Storfamilier skal nu hedde bander, og politiet får domstolenes nøgler
POLITIK. Skruen skal strammes yderligere. Sådan lyder det fra justitsminister Nicolai Wammen, der mandag sendte et lovforslag i høring, som blandt andet skal sidestille kriminelle familier med bander og gøre det lettere at straffe de mange små hænder, der får de store forbrydelser til at glide. Om nogen i Justitsministeriet har talt, hvor mange gange skruen efterhånden er blevet strammet, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Ifølge ministeriet er baggrunden de nye metoder, som de seneste år har fundet vej ind i den kriminelle underverden. Det gælder ikke mindst bandernes brug af børn og unge til at begå kriminalitet på bestilling, og det gælder de unge svenskere, der lader sig hyre til at krydse Øresund for at udføre opgaver på dansk jord. Nyere tal fra NSK viser, at der fra april 2024 til udgangen af juli 2026 har været 316 sigtelser fordelt på 88 journalnumre, som politiet vurderer kan vedrøre såkaldt Violence-as-a-Service.
»Vi vil ikke tolerere, at børn og unge bliver hvervet til et liv i kriminalitet, og at boligområder præges af frygt, kontrol eller parallelle magtstrukturer«, siger Nicolai Wammen og tilføjer, at det gælder »både, når storfamilier begynder at opføre sig som bander, og når afstumpede bandekriminelle gemmer sig bag børnesoldater«.
Selve løsningen er en klassisk kombination af flere paragraffer og hårdere straffe. Gruppebegrebet i bandeparagraffen skal ændres, så en kriminel familie fremover kan rammes på samme måde som en rockerklub. Straffen for bestillingskriminalitet skærpes, og det samme gør straffen for skyderier i forening på offentligt sted. Dertil kommer en helt ny bestemmelse, der skal gøre det muligt at retsforfølge de led i kæden, som ikke selv trykker på aftrækkeren, men eksempelvis sørger for transport eller står klar med rent skiftetøj, når gerningen er udført. Chaufføren og garderobemanden skal med andre ord også regne med at høre fra retten.
Mere stilfærdigt, men ikke mindre bemærkelsesværdigt, foreslår regeringen samtidig at flytte kompetencen til at fastlægge den geografiske og tidsmæssige udstrækning af opholdsforbud fra domstolene til politiet. Opholdsforbuddene skal desuden kunne dække et større område end i dag, og straffen for at bryde et tryghedsskabende opholdsforbud skærpes. Domstolene bliver altså ikke helt overflødige, men de får lidt mindre at lave på det felt.
Som en slags bonus indeholder lovforslaget også en ændring af havneloven, der skal give hjemmel til at kræve systematisk baggrundstjek af de medarbejdere, der håndterer containergods i danske havne. Det er tænkt som et værn mod narkosmugling og betyder, at havnearbejdere i Fredericia og resten af landet fremover må vænne sig til at blive kigget efter i sømmene af deres arbejdsgiver.
Lovforslaget er nu i høring og forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Indtil da må banderne, familierne og deres hjælpere nøjes med de nuværende regler.
