Chokoladeafgiften ser ud til at falde efter 102 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Efter mere end et århundrede med en afgift, som i branchen længe er blevet kaldt Danmarks mest gakkede, ser chokoladeafgiften nu ud til at forsvinde. Regeringen har i sit finanslovsudspil lagt op til at afskaffe afgiften, der i årtier har været en administrativ byrde for bagerier og konditorier i hele landet.

Hos BKD, Bager- og Konditormestre i Danmark, vækker udspillet både glæde og lettelse.

»Det her er en sten, som vi i bagerbranchen har haft i skoen i mere end 100 år. Det er næsten svært at forstå, at den nu ser ud til at forsvinde. Det er ikke sket af sig selv. I branchen har vi kæmpet for det i mange år, men først da økonomiminister Stephanie Lose satte sig for at forstå, hvad der egentlig foregik, er der sket noget. Det vil jeg gerne på vegne af alle danske bagerier og konditorier udtrykke både stor respekt og dyb taknemmelighed for« siger formand John Jønsson.

Også BKD’s administrerende direktør Henrik Mühlendorph understreger betydningen af afgiftens mulige endeligt.

»Det er svært at overvurdere den branchemæssige betydning af, at chokoladeafgiften forsvinder. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler måske endnu mere om alt det uforståelige afgiftsbøvl, tidskrævende besvær og ressourcedrænende byrder, der nu forsvinder. Glæden over at kunne fokusere mere af sin tid på at producere skønne produkter fremfor at prøve at forstå en uforståelig 102-årig afgiftskonstruktion vil være betragtelig« siger han.

Hos Byens Brød, der blandt andet driver bagerforretninger i Fredericia, Børkop og Vejen, ser bagermester og indehaver Lars Hesselvig regeringens udspil som et vigtigt skridt.

»Det er meget positivt, at man nu endelig vil fjerne chokoladeafgiften. Den har været bøvlet og tidskrævende for hele branchen, og det er klogt at rydde op i regler, som i virkeligheden ikke gavner nogen. Mindre bureaukrati betyder, at vi kan bruge kræfterne på at udvikle os, skabe nye produkter og give kunderne endnu bedre oplevelser. Jeg håber, at politikerne fremover vil fortsætte med at lytte til branchen, når vi peger på muligheder for at skabe bedre rammer for erhvervslivet« siger Lars Hesselvig.

Chokoladeafgiften blev indført for mere end 100 år siden, men har i stigende grad udviklet sig til et komplekst og administrativt tungt system, som både brancheorganisationer og erhvervsliv i årevis har kritiseret. Først med økonomiminister Stephanie Loses fokus på sagen er der for alvor sket fremskridt, lyder det fra BKD.

For de lokale bagerier betyder udsigten til afgiftens afskaffelse, at tiden kan bruges på at udvikle nye produkter og servicere kunder frem for at kæmpe med regler og bureaukrati. Og måske kan det også give grobund for flere iværksættere og nye bagerbutikker rundt om i landet.

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en anelse under de oprindelige forventninger, betegner sparekassen resultatet som tilfredsstillende.

Administrerende direktør Vagn Hansen fremhæver især kundetilgangen som et stærkt signal.

»Sparekassen har nu mere end 387.000 kunder, hvoraf næsten hver tredje tillige er garant i sparekassen. Det er vi i al beskedenhed stolte af, og vi tager det som udtryk for tillid til sparekassen, at så mange af vores kunder har valgt at bakke op om sparekassen ved at være garant« siger han.

I alt voksede sparekassens samlede forretningsomfang med 13,6 milliarder kroner i første halvår, svarende til en vækst på 4,5 procent. Samtidig er der netto kommet cirka 5.700 nye kunder til.

Pres fra renter og stigende omkostninger
Som andre danske pengeinstitutter har Sparekassen Danmark mærket konsekvenserne af Nationalbankens rentenedsættelser i 2024 og 2025. Både udlåns- og indlånsrenter er sat ned, og kombineret med lavere renteindtægter på overskudslikviditeten har det reduceret nettorenteindtægterne i forhold til sidste år.

Omkostningerne er samtidig steget til 1.103 millioner kroner mod 1.042 millioner kroner i samme periode sidste år. Stigningen hænger blandt andet sammen med flere medarbejdere, strategiske initiativer og generelt stigende udgifter.

Nedskrivninger og usikkerhed
Nedskrivningerne på udlån er i første halvår opgjort til 322 millioner kroner. Sparekassen har blandt andet øget de ledelsesmæssige skøn med 250 millioner kroner som følge af usikkerheden omkring øgede toldsatser på varer til USA og den geopolitiske uro.

Endnu en sammenlægning
Sparekassen Danmark har de seneste år markeret sig som et pengeinstitut i vækst, og 2. april blev sammenlægningen med Sparekassen Djursland en realitet. Det var den 17. i rækken af sammenlægninger med Sparekassen Danmark som det fortsættende institut.

Med fusionen er sparekassen nu også repræsenteret på Djursland og i Langå. Samtidig blev der etableret to nye almennyttige fonde, Sparekassen Danmark Fonden Djursland og Sparekassen Danmark Fonden Langå-Randers, der sammen med de øvrige 13 fonde i år kan bidrage med 130 millioner kroner til lokale formål.

Stærk kapitalposition
Egenkapitalen er steget med 1,6 milliarder kroner det seneste år og udgør nu 15,5 milliarder kroner. NEP-procenten er pr. 30. juni 2025 beregnet til 28,7 procent mod et krav på 19,5. Det giver en overdækning på 9,2 procentpoint svarende til 5 milliarder kroner.

Betydelig samfundsbidrag
Sparekassen Danmark har i første halvår betalt 228 millioner kroner i selskabsskat og 80 millioner kroner i lønsumsafgift.

»Sparekassen bidrager således efter første halvår 2025 med selskabsskat og lønsumsafgift for i alt 308 millioner kroner til samfundet. Dertil kommer et betydeligt beløb i moms og energiafgifter, som ikke er fradragsberettiget« siger Vagn Hansen.

Skifte i direktionen
Halvårsregnskabet markerer samtidig et skifte i toppen. Efter mere end 27 år i sparekassen har Vagn Hansen meddelt, at han fratræder som administrerende direktør ved udgangen af august. Fremover bliver det Lars Thomsen og Kim Mouritsen, der i fællesskab overtager posten som administrerende direktører.

Med i kølvandet på fusionen med Sparekassen Djursland indtrådte Pernille Amstrup-Bønløkke i bestyrelsen som næstformand, mens tidligere direktør Peter Lading Sørensen blev en del af direktionen.

Fastholder forventninger
På trods af renteudvikling og stigende omkostninger fastholder ledelsen forventningerne til hele 2025. Resultatet før skat ventes at lande i niveauet 1,6 til 2 milliarder kroner og efter skat i niveauet 1,3 til 1,6 milliarder kroner.

Fredericia Musicalteater nomineret til Årets Musicalteater

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Fredericia Musicalteater kan endnu en gang bryste sig af national anerkendelse. Teateret er nomineret i kategorien Årets Musicalteater til Børn i Byen Prisen 2025, og ifølge teaterdirektør Thomas Bay er det en nominering, der vækker både glæde og stolthed.

»Jeg blev virkelig glad, da jeg hørte det. Jeg tror, det er tredje år i træk, at vi er nomineret. Det fortæller mig, at vi gør noget rigtigt, og at nogen lægger mærke til det, vi laver« siger han.

For Fredericia Musicalteater er det ikke blot en fjer i hatten, men et klart tegn på, at visionen om at skabe musicals, der taler til hele familien, har relevans. Bay understreger, at arbejdet med at favne bredt er en del af teatrets DNA.

»Vi spiller en scenekunstform, der appellerer meget bredt. Det kan ramme både de yngste og de ældste. Vi ønsker med vores repertoire at spænde vidt og give farverne hele spektret. Samtidig har vi en børnesatsning, som spiller i foråret. Næste gang er det De Tre Små Grise, hvor vi specifikt prøver at ramme børnene. Men det er ikke kun børnene, der kommer. Det er også forældre og bedsteforældre, og det er blevet virkelig populært« fortæller han.

At netop Fredericia er hjemsted for denne satsning, er ikke tilfældigt. Byen er blevet synonym med musicalgenren, og det forpligter, forklarer Bay.

»Vi spiller musicals af høj kvalitet, og vi gør os meget umage. Vi tilbyder noget, som ikke kan opleves andre steder. Vi sætter titler op, som andre teatre ikke laver, og vi udvikler på det. Det kan være originale titler eller genfortolkninger af kendte forestillinger, men altid med en ny og spændende tilgang. Den kombination er unik« siger han.

Når Bay bliver spurgt, hvilke forestillinger der har banet vejen for årets nominering, er svaret klart.

»Jeg tror, at nomineringen i høj grad er båret af forestillinger som Wicked og Tre Bukke Bruse. De havde begge tårnhøj kvalitet og ramte forskellige målgrupper. Det er eksempler på, hvordan vi arbejder med at løfte niveauet i flere retninger på samme tid« forklarer han.

For ham er publikums stemme afgørende. Ikke blot i afstemningen til priser, men som en del af selve teatrets virke.

»Det betyder alt. Vi spiller for publikum. Vi kan sige, at vi tjener kunsten, men vi tjener også publikum. Når der kommer opbakning, og når vi bliver nomineret til priser som denne, så er det et skulderklap. Det er en bekræftelse på, at det vi laver, har relevans« siger Bay og tilføjer, at dialogen med publikum altid er en prioritet.

»Vi forsøger på hver forestilling at gå i dialog med publikum. Vi stiller spørgsmål, lytter og justerer, så vi hele tiden kan blive bedre til at levere noget, der appellerer til mange. Det er en vigtig del af arbejdet« understreger han.

Skulle Fredericia Musicalteater ende med at løbe med prisen, er der ingen tvivl om, hvordan dagen vil se ud på kontoret.

»Så skal vi have kage og fejre det. Og vi vil råbe højt og sige, hvor fantastisk det er for Fredericia. For det er det virkelig« siger han med et smil.

Ambitionerne stopper dog ikke ved en pris. For Bay handler det om at fastholde og udvikle Fredericias position som Danmarks musicalcentrum.

»Vi skal være et hub for musicals. Hjertet af dansk musical ligger i Fredericia, og det tager vi seriøst. Vi arbejder målrettet for at styrke vores position, og det lykkes sådan set meget godt. Hver gang vi har en forestilling, skaber vi værdi. Det gavner ikke kun os, men også byen, kunsten, branchen og først og fremmest publikum« siger han.

Nomineret eller ej, Thomas Bay og hans team står fast på deres mission. At gøre musicals tilgængelige for alle – og at blive ved med at udvikle genren i hjertet af Fredericia.

Du kan stemme her.

Leder: Magtens paradoks

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det er et tilbagevendende mønster, at magten i højere grad har levet af problemer end af løsninger. Som Erik Schwensen så præcist formulerer det, har vi skabt en ledelseskultur, hvor selve krisen er blevet råstoffet for magt, mens reelle løsninger gør magthavere overflødige.

Det er et paradoks, vi kan genkende fra mange epoker. Den romerske republik blev holdt sammen gennem forestillingen om ydre trusler, indtil den blev opløst indefra. I nyere tid trækker Schwensen selv en parallel til Storbritannien: »Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf.« Historien minder os dermed om, at de ledere, der vokser i krisens skygge, ikke altid er de samme, som kan skabe fred, retning og varig udvikling.

Vi lever i en tid, hvor krisen er blevet en permanent tilstand. Finanskrisen blev afløst af oliekrisen, som blev overskygget af coronakrisen, som igen blev fulgt af krigen i Ukraine og konflikterne i Mellemøsten. Medierne står klar med breaking news, læserne klikker, og politikere og magteliter finder legitimitet i at holde os fast i problemet. En ny krise tager opmærksomheden, før den forrige er løst.

Filosofisk set minder denne tilstand om Søren Kierkegaards fortvivlelse, hvor mennesket fastlåses i en eksistens, det ikke kan frigøre sig fra, eller Michel Foucaults beskrivelser af institutioner, der reproducerer magt gennem narrativer og disciplin. I dag ser vi en kombination: En ledelseskultur, hvor krisen er blevet til en eksistensform, og hvor magtens opretholdelse trumfer samfundets udvikling.

Men ledelse må ikke reduceres til evig krisestyring. Sand ledelse er kunsten at skabe fremtid. At pege på retning, sætte mål og mobilisere fællesskaber. Schwensen opstiller fire spørgsmål, der kunne tjene som et kompas for enhver leder: Hvad vil vi fastholde i vores samfund? Hvor vil vi bevæge os hen? Hvordan når vi målet? Og hvordan ved vi, at vi er i mål? Det er en model, der forpligter ledere til at tænke i løsninger frem for problemer, i visioner frem for frygt.

Med kommunal- og regionsvalget til november står vi foran en afgørende mulighed. Her vil vi igen høre mange ord om udfordringer, mangler og kriser. Men det egentlige spørgsmål, vi bør stille kandidaterne, er: Hvilket samfund ønsker I at lede os hen imod? For uden vision bliver magt blot en forvaltning af problemer, ikke en åbning til fremtiden.

Historien viser, at samfund, der evner at formulere en fremtid, kan overvinde selv de største prøvelser. Ikke fordi kriserne forsvinder, men fordi de ikke får lov til at definere alt. At lede handler ikke om at overleve krisen, men om at skabe den fred, der følger efter.

Det er på tide, at vi som borgere kræver mere. At vi kræver ledere, der ikke lever af krisen, men som kan lede os ud af den. Ledere, der tør pege på det ønskede samfund – og bygge det.

Læs også

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Debatmøde satte fokus på Grønland og Rigsfællesskabet i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Mandag aften den 18. august samlede Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet i Fredericia over 40 borgere til debat om Grønland og Rigsfællesskabet på Kulturkasernen.

Arrangementet strakte sig over tre timer og begyndte med fællesspisning, hvor der blev serveret sandwich, vand, kaffe og kage, inden debatten for alvor gik i gang. Stemningen var engageret, og publikum fik god tid til både spørgsmål og diskussion.

Efter en fællessang fra arbejdersangbogen tog tidligere folketingsmedlem Julie Rademacher ordet. Hun gav et oplæg, der satte både historiske og nutidige perspektiver på forholdet mellem Grønland og Danmark.

Derefter fulgte en paneldebat, hvor historiestuderende og Enhedslisten-medlem Niklas Zenius Jespersen deltog sammen med byrådskandidaterne Ole Olsen fra SF og Allan Pertti Frandsen fra Socialdemokratiet. Debatten blev styret af Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericia, Maria Radoor.

De tre partier bag arrangementet vurderer, at mødet var et vigtigt bidrag til en åben samtale om fremtiden for Grønland og Rigsfællesskabet.

Fredericia sikrer Oldenborggade mod fremtidens skybrud

Af
Redaktionen
-
0

KLIMA. Fredericia Kommune går nu i gang med et større klimatilpasningsprojekt, der skal beskytte Oldenborggade og området omkring Gothersgade mod oversvømmelser, når himlen for alvor åbner sig.

Målet er at sikre gaden mod skybrud, der statistisk set kun rammer hvert 50. år. I dag er det eksisterende system kun dimensioneret til hændelser, der kommer cirka hvert 5. år. Dermed bliver området markant bedre rustet til de voldsomme regnmængder, som klimaforandringerne medfører.

»Med projektet reducerer vi markant risikoen for, at kældre og tekniske installationer bliver oversvømmet, og samtidig mindsker vi risikoen for, at biler og øvrig trafik kommer i problemer. Det handler både om tryghed for beboerne, bedre vilkår for butikkerne og sikkerhed i trafikken. Derfor er vi glade for, at udvalget har valgt den her løsning« siger Tommy Rachlitz Nielsen, formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

Midlertidige gener under arbejdet

Projektet kræver, at Oldenborggade og krydset ved Gothersgade lukkes i en periode på tre til fire måneder. I den tid henvises bilister til en omkørsel via Norgesgade, Sjællandsgade og Købmagergade.

Kommunen understreger, at der kan forekomme både støj, støv og rystelser i mindre grad, men at arbejdet vil foregå inden for normal arbejdstid. De nærmeste beboere og erhvervsdrivende får besked, inden arbejdet går i gang, og der vil så vidt muligt blive taget hensyn til særlige ønsker som adgangsforhold.

En investering i fremtiden

Første etape af klimatilpasningsprojektet koster cirka seks millioner kroner og finansieres af en særlig kommunal pulje. Ifølge kommunens beregninger vil investeringen betale sig selv hjem over tid. Skader på bygninger alene forventes reduceret med mere end syv millioner kroner over de næste 100 år. Hertil kommer sparede udgifter til biler, transporttid og andre samfundsmæssige tab.

Sådan virker løsningen

Det nuværende afvandingssystem forbliver, som det er. Når regnen overstiger kapaciteten, vil vandet i stedet ledes ned i et nyt skybrudssystem. De særlige skybrudsristes placering gør, at de kun aktiveres ved kraftig regn. Dermed undgår man samtidig, at forurenet vand løber direkte ud i Lillebælt.

Projektet er første skridt i en større klimatilpasningsplan for Fredericia midtby. Hvis vejret fremover bliver endnu mere ekstremt, kan løsningen udbygges med flere lokale tiltag i både Oldenborggade, Købmagergade og resten af midtbyen.

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

Pas på vores landsbyer – højspændingsprojekt må ikke spænde ben for udviklingen

Af
Jakob Ville
-
0

I disse måneder er Energinet i gang med at planlægge udskiftningen af højspændingsmaster mellem Aarhus og Aabenraa. Det er et projekt af enorm betydning – også for os i Kolding Kommune. For linjen kan få stor indflydelse på hverdagen i vores landsbyer, blandt andet i Almind, Vester Nebel, og Viuf mm.

Jeg vil gerne sige det helt klart: Vi skal passe på, at projektet ikke spænder ben for lokal udvikling og til gene for borgerne i vores landsbyer. Vi har brug for, at vores landsbyer fortsat kan udvikle sig, tiltrække børnefamilier og skabe gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor er det afgørende, at linjeføringen bliver lagt så langt uden om landsbyerne som muligt – og som minimum gravet ned på hele strækningen.

Hvis vi accepterer, at højspændingsmasterne føres tæt forbi, vil det ikke alene påvirke naturen og udsigten, men også mulighederne for at skabe den vækst og udvikling, som vi har brug for lokalt.

Jeg vil derfor opfordre alle til at engagere sig og møde op til borgermødet den 27. august. Her kan vi som borgere gøre vores stemme hørt og stå sammen om at kræve løsninger, der tager hensyn til mennesker, miljø og udvikling.

Det her handler ikke kun om teknik og energi – det handler om vores hjem, vores landsbyer og vores fælles fremtid.

Jakob Ville

Borgmesterkandidat Venstre

En skole der har sat kursen i 50 år – og stadig kigger fremad

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Når rektor Jens Færgemand Mikkelsen sætter sig for at samle sine tanker om Fredericia Maskinmesterskoles 50-års jubilæum, er det ikke kun de runde tal, der fylder. Det er også historien, anekdoterne og den særlige følelse af, at man stopper op og kigger tilbage, før man igen sætter tempoet op og bevæger sig videre.

»Man kan jo sige, at når man fejrer 50 års jubilæum i Fredericia, så stopper man lige op og gør status. Skolen har jo været her i over 100 år, men den startede i Horsens, og så flyttede den til Fredericia i 1975. På fredag kommer en af dem, der var med på det første hold, Jens Peter Peters, som siden har været direktør på ADP i mange år. Han kan fortælle nogle sjove ting og anekdoter, og så kan jeg fortælle, hvor vi er nu. Det er helt vildt, hvor meget sådan en institution udvikler sig. Så når du spørger til, hvad jeg får ud af jubilæet, så er det det her med, at man tænker, hold da kæft, det er en institution i rivende udvikling,« siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Smil på læben og stolthed i stemmen

Fredagens jubilæum er tænkt som en dag, der både kigger tilbage og fremad.

»Jeg håber, det bliver med et smil på læben over at høre, hvordan det var dengang. Og så håber jeg også, at gæsterne tænker og bliver stolte over det, vi kan fortælle, vi laver i dag. Jeg tror, at nogle af de ting, vi gør nu, vil overraske lidt. Og så håber jeg, at gæsterne bliver stolte på vores vegne og på byens vegne over at have sådan en institution i Fredericia.«

Personligt ser han frem til et særligt punkt i programmet. »Man er jo altid spændt, og man håber, at det, man selv skal sige, rammer rigtigt. Jeg glæder mig nok allermest, når vi når frem til musikken efter frokost. Det har været en tradition førhen, og i år spiller bandet Midt om natten. En af musikerne, Carsten Ulriksen, er selv uddannet maskinmester her i 1997. Han spillede faktisk på skolen, inden de blev kendte. Så der er en særlig tilknytning, og det glæder jeg mig til.«

Milepæle gennem fem årtier

Når Jens Færgemand Mikkelsen taler om skolens rejse, trækker han på både egne erfaringer og institutionens udvikling. Han blev selv uddannet maskinmester i Fredericia i 1995, dengang med omkring 100 studerende på årgangen.

»Det lå stabilt i mange år. Så skete der noget i 2004, hvor uddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor. Jeg kom selv tilbage som underviser i 2007, og kort efter ramte krisen. Vi gik fra 100 studerende til over 300. I 2014 fik vi lov at åbne i Esbjerg, og det var en milepæl. Samme år blev vi institutionsakkrediteret. Alle havde sagt, at det kunne ikke lade sig gøre for en lille institution at blive godkendt. Jeg var selv ansvarlig, og jeg husker tydeligt, at jeg sad i en skihytte i Norge, da mailen kom. Jeg brød ud i jubel. Det var en kæmpe ting.«

Han mindes også sin egen eksamen som noget helt særligt. »Den dag, man står med sit bevis i hånden, glemmer man aldrig.«

En lille skole med stor betydning

Selvom Fredericia Maskinmesterskole er blandt landets mindre videregående uddannelsesinstitutioner, er betydningen stor – både for erhvervslivet og uddannelsessystemet.

»Vi matcher de største på det maritime område, når det gælder efteruddannelse og forskning. Vi har fundet ud af, at vi har en unik styrke i vores tætte kontakt til virksomhederne. Vi sender praktikanter ud i lokalområdet, vi har aftagere i uddannelsesudvalg, og vi kender erhvervet tæt. Når vi deltager i forskningsprojekter, er vi attraktive, fordi vi har adgang til virksomhederne. Det kan universiteterne have svært ved. Der har vi en fordel.«

Nærhed og støtte

Noget af det, der gør skolen særlig attraktiv for de unge, er nærheden og opmærksomheden på den enkelte.

»Vi er en lille institution, og det gør en forskel. Lige nu får omkring 90 af vores studerende særlig pædagogisk støtte. Det er mere end 20 procent af de studerende. Det kan være ordblindhed, en diagnose eller fysiske udfordringer. Vi kan ikke hjælpe alle igennem, men vi kan fjerne nogle af de forhindringer, der står i vejen. Det tror jeg ikke, de store universiteter og professionshøjskoler har samme mulighed for. Hos os kan vi være tættere på den enkelte.«

Et forhold til byen

Placeringen i Fredericia har også haft betydning, selv om rektoren ikke mener, at adressen i sig selv er afgørende.

»Jeg tror ikke, det betyder så meget, om vi ligger ude ved motorvejen eller midt i byen. Men vi har en opgave i at åbne os mere for lokalsamfundet. Mange ved ikke helt, hvad der foregår på skolen, og det skal vi blive bedre til at fortælle. Vi inviterer blandt andet byrådet til jubilæet for at vise, hvad vi kan.«

Drømmen om de næste 50 år

Når snakken falder på fremtiden, er det med et blik, der rækker længere end til næste studiestart.

»Jeg håber, at vi kan skabe endnu større åbenhed om det, vi laver, og styrke brandet omkring maskinmesteruddannelsen. Det er en helt fantastisk uddannelse med et kæmpe potentiale, både for den enkelte og for samfundet. Specielt med den grønne omstilling, hvor maskinmestrene kommer til at drive udviklingen. Når vi kigger 50 år frem, så drømmer jeg om, at vi stadig er kendt for kvalitet, at vi stadig har nærhed til de studerende, og at vi stadig uddanner de allerbedste maskinmestre.«

På fredag vil flagene vejre foran Fredericia Maskinmesterskole. Jubilæet bliver en dag med smil på læben, musik i gården og stolthed i stemmen. Men det bliver også en dag, hvor en institution, der har sat sit præg på byen i et halvt århundrede, ser frem mod de næste 50 år med samme ambition som altid – at uddanne mennesker, der kan holde kursen i en verden, der hele tiden forandrer sig.

Unge strømmer til maskinmesteruddannelsen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Studiestarten på Fredericia Maskinmesterskole er i år noget ganske særligt. Ikke bare fordi skolen kan fejre 50 års jubilæum på fredag, men også fordi der er sat ny rekord i antallet af nye studerende. Hele 81 unge er startet i Fredericia, og det glæder rektor Jens Færgemand Mikkelsen, som netop nu mærker energien summe i skolens gange.

»Det er jo helt overvældende« siger han og læner sig tilbage med et smil. »Når man kigger på de demografiske tendenser, så går de faktisk imod os. Der bliver færre unge i området, og derfor havde jeg håbet på bare at kunne holde det niveau, vi har haft de seneste tre år. At vi så går frem på den måde, vi gør, både her i Fredericia men også i Esbjerg og Sønderborg, det er helt vildt. Det er jo ikke hver dag, man kan sige, at vi er den uddannelsesinstitution i Danmark, som er gået mest frem i antal ansøgere.«

At flere unge vælger uddannelsen netop nu, tilskriver rektoren en kombination af ydre og indre faktorer.

»Jeg tror, det handler om, at mange unge gerne vil være en del af løsningen på klimakrisen. De kan se, at maskinmestre spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, og det tiltaler dem. De tager på sig, at hvis vi skal bevare kloden som et godt sted at leve, så må vi handle. Med en maskinmesteruddannelse kan man gøre en forskel. Samtidig er det blevet mere kendt, at man ikke behøver at tage ud at sejle. Der er masser af fede jobs i land, og det åbner en helt ny verden for mange,« siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Han lægger heller ikke skjul på, at skolens synlighed i medierne har været afgørende. »Vi har gjort ekstra meget ud af at brande os selv, og her har jeres historier om os spillet en rolle. Det skal man ikke undervurdere. Når vi popper op i lokale og ungdomsmedier, bliver vi mere synlige, og det gør en forskel.«

Fyldte klasser giver styrke

Det store optag betyder mere end blot flere stole i klasselokalerne. Det giver både fagligt og økonomisk fundament under skolens arbejde.

»Når vi starter med fyldte klasser, styrker det studiemiljøet. Det skaber liv og energi, og det smitter af på alle. Samtidig gør det en forskel for økonomien. Vi har ikke tidligere haft overskud på selve uddannelsesdelen. Det har været kursusafdelingen, der har givet økonomisk balance. At vi nu har fulde klasser, gør, at vi har et bæredygtigt udbud. Det betyder, at vi kan investere endnu mere i de studerende. Vi er sat i verden for at uddanne de bedste maskinmestre til erhvervet, ikke for at tjene penge til aktionærer,« forklarer han.

Behovet for nye maskinmestre er stadig stort, understreger han. »Selvom vi uddanner alle dem, vi kan, så bliver der fortsat importeret maskinmestre fra andre dele af landet til Trekantområdet. Region Syddanmark er det område i Danmark, hvor der er allerflest maskinmestre ansat.«

En varm velkomst

Mens tallene tegner et positivt billede, er det hverdagen på skolen, der for alvor skaber oplevelsen for de nye studerende. Og her er der lagt kræfter i at sikre en god start.

»De er jo lige startet i dag, og vi gør alt, hvad vi kan for at give dem en varm velkomst. Vi begynder med introduktion til studieadministrationen, og så har vi lavet et system, hvor de rokerer rundt mellem forskellige borde. Her møder de både undervisere og medarbejdere, som fortæller om deres fag og om skolens værdier. Det giver en personlig relation allerede fra første dag. Derudover laver vi poster og teambuilding, så de bliver rystet sammen,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

Traditionen tro venter også en gårdfest, hvor nye og gamle studerende samles. »På fredag holder vi jubilæum, som vi har bygget op omkring vores studiestartsfest. Vi får grillpølser og hygger os i gården. Det er en vigtig del af kulturen her, at man mødes uformelt og lærer hinanden at kende.«

De ældre studerende viser vejen

En væsentlig del af det gode studiemiljø er, at ældre studerende hjælper de nye ind i hverdagen.

»Vi har et stærkt studieråd, hvor de ældre studerende er med til at onboarde nye repræsentanter. De hjælper med at sikre, at der er et talerør, og at de nye ved, hvordan man kan få indflydelse. De ældre studerende driver også lektiecaféer og andre aktiviteter, som skaber sammenhold. Det betyder meget, at de nye ikke føler sig alene men bliver en del af et fællesskab,« siger rektoren.

Flere fra gymnasiet

Et andet interessant træk i årets optag er baggrunden for de nye studerende.

»Vi ser i år en markant stigning i ansøgere med gymnasial baggrund. Under finanskrisen kom mange af vores studerende fra håndværksfagene, men nu er billedet vendt. Det siger noget om, at maskinmesteruddannelsen tiltaler en bredere gruppe unge, og det er positivt for hele erhvervet,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

1...471472473...1.018Side 472 af 1.018