DYR. Det er ikke kun sommervarmen, der i disse dage trækker folk til stranden ved Lillebælts Allé. På marken ned mod Hyby Strand har et lille, uventet lam nemlig set dagens lys, og det er hurtigt blevet populært hos forbipasserende.
Det lille lam blev født sent på sæsonen, hvilket skyldes, at moren er et såkaldt ”gimmerlam” – altså et ungt får, der ikke tidligere har fået lam.
Dyrenes ejer, Rasmus Aage Buhl, fortæller, at det ikke er usædvanligt med sene læmninger, selvom han blev overrasket over, at der stadig var et drægtigt får tilbage på marken. Han er søndag aften på vej ud for at se til dyrene.
Lammet er hurtigt blevet et lokalt tilløbsstykke, og flere forbipasserende stopper op for at tage billeder og nyde synet af det lille hvide lam, som trisser rundt tæt på hegnet.
Rasmus Aage Buhl har fået flere opkald fra de forbipasserende, der har set lammet, og han fortæller, at han er glad for, at folk holder øje med dyrene og giver ham besked.
Se videoen her, hvor det lille lam går rundt på marken og bræger efter sin mor.
Så længe det lille lam trisser rundt på marken, ser det ud til, at Hyby Strand ikke bare byder på sol og strandliv, men også en nuttet, firebenet publikumsmagnet denne sommer.
KRIMI. En beboer på Holtegårdsvej i Erritsø fik sig søndag eftermiddag nok lidt af en forskrækkelse, da flammer pludselig fik fat i buskadset ved ejendommen.
Alarmen gik til Sydøstjyllands Politi klokken 15.43, og politiet kunne hurtigt konstatere, at der ikke var tale om en alvorlig hændelse, selvom episoden kunne være endt værre.
Ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi var det en ukrudtsbrænder, der havde antændt branden.
»Det viser sig, at der er noget busk, der er gået ild i. Der skulle selv have været mulighed for at få slukket branden. Ikke desto mindre, så er det umiddelbart forårsaget af sådan en ukrudtsbrænder eller gasbrænder,« forklarer vagtchefen.
Selvom situationen blev bragt under kontrol uden yderligere dramatik, benytter Halfdan Kramer alligevel anledningen til at løfte en advarende pegefinger.
»Som jeg også sagde i går, så henstiller vi selvfølgelig til, at man i disse tider med lidt ekstra tørvejr udviser særlig opmærksomhed, når man anvender ildkilder i det fri og omkring sin bopæl,« lyder det fra vagtchefen.
Politiet har ikke oplyst noget om personskader eller omfanget af eventuelle materielle skader ved episoderne.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00.
FORBRUGER. Kærlighedens søde sommer ruller hen over landet, og mens de nygifte glæder sig til at danse brudevals og smage på bryllupskagen, er gæsterne i fuld panik over, hvad der skal pakkes ind og stilles på gavebordet. Men fortvivl ej – Ønskeskyen har igen taget temperaturen på gaveønskerne, så du slipper for både dobbeltindkøb og lange køer ved byttediskene.
Med en gennemgang af præcis 25.110 bryllupsønsker fra 1.263 danske par kan Ønskeskyens Chief Growth Officer, Casper Ravn-Sørensen, roligt fastslå, at der findes tre sikre veje til at gøre brudeparret lykkelige uden at ende som “den med den mærkelige gave.”
»Nu er både sommeren og dermed bryllups-sæsonen i fuld gang, og det betyder, at mange er blevet inviteret til kærlighedsfest. Derfor er de på udkig efter den helt rigtige gave til det lykkelige par. Vi oplever, at det ofte kan være stressende at skulle finde den rigtige gave ved siden af det rigtige bryllupsoutfit, og derfor kommer Ønskeskyen nu danskerne til undsætning med 3 konkrete bud på gaver til brudeparret, som man kan være sikker på ikke at gå helt galt i byen med,« lyder det fra Casper Ravn-Sørensen.
Så hvis du troede, at kongeligt porcelæn og Georg Jensen var forbeholdt Dronningens middagsbord, må du tro om igen. De to klassiske brands dominerer nemlig stadig de danske bryllupsønsker i 2025, og især Royal Copenhagen med sine “Hvid Riflet” og “Blå Mega Riflet” serier er lige så populære som et køligt glas hvidvin på en varm sommerdag.
På andenpladsen finder man Georg Jensen, hvor især Bernadotte-seriens glas og bestiksæt sammen med den evigt populære termokande trækker lange spor i gaveønskerne. Eva Trio har også sneget sig ind på listen, hvor deres hvide serveringsfade og ovnfaste porcelæn fra Legio Nova-serien ligger stabilt i toppen af ønskesedlerne.
Men hvis du nu forestiller dig, at brudeparrenes køkken allerede bugner med fade, tallerkner og porcelæn, må du tænke om igen. Spiegelau-rødvinsglas og luksusmaskiner fra KitchenAid er også store hits blandt de danske brudepar anno 2025. Og hvis du ikke tror på gammel overtro om knive, kan du trygt tage turen forbi isenkræmmeren – japanske knive er nemlig blevet særligt eftertragtede.
»Når vi analyserer bryllupsønskerne, ser vi et klart mønster. Det handler ikke bare om gaver, men om at bygge et hjem sammen. Ønskerne taler deres tydelige sprog: Danske brudepar vil gerne opgradere hjemmets vigtigste rum. Så derfor er budskabet simpelt: Er du i tvivl, så gå i køkkenbutikken,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Men er du stadig helt blank, så er der en nem løsning. Pengegaver. Kolde kontanter. Noget så uromantisk som en MobilePay-overførsel eller “tilskud til bryllupsrejsen” hitter nemlig stort. Hele 391 gange nævnes pengegaver på de danske ønskelister, og selvom det lyder knap så poetisk som kongeligt porcelæn, kan parret selv shoppe det, de ønsker sig allermest.
»Penge giver jo parret mulighed for at vælge præcis dét, de mangler – og måske muligheden for at købe noget lidt større, end man ellers ville kunne give som enkeltperson. Derfor giver det også god mening, at pengegaver vinder mere og mere frem – og her er det interessant at se, at det i Norge faktisk er det mest ønskede,« siger Casper Ravn-Sørensen.
Så frygt ej, hvis du skal til kærlighedsfest denne sommer. Tag en tur i køkkenbutikken eller find betalingskortet frem. Du kan ikke gå galt i byen – det siger Ønskeskyens krystalkugle.
BOLIG. Enhver ejendom fortæller en historie. Bag mure og vinduer gemmer sig livets store og små dramaer, øjeblikke af glæde, stille drømme og generationers aftryk. I denne serie går vi på opdagelse i boliger og ejendomme i Trekantområdet og på Vestfyn – fra charmerende bindingsværkshuse og herskabelige villaer til rustikke landejendomme med højt til himlen.
Velkommen til tredje afsnit i serien om »Hjem med sjæl – historier fra Trekantområdet og Vestfyn«.
Rolighedsvej. Allerede navnet hvisker om ro, om hvile, om stilhed og glemsel. En vej, der løber ned mod vandet og holder op dér, hvor bølgerne slår sagte mod bredden, hvor havet glider ud i en evighed af lys og luft.
På nummer 12 står huset, rankt og værdigt som dengang i 1922, da det rejstes. Her hviler murene i en forunderlig balance mellem tiden, der er gået, og nutiden, der forsigtigt træder indenfor. Den gamle charme er nænsomt bevaret – ikke ét vindue, ikke én dør, uden en lille detalje, der minder om de hænder, der engang formede dem. Og bag det hele er komforten listet ind, moderne uden at forstyrre, hensynsfuldt, diskret.
I hvert rum ånder man havet, mærker man lyset, der skifter som dagen går, skyggens leg henover vægge og gulve. De fem værelser holder på deres hemmeligheder, tause, elegante, mens stuerne, store og åbne, kalder blikket ud mod vandet. Man går i huset som i et minde – lyttende, langsomt. Her er ingen hast, kun roen, der dvæler.
I kælderens kølige 110 kvadratmeter gemmer praktikken sig, stilfærdigt, værdigt. Det hele holdes nænsomt på afstand, men indenfor rækkevidde. Det praktiske behøver aldrig at trænge sig på – man ved blot, at det er der, når livet kræver det.
Og udenfor huset, haven. Stor og grøn, ned til vandet. Træerne står som vogtere, vinden går sagte gennem grenene, og græsset hvisker historier om sommerdage og stille aftener. Den egen strandgrund glider blødt ud i vandet – man ser mod horisonten og glemmer verden bag sig.
Her er ro og samtidig nærhed – byen ligger lige der, med dens liv og mennesker, dens daglige gang og stille, rolige tempo. Strib er byen mellem havet og vejene ud i verden, byen hvor livet leves både stille og praktisk, med alt det, livet kræver – skoler, butikker, livets små fornødenheder. Og motorvejen – livets puls ud til andre steder, ligger tæt ved, uden nogensinde at bryde idyllen.
Rolighedsvej 12 er et hus, der holder på livet. Holder på det, der var, og holder døren åben mod det, der kommer. Sjældent ses en bolig som denne. Et hjem, hvor tiden står stille, og hvor sjælen finder ro. Det må opleves, langsomt, sagte. Ligesom livet ved havet selv.
Poul Rand (LA i Fredericia) under Tv-interviewet d. 16. juni 2025 om Kommunalvalget 2025
POLITIK. Fredericia AVISEN havde mandag d. 16. juni 2025 besøg på STATIONEN af Poul Rand fra Liberal Alliance (LA) i Fredericia. Poul Rand, som er en markant figur for Liberal Alliance i Fredericia, går nu helhjertet ind på den politiske arena frem mod kommunalvalget d. 18. november 2025. Han har netop forladt formandsposten for partiets lokale bestyrelse for at kunne koncentrere sig fuldt ud om politikken.
I Tv-interviewet taler vi derfor – blandt mange andre emner – med Poul Rand om dette skifte, som Poul forklarer: »Nu er jeg frigivet til det, jeg vil, som jeg mener er step to – nemlig at få kandidaterne ind i byrådet. Det gør jeg bedst ved at være 100 procent politisk.«
Sidst i artiklen finder du linket til Tv-interviewet, hvor du kan se og lytte til det hele.
Fra papirarbejde til mennesket i centrum Poul Rand ønsker et markant opgør med den nuværende politiske tilgang i Fredericia, som han mener er præget af papirarbejde frem for handling og visioner:
»Sådan lidt firkantet sagt, så er politik, som jeg ser det nu i Fredericias byråd, det er noget omkring proces og papir. Det vil jeg gerne ændre, fordi det skal handle om mennesker. Det skal handle om mennesker, det skal handle om visioner,« siger han og understreger behovet for en klar strategi med målrettet planlægning af kommunens fremtid.
Gennemsigtighed og effektiv økonomistyring Økonomi står helt centralt for Poul Rand, som ønsker et detaljeret kasseeftersyn for at få fuldt overblik over kommunens økonomiske situation:
» Vi vil simpelthen starte med kasseeftersyn …. vi skal vide, hvad vi har med at gøre … hvad vi skylder, og hvad vi forventer at bruge. Vi skal lave et simpelt og effektivt budget, som et firma vil lave det« understreger han og tilføjer, at administrationen skal slankes og effektiviseres for at mindske bureaukrati og øge gennemsigtigheden.
Frihed og frit valg for borgerne For Poul Rand er friheden for borgerne helt afgørende. Dette gælder både i valget af plejehjem, børnehaver og skoler:
»Borgerne skal have mere frihed til at vælge selv. Systemet skal være til for menneskene, og menneskerne skal ikke være til for systemet. Så det kræver en 180-grader vending,« forklarer han.
Nytænkning i ældreomsorgen Poul Rand brænder især for en ny tilgang til ældreomsorgen. Han arbejder frivilligt i Ældresagen og ser et behov for markant ændring af plejesektoren:
»Jeg har set, hvor meget nogle ældre udsættes for. Jeg har også bemærket, at der er mange gode mennesker – personalet – der løber på gulvet, og som gør en vældig stor indsats. Men det er druknet i papir og registreringer på vejen op. Og personalet bliver ikke frigivet nok til det faglige, som de kan. Vi skal have fagligheden tilbage i de jobs igen,« siger han og fremhæver nødvendigheden af at skabe realistiske budgetter og udvide mulighederne for frit valg i ældreplejen.
Visioner for digitalisering og kunstig intelligens Rand vil integrere mere digitalisering og kunstig intelligens for at skabe en smartere og mere moderne kommune:
»Nogle af de ting, vi gerne vil have igennem og bruge mere effektivt, det er digitalisering og for eksempel også kunstig intelligens, som kan bruges på mange forskellige områder. Den kan bruges nede i den kommunale forvaltning,« siger han.
Klar til dialog med borgerne Poul Rand ser frem til valgkampen og ønsker at engagere borgerne aktivt:
»Vi skal ud på gaden, uddele flyers og tale med borgerne, så vi kan fortælle dem, hvem vi er, og hvordan vi forhåbentlig kan hjælpe dem. Men også for at høre om, hvad de mener,« påpeger Rand optimistisk.
Rand og Liberal Alliance går således ind i valgkampen med ambitioner om at ændre kommunens kurs gennem en borgercentreret politik med fokus på effektivitet, transparens og frihed.
Se og lytte til hele Tv-interviewet via linket nedenfor:
Tv-interview m. Poul Rand om KV25 d. 16. juni 2025
LOKALT. Når DGI Landsstævnet om få uger sætter Vejle på den anden ende, vil 1715 farverige specialdesignede cykler være en vigtig del af begivenheden. Men selvom Landsstævnet kun varer fire dage, vil cyklerne leve videre i mange år endnu. Interessen for at overtage de unikke cykler har nemlig været enorm, fortæller DGI.
Over 2100 foreninger, skoler, væresteder og organisationer har ansøgt om at overtage de populære cykler efter stævnet. Og selvom DGI kun havde godt 1700 cykler til rådighed, kunne de sagtens have uddelt langt flere.
»Vi kunne nemt have givet 15.000 cykler et nyt hjem, hvis vi havde haft dem. Den store interesse er utrolig positiv og bekræfter, at det fællesskab vi dyrker sammen til Landsstævnet, kan leve videre i de mange nye cykelfællesskaber, der opstår ved hjælp af projektet,« siger Annemarie Michelsen, chef for events i DGI.
Nordea-fonden, der har støttet indkøbet af cyklerne, glæder sig også over den store efterspørgsel.
»Vi er glade for, at så mange foreninger vil fortsætte cykelglæden fra Vejle. Cykling er en nem og sjov vej til en sundere livsstil i hverdagen,« siger kommunikationschef Tine Wickers fra Nordea-fonden.
En jury hos DGI har fordelt cyklerne mellem 74 udvalgte organisationer rundt i hele landet. Blandt de heldige er Boldklubben Skjold i København, hvor formand Jan Sørensen ser frem til at skabe nye tilbud for seniorer i klubben.
»Vi vil gerne tilbyde ældre muligheden for at komme lidt længere væk fra lokalområdet og få nye oplevelser i et fællesskab med andre. Derudover vil vi bruge cyklerne som nemt transportmiddel mellem vores omklædningsfaciliteter og idrætsanlæg, hvor der er en afstand på 1,8 kilometer. Det er virkelig godt, at cyklerne fra Landsstævnet kan genbruges og skabe værdi lokalt,« siger Jan Sørensen.
Når Landsstævnet slutter den 6. juli, sørger fragtfirmaet Bring for at cyklerne bliver transporteret ud til de udvalgte foreninger og organisationer rundt om i landet. Dermed vil glæden ved cyklerne leve videre – langt ud over Landsstævnets sidste timer.
KRIMI. Natten til søndag måtte Sydøstjyllands Politi to gange rykke ud til færdselsuheld omkring Vejle. I begge tilfælde mistede førerne kontrollen over deres køretøjer, og begge blev efterfølgende sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Den første episode skete allerede lørdag aften, da politiet klokken 21.04 modtog en anmeldelse om et færdselsuheld på Nordvej i Vejle. En bilist var her kommet kørende ad Grejsdalsvej i sydgående retning, da føreren pludselig mistede kontrollen.
Bilen ramte først en kantsten og fortsatte derefter ind i en parkeret bil, fortæller vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi. Det viste sig, at føreren var påvirket af alkohol og narkotika.
»Man bliver sigtet for spiritus- og narkokørsel ude på stedet,« forklarer han.
Føreren af bilen var en kvinde, men politiet har ikke yderligere oplysninger om hendes alder.
Den næste hændelse indtraf klokken 01.58 på den Østjyske Motorvej nær Vejle, hvor en bilist i nordgående retning kørte direkte ind i en advarselstavle, der oplyste om vejarbejde forude.
Da patruljen ankom til stedet, blev føreren, en 42-årig mand, ligeledes sigtet for spirituskørsel.
»Vi har en anmeldelse fra den Østjyske Motorvej omkring Vejle, hvor en bil har kørt ad nordgående retning, og hvor man har påkørt en advarselstavle, hvor der står, at der er noget vejarbejde. Og da man kommer frem der, bliver man ligeledes sigtet for spirituskørsel,« siger vagtchef Halfdan Kramer.
Politiet har ikke oplyst nærmere omfanget af de materielle skader ved de to hændelser, men der er ikke meldt om personskader.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
EVENTS. Når Danish Security Fair løber af stablen i MESSE C i Fredericia til august, bliver det med en helt særlig oplevelse for de besøgende. Seks af markedets førende videoproducenter vil nemlig gå sammen om at vise, hvordan moderne videoteknologi kan styrke sikkerheden omkring en virksomhed.
Eventet, som er bygget op omkring den fiktive virksomhed NO SAFE, er udviklet af Jan Julin fra Konica Minolta, og ambitionen er at vise, hvordan forskellige sikkerhedsproblemer kan løses med de nyeste teknologier inden for videoovervågning.
”Der er tale om et helt nyt koncept, hvor vi tager udgangspunkt i en fælles case om den fiktive virksomhed ”NO SAFE”, og demonstrerer hvordan virksomhedens forskellige sikkerhedsudfordringer kan løses,” fortæller Jan Julin.
Foto: PR
På messen kan gæsterne opleve de forskellige sikkerhedsscenarier, som bliver afviklet live fra et område bag messehallen. Herfra transmitteres video direkte til scenen, hvor eksperter fra virksomhederne forklarer løsningerne nærmere.
”Vi kommer i løbet af præsentationen omkring mange af de sikkerhedsproblemer, som en virksomhed oplever i dag. Man kommer til at opleve, hvordan videoløsninger kan bruges til fx perimetersikring, AI-drevet detektion, ansigtsgenkendelse, trafikstyring, parkeringsassistance og meget mere. En bred vifte af, hvad branchen kan levere i dag,” siger Jan Julin, der også vil være moderator på arrangementet.
De seks virksomheder, der præsenterer løsningerne, er Hikvision, i-PRO, Dahua, AXIS, PROVISION ISR og Bosch.
Projektleder for Danish Security Fair, Kim Skovby Klindt, glæder sig til eventet og understreger, hvor usædvanligt det er, at konkurrerende virksomheder går sammen på denne måde.
”Det er helt unikt, at seks videoproducenter, der til dagligt er konkurrenter, kan stå skulder ved skulder på scenen og præsentere de nyeste teknologier. Det viser lidt om, hvad messen kan. Det er ikke en konkurrence, men en inspiration til de mange besøgende, som skal arbejde med de her løsninger på deres arbejdsplads,” siger han.
Foto: PR
Årets Danish Security Fair bliver i øvrigt den største til dato med over 120 udstillere og et forventet besøgstal på mere end 2200 fagfolk fra sikkerhedsbranchen.
Messen finder sted i MESSE C i Fredericia den 27.-28. august.
ENERGI. Husholdningernes energiforbrug til elbiler steg markant fra 2023 til 2024. Ifølge Danmarks Statistiks nyeste tal steg elforbruget til elbiler med 1,0 petajoule (PJ), svarende til en stigning på 76,7 procent. Trods den store stigning udgør elbilernes energiforbrug stadig kun en mindre andel (3,2 procent) af det samlede energiforbrug til vejtransport i husholdningerne.
I samme periode faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ, hvilket svarer til et fald på 4,3 procent. Nedgangen skyldes især, at elbiler er mere energieffektive end benzin- og dieseldrevne biler.
Større elforbrug, men samlet energiforbrug faldt
Selvom husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ (8,1 procent), faldt det totale energiforbrug med 5,3 PJ (2,1 procent). Faldet skyldes især mindre forbrug af fjernvarme (3,8 PJ), naturgas (3,3 PJ), motorbenzin (2,2 PJ) og diesel (1,8 PJ).
Vedvarende energi satte ny rekord
2024 blev et rekordår for vedvarende energi, som dækkede 48,4 procent af Danmarks samlede energiforbrug (ekskl. international transport). Andelen af vedvarende energi er næsten fordoblet siden 2012. Især fast biomasse (træpiller og skovflis) steg med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse udgjorde 24,5 procent, mens vindkraft stod for 11,4 procent af energiforbruget.
Økonomiens bruttoenergiforbrug steg grundet international transport
Det samlede bruttoenergiforbrug i Danmark steg med 79,3 PJ (6,7 procent) i 2024. Stigningen skyldtes primært international transport (brændstof til danske skibe, fly og køretøjer i udlandet), som steg med 82,7 PJ (15,7 procent). Fuelolie til skibe udgjorde størstedelen med 587 PJ ud af 611 PJ. Ekskl. international transport faldt det samlede energiforbrug i økonomien med 0,5 procent, mens husholdningernes forbrug faldt 1,5 procent.
SOCIALT. I 2024 modtog kommunerne i Danmark i alt 182.600 underretninger om bekymring for børn og unges trivsel og udvikling. Det svarer til en stigning på 7 pct. sammenlignet med 2023, hvor antallet var 170.500. De modtagne underretninger i 2024 omhandlede i alt 98.300 forskellige børn og unge, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med året før, hvor tallet var 92.500.
Antallet af underretninger har været stigende, siden COVID-19-pandemien sluttede.
Hvert tredje barn underrettes flere gange
Ud af de børn og unge, der blev underrettet om i 2024, modtog ca. to ud af tre (63 pct.) kun én underretning. For de resterende 37 pct. blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. I antal steg gruppen af børn og unge, der modtog flere end én underretning, fra 34.300 i 2023 til 36.600 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 7 pct.
Flere underretninger om unge piger end drenge
I 2024 modtog myndighederne underretninger om 49.700 drenge og 45.900 piger. Blandt pigerne var 46 pct. (21.000 piger) i alderen 13-18 år, mens resten var 0-12 år. Hos drengene var andelen af 13-18-årige lidt mindre, nemlig 38 pct. (18.900 drenge), mens 30.800 var i alderen 0-12 år.
Skoler og sundhedsvæsenet underretter oftest
Hovedparten af underretningerne kom fra skoler, uddannelsessteder og sundhedsvæsenet. Disse to sektorer stod tilsammen for 43 pct. af alle underretninger i 2024. Specifikt steg antallet af underretninger fra skoler og uddannelsesinstitutioner med 10 pct., fra 35.300 i 2023 til 38.900 i 2024, og antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet steg med 13 pct., fra 34.500 i 2023 til 39.000 i 2024.
