted og opdage, hvor mange veje faget faktisk åbner.

Det, der står tilbage

Katrines rejse handler ikke om at forlade noget. Den handler om at tage det med sig videre. Erfaringerne fra hjemmeplejen, plejehjemmet og hospitalet er ikke noget, hun lægger bag sig, de er blevet en del af det, hun nu bygger sin fremtid på. Det er dét, der gør hendes historie særlig. Ikke valget mellem to fag, men måden hun ser dem som trin på den samme vej. En vej, hvor omsorgen er udgangspunktet, og hvor hun kan blive ved med at udvikle sin faglighed.

Låge 3 i SOSU-skolens julekalender: Lærke fandt ud af at faget også udvikler hende

Præsten i Vejlby vender tilbage – nu som uhyggelig krimiforestilling i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag den 8. december bliver Fredericia Musicalteater centrum for en af dansk litteraturs mest gådefulde fortællinger. Her opføres Præsten i Vejlby, den klassiske kriminovelle af Steen Steensen Blicher, i en ny, mørk teaterfortolkning produceret af Folketeatret.

Inden forestillingen kan publikum dykke endnu længere ned i fortællingens historiske lag. Som noget nyt inviterer Fredericia Bibliotek til et pretalk med litteraturanmelder og foredragsholder Bo Tao Michaëlis, der kalder Præsten i Vejlby verdens første krimi. Pretalket finder sted på Fredericia Bibliotek kl. 18.00–18.45, og arrangementet byder på et glas rødvin og lidt snack. Her er der dog allerede udsolgt.

Præsten i Vejlby bygger på virkelige begivenheder fra 1626 i Vejlby Sogn ved Grenå. Historien begynder, da præstens karl, Niels, forsvinder sporløst efter et skænderi. Den nye og uerfarne herredsfoged – der samtidig er præstens kommende svigersøn – tvinges til at opklare sagen. Men efterhånden som efterforskningen skrider frem, vælter hemmeligheder frem. Gammelt nag, forsmået kærlighed og moralske sprækker afslører et lokalsamfund, der ikke er så fredeligt, som det giver sig ud for at være.

Det er en fortælling, der både rummer true crime-fascination, dramatisk spænding og kulturhistorisk betydning. Novellen fra 1829 er en del af Kulturministeriets Kulturkanon og anses som et af de tidligste eksempler på krimigenren i verdenslitteraturen.

I teatersalen er publikum ikke blot vidner, men måske også deltagere. Forestillingen lover en uhyggelig stemning – og en mulighed for, at publikum kan være med til at påvirke slagets gang. Det store spørgsmål bliver, om man selv kan gennemskue, hvem morderen er.

Præsten i Vejlby opføres i Fredericia Musicalteaters store sal kl. 19.30. Forestillingen varer 120 minutter inklusiv pause. Billetter kan købes her

Fakta
Dato: Mandag 8. december 2025 kl. 19.30
Sted: Fredericia Musicalteater, store sal
Produceret af: Folketeatret
Varighed: 120 minutter inkl. pause
Genre: Drama

Nyvalgt SF-er om fattigdomstallene »Det er skræmmende – og det bliver værre«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia har 6,5 procent fattige børn – langt over landsgennemsnittet – og udviklingen er ifølge SF’s nyvalgte byrådsmedlem Jan Filbært et direkte resultat af regeringens reformer og kommunens manglende evne til at støtte de mest udsatte familier. »Det er umuligt højt, og det bliver værre, hvis vi ikke handler nu« siger han.

En ny landsdækkende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har sat tal på en virkelighed, som mange kommuner kun mærker i brudstykker i hverdagen. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i Danmark i relativ fattigdom. Det svarer til 48.600 børn, hvis familier har både indkomst og formue under halvdelen af medianen. Men i Fredericia ser det værre ud. Her vokser 6,5 procent af børnene op i familier under fattigdomsgrænsen. Tallene kommer fra Danmarks Statistik og viser, at Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet og over mange nabokommuner.

Stigningen fra 6,4 til 6,5 procent lyder lille på papiret, men ifølge analysen er Fredericia en af de kommuner i Syddanmark, hvor børnefattigdom udgør en vedvarende social udfordring.

SF’s nyvalgte byrådsmedlem Jan Filbært er ikke i tvivl om, hvad tallene betyder. Han reagerer hurtigt og kontant: »Det er umuligt højt. Og det er da skræmmende, at det overhovedet kan være sådan« siger han, da han præsenteres for tallene i AE’s analyse.

Nye reformer rammer familierne hårdt

Hvor andre peger på lokale forhold som forklaring på Fredericias høje fattigdomstal, fremhæver Jan Filbært især én faktor: den nye kontanthjælpsreform og den samlede pakke af arbejdsmarkedsreformer, der er trådt i kraft under den siddende regering.

»Kontanthjælpsreformen og arbejdsmarkedsreformerne kommer til at forværre det her væsentligt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om« siger han. Han peger på, at reformen allerede har fået konkrete konsekvenser for lokale familier.

»Vi kunne jo se det næsten med det samme efter 1. juli. Der var familier, der blev ramt. Hvor stort det samlede billede er endnu, det ved vi ikke, men jeg tror, at det er tydeligt nok til, at vi kommer til at se flere børn i fattigdom fremadrettet« siger han.

Ifølge AE viser de nationale tal, at færre end forventet er faldet fra højeste til mindstesats i kontanthjælpssystemet. Men Filbært mener, at effekten alligevel slår igennem i kommuner som Fredericia, hvor mange familier i forvejen befinder sig i kanten af arbejdsmarkedet.

»Når man beskærer ydelserne så kraftigt, som man gør nu, så er der familier, som ganske enkelt ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Og når forældrene rammes, så rammer det også børnene« siger han.

For Jan Filbært er fattigdom ikke kun et spørgsmål om indkomst. Det er også et spørgsmål om boligpolitik. »Lejlighederne, som de bor i, bliver jo ikke billigere. Tværtimod. Når man renoverer, så stiger huslejen. Og så har folk ikke længere råd til at blive boende. Det bliver sådan en skruen uden ende« siger han.

Han frygter, at flere familier ender i økonomiske sammenbrud, når både ydelser og boligudgifter går i hver sin retning. Fredericia er markant værre stillet end landet som helhed Når man sammenholder tallene fra AE’s rapport, ligger Fredericia langt over landsgennemsnittet på 4,3 procent og over de fleste nabokommuner.

Jan Filbært tager ikke let på det. »Så har vi da et seriøst problem, som vi skal tage meget alvorligt. Det er noget, vi bliver nødt til at have et meget stort fokus på« siger han.

Han har selv siddet i Udsatterådet og tager nu plads i byrådet og senere i socialudvalget, hvor han mener, at fattigdomsstatistikken skal være en af de allerhøjeste prioriteter. »Det her skal vi simpelthen arbejde med politisk fra dag ét. Det nytter ikke at lade det sejle« siger han.

Hvad kan kommunen konkret gøre? På spørgsmålet om, hvad der skal ske nu, er Jan Filbært klar i spyttet.

»Nu skal der gøres noget. Og det må koste nogle penge. Det kan ikke løses ved at bede folk om at søge lidt ekstra støtte til børnene. Det løfter ikke mennesker ud af fattigdom« siger han.

Han mener, at kommunen både skal handle lokalt og hæve stemmen nationalt. »Som by skal vi være med til at råbe højt over for regeringen. Det her er dybt tragisk, og reformerne burde rulles tilbage. Eller i hvert fald kigges meget kraftigt efter« siger han. Regeringens forslag om en pulje på fem millioner kroner til at støtte fattige familier mener han ikke kan tages alvorligt.

»Det er jo næsten nedladende. Det løser jo ingenting i forhold til de problemer, vi ser« siger han. Fokus skal flyttes fra rapporter til medarbejdere

Hvor mange andre politikere efterspørger nye analyser og dybe strukturelle rapporter, går Jan Filbært i en anden retning. Han mener ikke, at vejen til løsninger ligger i konsulenthuse eller store udredninger. »Vi skal ikke have store forkromede selskaber til at lave nye undersøgelser. Dem kan vi ikke bruge til så meget« siger han.

Hans forslag er mere håndgribeligt:

»Vi har nogle dygtige medarbejdere i kommunen, der sidder med de her familier hver eneste dag. Det er dem, vi skal snakke med. Det er dem, der ved, hvorfor familierne ender der, hvor de gør« siger han. Han ønsker, at kommunen får direkte viden fra socialrådgivere, frontmedarbejdere, familiebehandlere og dem, der har fingrene nede i bolledejen, som han selv udtrykker det.

»Hvis vi skal forstå, hvorfor Fredericia ligger så højt, så skal vi snakke med dem, der står i det. Ikke med dem, der står udenfor og analyserer på afstand« siger han.

Hvad skyldes forskellene mellem kommunerne? AE’s tal viser store geografiske forskelle. Dragør har de færreste fattige børn, Brøndby de fleste. Fredericia ligger i den tunge ende. Jan Filbært vil dog ikke spekulere højt i årsager, før han er bedre klædt på.

»Det vil jeg helst ikke udtale mig om endnu. Jeg har simpelthen ikke nok viden om, hvorfor forskellene er så store. Men det er noget, jeg helt klart vil have fokus på at finde ud af« siger han.

Han vil undersøge, om forklaringen ligger i arbejdsmarkedssammensætningen, familiestrukturen, kommunens sagsbehandling eller noget helt fjerde.

Et år frem: håbet om et kraftigt fald

Spørgsmålet er, om han tør sætte tal på sine ambitioner. Det gør han. »Jeg håber da, at tallene er nedadgående. Meget kraftigt endda. Det håber jeg inderligt« siger han.

Han understreger, at han ikke taler på sine kollegaers vegne, men hans indtryk er, at den kommende sammensætning af socialudvalget deler hans bekymring og vilje til handling. »Jeg er overbevist om, at vi kommer til at tage det her meget, meget seriøst. Og det skal vi også. Det handler om børn. Og børn må ikke være statistiske tabere i det her system« siger han.

Læs også

Flere fattige børn i Fredericia bekymrer ny DF-profil

FHK-keeper skifter til lokalrivaler

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Håndboldklub må til sommer sige farvel til den unge målvogter Rasmus Storm, der efter fire år i klubben har valgt at søge nye udfordringer. Storm kom til FHK som U17-spiller og har siden gennemgået en markant udvikling, der senest førte til kampe i både Håndboldligaen og Champions League.

I den forgangne sæson blev han en del af ligaholdets trup, hvor han fik værdifulde minutter på højeste niveau. Samtidig spillede han en central rolle på klubbens 2. divisionshold, som vandt rækken. Netop ønsket om mere fast spilletid på seniorniveau er baggrunden for hans beslutning om at fortsætte karrieren uden for Fredericia.

Direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen, roser Storm for hans udvikling og tilgang.

»Rasmus har været igennem et stærkt udviklingsforløb hos os og har grebet de muligheder, han har fået, både i ligaen og i Champions League.«

Samtidig understreger han, at klubben sender Storm videre med stor respekt for hans ambitioner.

»For unge spillere som Rasmus er spilletid og ansvar afgørende næste skridt. Vi bakker fuldt op om, at han nu søger nye udfordringer, som kan give ham præcis det. Vi sender ham trygt videre og kommer til at følge hans udvikling. Måske det bliver et gensyn i Fredericia om et par år.«

Rasmus Storm beskrives som en spiller, der har bidraget positivt både på og uden for banen. Hans aftryk i klubben bliver stående, fastslår Renneberg-Larsen.

»Rasmus er et godt eksempel på, hvad dedikation og et stærkt talentmiljø kan føre til. Han har sat aftryk i FHK, og vi ønsker ham alt det bedste i næste kapitel.«

I samme ombæring har KIF Kolding offentliggjort, at de har indgået en tre-årig aftale med Rasmus Storm.

»Rasmus er en ung målmand med et rigtig spændende potentiale, og han har allerede vist stærkt niveau i både håndboldligaen, Champions League og på Fredericias 2. divisionshold. Han fylder godt i målet, og samtidig har han en eksplosivitet i sin stil, som gør ham svær at skyde forbi. Vi ser ham som en keeper, der kan fortsætte sin flotte udvikling hos os,« siger KIF-træner Anders Eggert i en pressemeddelelse.

Ældreloven i Fredericia – hvem har egentlig styr på den?

Af
Poul Rand
-
0

Den nye ældrelov er blevet solgt som en velfærdsrevolution med helhedspleje, selvbestemmelse og værdighed. På Christiansborg lyder det som begyndelsen på et bedre liv for vores ældre. I Fredericia er spørgsmålet: Hvem har faktisk sat sig ind i loven, hvem har bare nikket og klappet? For mig at se har to parter været bemærkelsesværdigt fraværende i den lokale debat: Ældresagen i Fredericia og et flertal af kommunens politikere.

Papiret ser pænt ud og loven rummer reelle styrker: Én samlet ældrelov og klare værdier kan give Fredericia et bedre kompas. Faste teams og helhedspleje kunne give færre ansigter i hjemmet og mere tryghed. Mindre detailstyring fra staten kunne give kommunen frihed til at rydde op i sit eget bureaukrati.

Svaghederne er: Fredericia har allerede skåret hårdt på ældreområdet, vi mangler sosu-personale, reformen er styringstung med nye visitationer, IT, tilsyn og organisering.

Hvor har de kritiske høringssvar og offentlige spørgsmål til byrådet/forvaltningen været? Når en reform med så stor betydning for ældres livsvilkår rulles ind over kommunen, er det svært ikke at bemærke stilheden. Hvor har Ældresagen været i den diskussion?

Hvis vi ikke tager ældreloven alvorligt i Fredericia, risikerer vi tre meget konkrete ting:

  1. Flere rettigheder uden flere midler. Det kaldes effektivisering, hos borgeren føles det som forringels.
  2. Borgere klemmes mellem kasser og forvaltninger. De med stærke pårørende skal nok finde rundt. De andre, bliver de stille tabere.
  3. Stigende mistillid. Når ældre hører om helhedspleje og kendte ansigter – og oplever det modsatte – så er det ikke dem, der tager fejl.
    Her burde Ældresagen i Fredericia være den skarpe, vedholdende vagthund. I stedet har vi set en lokal debat, hvor hverken Ældresagen eller byrådets politikere har markeret sig klart på, hvad ældreloven konkret skal betyde for de ældre i vores kommune.

Ældreloven fritager ingen for ansvar. De ældre her i byen har krav på, at deres egen interesseorganisation og deres egne politikere kender loven, forstår praksis – og tør sige højt, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Indtil det sker, må spørgsmålet desværre stå åbent: Er ældreloven i Fredericia et løft – eller endnu et luftkastel?

Fredericia: Politiet stopper nervøs mand på Indre Ringvej – sigtes for forsøg på cykeltyveri og besiddelse af stoffer

Af
Redaktionen
-
0

Natten til torsdag klokken 00.46 træffer en patrulje en 27-årig mand på Indre Ringvej i Fredericia. Ifølge politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi virker manden tydeligt nervøs ved kontakten, og betjentene vurderer, at han er påvirket af stoffer. Det fører til en visitation, hvor politiet finder 0,56 gram kokain, 1 gram hash og en batteridrevet vinkelsliber.

»Han er ikke i færd med at gøre noget, da vi træffer ham, men vi har en mistanke, og det beror også på tidligere erfaring med personen. Han er kendt af politiet,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Fundet af vinkelsliberen får patruljen til at mistænke manden for at have til hensigt at stjæle fire elcykler i området. Han sigtes derfor for forsøg på tyveri af cykler samt for besiddelse af de ulovlige stoffer. Den 27-årige mand sidder torsdag formiddag fortsat anholdt, mens politiet undersøger sagen nærmere.

Samme døgn i Fredericia blev en 60-årig mand sigtet for spritkørsel. Det skete onsdag klokken 20.36 på Vejlevej, hvor en patrulje standsede et køretøj. Føreren viste sig at være påvirket over det tilladte, og da hans kørekort tidligere er inddraget, sigtes han for begge forhold.

Kolding: Indbrud i villa og tyveri fra varebil

I Kolding har Sydøstjyllands Politi modtaget anmeldelse om et indbrud i en villa på Middelfartvej. Indbruddet er sket mellem tirsdag klokken 15.00 og onsdag klokken 10.30, hvor et vindue er blevet brudt op eller knust. Gerningspersonen har været rundt i huset og stjålet smykker.

Derudover efterforskes et større tyveri fra en varebil i Vester Nebel. Tyveriet er sket fra tirsdag klokken 16.00 til onsdag klokken 07.20. En gerningsmand er kommet ind gennem en skydedør, og det er endnu uvist, hvordan døren er blevet åbnet. Der er stjålet forskelligt el-værktøj til en samlet værdi af omkring 50.000 kroner.

Endelig sigter politiet en 52-årig kvinde for spritkørsel onsdag klokken 15.53. En patrulje følger bilen helt fra Grindsted, hvor den slingrer kraftigt, til den standses på Nr. Bjertvej i Kolding. Her viser en måling, at føreren er påvirket over det tilladte.

Flere fattige børn i Fredericia bekymrer ny DF-profil

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia har markant flere børn i fattigdom end resten af landet. Nu lover Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen, at kommunen skal tættere på familiernes hverdag, hvis udviklingen skal vendes. »Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene« siger han.

Det er en tør statistisk opgørelse, men konsekvenserne er alt andet end abstrakte. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser at 48.600 børn i Danmark vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til 4,3 procent af alle børn under 18 år.

I Fredericia er tallet højere. Her lever 6,5 procent af børnene i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er definitionen på relativ fattigdom, og det betyder i praksis, at børnene oftere må undvære fritidsaktiviteter, ferier, ordentligt tøj og alt det, der får barndommen til at ligne kammeraternes.

Andelen er steget en anelse fra 6,4 til 6,5 procent fra 2023 til 2024. På papiret blot 0,1 procentpoint, men ifølge analysen er det nok til at placere Fredericia solidt over landsgennemsnittet og blandt de kommuner, hvor børnefattigdom fylder mest i Sydjylland.

For Dansk Folkepartis nyvalgte byrådsmedlem Sune Nørgaard Jakobsen er der ikke meget trøst at hente i, at stigningen er lille.

»Når man bare ser 0,1 procent, kan det lyde beskedent, men 6,5 procent er jo rigtig mange børn. Det svarer til mere end ét barn i hver eneste folkeskoleklasse, og det synes jeg er dybt bekymrende« siger han.

Han har selv forhandlet sig ind i det udvalg, der skal arbejde med socialområdet og familierne. Her vil han bruge sin erfaring fra det sociale felt til at gå bag tallene i analysen.

»Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet, og det kommer desværre ikke bag på mig. Jeg har gennem de senere år mødt rigtig mange familier, der kæmper. Når børn mistrives, så gør de det, fordi de voksne mistrives. Det er dér, vi skal starte« siger han.

Penge er ikke nok

Analysen fra AE peger ikke på én enkelt forklaring på børnefattigdom. Den viser blot, hvor mange børn der lever i familier med meget få økonomiske ressourcer. Derfor bliver det op til kommunerne at omsætte tallene til politik.

Hos Dansk Folkeparti er man kendt for at tale om skattelettelser og øget børnefradrag til børnefamilierne. Det står Sune Nørgaard Jakobsen ved, men han insisterer på, at økonomi kun er en del af billedet.

»Vi løser ikke børnefattigdom med penge alene. Selvfølgelig kan skattelettelser og børnefradrag hjælpe nogle familier, og det er også noget, vi arbejder for. Men hvis hjemmet er kaotisk, hvis der er misbrug, psykiske problemer eller brudte livsforløb, så er det ikke nok at hæve rådighedsbeløbet. Børn har først og fremmest brug for trygge, nærværende voksne« siger han.

I stedet efterlyser han mere målrettet støtte til de familier, der er længst fra at kunne skabe stabilitet selv.

»Vi skal ikke nødvendigvis lave brede og dyre ordninger til alle. Vi skal sætte specialiseret støtte ind dér, hvor problemerne er størst. Det kan være forældre med misbrug, med psykiske udfordringer eller familier, hvor alting er gået skævt. Der tror jeg, at der er rigtig meget at hente, hvis vi tør gå tæt nok på« siger han.

Sune Nørgaard Jakobsen ser en tydelig sammenhæng mellem børns mistrivsel og den fattigdom, som analysen måler. Ofte går det den forkerte vej i flere faser.

»Det kan sagtens starte med, at et barn får det svært i skolen. Måske bliver det til skolevægring, måske bliver barnet udredt, måske går det bare langsomt ned ad bakke. På et tidspunkt er en af forældrene nødt til at blive hjemme for at passe barnet. Så mister familien indkomst, og så bliver økonomien stram. Pludselig er man både ramt på trivsel og økonomi« siger han.

Her mener han, at kommunen har svigtet for ofte.

»Jeg oplever, at vi ikke altid får sat ind tidligt nok. Der går for lang tid, inden familierne får hjælp. I mellemtiden er forældrene måske røget ud af arbejdsmarkedet, og så hænger de fast i systemet i årevis. Den regning betaler både børnene og kommunen« siger han.

Han henviser til borgerrådgiverens årsrapport, hvor flere familier har klaget over manglende kompensation og manglende hjælp, når de har måttet hjemmepasse deres børn.

»Det billede kan jeg genkende fra de familier, jeg har mødt før valget. Mange føler sig overladt til sig selv, og det kan man jo også læse ud af de klager, der kommer. Det er ikke holdbart« siger han.

Familieafdelingen under lup

I begyndelsen af det nye år skal familieafdelingen i Fredericia kulegraves. Det er en politisk bestilt gennemgang, som skal sætte tal og analyser på de sager, der gennem længere tid har skabt uro og kritik.

Sune Nørgaard Jakobsen ser undersøgelsen som en nøgle til at forstå, hvorfor Fredericia ender med flere fattige børn end flere af nabokommunerne.

»Jeg er meget spændt på den gennemgang. Jeg tror, at vi kommer til at få syn for sagen på en anden måde, end vi har haft hidtil. Vi får mulighed for at se på, hvor kæden hopper af. Er det i sagsbehandlingen, i samarbejdet med skolerne, eller er det i vores tilbud til forældrene« siger han.

Han vil endnu ikke konkretisere, hvilke forslag han vil stille på bagkant af gennemgangen.

»Jeg vil gerne se fakta først. Men helt overordnet ved jeg, at en del af nøglen til at forbedre statistikken er at sætte mere målrettet ind i familierne. Det handler om at hjælpe de forældre, der har det sværest, så de kan være der for deres børn« siger han.

Når man sammenligner AE’s kort over landet, springer forskellen mellem kommunerne i øjnene. Dragør i toppen med færrest fattige børn og Brøndby i den modsatte ende. Fredericia ligger i den tunge del af skalaen, også sammenlignet med nabokommuner som Middelfart og Kolding.

For Sune Nørgaard Jakobsen er historien om Fredericia en del af forklaringen.

»Fredericia har en stor social slagside. Vi er en gammel arbejderby med mange familier, hvor uddannelsesniveauet er lavere end i mange andre kommuner. Det er jo en del af vores historie og vores identitet, men det betyder også, at flere familier er sårbare, når der sker noget i deres liv« siger han.

Han understreger, at det ikke skal være en sovepude.

»At vi har en tung historie, må aldrig blive en undskyldning for ikke at handle. Tværtimod. Når vi ved, at vi har den sociale arv, så har vi også en særlig forpligtelse til at bryde den« siger han.

Et sejt træk men et klart mål

Analysen fra AE viser, at antallet af fattige børn på landsplan stort set står stille. Ifølge Sune Nørgaard Jakobsen er det et tegn på, at de nuværende indsatser ikke er skarpe nok – hverken nationalt eller lokalt.

Som nyvalgt byrådsmedlem går han dog til opgaven med både realisme og optimisme.

»Vi vender ikke en skude med huller i hen over natten. Det bliver et langt og sejt træk. Men jeg er fortrøstningsfuld, fordi jeg ser ind i et udvalg, hvor der sidder nogle meget kompetente mennesker. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi taler nogenlunde samme sprog, og at vi er enige om, at der skal ske noget andet end det, der er gjort de foregående år« siger han.

På spørgsmålet om, hvor han håber, tallene ligger om et år, tøver han et øjeblik.

»Jeg håber simpelthen, at vi kan se, at pilen er begyndt at pege den rigtige vej. Bare en lille smule. For hver decimal i den statistik repræsenterer rigtige børn og rigtige familier. Det er dem, vi skal løfte. Hvis vi lykkes med det, så er tallene ikke bare en analyse i en rapport, men et tegn på, at vi faktisk har gjort en forskel« siger Sune Nørgaard Jakobsen.

Låge 3 i SOSU-skolens julekalender: Lærke fandt ud af at faget også udvikler hende

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er unge, som træder ind i faget og opdager, at det ikke kun handler om at hjælpe andre, men også om at blive klogere på sig selv.
19-årige Lærke Jensen er én af dem.

Hun går på hovedforløb 2 på Sosu FVH, og når hun taler om de praktikker, hun allerede har været i, er det ikke kun relationerne til borgerne, der fylder. Det er fornemmelsen af at være blevet en anden. Mere sikker, mere klar og mere modig.

»Det er fedt at komme ud og arbejde med det, man lærer og mærke, at det faktisk kan bruges. Det giver jobbet en ny betydning. Det er meningsfyldt,« siger hun. Hun har allerede mærket, hvordan arbejdet ændrer én indefra. Ikke på én gang, men i små glidende skridt. Hun beskriver det stille, men med en sikkerhed, der er kommet af erfaring.

»Jeg har lært virkelig meget om, hvordan man snakker med mennesker. Ikke kun ældre, men også kolleger. Jeg har lært at tale professionelt. Det havde jeg ikke forventet betød så meget,« bemærker Lærke.

Og netop den udvikling siger meget om, hvorfor Lærke har valgt den her vej. Hun har altid været optaget af mennesker. Det lå i hendes natur, siger hun. Da muligheden for at læse SOSU opstod, fulgte hun sin intuition og opdagede samtidig, at vejen kan føre endnu længere.
»Jeg vil rigtig gerne læse videre til psykolog. Jeg er interesseret i det psykologiske og relationdannelse, har jeg også fundet ud af. Så det her studie har gjort det endnu tydeligere.«

En rolig drøm, båret af erkendelsen af et fag, der giver retning, fordi hun møder mennesker i deres virkelige liv og ikke kun i teorien. Derfor falder hendes juleønske for faget også naturligt.

»Flere kollegaer. Og mere tid hos de ældre.« Hun siger det uden bebrejdelser, blot som én der har mærket, hvordan virkeligheden ser ud, når tiden er knap.

»Når vi er få, har vi flere borgere per person. Det kan blive presset, især når der er sygdom. Og nogle gange er tiden bare ikke nok. Udover opgaverne skal man jo også være et menneske for borgeren. Men det får man ikke rigtig mulighed for, fordi man skal skynde sig.«

Det er ikke frustration, der driver hende, men indsigt. Indsigt i de øjeblikke, hvor minutterne forsvinder hurtigere, end relationerne kan nå at folde sig ud. Og i erkendelsen af, at omsorg kræver tid, ikke kun hænder.
Netop derfor føles hendes egen retning også så tydelig. Erfaringerne har givet hende både mod og mening – og en fornemmelse af, at det her fag kan blive fundamentet for alt det, hun vil bygge videre på.

Det, der står tilbage

Lærke taler om sit fag med en modenhed, der er kommet gennem møder med mennesker, hun ikke kendte i forvejen, men som hun alligevel lærte noget af. Hun er vokset med opgaven, siger hun ikke direkte, men hendes ord afslører det.
Det er nok også dét, der adskiller hendes låge fra de andre, ikke kun ønsket om at give borgerne mere, men erkendelsen af, at hun selv er blevet mere, end hun var, da hun trådte ind i faget.

Låge 3: Glæden ved at gå på opdagelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.

I dag åbner vi låge 3.

Elsa Billund fortæller om årets hits. Foto: AVISEN

Midt i Gothersgade ligger et sted, hvor tiden standser en smule

Billunds Boghandel behøver næsten ingen præsentation for dem, der kender Fredericia. Boghandlen har ligget her i mange år, fortæller indehaver Elsa Billund, og der er en særlig ro i hendes stemme, når hun siger det. Som om hver generation af læsere har sat et lille fingeraftryk på hylderne.

»Boghandlen har ligget her i rigtig mange år, og jeg har været her i 30 af dem,« siger hun, og et stille smil breder sig.

»Det er et dejligt sted at gå på julehandel, fordi der er noget til hele familien. Alle kan finde noget.«

Hun peger rundt i lokalet. Spil og papirvarer i den ene afdeling. Faglitteratur, skønlitteratur, billedbøger, tegneserier i den anden. Et sted, hvor man kan gå på opdagelse, til man glemmer tiden.

Det har været et godt år, siger hun. Ikke uden kamp, men godt.

»Vi kæmper jo som alle detailhandlere. Men jeg synes, vi formår at kæmpe videre.«

Julen er en travl, sprød og synlig tid

Når kalenderbladet skifter til december, ændrer hverdagen rytme. »Julen er en hektisk tid for os. Der er mange ekspeditioner over disken. Vi har meget, der foregår bagved, men i julemåneden bliver man synlig på en anden måde,« fortæller Elsa. Der er ingen særlige traditioner som faste ritualer, siger hun, ikke sådan nogen der bliver gentaget år efter år.

»Ikke andet end at være på hele tiden. Næsten 24 timer. Og at gøre det så hyggeligt som muligt for kunderne. Vi prøver at sige ja til så mange signeringsbesøg som muligt, alt det der kan gøre det hyggeligt. Ikke kun for os, men for hele byen.«

Nogle år har der været læseseancer om søndagen. Måske bliver det ikke i år, måske kommer der noget andet. Boghandlen er levende, siger hun, og levende steder ændrer sig.

Årets julegaveidéer til børnene — fra spørgebøger til magiske fortællinger

Når samtalen falder på julegaver til børn, har Elsa flere bud klar med det samme.

»Til en 6-årig kunne man give Spørg Brinkmann. Det er nogle sjove spørgsmål,« siger hun og smiler let. Til de lidt større børn – omkring 10 år – skifter udvalget karakter. »Den 10-årige kunne få Sara Blædel,« siger hun og tilføjer, at der også er et stort udvalg til de yngre børn, hvor billeduniverser som Jakob Martin Strid og Mumi stadig er blandt favoritterne.

Også ungdomslitteraturen er stærkt repræsenteret i boghandlen. »Sarah Maas sælger vi rigtig meget af. De unge sluger det.«

Voksne læsere i en tid med verdens brændpunkter

Når samtalen bevæger sig over til de voksne julelæsere, peger Elsa på en tendens. »Vi er jo præget af det, der sker i verden. Der kommer rigtig mange bøger om kriseområder,« siger hun. Hun nævner navnene, man møder igen og igen på de aktuelle hylder. Mathilde Kimer. Åsne Seierstad. Fortællinger, der følger konflikterne tæt og giver læserne mulighed for at forstå de steder, hvor verden brænder.

Men december handler også om noget andet end verdens alvor. Hos Billunds Boghandel er der en bred palet af gaver til dem, der elsker det praktiske, det kreative eller det sanselige.

»Kogebøgerne fylder altid meget. Og så er der håndarbejdet. Hønsestrik er meget populær. Det er en velegnet gave, for det er ikke noget, man lige laver selv,« siger Elsa.

Hun smiler, da snakken falder på Fredericia-bogen, en lokal bestseller med en særlig plads i butikken. »Den har vi jo gjort opmærksom på,« siger hun med en lille latter. Midt på disken ligger også en japansk roman, der har fået sin egen betydning i boghandlen.

»Mine dage i Morisaki Boghandel af Satoshi Yagisawa. Den er sjov, for vi er nævnt på omslaget,« fortæller hun, stadig med et glimt i stemmen. Og så er der de bøger, der næsten hører hjemme i julemåneden. »Og så har vi måske meget apropos julen om Bibelens største fortællinger, både om det gamle og det nye.«

Her finder man en gave til alle

Elsa siger det selv, næsten undskyldende.

»Der er så mange muligheder. Der er virkelig alt muligt.« Og det er præcis det, man mærker i Billunds Boghandel. Der er plads til både barnet, den unge læser, den historisk interesserede, hobbystrikkeren, sportsgalningen og den, der søger en god fortælling, man kan gå ind i som i et varmt rum.

Der er butikker, hvor man går ind for at købe noget. Og så er der butikker som denne, hvor man går ind for at finde noget.

Låge 3 er åben
I morgen venter en ny fortælling

Billunds Boghandel er en af Fredericias stille institutioner. Et sted, hvor mennesker gennem flere generationer har lært, at bøger kan være både gave, trøst, underholdning og rejsebillet.

Med låge 3 får vi lov at kigge ind i deres december. Travl, varm og fuld af historier.

I morgen åbner vi låge 4. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 3: Vinspecialisten: Jul, traditioner og livskvalitet på flaske i Middelfart

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en ny lokal butik eller aktør – steder der på hver deres måde giver byen varme, duft og liv i december. I dag besøger vi et sted, hvor passion, rådgivning og livsnydelse går hånd i hånd: Vinspecialisten Middelfart.

Livskvalitet, søndagsluksus og et år med både op- og nedture

Når man først træder ind hos Vinspecialisten, mødes man af en duft af egetræ, korkpropper og den diskrete aroma, der hænger i luften, når flasker åbnes i små smageprøver. Reolerne står tæt, flaskerne skinner i det varme lys, og stemningen er afslappet – sådan en decemberstemning, hvor folk tager sig tid.

Bag disken står butiksejer Dennis Espersen. Han præsenterer stedet med et varme grin:
»Den her butik, det er Vinspecialisten Middelfart. Det er livskvalitet og søndagsluksus. Alt det, vi ikke må drikke og spise for meget af, det har vi herinde.«

Men året har ikke været uden udfordringer.

»Det har været op og ned,« siger han og lægger armene i kors.
»Vores kunder har holdt igen. Vi har masser af penge i banken, men kunden holder igen. Folk bliver bange og utrygge og holder på pengene grundet uro i verden.«

Alligevel har butikken formået at holde fast i sin sjæl og sine stamkunder – og tiltrække nye gennem den personlige rådgivning, der er deres kendetegn.

Annonce

Ansigt-til-ansigt – ikke klik-i-kurv

Vinspecialisten har ikke haft lyst til at jagte nettet med rabatter. Dennis smiler skævt:

»Vi prøver at få folk væk fra nettet. Vi prøver at kigge folk i øjnene og sige, at det er det, vi vil. De kan altid gøre det billigere end os andre. Det må vi bare indordne. Fordi vi har en husleje, vi har nogle lønninger, vi har nogle eksperter til at stå og guide folk.«

Og det er netop den ekspertise, folk søger i december.

»Det er altid en travl måned. Folk skal jo have noget til en eller anden familiemedlem. Og det håber vi jo på, at det er derfor, de kommer herind – for at få hjælp.«

Julens smage og de stærke traditioner

Julen hos Vinspecialisten er ikke stedet, hvor man bryder traditionerne – i hvert fald ikke uden kamp.

»Folk skal have en god rødvin til julemaden. De skal have en god flaske portvin. Nogen skal have rom, nogen skal have julerom. Det er meget traditionspræget.«

Og når klokken slår midnat til nytår, er traditionen endnu stærkere:

»Så skal vi have champagne. Lækre hvidvine. Rødvine. De to højtider, det er traditioner. Dem skal vi ikke rykke ret meget ved, selvom jeg prøver.«

Han griner.
»Jeg siger jo, at man skal drikke champagne juleaften. Ikke alle synes, det er en god idé. De synes måske, at jeg er lidt for smart.«

Juletraditioner betyder også genkendelighed – og nogle kunder vender kun tilbage én gang om året.

»Jeg har to ældre damer, som måske kun kommer den ene gang. De skal have julevinen. Og hvis vi kan sige: ‘Jamen, det var den her, I fik sidste år’, så smiler de. Og det betyder rigtig meget.«

Årets julegavehit: Verdens bedste glas

Når snakken falder på gaveidéer, bliver Dennis ivrig.

»Hvis det er til svigerfar, så er det måske rom,« siger han.
»Men hvis jeg skal pege på noget helt oplagt, så vil jeg sige vores nye glasserie, som er verdens førende glasproducent.«

Han tager et af glassene i hånden og vejer det mellem fingrene.

»Det er et uundværligt redskab, når man drikker vin. Alt for mange drikker vin af de forkerte glas og får ikke den smag, som vi andre gør. Det er nørdet, men når folk har prøvet smagninger, hvor de ser forskellen… så er der stor forskel.«

Det er netop sådan en gave, der er både personlig, overraskende og oplagt – noget man ikke vidste, man manglede, før man prøvede det.

Et sted, der giver Middelfarts jul ekstra smag

Når man forlader butikken igen, er det svært ikke at være blevet lidt klogere – og måske lidt mere tørstig. For hos Vinspecialisten får man ikke bare en flaske med hjem. Man får en historie, en forklaring, en anbefaling. Og måske en tradition, der går videre til næste jul.

Dennis Espersen og hans butik er en vigtig del af Middelfarts decemberliv: et sted hvor der er tid, nærvær og entusiasme. Et sted, der minder os om, at nogle gaver smager bedre, når de er valgt med hjerte – og når de er købt lokalt.

Låge 2: Spirit Icons – hjerternes butik i hjertet af Middelfart
1...262728...765Side 27 af 765
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER