Politikere står som hovedregel med opgaven at skabe, udvikle, beslutte og implementere samfundsrettede projekter. Det er kompliceret. Det er det på grund af de faktorer, der ligger i at gennemføre processen fra ide til fuldstændig implementering. Projekter skal serveres som en ”ret” eller en ”buffet”, der er spiselig af et politisk flertal. Processen mod et egentligt projekt omfatter f.eks. projektets indvirkning på miljøet, inddragelse af relevante organisationer og de borgere der påvirkes af projektet, samt økonomien.
På den politiske beslutningsrejse fra ide til implementering indgår der, som noget meget centralt den kommunale, regionale og nationale forvaltning, der ud fra egne holdninger, lovgrundlag, koordination med involverede parter og et vedtaget politiske grundlag, skal samle trådene og holde sig på en ret kurs.
Forvaltningerne kan i processen godt opfattes, som et Rockwool bjerg, der kan tage hårde stød uden synlige skader og, hvor en mulig effekt fortaber sig i de mange lag. Det betyder, at behovet for tilstedeværelse af politisk vilje er vigtigt, hvilket jeg har oplevet ved flere lejligheder. For den modne generation kan den virkelighed minde om den britiske satiriske ”Javel Hr. Minister”, hvor skuespilleren Poul Eddington i rollen som ministeren Jim Hacker blev influeret af den dygtige embedsmand Sir Humphrey (Sir Nigel Hawthorne). Der er dog langt fra animation til dagens virkelighed, hvor jeg oplever en høj faglighed og ægte vilje til at samarbejde om konstruktive løsninger.
Set i det lys stilles der fra samfundet høje krav til vores infrastruktur som i grove vendinger drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende anlæg og byggeri af alt fra sygehuse til veje, kyst-/ klimasikring og sikring af generel fremkommelighed.
Samfundets udvikling kræver enorme råstof ressourcer i form at sand sten og grus. Et behov der medfører indgreb i uerstattelig natur. I Danmark er der i dag omkring 500 grusgrave. De fylder i alt 449 kvadratkilometer, hvilket svarer til 63.000 fodboldbaner. Til sammenligning er Falster 513 kvadratkilometer. Danmarks samlede areal er 43090 kvadratkilometer hvilket betyder, at grusgravene udgør ca. fire procent af Danmarks samlede areal.
Der er i Region Syddanmark et stærkt og vedvarende fokus på indvinding af landbaserede råstoffer, hvor sagerne behandles politisk i Miljøudvalget, hvor jeg er næstformand. Der er en særdeles stor efterspørgsel på råstoffer, hvilket også understreges af at der årligt bruges 6,4 millioner tons sand, sten og grus. Danmark er næsten selvforsynende med råvarer og betonprodukter, hvilket betyder, at nettoimporten udgør mindre end ti procent.
80% af råstofferne går til udvikling af infrastruktur som veje, broer og anlæg.
Kommunerne, lodsejerne, borgerne i lokalsamfundene og indvinderne er særdeles vigtige medspillere, når regionen behandler sager om råstofindvinding. Indvindingerne strækker sig over mange år og de medfører en øget lokal belastning af tung transport, støj og støv. Derfor prioriterer vi åbenhed, høringer og debat meget højt. Her tæller det ikke stort, at hver dansker i gennemsnit ”bruger” 22 tons råstoffer om året, hvilket fortrinsvis bruges til veje og byggeri. For borgerne tæller det stort at blive lyttet til! Det er vigtigt at tilladelsen til indvinding er bredest muligt funderet. Jeg oplever en stor villighed til fra indvinderne side, til at være lydhøre over for borgernes bekymringer. Der opleves en villighed til at indskrænke det daglige tidsrum, hvor der arbejdes, til at foregå 8-16 og med forskellige tiltag der reducerer støj og støv fra indvindingen og endeligt at adgangsvejene tager mest mulig hensyn til naboerne.
Den store efterspørgsel på råstoffer betyder, at der i skrivende øjeblik er 50 ansøgninger under behandling i Region Syddanmark.
Råstofgravenes placering forudsætter naturligvis, at der er anvendelige materialer. For Regionen er det vigtige at ”netværket” af råstofgrave er ligeligt fordelt, således at transport afstandene af hensyn til miljø og klima, slid på vejene, økonomi og tid, bliver kortest mulig. Det lokal råstofmarked er baseret på transportafstande på op til 100 km.
En gang væk – altid væk. Vi kan ikke genskabe forbrugte råstoffer, så der skal tænkes cirkulært og alternativt. Der genanvendes i dag byggematerialer i et stort omfang.Således genanvendes 90% af dansk byggeaffald, primært i nedknust form til vejfyld.
Problemet er dog mængde, kvalitet, pris og transport.
Som supplement til danske råstoffer importerer Danmark en stor mængde skærver/granit stabil fra Norge. Ofte anløber der mere end et skib pr. uge (2000-5000 tons pr. gang).
Fremtiden peger på et øget pres på råstofferne i den vestlige del af Danmark og en øget transport fra Jylland til Sjælland/hovedstaden.
Samlet set er samfundets fortsatte udvikling og drift, stærkt afhængigt af udvindingen af råstoffer, der dermed er et nødvendigt ”onde” til at dække behovet for den langt ovevejende del af behovet for råstoffer, der ikke kan leveres via den cirkulære økonomi (genbrug).
Indvinding, hvad enten det foregår til vands eller til lands har vidtrækkende konsekvenser og skal derfor forgå efter grundige overvejelser og under respekt for naturen, de lokale samfund og i et konstruktivt samarbejde med indvinderne.
Karsten Byrgesen, Byrådsmedlem i Fredericia og Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark. løsgænger, medlem af Moderaterne.