4.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Gratis lørdagsparkering op til jul bliver gentaget i 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der bliver igen gratis parkering i Fredericias midtby på lørdage op til jul. Teknisk Udvalg besluttede mandag morgen at anbefale, at byrådet godkender ordningen for december 2025 – inklusive lørdag den 29. november, som ligger op til 1. søndag i advent. Det sker efter en ansøgning fra Fredericia Shopping, der ønsker at gentage den model, som var en klar succes i julemåneden sidste år.

Ansøgningen er sendt ind med kort frist, fordi Fredericia Shopping netop har konstitueret sig med ny formand og bestyrelse. Forvaltningen nåede derfor ikke at gennemføre en økonomisk beregning før mødet – præcis som tilfældet var i 2024, hvor ordningen blev vedtaget uden forudgående konsekvensvurdering. Alligevel valgte Teknisk Udvalg at bakke op om ønsket. Udvalgets beslutning betyder, at sagen nu sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget, der derefter anbefaler endelig behandling i byrådet.

Fredericia Shopping har i sin henvendelse lagt vægt på, at gratis parkering i december gør det lettere for borgerne at handle lokalt – og at ordningen sidste år havde en positiv effekt på handelslivet.

Foreningen beder samtidig kommunen om hjælp til at kommunikere ordningen bredt ud via sociale medier og skilte i byrummet, så både borgere og besøgende får glæde af initiativet.

Ordningen starter lørdag 29. november og gælder samtlige december-lørdage. Kommunen medvirker til at formidle budskabet ud til borgere og besøgende. Dermed er der lagt op til, at julehandlen i Fredericia endnu engang får et løft – og at midtbyen kommer til at summe af liv, hygge og pyntede julefacader, mens parkeringsautomaten får en pause. Sagen behandles nu videre i det politiske system, før byrådet træffer den endelige beslutning.

Lasse Schmücker: »Det kom ud af det blå – der var ingen aftaler«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mens den politiske debat i Middelfart koger efter Ulla Sørensens partiskifte og et dramatisk magtskifte, står Enhedslistens Lasse Schmücker fast på, at alliancen med Venstre hverken bygger på løfter, underhåndsaftaler eller skjulte planer. Tværtimod beskriver han forløbet som noget, der »er kommet ud af det blå« – og som et eksempel på, at demokrati også rummer retten til at bryde med det bestående.

»Der har ikke på nogen måde været en underhåndsaftale eller noget. Det er jo kommet ud af det blå,« siger han.
»Folk har misforstået det. De tror, det handler om poster. Det gør det ikke. Jeg mangler ikke noget.«

Det er en udmelding, der står i kontrast til de spekulationer og rygter, der har præget ugen, hvor Middelfart gik fra Socialdemokratiets historisk sikre borgmesterflertal til en bred alliance, der spænder fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten.

»Det her er lokalpolitik – ikke Christiansborg«

På spørgsmålet om, hvor idéen om en alliance med Venstre kommer fra, afviser Schmücker, at der lå en strategisk plan bag.

»Det er jo lokalpolitik,« siger han.
»Når man sidder i lokalpolitik, så handler det om, hvem der sidder der, og om vi forhåbentlig alle bliver valgt ind. Det er politikken og alt muligt andet.«

Han sender samtidig et lille stik mod det nationale politiske niveau, som han mener blander sig for meget i de lokale forhold.

»Vi er så topstyret af staten gennem Christiansborg. De bestemmer, og så bliver vi bare sendt ned i rækkerne, og så skal vi eksekvere. Det er dér, jeg synes, at lokalpolitik faktisk er vigtig.«

For Schmücker handler det nye flertal ikke om farver – men om muligheden for at arbejde frit, åbent og uden et system, der låser hierarkisk fast.

Rygterne om mulige løfter fra Venstre preller af på Schmücker.

»Jeg er ikke blevet lovet noget som helst,« siger han.
»Der er ikke nogen poster eller noget. Det er folk, der har misforstået hele debatten.«

Han understreger flere gange, at beslutningen ikke er købt eller presset frem.

»Det her handler ikke om, at nogen skulle give mig noget. Jeg er da ligeglad med det. Jeg mangler ikke noget.«

Med denne pointe forsøger han at tegne et billede af en alliance, der bygger på politisk mulighed, ikke politisk byttehandel.

Om Ulla Sørensen: »Det må hun selv svare på«

Schmücker afviser at spekulere i, om Ulla Sørensens partihop længe havde været undervejs.

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Det skal Ulla selv have lov at svare på,« siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at den storm, hun er havnet i, har været voldsom.

»Den mediestorm, hun har været udsat for, og den måde folk har svinet hende til… folk glemmer, at der sidder et menneske bag.«

Han antyder, at hendes beslutning må have haft tung vægt for hende personligt:

»Hvis man er villig til at hoppe ud i den her storm, så må det være, fordi man er kommet for noget, der er meget værre.«

Selv uden at kende detaljerne hælder han til én ting:
At ingen mennesker flytter sig uden grund.

»Hvis vi er i noget, der er svært, så flytter vi os forhåbentlig fra det. Det gør jeg i hvert fald selv.«

Kan alliancen fungere? »Menneskerne har hjertet det rigtige sted«

Schmücker er optimistisk.

»Vi kan godt få det her til at fungere,« siger han.
»Det handler om relationer. Og de mennesker, der sidder der – uanset partifarve – har hjertet det rigtige sted.«

Han indrømmer, at det bliver en udfordring, men han ser det som en nødvendig én.

»Vi viser jo, at det kan lade sig gøre. Det håber jeg, det lykkes for os.«

En kommune der skriver historie

Ifølge Schmücker er Middelfart nu centrum for en politisk begivenhed, der allerede er blevet genstand for interesse langt uden for kommunegrænsen.

»Jeg ved godt, at det vi har gjort, er Danmarks historie. Selv forskere i København udtaler sig om det nu, og alle kigger på det.«

Hvis alliancen holder, kan Middelfart blive eksempel på et nyt politisk mønster: brede, fleksible flertal på tværs af partiskel.
Hvis den brister, kan kommunen stå over for en periode med endnu mere ustabilitet.

Fredericia Maskinmesterskole tager historisk skridt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Esbjerg er nu et stort skridt tættere på at blive centrum for Danmarks første engelsksprogede maskinmesteruddannelse.
Fredericia Maskinmesterskole står bag initiativet, der skal styrke optaget af maskinmestre i takt med den voksende grønne og digitale omstilling – og nu er en afgørende del af finansieringen faldet på plads.

A/S Dampskibsselskabet Orients Fond har givet et tilsagn på 2 millioner kroner, der sammen med en tidligere bevilling på 2 millioner kroner fra Education Esbjerg bringer projektet markant nærmere realisering. Midlerne skal blandt andet bruges til nyt undervisningsmateriale, rekruttering og international markedsføring.

Rektor Jens Færgemand glæder sig over den stærke opbakning:
»Jeg vil gerne rette en stor tak til både A/S Dampskibsselskabet Orients Fond og Education Esbjerg, der har givet tilsagn om økonomisk støtte. Uden denne store opbakning ville det ikke være muligt at etablere en ny engelsksproget maskinmesteruddannelse i Esbjerg. Vi er ikke helt i mål med finansieringen endnu, men vi er så langt, at vi godt tør sætte projektet i gang.«

Han understreger, at Fredericia Maskinmesterskole nu kan fortsætte forberedelserne med forventning om at åbne for optag i efteråret 2027.

Education Esbjerg: Stor gevinst for Sydvestjylland

Også hos Education Esbjerg er begejstringen tydelig. Direktør Lone Saaby siger:
»Det er enormt positivt, at vi som det første sted i landet kan tiltrække dygtige internationale studerende til en ny engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen. Vi ved, at der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft blandt de sydvestjyske virksomheder. Med vores E.1 uddannelseskoncept arbejder vi for at skabe stærke bånd mellem de studerende og erhvervslivet – og vi glæder os til at kunne tage imod endnu flere maskinmesterstuderende.«

Den engelsksprogede uddannelse vil få et årligt optag på 30 internationale studerende, og når den er fuldt implementeret, vil der være over 100 studerende tilknyttet udbuddet.

Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor på 3–4,5 år. Behovet for maskinmestre er stigende – særligt i den grønne omstilling, energisektoren og industrien. Den politiske aftale om 800 nye engelsksprogede studiepladser uden for de største byer gør det muligt at etablere udbuddet. Fredericia Maskinmesterskole er tildelt 30 pladser årligt til internationale studerende.

Med den nye støtte er fundamentet nu lagt til, at Esbjerg bliver hjem for Danmarks første engelsksprogede maskinmesteruddannelse – og Fredericia Maskinmesterskole fortsætter dermed sin centrale rolle i uddannelsen af fremtidens tekniske og maritime nøglekompetencer.

SF’s Connie Maybrith Eden sygemeldt resten af året

Af
Andreas Andreassen
-
0

Byrådsmedlem Connie Maybrith Eden (SF) har sygemeldt sig for resten af 2025 af helbredsmæssige årsager. Det oplyses, at sygemeldingen ikke har sammenhæng med det netop overståede kommunalvalg, hvor hun ikke genopstillede.

Sygemeldingen skyldes udelukkende helbredsmæssige forhold og bliver formelt behandlet og godkendt på byrådsmødet onsdag den 26. november.

De to sidste byrådsmøder i år bliver varetaget af hendes suppleant Malene Søgaard-Andersen, som også er valgt til det nye byråd fra årsskiftet.

Direktør forlader Fredericia: Bliver hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter fire år i spidsen for Unge-, Voksen- og Seniorområdet i Fredericia Kommune skifter Mette Heidemann nu job. Hun tiltræder som direktør på Sygehus Lillebælt den 1. januar 2026, oplyser kommunen mandag formiddag.

Efter fire år i Fredericia Kommune skifter direktør Mette Heidemann nu til en topstilling i sundhedsvæsenet. Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse mandag formiddag, at hun tiltræder som ny direktør på Sygehus Lillebælt fra 1. januar 2026.

Med hendes ansættelse udvides sygehusets direktion fra tre til fire direktører. Den nye ledelse kommer til at bestå af administrerende direktør Christian Sauvr, sygeplejefaglig direktør Hanne Andersen, lægelig direktør Jane Stab Nielsen og nu også Mette Heidemann.

Region Syddanmark fremhæver, at den udvidede direktion skal styrke Sygehus Lillebælt i arbejdet med sundhedsreformens krav om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. »Jeg glæder mig over, at Mette Heidemann har sagt ja til at være direktør på Sygehus Lillebælt og til at bidrage til den store opgave med både at udvikle sygehuset og gøre det klar til at levere på sundhedsreformens centrale mål om et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Mette kommer med bred ledelseserfaring og et solidt kendskab til det kommunale område og det tværsektorielle arbejde,« siger Regionsdirektør Jane Kraglund.

Mette Heidemann ser frem til skiftet og de nye opgaver i en mere regional kontekst: »Jeg glæder mig til sammen med den øvrige direktion at trække i arbejdstøjet og bidrage til, at det lykkes Sygehus Lillebælt at levere på sundhedsreformens helt centrale mål om mere nær sundhed til borgerne. Jeg har i Fredericia arbejdet med nære sundheds- og velfærdsindsatser for kommunens borgere. Nu gælder det gode og nære sundhedstilbud i hele Sygehus Lillebælts område.«

I Fredericia Kommune forlader Mette Heidemann stillingen som direktør for Unge, Voksen og Senior – en rolle hun også har varetaget som en del af den øverste direktion. Her siger hun farvel med ordene:

»Jeg har haft fire spændende og travle år i Fredericia, som jeg har lært at kende som en kommune med masser af dygtige og engagerede medarbejdere og ledere. Fredericia har masser af potentiale for at skabe god velfærd for og sammen med kommunens borgere.«

Kommunaldirektør Thomas Jaap ærgrer sig over at miste en direktør, men roser hende for samarbejdet: »Jeg har fuld forståelse for hendes ønske om at ville noget andet og spændende. Mette har set en mulighed, og det er ikke et fravalg af Fredericia Kommune, men et tilvalg af noget andet.« Fredericia Kommune iværksætter nu processen for at finde hendes afløser.

Anders Møllegård efter dramatisk døgn: »Jeg håber, folk falder til ro og ser, hvad vi vil«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Middelfart står midt i et politisk jordskælv. På blot 24 timer gik kommunen fra et forventet rødt flertal til et nyt blåt midtpunkt, efter at Ulla Sørensen sprang fra Socialdemokratiet til Venstre. I centrum af dramaet står Venstres Anders Møllegård – som onsdag trak sit kandidatur, men torsdag stod foran rådhuset som byens nye borgmester.

Få timer før endnu et afgørende møde blandt partierne udtaler Anders Møllegård sig. Han insisterer på, at situationen stadig er i bevægelse. »Det her er et konstituerende møde, og jeg håber på, at vi lige kan få en snak med de andre, inden vi melder noget ud. Der er jo noget, der ikke er sikkert endnu,« siger han. »Jeg kan godt mærke presset, men jeg tænker, at den tager vi, når vi har snakket med de andre.«

Han står med andre ord på kanten af sin politiske fremtid – uden at ville tage forskud på den. En af de mest opsigtsvækkende detaljer er, at Møllegård onsdag trak sit kandidatur til borgmesterposten. Torsdag stod han med mandatflertallet bag sig.

Hvordan hænger det sammen? Her viser den nye borgmester sig langt mere lukket end de fleste andre i forløbet.

»Den har jeg egentlig udtalt mig til pressen om, så dette ønsker jeg ikke yderlige at gøre« siger han.

Da Middelfart AVISEN spørger, hvad der skete bag kulisserne, afslår han igen at uddybe.

»Jamen, om jeg har udtalt mig om det« siger han.

I et sidste forsøg på at få Anders Møllegård til at uddybe forløbet bag hans pludselige kandidaturskifte, spørger vi, om han kan sætte bare få ord på, hvad der skete mellem onsdag og torsdag. Det afviser han:

»Nej. Jeg har udtalt, at jeg var træt, og det har jeg sagt. Så det har jeg ikke mere til.« Helt præcis, hvad der skete mellem onsdag og torsdag – det får vælgerne altså endnu ikke en direkte forklaring på.

At forløbet fremstår forvirrende og ugennemsigtigt for mange borgere, afviser Møllegård at tage ansvar for. »Det ved jeg ikke, hvad de oplever,« siger han. Han erkender dog, at processen har delt befolkningen. »Jeg tænker, at vi har delt vandene, og det er jo så derfor. Jeg tænker, at det er tonen, der gør, at folk synes, det er lidt forvirrende. Men jeg håber da, at folk falder til ro og kigger fremad for Middelfart Kommune. Det tror jeg, det bliver godt af.«

Det fremstår som et klart signal: Den nye borgmester beder om arbejdsro – og om, at vurderingen af ham sker på resultater, ikke på processen.

Vælgerne, der stemte på Ulla: »Det må de tage med hende«

En særlig del af utilfredsheden i Middelfart kommer fra vælgere, der stemte personligt på Ulla Sørensen – og som nu oplever, at deres stemme er endt i blå blok. Det ansvar føler Møllegård sig ikke ramt af. »Det må de jo tage med hende,« siger han.
»Jeg har sagt, at jeg ikke har prikket nogen på skulderen, og det har jeg også udtalt mig om hver gang.« Her lægger han afstand til kritikken og placerer ansvaret entydigt hos den afgående socialdemokrat (Johannes Lundsfryd Jensen red.).

At den nye borgmester står i spidsen for en alliance, der spænder fra Danmarksdemokraterne til Enhedslisten, har vakt forundring både lokalt og nationalt. Hvordan fungerer en så bred konstruktion?

»Ja, den er meget bred,« erkender Møllegård og fortsætter: »Men jeg synes også, det er det, vi har fortalt, at vi gerne vil. Vi vil gerne nå åbenhed. Det er ligesom det, der er lagt op til.« Han betoner, at alliancegrundlaget ikke er ideologi – men et løfte om transparens og samarbejdsvilje.

Genopbygning af tillid: »De skal se, at jeg kan samle«

Spørgsmålet, der måske fylder mest i Middelfart lige nu, er, hvordan den nye borgmester vil genvinde borgernes tillid. Særligt de borgere, der føler sig kørt over af processen.

»Det gør vi ved, at jeg håber, jeg vinder deres tillid og at de kan se, at jeg kan samle,« siger han. »Vi kan lave noget politik på tværs af de forskellige partier, som gør det bedste for Middelfart Kommune. Det tænker jeg, er det, vi skal ud og vende folks tillid med igen.«

Forløbet i Middelfart er ikke blot et lokalt drama. Det sætter spørgsmålstegn ved stabiliteten i kommunalpolitik generelt: Hvad sker der med demokratisk legitimitet, når en enkelt politiker kan ændre flertallet på få timer? Og kan en kommune bygge et stabilt samarbejde på tværs af partier, der står længere fra hinanden end nogen tidligere alliance?

Hvis Møllegård formår at skabe resultater på tværs af partiskel, kan Middelfart blive en model for bred, pragmatisk lokalpolitik. Hvis ikke, risikerer kommunen en lang periode med mistillid, usikkerhed og politiske flertal, der kan smuldre lige så hurtigt, som de opstod.

Det er i dette spændingsfelt, Anders Møllegård nu skal fremvise, at han ikke blot blev borgmester gennem et dramatisk politisk spil – men kan lede Middelfart gennem det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender bankfusion: Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank bliver til ét pengeinstitut

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.

Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.

Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler:
»Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«

En ny fynsk finansiel enhed

Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.

Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.

Fakta om de to pengeinstitutter

Middelfart Sparekasse

  • Garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart
  • 16 filialer på Fyn, i Jylland og København
  • Ca. 99.000 kunder (ultimo 2024)

Nordfyns Bank

  • Børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense
  • 7 filialer og 3 erhvervscentre
  • Cirka 26.000 kunder

Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.

CLAY viser Videbæks skulpturer om krop, tid og skrøbelighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.

CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.

Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.

Arkitekten, der fandt hjem i leret

Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.

Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.

Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.

I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.

Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.

»Før ler vidste af, at det var ler…«

Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«

Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.

I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.

Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.

Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.

Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.

Politisk storm i Middelfart: Jonas René Jensen afventer nøglemøde: »Nu handler det om samarbejde«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Middelfart befinder sig stadig i politisk undtagelsestilstand efter det dramatiske magtskifte, hvor Ulla Sørensens partiskifte fra Socialdemokratiet til Venstre på få timer væltede flertallet og gjorde Anders Møllegaard til kommende borgmester. Uroen har efterladt byrådet dybt splittet – og nu forsøger partierne at finde ud af, om de overhovedet kan arbejde sammen de næste fire år.

Danmarksdemokraternes Jonas René Jensen står midt i processen, men han deltager ikke i dagens afgørende møde. Det er Socialdemokratiets, SF’s og Dansk Folkepartis topkandidater, der i dag mødes med Anders Møllegaard fra Venstre i et forsøg på at afsøge, om samarbejde er muligt efter den kaotiske valgaften. Jensen holder sig bevidst væk fra den offentlige konflikt.

»Alle dem, der vil køre alt muligt af på nettet, det får de bare lov til. Jeg deltager ikke i det. Jeg tager det stille og roligt lige nu,« siger han.

Mens flere borgere og aktører forventede, at alle partier skulle samle sig om forhandlingerne, slår Jonas René Jensen fast, at Danmarksdemokraterne ikke er inviteret til dagens møde. Han forklarer, at situationen står stille, indtil Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre har talt sammen:

»Der sker faktisk ingenting, før mødet er afholdt. Men jeg er ikke med til mødet i dag,« siger han – og understreger dermed, at han afventer mødet i ro, før Danmarksdemokraterne tager næste skridt. Det er en bevidst prioritering, forklarer han:

»Hvis vi sidder for mange, så ender det i konflikt. Og lige nu er det vigtigt, at det handler om at kunne samarbejde. Det skal være stille og roligt.« Selv om Danmarksdemokraterne ikke sidder med i dag, følger de udviklingen tæt.

»Vi er selvfølgelig spændte og håber, at der kommer en eller anden måde at samarbejde på, hvor de er villige til at komme med. Så vi kan få lavet en bred konstituering med et godt samarbejde.«

Formandsposter og magt er ikke afgjort

Selv om Danmarksdemokraterne er en del af det nye flertal, er ingen poster helt konkret er fordelt. Jonas René Jensen understreger, at intet er på plads. »Der er ikke noget, der er sikkert. Overhovedet ikke. Vi taler selvfølgelig om, hvad der kunne være af muligheder – men vi skal have noget, der gør, at vi kan samarbejde med de andre.« Han afviser også, at partiet møder op med ultimative krav. »Vi bliver nødt til at sikre, at det, vi gør, gør os i stand til at samarbejde med de andre. Det er den vigtigste del.«

Det, der udspiller sig i Middelfart, er ikke længere blot en lokal misere, men et billede på, hvor skrøbeligt moderne kommunalpolitik kan være. Den slags situationer tester ikke bare mandaterne, men selve den politiske kultur. Dagens møde mellem Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre bliver derfor mere end en teknisk afklaring. Det bliver et pejlemærke for, om Middefart overhovedet kan finde en ny fælles retning. For spørgsmålet er grundlæggende:

Kan et byråd, der er blevet kastet ud i den største ændring i årtier, genopfinde sin måde at samarbejde på – og skabe en stabil konstituering på tværs af dybe personlige og politiske brud?

Lykkes det, kan Middelfart blive et eksempel på, at lokalpolitik kan løftes ud af blokke og ideologiske grøfter og over i bred, pragmatisk problemløsning.

For Jonas René Jensen er kursen imidlertid klar:

»Lige nu er det vigtigt, at det handler om at kunne samarbejde. Ikke om at optrappe konflikten.«

Læs også:

»Anders Møllegaard efter dramatisk døgn »Jeg håber, folk falder til ro og ser, hvad vi vil«

Travl nat på vejene: Lastbil væltet, glatte veje og villaindbrud

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi har haft et døgn præget af glatte veje, mange uheld og et indbrud i en villa. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen ved mandagens pressebriefing klokken 09.00.

Politiet har siden natten været konstant på farten til nye uheld. »Der er mange færdselsuheld i politikredsen. Vi har mange patruljer ude nu, så der er ikke skrevet i sagsystemet endnu. Vi kører lige nu fra uheld til uheld,« siger Arno Rindal Petersen.

Flere steder har der været udfordringer med føret, og politiet har fokus på de nye regler om uegnede dæk i forbindelse med uheld. »Det skal være åbenbart uegnede dæk. Og hvis det er det i forbindelse med uheld, og de kører med sommerdæk, så er de uegnede,« understreger han.

Et af de større hændelser i nattens løb var et uheld ved Lunderskov på Esbjergmotorvejen, hvor en lastbil væltede og endte på tværs af vejen. »En lastbil har holdt på tværs, tabt containere, men som jeg har fået melding: ingen personsskader,« fortæller Arno Rindal Petersen. Uheldet medførte trafikale problemer, men ingen tilskadekomne.

Der har også været en enkelt indbrudsanmeldelse siden fredag. På Odinsvej i Christiansfeld kom en villa-ejer hjem til en opbrudt dør. Indbruddet er sket mellem fredag klokken 12.00 og søndag klokken 16.10. »Døren er brudt op, og man er formentlig kommet ud via en havedør. Der er ikke overblik over, hvad der er stjålet endnu,« oplyser Arno Rindal Petersen.

1...454647...768Side 46 af 768
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER