150 millioner kroner skal findes over de kommende år, og borgmester Peder Tind kalder det alvorligt. Men ifølge ham er spareprocessen et udtryk for rettidig omhu, en fast økonomisk politik og en nødvendig tilpasning til reformer uden fuld finansiering og faldende skatteindtægter fra Ørsted.

Over telefonen er der ingen tvivl om, at Peder Tind tager situationen alvorligt. 150 millioner kroner er ikke et beløb, man taler om med lethed, og borgmesteren lægger heller ikke afstand til tyngden i det tal, der nu præger den økonomiske debat.

»Det er alvorligt, og der er jo ikke nogen politikere, der synes, det er sjovt, at man skal sætte gang i et omstillings- og sparekatalog.« Han siger det uden omsvøb. For ham handler det ikke om politisk lyst, men om nødvendighed. Ifølge borgmesteren står kommunen i en strukturel ubalance, hvor der over tid er taget penge af kassebeholdningen, og hvor det derfor er et spørgsmål om rettidig omhu at reagere, før råderummet bliver for snævert.

»Det er at vise ansvarlighed og rettidig omhu.« Besparelserne er ikke tænkt som en pludselig nedskæring fra det ene år til det andet. Peder Tind understreger, at der er tale om en gradvis indfasning over flere år, netop for at undgå, at det rammer for hårdt fra begyndelsen.

»Det er jo ikke noget, der rammer med fuld indfasning fra år ét. Det er gradvis stigende. Og det tror jeg også er vigtigt, for at man ikke oplever, at det bliver for voldsomt fra år ét.«

Den konkrete udmøntning er endnu ikke lagt fast. Opgaven er sendt til forvaltningen efter en beslutning i et enigt økonomiudvalg, som har bedt om et oplæg til en rammebesparelse på 200 millioner kroner, som byrådet skal forholde sig til i efteråret. »Forvaltningen har fået en opgave af et enigt økonomiudvalg om at lave et udkast til en rammebesparelse på 200 millioner, som vi så i efteråret skal forholde os til.«

Det betyder, at retningen er sat, men detaljerne endnu ikke besluttet. Og mellem nu og budgetforhandlingerne kan flere forhold ændre forudsætningerne. Borgmesteren peger blandt andet på den kommende økonomiaftale mellem KL og regeringen, som fastlægger de samlede rammer for kommunernes økonomi. »Der kan jo ske meget fra nu og frem. En kommuneaftale mellem KL og regeringen afgør jo også, hvor meget økonomi kommunerne får, og hvad det er for nogle opgaver, hvor penge følger med.«

Her ligger en af de centrale forklaringer på det pres, kommunen oplever. Ifølge Peder Tind følger finansieringen ikke altid med, når staten vedtager nye reformer. »Når regeringen leverer politiske reformer, så følger der ikke penge med en til en.« Han nævner sundhedsreformen som et konkret eksempel. Her forventer Fredericia Kommune at stå med et minus på omkring fem millioner kroner i forbindelse med implementeringen. Det samme gælder en anden reform, hvor der ifølge borgmesteren heller ikke følger fuld finansiering med.

»Bare de to politiske reformer og udspil, som kommunerne skal efterleve, der følger der ikke økonomi med en til en. Og det er jo en udfordring, som vi skal stå med i kommunerne.« Når nye opgaver ikke finansieres fuldt ud, opstår der huller, som kommunen selv må lukke. Det er en del af forklaringen på, at der nu arbejdes med et sparekatalog.

Alligevel fastholder han, at det budget, byrådet vedtog i september, var ansvarligt og økonomisk holdbart, sådan som han formulerede det dengang. Han henviser til den fireårige budgetlægning, som Fredericia Kommune har arbejdet med i mange år.

»Vi lægger altid fireårige budgetter. Og vi har en økonomisk politik, der siger, at man i år fire som minimum skal have 150 millioner i kassen. Og det har vi også.« Ifølge borgmesteren er det netop overholdelsen af den økonomiske politik, der gør budgettet ansvarligt. Kommunen må ikke komme under en kassebeholdning på 150 millioner kroner i den fireårige periode, og den grænse er overholdt.

»Det er fuldstændig ansvarligt efter alle kunstens regler og den økonomiske politik, vi har lagt.« Han peger på, at det ikke er første gang, Fredericia arbejder med den model. Også tidligere budgetter har været lagt med en fireårig horisont, hvor kassebeholdningen i år fire har ligget omkring 150 millioner kroner.

Ud over selve budgetmodellen fremhæver han de interne omprioriteringer, der blev gennemført i den seneste toårige budgetperiode. Her blev der ifølge borgmesteren omfordelt 136 millioner kroner inden for den eksisterende ramme.

»Vi har inden for vores ramme sparet og flyttet 136 millioner. Det gjorde vi, fordi vi havde nogle brændende platforme, blandt andet på familieområdet, som var underfinansieret.« Pengene blev flyttet fra andre områder for at styrke familieområdet, og det kalder han et ansvarligt valg.

»Vi kunne også bare have lukket øjnene og brugt pengene på alt muligt andet. Men vi sparede for at sikre, at vi kunne tilføre penge til familieområdet. Det var ansvarligt.« Ifølge borgmesteren har indsatsen allerede haft effekt. Han peger blandt andet på, at sygefraværet på familieområdet er faldet markant.

»Der er et sygefravær i dag på halvanden procent, hvor det var over 11 tidligere.« For ham er det et tegn på, at de prioriteringer, der blev foretaget, har virket. Samtidig understreger han, at Fredericia ikke står i samme situation som nogle andre kommuner, der kan blive nødt til at genåbne deres budgetter midt i perioden.

»Jeg forventer, at budget 26 holder, som vi har aftalt. Vi har en robust kassebeholdning i dag.« Men han lægger ikke skjul på, at der på længere sigt er strukturelle udfordringer, som rækker ud over den aktuelle budgetperiode. En af de største handler om faldende skatteindtægter fra Ørsted.

»Ørsted leverer ikke de samme forventelige skatteindtægter, som de gjorde tidligere. Vi forventer, at det kommer til at koste os årligt omkring 70 millioner kroner i manglende skatteindtægter.« Det er et markant beløb i en kommunal økonomi. Når indtægterne falder, og udgifterne samtidig påvirkes af reformer uden fuld finansiering, opstår der et pres, som ikke kan ignoreres.

Da han bliver spurgt, om byrådet var bevidst om risikoen for at ende i en situation med besparelser i den størrelsesorden, svarer han, at alle havde samme information, da budgettet blev vedtaget. »Det er et budget, der er vedtaget enstemmigt af byrådet. Vi stod alle på samme grundlag.« Han peger også på det helt grundlæggende regnestykke. »Når man tager 150 millioner om året af kassen, så vil kassen jo løbe tør på et tidspunkt. Og det har ikke været nogen hemmelighed.«

For ham er der derfor ikke tale om et pludseligt skred, men om en udvikling, der har været synlig i tallene. Det ændrer ikke ved, at beslutningen om at igangsætte en spareproces er alvorlig, men i hans optik er det netop en del af det ansvar, et byråd har.

»Jeg står 100 procent på mål for, at vi har leveret et ansvarligt budget.« Samtidig understreger han, at kommunen ikke kun skal spare, men også udvikle. Der skal investeres, selv i en presset økonomi. »Vi skal også investere i vores kommune.«

Han nævner konkrete eksempler som midler til nye tiltag og forbedringer, blandt andet investeringer i faciliteter og kollektiv trafik. For ham er det en balancegang mellem at håndtere udfordringerne og samtidig sikre, at kommunen fortsat udvikler sig.

Det er i den balance, processen frem mod efteråret skal finde sin form. For borgmesteren handler det ikke om at dramatisere situationen, men om at sikre, at økonomien også om fire år lever op til den politik, byrådet selv har vedtaget. 150 millioner kroner er et alvorligt tal, men i hans optik er det først og fremmest et spørgsmål om at handle i tide og inden for de rammer, kommunen har sat for sig selv.