En selvfed elite skal på slankekur

Af
Andreas Andreassen
-
0

At klappe sig selv og hinanden på skulderne over alt det gode er slet ikke så ringe endda. Det giver en god følelse blandt venner. Men det kan være farligt i en samfundsmæssig sammenhæng. For fællesskabet kommer med en pris.

I Fredericia har vi set, hvordan man trofast takker og hædrer dem, der forlader scenen indenfor politik. Ofte bliver det en anelse selvfedt, fordi man tager afsked med en person. Den mere reelle bedømmelse af resultaterne udebliver. Det kan også virke uforskammet og koldt, hvis man kritiserer dem, der forlader posterne. Men det må være sådan, at dem der søger magten, og dermed retten til at bestemme over andre menneskers liv og dagligdag, skal bedømmes på deres handlinger. Ikke deres ord.

Ordet demokrati er blevet misbrugt groft det seneste årti. For nogle er begyndt at definere demokratiet som værende “det samfund vi har”, eller “de institutioner vi har”. Samtidig indføres der censur, både skjult og direkte, hvor man forsøger at kontrollere den offentlige diskurs via penge, embedsapparatet og lovgivningen. Desværre er der alt for få politikere, der grundigt sætter sig ind i den totalitære dagsorden, hvorfor der er udbredt ombakning til de skjulte processer, der i den sidste ende fjerner tilliden til samfundet. Skærer man ind til benet, så handler det om, at man vil true sig til tavshed og til at have ret. At folk skal frygte for at ytre sig, fordi konsekvenserne vil påvirke deres økonomi, karriere eller frihed. Det har udfoldet sig i medierne, på universiteterne og læreanstalterne, i virksomhederne og i samfundsdebatten.

Derfor er der brug for frie medier. Men diskursen de seneste 15 år har været katastrofal for netop medierne. For det første så belønner politikerne og embedsapparatet dovenskab og slaphed, mens de straffer kritik og grundig formidling. Man har tilladt karteldannelser indenfor mediebranchen, hvor eksempelvis JFM har opkøbt en svada af nødlidende lokalaviser, som de nu styrer via mediestøtten, mens utallige journalister er blevet fyret undervejs. Hvor man før havde diversitet, er der koncentration. Og dem, der forsøger at udfordre Danmarks største mediekoncern, er oppe mod en statsstøttet elefant, der satser entydigt på at få penge ud af statskassen, hvilket er et kæmpe moralsk problem i et kapitalistisk samfund. Det giver konkurrence på ulige vilkår, når skatteborgernes penge er involveret. Fordi man i den sidste ende sidder i en situation, hvor nogle i statsapparatet (embedsfolk og politikere) afgører, hvad pengene skal gå til.

Men der er skabt et nyt håb. Det kommer fra USA, hvor samtlige techgiganter nu har kysset Donald Trumps ring, efter at han eftertrykkeligt har vundet valget til præsidentembedet i november 2024. Det markerer et kommende kursskifte for censurapparatet, der har gavnet de statslige medier gevaldigt de seneste 7-8 år. Der er blevet snydt på vægtskålen, når techgiganterne har favoriseret dem, samtidig med, at kritiske historier er blevet begravet via shadow banning. Opgøret med snyderiet vil også ramme Danmark, for danskernes foretrukne medier er Facebook, TikTok, Youtube og Instagram. Hvis udviklingen fortsætter, sådan som republikanerne har sat det op, vil det snart være slut med både censur og selvcensur. Allerede nu er de amerikanske medier som CNN, ABC og CBS i frit fald. Troværdigheden er forsvundet. Man har haft for travlt med at være bedrevidende og selvfede, mens man har glemt, at rigtig meget formidling kan klares med reportage og uden meninger. Den indgroede bias har været så udtalt, at folk er blevet aldeles trætte af det.

Vi slår væk.

Når der igen udskrives valg til Folketinget, vil de døende statsmedier atter forsøge at overbevise danskerne om, hvad danskerne finder relevant. Fordummende og intetsigende spørgsmål, der aldrig formår at komme dybere ind under de strukturelle problemer, der plager det danske samfund:

Høje skatter og afgifter, et plaget sundhedsvæsen, teknokratiske cirkelslutninger, IT-systemer med fadæser og skandaler, konsekvensfrihed for embedsfolk, dårlige vilkår for erhvervslivet og iværksættere, overforbrug på symbolpolitiske projekter, alt for meget lovgivning og alt for mange regler, manglende forståelse for almindelige menneskers vilkår – og meget, meget mere.

Det er en slet skjult arrogance, der lyser ud af pressemeddelelser fra ministerier og styrelser, der er inficeret med utallige spindoktorer og journalister, hvis fremmeste mål er at få alt til at se ud som om, det er helt fantastisk, selvom det er noget lort. Det skaber en alternativ virkelighed, hvor borgerne føler sig fremmedgjorte, fordi logikken mangler, og politikerne forventer man vil slave sit liv væk for at fremme utopiske og fantasifulde ideologier.

Dette er værd at reflektere over her i juletiden. Vi bør forny vores tilgang til lovgivning, så det ikke længere er muligt at rokere rundt på forudsætningerne hvert andet år. Ordet “pakker” burde være forbudt at anvende om love, for det er blevet synonym med lappeløsninger, der kun skal virke som om, der kommer noget fornuftigt igennem på et problem, man aldrig formår at løse. I stedet for at afholde kommunal- og regionalvalg i 2025, burde man helt afskaffe abespillet, hvor man lader som om, at der er tale om forskellige instanser. Vi har ikke brug for tre steder, hvor der skal udøves politik. Vi ville være bedre tjent med at folkevalgte politikere både sad i kommunerne og Folketinget, så der kom mere nærhed i beslutningsprocesserne. Alt dette ville naturligvis kræve en omfattende reform af det politiske apparat, men det er netop sådanne nye ideer, der burde komme op til overfladen og blive diskuteret. Det nuværende politiske system har mistet sin folkelige gennemslagskraft. Der er for meget “vi” og “dem”, selv mellem folk, der principielt tilhører de samme partier. Vi kender det hvert år, når der skal forhandles “økonomi” med kommunerne.

Nej, vi har brug for smidighed og mindre lovgivning. Vi har også brug for færre politikere og færre embedsfolk. Det er blevet for dyrt at opretholde den hær af mennesker, der har så forbløffende få resultater at vise frem. Vi er blevet hærdede af skandaler, så intet efterhånden er en skandale. Og det er netop fordi, der er skabt at dovent mediebillede, en herskende klasse og en urørlig embedselite, hvis grådighed er endeløs:

De vil have mere magt. Flere detaljer at bestemme over. Flere regulativer. Flere systemer. Mere kontrol. Og politikerne følger med, fordi de også selv føler, de er en del af embedsapparatet. Og netop derfor er mange politikere desperate for at få kontrol over den offentlige debat, hvorfor de helhjertet støtter censur, politiske regnskaber for medier, åndskorruption og kassetænkning. Både lokalt som nationalt er økonomien omkring magten, de poster politikerne får, et stort problem for reelle, demokratiske tanker og ideer.

Der er brug for en gevaldig slankekur for alle de styrelser, nævn og kontrolapparater, der er blevet dannet i dette århundrede. En del af dem er tilmed styret af de brancher, de skal kontrollere. Det er skidt for demokratiet. Det er skidt for retssikkerheden. Det er skidt for borgerne.

Så kære politikere. Brug juleferien til at tænke nye tanker. Hvem vil begynde debatten om at reformere det politiske system i Danmark og få sat den selvfede elite på en tiltrængt slankekur?

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad. 

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule. 

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin: 

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché. 

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler. 

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO. 

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg. 

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne. 

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær. 

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Johannes Lundsfryd ser tilbage på et travlt og skelsættende år i Middelfart

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredag den 20. december satte Middelfart AVISEN sig sammen med borgmester Johannes Lundsfryd Jensen til en samtale om året 2024. Samtalen kom omkring de store begivenheder, mål og udfordringer, der har præget året, både for Middelfart Kommune og for Johannes personligt. Som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg blev samtalen også en refleksion over, hvordan de store politiske og grønne ambitioner omsættes til konkret handling.

Fokus på børn og unge

For Johannes Lundsfryd har børnene i Middelfart Kommune fyldt meget i årets arbejde. Med tre nye daginstitutioner undervejs – Hyllehøj Børneunivers, Børnehuset Naturbyen og Solsikken – har 2024 været et år, hvor kommunen har investeret massivt i de yngste.

– Det er en tydelig prioritet fra vores side. Selvom man i mange andre kommuner ser et faldende børnetal, oplever vi i Middelfart en stigning. Derfor har vi ikke bare brug for flere pladser, men også for institutioner, der er tidssvarende og inspirerende for børnene, siger Johannes Lundsfryd.

Men indsatsen stopper ikke, når børnene starter i skole. Borgmesteren fremhæver, hvordan der er blevet afsat 27,5 millioner kroner over fire år til at styrke den almene folkeskole med flere pædagoger og lærere.

– Vi har længe fokuseret på de elever, der har særlige behov, men det har efterladt mindre plads til dem med almene behov. Det retter vi nu op på for at skabe en bedre balance og mere trivsel for alle, siger han.

Fritidsjob og trivsel for unge

Blandt de unge har kommunen gjort en særlig indsats for at skabe flere fritidsjob, hvilket Johannes ser som en vigtig del af deres udvikling.

– Vi har talt med mange virksomheder om at oprette fritidsjob, og det har givet pote. De unge får erfaring, fællesskab og nogle sunde forventninger til deres indsats. Det er et område, jeg virkelig er stolt af, fortæller han.

Samtidig er sårbare familier blevet hjulpet gennem et udvidet Brohus, hvor en målrettet indsats hjælper børn og unge til at bevare kontakten til både familien og lokalsamfundet.

– Det handler om at støtte uden at rive børnene væk fra deres hverdag. Det er et forsøg, der har vist meget positive resultater, siger han.

Grøn omstilling og internationalt samarbejde

Johannes Lundsfryd, som også er formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, peger på, hvordan klimafolkemødet i Middelfart har været en vigtig begivenhed for at skabe en bred samtale om klimahandling.

– Vi havde 40.000 besøgende til klimafolkemødet, og det vigtigste er samtalerne mellem mennesker. Når vi taler om klima med hinanden, bliver det mere forpligtende. Det er det, der skaber forandring, siger han.

På den nationale scene har Middelfarts borgmester også spillet en rolle i forhandlingerne om den historiske grønne treparts-aftale, som skal omdanne 10% af Danmarks areal til natur.

– Det er en kæmpe opgave, men også en kæmpe mulighed. Vi skal genoprette naturen, beskytte vores drikkevand og reducere kvælstofudledning til vores hav. Jeg er stolt af, at Middelfart er med til at gå foran, siger han.

Når Johannes ser frem mod 2025, ser han allerede mange store projekter på horisonten. Blandt andet åbningen af Danmarks første nærhospital, som skal bringe sundhedstjenester tættere på borgerne.

– Det bliver en stor gevinst, særligt for ældre og sårbare borgere. At kunne få behandling lokalt frem for at skulle rejse langt, betyder meget for livskvaliteten, forklarer han.

Derudover venter en stor opgave med at udarbejde en plan for den grønne treparts-aftale lokalt i Middelfart Kommune.

– Vi skal have borgerne med i processen. Det er en enorm forandring, og det kræver dialog og samarbejde, siger han.

Johannes slutter samtalen med at fremhæve det stærke samarbejde, der præger Middelfart.

– Vi har så mange dygtige og engagerede mennesker, både blandt frivillige og professionelle, der hver dag arbejder for at gøre Middelfart til et bedre sted at bo. Det er vi fælles om, og det er dét, der gør vores kommune stærk, siger han.

Med et blik tilbage på et begivenhedsrigt år og et fremadskuende fokus på de store projekter, sender Johannes Lundsfryd en varm hilsen til borgerne:

– Glædelig jul og godt nytår. Jeg glæder mig til at tage fat på 2025 sammen med jer alle, slutter Middelfarts borgmester.

Tre indbrud på døgnrapporten – tyv anholdt efter flugt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sydøstjyllands Politi kunne onsdag rapportere om tre indbrud i området, hvoraf et af dem endte med, at en tyv blev anholdt kort tid efter forbrydelsen.

Det første indbrud blev anmeldt klokken 11.28 fra en adresse på Bjerrevænget i Børkop. Politiet rykkede hurtigt ud, og klokken 13.38 blev en mistænkt person anholdt i Linnemannsgade i Vejle.

– Vi fik en anmeldelse om indbrud på Bjerrevænget og kunne senere på dagen anholde en person, der formodes at stå bag, fortæller vagtchef Per Jeppesen fra Sydøstjyllands Politi.

Kort efter, klokken 12.08, modtog politiet endnu en anmeldelse om er indbrud, her på Ibæk Strandvej i Vejle. Politiet arbejder stadig på at opklare sagen, men der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

Den sidste sag på døgnrapporten blev anmeldt klokken 09.54 fra Enebærparken i Kolding. Politiet har konstateret et indbrud, men der er ingen oplysninger om mistænkte eller stjålne genstande på nuværende tidspunkt.

Gardenia Blomster holder julen blomstrende med selvbetjening

Af
Andreas Andreassen
-
0

Selvom julen bringer tid til afslapning og samvær, betyder det ikke, at Gardenia Blomster i Fredericia holder helt lukket. Med deres selvbetjeningsbutik sikrer butikken, at ingen går glip af muligheden for at bringe en smuk buket eller en lækker værtindegave med til julefrokosten.

Blomster lige ved hånden – hele julen

Indehaver Lone Eriksen fortæller med stolthed om selvbetjeningsbutikken, der ligger til højre for hovedindgangen.

– Vi har åbnet en selvbetjeningsbutik med et udvalg af buketter, beplantninger og specialiteter, der er lige til at tage med på farten. Den er åben alle dage fra kl. 6 til 22 – også i weekender og på helligdage. Man behøver ikke kode eller lignende for at komme ind, bare tag i døren, forklarer hun.

Selvbetjeningsbutikken er enkel at bruge. Afregningen sker via MobilePay, hvilket gør det nemt og hurtigt for kunderne. Lone understreger, at der er noget for enhver smag og pengepung.

– Vi gør en dyd ud af at holde butikken indbydende og sørger for, at der altid er valgmuligheder tilpasset sæsonen. Vores kunder skal føle, at de får den samme gode service, selvom vi er gået på juleferie, siger hun.

En travl juletid og et fantastisk år

2024 har været et travlt år for Gardenia Blomster, og julen har været en særligt hektisk tid.

– Vi har virkelig givet den gas i juletiden og skabt mange flotte buketter med omhu og kærlighed til håndværket, fortæller Lone Eriksen. – Nu holder vi en lille juleferie, men selvbetjeningen sørger for, at vores kunder stadig kan få buketten eller gavekurven til julefrokosterne.

Hun tilføjer, at teamet ser frem til at vende stærkt tilbage og gøre klar til nytårsaften med tips og blomster, der kan gøre nytårsbordet til noget særligt.

Julens varme hilsen

Med ønske om en glædelig jul sender Gardenia Blomster deres hilsen til kunderne:

– Vi ser tilbage på et fantastisk 2024 og ser frem til mange flere smukke øjeblikke i 2025. Fra os til alle jer – en rigtig glædelig jul!

Selvbetjeningsbutikken står klar til at hjælpe kunderne gennem julen, så ingen behøver gå tomhændet til julefrokoster eller hyggelige besøg.

Flere sager om fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet juleaften

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Juleaften blev Sydøstjyllands Politi alarmeret om flere episoder med ulovligt fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet. Hændelserne spænder fra sprængte postkasser til skader på bygninger og biler.

Raketter mod vindue i Vejle

Klokken 19.29 juleaften modtog politiet en anmeldelse om fyrværkerihærværk på Løget Høj i Vejle. Her oplyste en borger, at to raketter havde ramt hendes vindue og forårsaget skader.

Kort efter, klokken 21.18, blev en postkasse sprængt i luften på Nørrebjerget i Vejle. Politiet arbejder på at finde frem til de personer, der stod bag hændelsen, som beskrives som et tydeligt eksempel på fyrværkerihærværk.

Hærværk med kanonslag i Kolding

I Kolding blev politiet tilkaldt flere gange. Klokken 22.24 blev et kanonslag affyret blandt andet affyret, hvilket ifølge anmeldelsen var så kraftigt, at hjulkapslerne på en bil blev revet af. Senere, på Østergade, blev et dobbeltlagsvindue knust – formentlig også på grund af et kanonslag.

– Vi er selvfølgelig ude at kigge efter med patruljer, men det kan være svært at finde frem til gerningsmændene, fortæller vagtchef Per Jeppesen.

En udbredt udfordring i julen

Politiet erkender, at fyrværkerihærværk er et tilbagevendende problem op mod nytår, men opfordrer til, at man følger reglerne og viser hensyn.

– Vi er plaget af en del sager om ulovligt fyrværkeri, og det er noget, vi må håndtere gennem hele juleperioden. Folk skal også kunne sove ordentligt her i julen, understreger vagtchefen.

Den nye fyrværkerilov skærper reglerne

Fra fyrværkerisæsonen 2024/2025 er reglerne for affyring af fyrværkeri blevet strammet. Det er nu kun tilladt at affyre fyrværkeri den 31. december og 1. januar. Overtrædelser kan medføre en bøde på 2.500 kroner, som er en forhøjelse fra tidligere år.

Politiet opfordrer alle til at respektere reglerne og kontakte dem på telefon 114, hvis man observerer ulovligt fyrværkeri eller hærværk.

To spøgelsesbilister juleaften

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Juleaften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til to episoder med spøgelsesbilister, der begge kørte i den forkerte retning på motorvejene i området. Hændelserne fandt sted med flere timers mellemrum på Østjyske Motorvej ved Vejle og Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Spøgelsesbilist på Vejlefjordbroen

Den første hændelse blev anmeldt klokken 20.45 på Østjyske Motorvej (E45) ved Vejle. En ældre borger blev observeret køre sydpå i det nordgående spor på Vejlefjordbroen. Ifølge politiet formåede bilisten selv at vende bilen og fortsætte i den korrekte retning.

– Vi havde en spøgelsesbilist, der heldigvis selv fik vendt bilen på broen og kørte videre i den rigtige retning. Det så ud til at være en ældre borger, fortæller vagtchef Per Jeppesen.

Politiet arbejder på at fastlægge præcise omstændigheder, men der meldes ikke om skader eller sammenstød i forbindelse med episoden.

Advarsel om spøgelsesbilist ved Kolding

Den anden episode fandt sted tidligere juleaften klokken 08.44 på Sønderjyske Motorvej (E45) ved afkørsel 62, Kolding Øst. Her blev en spøgelsesbilist observeret køre nordpå i det sydgående spor.

Denne hændelse udløste en akut advarsel fra både politiet og Vejdirektoratet til bilister i området. Bilister på strækningen mellem afkørsel 62, Kolding Øst, og Middelfart blev opfordret til at udvise stor forsigtighed og holde sig i højre vejbane. Advarslen blev ophævet klokken 09.34, efter situationen var under kontrol.

De to episoder nævnes begge på døgnrapporten, men politiet har ikke udtalt sig om en mulig sammenhæng mellem dem. 

Advarer mod spøgelsesbilist

Af
Andreas Andreassen
-
0

09.34. Politiet ophæver advarsel.

Vejdirektoratet og politiet udsender en akut advarsel til bilister på E20-motorvejen. En spøgelsesbilist er observeret mellem afkørsel 62 Kolding Ø og Middelfart i retning mod Odense.

Bilister i området opfordres til at udvise ekstrem forsigtighed og være opmærksomme på modkørende trafik. Hvis det er muligt, anbefales det at sænke farten og holde sig i højre vejbane.

Tobias gik fra aktivering til fast hverdag hos Flensted Hanging Art

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det begyndte som en aktivering. En indsat indsats hos Middelfart Kommune for at få Tobias, en 18-årig ung mand fra Gelsted, ud af stuen og ind i arbejdslivet. Resultatet er i dag en fuldtidsansættelse hos kunstvirksomheden Flensted Hanging Art, der producerer uroer i alverdens former og farver. 

Tobias selv siger det meget enkelt:

– Jeg er meget glad for mit job her, det er fantastisk. Særligt er jeg glad for de mennesker og det samarbejde, der er her.

Historien er samtidig et eksempel på, hvordan kommunale initiativer og lokale virksomheder kan åbne døre for unge på kanten af arbejdsmarkedet. For direktør Jesper Hammer var der én episode, der især gjorde indtryk. Kommunen foreslog Tobias at starte med to timers arbejde, men Tobias svarede straks: “Hvis jeg skal køre herud, kan jeg lige så godt tage fire timer.” Allerede dér så Jesper en stjerne i Tobias – en dedikation og et drive, som han sidenhen har haft fornøjelsen af at følge og se, udvikle sig.

– Jeg tror, det handler om at skabe et rum, hvor folk kan udvikle sig. Da Tobias startede, var han meget generet. Nu ser vi en ung mand, der deltager aktivt, har holdninger og også bidrager med kække bemærkninger ved frokostbordet. Det er en udvikling, der gør mig meget glad, siger Jesper Hammer indledende, da vi spørger, hvordan det er gået efter, at de ansatte Tobias hos dem fuld tid.

Medarbejdere i alle aldre skaber Flensteds uroer

Flensted Hanging Art, tidligere kendt som Flensted Mobiler, har en lang historie bag sig. Grundlagt i 1953 som en familievirksomhed, gik det i 2023 videre til tredje generation. Jesper Hammer blev ansat som direktør for at bringe nye kommercielle perspektiver ind, og under hans ledelse blev virksomheden omdøbt for bedre at kommunikere sit brand i en digital tidsalder.

– Navnet ‘mobile’ var ikke hensigtsmæssigt. Mange tænkte på telefoner eller biler, ikke kunst, der hænger fra loftet og bevæger sig. Vi ville fokusere på det æstetiske og det kunstneriske, der definerer vores produkter, forklarer Jesper Hammer om det nye Flensted Hanging Art.

Flensted Hanging Art holder til i en charmerende, gammel skole i Brenderup, hvor både produktionen og showroomet er samlet.

Det nye fokus handler dog ikke kun om produkterne. Flensted Hanging Art prioriterer rummelighed og diversitet, hvad enten det er unge som Tobias eller pensionister, der samler uroerne. Den ældste medarbejder er 90 år, og Jesper Hammer understreger, at det er opgaverne og mennesket bag, der tæller – ikke alder eller baggrund:

– Det handler om at give plads. Hvis en medarbejder har brug for at sidde med airpods og høre podcast for at trives, så lad dem gøre det. 

Tobias fremhæver også arbejdsmiljøet som positivt og håber selv, at flere vil lade sig inspirere af det.

– Jeg tror, det ville være rigtig godt, hvis flere virksomheder gjorde som her og tilpassede sig dem, de ansætter, og deres behov. Mange steder kan det være lidt strengt, især når man stadig er ved at lære tingene. Men her føles det godt, mens man er her, og det gør en stor forskel.

En indsats, der tog fart for Tobias

For Tobias begyndte rejsen med en aktivering gennem Middelfart Kommune. Efter nogle måneder hjemme uden udsigter til mere skole, og hvor det måske blev nok at sidde derhjemme, tog Tobias en snak med sin uddannelsesvejleder, og her blev han matchet med Flensted Hanging Art. Det skulle egentlig være et fritidsjob, men tingene tog hurtigt fart.

– Jeg kom direkte fra skolen, men det gad jeg ikke rigtig længere. Efter et par måneder derhjemme, hvor jeg ikke kunne fortsætte sådan, tog jeg en snak med uddannelsesvejlederen, og sammen fandt vi det her sted. Det var meningen, at det bare skulle være et fritidsjob for at få mig i gang, fortæller Tobias og uddyber: 

– Men jeg fandt ud af, at det faktisk var rimelig fedt at komme ud og lave ting. Det lyder måske fedt bare at sidde derhjemme og lave ingenting, men det er det ikke, når man har gjort det længe. Så har jeg været på fuld tid rimelig hurtigt lige siden.

Tobias’ arbejde indebærer blandt andet at bore huller i materialerne og bøje pinde til de uroer, der hænger fra loftet. Han har udviklet sig både fagligt og personligt, ikke mindst i forhold til at samarbejde:

– Jeg er klart blevet bedre til at samarbejde. Og så kan jeg bare godt lide at lege med værktøj, det tror jeg hjælper en hel del.

Man kan bore rigtig mange små huller i trækugler på en dag, fortæller de to.

Direktør Jesper Hammer fremhæver Tobias som en medarbejder med et naturligt talent:

– Vi kunne hurtigt se, at Tobias har hænderne godt skruet på. Han sagde flere gange: ‘Vis mig det én gang, så sidder det.’ Om det var at bore eller samle, så greb han opgaverne an med gåpåmod. 

“Hvad skal der til for, at du trives?”

For Jesper Hammer er Tobias’ historie et eksempel på, hvordan virksomheder kan tage socialt ansvar uden at gå på kompromis med deres kerneforretning. Og så handler det for ham om at skabe et arbejdsmiljø, hvor forskellige mennesker kan trives og bidrage:

– Jeg tror, man skal fokusere mere på den ansattes behov end på lederens eller direktørens behov for politikker og regler – bare fordi man kan. For mig er god ledelse at tage en forventningsafstemning og spørge: Hvad er vigtigt for dig, for at du kan trives? Det er noget, vi har gjort her, men det føles jo egentlig også bare enormt naturligt her, forklarer han.

Værkstedet rummer et væld af fine uroer.

For Tobias selv har forvandlingen fra aktivering til fuldtidsansættelse betydet en fast hverdag og en klar følelse af formål:

– Det er meget bedre. Jeg føler, jeg har det godt med en fast hverdag at vågne op til. Du har altid noget, og du ved, hvad du skal lave, bemærker han. 

Afslutningsvis spurgte vi Tobias om han ville dele et godt råd eller en opfordring til andre unge, der, ligesom han selv, har oplevet at sidde fast i en hverdag uden retning.

– Hvis man sidder derhjemme og tænker, at man skal i gang med et eller andet, ja, så synes jeg bare, at man skal gøre det. Det er da rimelig fedt for mig i hvert fald. 

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

1...864865866...995Side 865 af 995