SF: Budgetaftalen skaber ro og styrker fællesskaberne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For SF i Middelfart var det afgørende at være med i budgetaftalen, der sætter rammen for de kommende år. Gruppeformand Linda Johnsen peger på, at det ikke blot handler om kroner og øre, men om stabilitet, tryghed og langsigtede løsninger for kommunens borgere.

»Dels var der tale om en toårig budgetaftale, som vi var med til at indgå sidste år, og den ville vi gerne holde fast i. Jeg synes faktisk, det er flot, at vi har, ikke bare SF, men at vi alle sammen har kunnet holde den her aftale, fordi det går godt i Middelfart. Det synes jeg faktisk godt, vi kan være stolte af,« siger hun.

For SF er det vigtigt, at budgettet beskrives som både stabilt og langsigtet. »Det betyder jo, at vi er i den heldige situation, at vi skal ikke sidde og kigge besparelser igennem og lappe en masse huller. Vi kan have ro på i forhold til, at der nu kommer alle de her store reformer på mange af velfærdsområderne. Og det skal vores organisation bruge mange kræfter på at implementere. Så er det fint, at vi holder ro om budgettet, så de ved, hvad de har at arbejde med,« siger Linda Johnsen.

Hun peger især på et velfærdstjek på skoleområdet som et tydeligt aftryk fra SF. »Vi har tidligere indgået et forlig om at få flere med i fællesskabet, og vi synes, der er behov for at se på det igen. Hvordan går det. Hvilke løsninger har skolerne fundet. Og vi vil også gerne have fokus på de tosprogede elever. Det er kommet med, og det er dejligt,« siger hun.

Ambitionen med velfærdstjekket er at skabe et samlet billede af, hvordan indsatsen virker, og hvor der skal justeres. »Det skal gavne børnene ved, at vi får ny viden om, hvad fungerer, og hvad fungerer ikke. Hvad skal der skrues på. Det er svært, før man har et samlet billede. Når vi får det, kan vi lave mere langsigtede handlinger, og det synes jeg er meget fint,« siger hun.

På ældreområdet er udfordringen velkendt: flere borgere og mangel på medarbejdere. »Jeg synes, det er en kvalitet i hverdagen, hvis der er nok mennesker omkring en. Og det giver sig selv, at hvis vi ikke uddanner nok, og hvis vi ikke kan fastholde, så bliver det enormt svært. Med den demografiske ændring, vi står overfor, bliver en af det nye byråds allerstørste opgaver at sikre kvalitet på ældreområdet. Resten af Danmark mangler jo også medarbejdere,« siger Linda Johnsen.

Hun fremhæver, at aftalen indeholder ekstra midler til både aktivitetsmedarbejdere på plejehjem og til Frivilligcenteret. »Plejehjem har altid brug for medarbejdere. Aktivitetsmedarbejdere er en skøn ting. Og Frivilligcenteret er dem, der på mange måder understøtter civilsamfundet og de frivillige foreninger i at lave fællesskaber. Det er hjælp til at gøre tingene endnu bedre. De løfter et kæmpe arbejde, og pengene går til arbejdet med Socialkompasset, hvor vi alle sammen kan se, hvad der findes af fællesskaber,« siger hun.

Budgetaftalen rummer også et forsøg med shuttlebusser mellem marinaen, Staurby Skov og Middelfart Station. »Jeg synes, det er fint. Der er kommet mange nye aktiviteter, og nu prøver vi en ordning, hvor folk og børnefamilier kan komme frem og tilbage mellem alle de her ting. Så kan vi se, om det giver mening. Jeg tror, det bliver en succes,« siger Linda Johnsen.

Derudover er der afsat seks millioner kroner ekstra til vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner og plejehjem. »Det betyder, at der ikke bliver et A-hold og et B-hold blandt institutionerne. Vi skal sørge for, at de gamle bygninger også bliver løftet, så vi har gode rammer fremad. Det handler om både børn, unge og ældre,« siger hun.

En af de mere markante enkeltposter er 1,5 millioner kroner til Royal Run i 2026. For SF handler det ikke kun om løbet, men om de fællesskaber, arrangementet kan skabe. »Jeg håber meget, at skoler, plejehjem og børnehaver får aktiviteter omkring det. Jeg ser det ikke kun som én dag, men som en begivenhed, der samler os både før, under og efter. Store events giver en anledning til, at vi samles, og det kan efterlade værdi til fællesskaber og foreninger bagefter,« siger Linda Johnsen.

Hun understreger, at hun er tilfreds med, at budgettet fremstår økonomisk ansvarligt og i balance. »Jeg synes, det er flot, at vi kan holde den balance, når der sker så meget. Der er reformer på vej på både ældre-, beskæftigelses- og skoleområdet. Vi ved ikke, hvad de kommer til at betyde endnu. Så det, at vi holder ro om budgettet og har budgetteret på den rigtige måde, det tror jeg, vi bliver glade for,« siger hun.

For SF er det dermed ikke et spørgsmål om at jagte nye initiativer for enhver pris. »Lige nu synes jeg ikke, der er behov for nye initiativer, for der kommer rigeligt fra staten til kommunerne. Men hvis noget kan forbedre, så skal vi selvfølgelig se på det. Vi må vurdere det, når reformerne er implementeret,« siger Linda Johnsen.

Farmakonom: Medicinrobotter giver borgerne frihed og sikkerhed

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Da Middelfart mandag indviede Danmarks første nærhospital, var det ikke kun en festdag for politikere og ledere. For medarbejdere som farmakonom Malene Nygaard Pedersen betyder det nye hus, at sundhedstilbuddene samles og giver nye muligheder i hverdagen.

»Det betyder rigtig meget. Vi har god sparring med hinanden. Det er nemmere, når man har set hinanden og kender hinanden. Så er det også lettere at kontakte hinanden, når vi ved, hvem vi er,« siger hun.

Hun arbejder med medicinhåndtering i kommunen og har blandt andet ansvaret for de velfærdsteknologiske hjælpemidler som medicinrobotter, der allerede er taget i brug flere steder. »Robotterne koster ikke noget for borgerne, og de er en sikkerhed for, at de får deres medicin til tiden. Rigtig medicin til tiden,« siger hun.

Det handler ikke kun om at aflaste personalet, men også om at give borgerne mere frihed. »Borgerne får deres medicin præcist på det tidspunkt, de skal. De skal ikke sidde og vente på, at der kommer nogen. Og hvis de får dosispakket medicin fra apoteket, så er medicinen allerede pakket. Det er mere sikkert end manuelle doseringer. Vi mennesker kan lave fejl, selvom vi har alle vores rutiner. Det gør robotter ikke på samme måde,« siger hun.

Ifølge Malene Nygaard Pedersen handler medicinrobotterne også om at frigøre ressourcer. »Det er ikke sådan, at vi skal spare personale. Vi kommer jo til at mangle medarbejdere fremadrettet. Derfor tænker vi hele tiden på, hvad der kan aflaste og hjælpe os. Robotterne kan gøre arbejdet præcist, så mine kolleger ude i driften kan bruge tid på andre opgaver,« siger hun.

Hun forklarer, at teknologien allerede har været i brug i nogle år, men at flere borgere nu tilbydes de nye løsninger. »Borgerne er jo forskellige, så de skal have forskellige tilbud. Nogle kan mere end andre, og nogle har også skærmløsninger med. Så jeg skal hele tiden holde mig opdateret på, hvad der findes af nye teknologier, og hvad der kan betale sig at bruge,« siger hun.

At stå i Danmarks første nærhospital giver en særlig følelse af stolthed. »Ja, det er da lidt fedt, fordi man ikke har set det før. Det er rigtig spændende. Vi venter stadigvæk på, at vores lokaler bliver helt færdige, men vi forventer at kunne flytte ind en gang i oktober,« siger Malene Nygaard Pedersen.

Medarbejdernes forventninger til de nye rammer er store, og for farmakonomens vedkommende er håbet klart: At teknologien kan være med til at sikre både høj kvalitet i behandlingen og mere frihed for borgerne.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

Pernelle Jensen: Vi skal styrke dansk og matematik, skabe fleksible rammer for familierne og gentænke folkeskolens kerneopgave

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. Folkeskolen i Fredericia står over for store udfordringer. Karaktergennemsnittet ligger under landsgennemsnittet, og både lærere, elever og forældre oplever et pres fra reformer, sparerunder og stigende krav. Venstres Pernelle Jensen mener, at der er brug for et opgør med de seneste årtiers zigzagkurs, og at politikerne skal turde stille det helt grundlæggende spørgsmål: hvorfor går børn i skole.

I et nyt udspil sætter hun og Venstre fokus på flere centrale temaer. Det handler om at styrke de klassiske boglige fag, give lærerne arbejdsro, sikre fleksibilitet for familierne og skabe bedre rammer for de børn, der ikke kan trives i en almenklasse.

Fokus på de boglige fag

»Vi synes, der skal mere fokus på fag som dansk og matematik. Det gælder ikke kun for de elever, der kæmper med at løfte sig fra 0 til 02. Vi skal naturligvis hjælpe de svageste, men vi skal også have fokus på midtergruppen. For den enkelte elev betyder det noget, om man får 4, 7 eller 10. Det handler om muligheder i uddannelsessystemet, og derfor skal vi give et løft bredt,« siger hun.

Tidligere indsats i udskolingen

Venstre foreslår, at indsatsen sættes ind tidligere og systematisk. Det kan være i udskolingen, eksempelvis fra 7. klasse, hvor man kan sikre et stærkere fagligt fundament inden eleverne forlader folkeskolen. »Man kunne starte i 7. klasse og rulle en styrket indsats ud, så vi kan være sikre på, at eleverne er godt rustet, når de skal videre i uddannelsessystemet. På den måde bliver det ikke kun brandslukning, men en planlagt indsats,« siger Pernelle Jensen.

At lære af det gamle

Hun peger på, at Fredericia Kommune samtidig står foran større renoveringer og nybyggerier på skoleområdet. Her mener hun, at man bør se tilbage på, hvad der tidligere fungerede. »Vi skal ikke ukritisk tro, at alt nyt er bedre. Når vi bygger nyt eller renoverer, bør vi overveje, om de gamle skolestrukturer faktisk havde nogle styrker, som vi kan lære af. Vi har i årtier forsøgt os med reform på reform, og folkeskolen har været udsat for mange forandringer. Nogle gange kan det give mening at gå tilbage til udgangspunktet og spørge, hvad der egentlig er kernen,« siger hun.

Familiernes hverdag skal hænge sammen

For Pernelle Jensen handler skolepolitikken ikke kun om undervisning. Den handler også om familiernes hverdag. »Det er vigtigt, at hverdagen hænger sammen for børnefamilierne. Arbejdsliv og fritid skal balanceres. Derfor skal pasningstilbuddene indrettes, så de giver mest mulig fleksibilitet. Familier skal kunne vælge det tilbud, der passer til deres livssituation. Det handler om at skabe ro og overskuelighed i hverdagen,« siger hun.

Hun understreger, at de seneste års sparerunder ofte har ramt fritidstilbuddene hårdt. »SFO’er og klubtilbud har været under pres flere gange, og vi vil gerne sende et klart signal om, at vi ønsker at fastholde minimumsnormeringer og det niveau, vi har i dag. De tilbud er vigtige for børnene og for forældrene, og de giver tryghed,« siger hun.

Hvad er folkeskolens kerneopgave

Når Pernelle Jensen ser tilbage på de seneste årtier, er det tydeligt for hende, at folkeskolen er blevet reformeret i mange retninger uden altid at have et klart formål. »Hvis man ser 25-30 år tilbage, så har folkeskolen været igennem utallige reformforsøg med forskellige intentioner. Meget har ændret sig, men nogle gange må vi stille os selv det helt simple spørgsmål: hvorfor går børn i skole. Er det for at lære, for at blive dannede, for at få sociale kompetencer – eller alt sammen. Og hvordan fordeler vi rollerne mellem forældre, lærere, administration og politikere,« spørger hun.

For meget administration

Hun er især kritisk over for den voksende administration. »Vi skal passe på, at administrationen ikke fylder for meget. Fokus skal være på undervisning og trivsel, og vi skal give lærerne mulighed for at være lærere fremfor administratorer,« siger hun.

Inklusion og læringsmiljø

Et af de mest kontroversielle områder i folkeskoledebatten er inklusion. For Pernelle Jensen er billedet enkelt. »Hvis man køber billet til en biograf og en anden gæst begynder at tromme gennem hele forestillingen, så vil man blive bortvist, fordi det ødelægger oplevelsen for de andre. Men i folkeskolen har der været en tendens til, at alle skal lære at leve med trommen. Vi mener, det går ud over for mange. Elever, der ikke kan fungere i en almenklasse, skal have et andet tilbud. Det er ikke rimeligt, at det brede flertal får dårligere resultater, fordi læringsmiljøet er forstyrrende,« siger hun.

Hun understreger, at dette ikke handler om at opgive de børn, der har særlige behov. »Tværtimod handler det om at give dem et tilbud, der passer bedre til dem. Hvis de ikke kan trives i en almenklasse, skal de have en anden ramme, hvor de kan udvikle sig. Det gavner både dem og resten af klassen,« siger hun.

Et realistisk bud på forbedringer

Pernelle Jensen er klar over, at udfordringerne er store. Fredericia ligger lavt i forhold til landsgennemsnittet på flere parametre, og det kræver en målrettet indsats at vende udviklingen. »Vi tror, at vores udspil kan være med til at skabe forbedringer. Vi vil styrke de boglige fag, skabe fleksibilitet for familierne, give lærerne ro til at undervise og sikre, at inklusionen fungerer i praksis. Det er ikke en nem opgave, men det er en nødvendig opgave,« siger hun.

Et signal til forældrene

Hun mener, at udspillet også sender et signal til forældrene om, at deres rolle er vigtig. »Forældrene spiller en central rolle i børnenes skolegang. Skolen kan ikke løfte opgaven alene, men skal samarbejde med forældrene. Det handler om at skabe et fælles ansvar,« siger hun.

Ungdomshus til flere unge

Udover skolepolitikken arbejder Venstre også med forslag om at styrke fritidslivet for unge. Partiet har foreslået at sænke aldersgrænsen for et kommende ungdomshus, så flere unge får adgang. »Vi vil gerne have, at flere unge kan bruge et ungdomshus. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de kan mødes, være sammen og udvikle sig. Derfor vil vi sænke målgruppen, så det bliver et tilbud for flere,« siger hun.

At tage ansvar

Pernelle Jensen erkender, at det ikke er nemt at ændre kurs. Men hun fastholder, at det er nødvendigt. »Vi har ikke råd til at lade stå til. Hvis vi vil give vores børn en god start i livet, skal vi tage ansvar nu. Vi kan ikke blive ved med at lade administration og systemer fylde mere end det, der sker i klasseværelset. Vi skal give lærerne frihed og sikre, at eleverne får den undervisning, de fortjener,« siger hun.

For hende handler politik om at turde tage ansvar, også når det er svært. »Jeg ved godt, at vi presser forvaltningen hårdt. De synes måske, vi stiller for mange spørgsmål. Men de spørgsmål er helt ordinære. Det er de spørgsmål, som forældre, lærere og borgere også stiller. Og hvis vi ikke kan svare på dem, så er det et problem. Derfor bliver vi ved. Vi kan ikke nøjes med at tale i overskrifter. Vi skal turde stille de enkle spørgsmål og derefter tage ansvar for at levere svarene. Når man spørger, hvorfor børn går i skole, så er det for at lære, for at danne sig og for at blive rustet til livet. Alt, hvad vi gør politisk, skal understøtte det formål,« slutter hun.

Familieafdelingen har brug for arbejdsro – ikke flere overskrifter

Af
Poul Rand
-
0

Familieafdelingen skal have arbejdsro. Deres opgaver er for vigtige til at ”eksperter” i og uden for pressen blander sig unødigt. Vis tillid til medarbejderne, sikre færre regler, rigtig nominering, stærk ledelse og politikere, der tør tage ansvar. Især i Fredericia Dagblad, kan man få indtryk af, at Familieafdelingen er i frit fald. 

Den massive og vedvarende negative dækning i pressen har kun skadelig effekt. Den skaber ikke bedre medarbejder trivsel, den skaber frygt, en defensiv kultur og medarbejdere, der mister arbejdsglæden og det fører til dårligere rekruttering, øget arbejdspres og større risiko for fejl. Resultatet er, at medarbejderne ender med at stå alene i stormen. 

I stedet for løsninger bliver fokus flyttet til skyldplacering. Opfattes alle opgaver som lige vigtige, tør ingen prioritere og organisationen lammes. Den politiske stilhed gør kun ondt værre, når medarbejderne får ikke den opbakning, de fortjener så er der tale om et alvorligt ledelsessvigt.

Vejen til arbejdsro og genopretning

Hvis Familieafdelingen skal genvinde sin styrke, kræver det et kursskifte:

1. Frihed under ansvar – Sagsbehandlerne skal have større råderum. Drop micromanagement, og vis tillid i stedet for kontrol.

2. Mindre bureaukrati – Fjern evt. dobbeltregistreringer og unødvendige regler. Hver time bag skærmen er en time væk fra borgerne.

3. Konkurrence og valgfrihed – Åbn for, at private og frivillige aktører kan supplere indsatsen. Det aflaster medarbejderne og giver borgerne flere valgmuligheder.

4. Stærkere lederskab – Ledere skal uddannes i personaleledelse, motivation og feedback. Problemer skal løses – ikke parkeres.

5. Politisk ansvarlighed – Politikerne må træde frem og sætte klare mål i stedet for blot at stille flere krav uden ressourcer.

Ellers ender vi i den samme rundkreds af kritik, mistillid og dårlig kultur – til skade for både ansatte og de borgere, som afdelingen er sat i verden for at hjælpe.

Poul Rand, byrådskandidat (Liberal Alliance)

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.

Asylcenteret har i årevis været en fast del af byen og er ifølge både beboere og lokale politikere forløbet uproblematisk. Tværtimod har det bidraget til fællesskabet i byen, blandt andet på Jelling Skole, hvor børn fra centeret går i klasser sammen med lokale børn.

Byrådsmedlem Britta Bitch (SF) peger på, at lukningen er et hårdt slag. »Det er uforståeligt, at man vælger at lukke et center, der netop fungerer – både for beboerne og for lokalsamfundet. Især skolens samarbejde med centeret har været en gevinst. Det er et hårdt slag for vores lille by,« siger hun.

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har derfor stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren. Hun ønsker at vide, hvorfor centeret skal lukkes, når det beskrives som velfungerende, og hvordan regeringen vil håndtere konsekvenserne for de beboere, der er en del af hverdagen i Jelling.

Karina Lorentzen stiller også spørgsmål ved, om Udlændingestyrelsen overhovedet har forsøgt at finde løsninger sammen med Vejle Kommune, inden beslutningen blev truffet. Hun vil have svar på, om der har været forhandlinger om lejeprisen, og hvad planerne er for både børnene på den lokale skole samt de afdelinger, der i dag rummer en stor omsorgs- og kvindeafdeling.

»Vi risikerer at fjerne et vigtigt fællesskab fra både flygtninge og lokalsamfundet. Det skylder ministeren en ordentlig forklaring på,« siger Karina Lorentzen.

Både SF og Vejle Kommune efterlyser nu en klar redegørelse fra regeringen om baggrunden for lukningen. For mange handler det ikke kun om økonomiske besparelser, men om at værne om lokal sammenhængskraft og menneskelig værdighed.

Det handler om Fredericias sokkel

Af
Helene Lykke
-
0

Det er desværre sådan, at 17,6% af de fredericianske folkeskoleelever dumper i dansk eller matematik. Samtidig ser man nationalt at 11,9% af lektionerne er dækket af vikarer. Naturligvis kan dumpeprocenten ikke alene forklares med antallet af vikartimer – men hvad nu hvis vi kunne nedbringe dumpeprocenten ved at reducere vikarforbruget? Det er i hvert fald en pointe, som er værd at have in mente.

Sygefraværet hos de fredericianske lærere er faktisk lavere end landsgennemsnittet jf. Cepos’ kommune benchmark fra 2023, hvilket er virkelig positivt, men med Ullerup Bækskolens mangel på økonomisk sans og ansvarlighed frygter jeg desværre, at det hurtigt kan gå den anden vej.

Jeg tror på, at der skal mange forskellige tiltag til for at sænke dumpeprocenten til landsgennemsnittet, men i første omgang kunne man kigge på Ullerup Bæk skolen, og den økonomiske styring eller mangel på samme, som desværre er meget relevant på nuværende tidspunkt. For når ord som: ”3,6 mio. kr.”, ”ansættelsesstop” og ”stillingsnedgang” først rammer lærerværelset, så påvirker det selvfølgelig vores dygtige lærere og pædagoger. I værste fald frygter jeg, at det kan føre til stresssygemeldinger eller en flugt til privat- og friskolerne, og tilbage står skolen med elever, der måske ikke får den bedst tænkelige undervisning, og som konsekvens måske ender med at dumpe dansk eller matematik.

Så vi skal have styr på skolernes økonomi. Det foreslår jeg, at vi får ved: at skolerne i Fredericia kommune sparre langt mere med hinanden, så de ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken. At give skolebestyrelserne ansvar for driften, så ansvaret faktisk betyder noget. At stille krav om regnskaber efter de samme principper som private virksomheder, både så man kan sammenligne skolerne på tværs af kommunen, men også så skolebestyrelserne hurtigt kan opfangebudgetoverskridelser eller uforudsete udgifter inden det løber løbsk, som vi desværre endnu engang er vidne til.

Hvis Fredericia skal være en Kongeby og familiernes og erhvervslivets første valg, så skal vi have styr på de kommunale services, som både folkeskoler, børnehaver og familieafdelingen hører under – vi skal have styr på soklen.

Helene Lykke, kandidat til byrådet i Fredericia

Sebastian Frandsen før Skanderborg-kampen: Forsvaret skal være vores fundament

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia HK fik fredag aften en sejr, som både gav point på kontoen og tro på projektet, da holdet vandt 27-23 ude mod TMS Ringsted. I sidste ende viste fredericianerne, at de kunne stå distancen og hente en arbejdssejr. En af dem, der gik fra banen med en følelse af, at holdet havde rykket sig, var målmand Sebastian Frandsen.

Han beskriver kampen som intens fra start til slut, men også som en kamp, hvor det defensive arbejde blev afgørende.

»Jeg oplevede den som meget intens, og masser af fejl fra begge sider. Jeg vil sige, at det er meget atypisk i en forsvarskamp med en lav scoringsfrekvens. Det er sjældent, men der var ret mange af dem. Så enormt meget intensitet og spænding,« siger Frandsen og tilføjer, at netop det kollektive forsvar var grunden til, at Fredericia fik overtaget. »Jeg synes, det der lykkedes bedst for os var nok, at vi havde en rigtig god forsvarsindsats. Det var meget helstøbt og gjorde også, at vi var i mindre pres for at spille om hurtige mål. Jeg tror egentlig, at det gav en følelse af lidt mere sikkerhed for alle, at vi kan gå ud og stille en sikker forsvarsbase op.«

For målvogteren var kampen ikke blot en test af holdets styrke, men også en personlig prøvelse. Han er stadig på vej tilbage efter en operation, og han er åben om, at han endnu ikke er helt tilbage på sit topniveau.

»Det var ganske godkendt i forhold til, at jeg stadig er i gang med at få integreret det her opererede knæ, som er en lidt længere rejse. Jeg er jo der, hvor jeg kan spille håndboldkampe, men jeg er stadig i gang med at få det formet og modelleret godt igen. Der er stadig lidt vej,« forklarer han. Alligevel gav kampen ham en oplevelse af, at han kunne bidrage og skabe ro bag det solide forsvar. »Det var min indsats at sige, at jeg var derinde, og jeg gav det, som jeg kunne tillade. Det var kun godt, og vi fik en god start. Det tror jeg også hjælper os i kampen,« siger han.

Selv om kampen mod Ringsted ikke var teknisk velspillet, så blev det et skridt i retning af at genfinde tilliden til hinanden i defensiven. Det var noget af det, Fredericia savnede i sæsonpremieren mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor de defensive aftaler ikke fungerede.

»Jeg tror, at vi forhåbentlig tager det med, at der er lidt mere sikkerhed i vores forsvar. Jeg håber, at dem, der står derude, har lidt mere sikkerhed i hinanden. Og at vi på den måde kan holde fast i nogle ting, så de bliver lidt mindre usikre end det, vi så mod BSH, hvor vi i den grad savnede løsninger. Der var Ringsted-kampen et godt skridt i den rigtige retning. At finde noget, som vi kan bygge på. Så det håber jeg rigtig meget, at vi kan bygge videre på fredag,« siger Frandsen.

Netop fredagens kamp mod Skanderborg står nu som en nøglekamp i sæsonens indledning. For Fredericia handler det om at følge op på sejren i Ringsted og få skabt momentum. Frandsen er klar over, at det betyder meget at komme godt fra start.

»Det betyder meget. Det er altid vigtigt at komme godt fra start. Alle går altid lidt nysgerrige ind til en ny sæson, fordi du ved aldrig helt, hvem der har ramt opstarten bedst, og hvem der har timet det bedst. Du kan hente rigtig meget på en god start, og du kan også miste rigtig meget på en dårlig start. Det kan gå begge veje. Vi kom selvfølgelig uheldigt fra starten mod BSH, og så fik vi rettet lidt op mod Ringsted,« siger han.

Nu gælder det Skanderborg AGF, og her venter en modstander, som altid er en hård nød at knække. Frandsen slår fast, at han ikke har været med til videoforberedelsen endnu, men han kender til holdets styrker og forventer en tæt kamp.

»Hvis jeg skulle gætte ud fra, hvad jeg ved om deres hold, så tror jeg, at den største udfordring bliver at få dem til at holde dem fra at score mål. Det kan være et rigtig godt kontra-hold. Hvis vi kan gøre det, så ser det godt ud. Det er et dejligt sted at teste. Vores forsvar får en ordentlig test mod et Skanderborg-hold, som har nogle rigtig dygtige spillere,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at kampen kan blive en indikator for, hvor Fredericia står i den nye sæson.

»Endelig bliver det en tæt kamp. Det bliver tændt hele vejen igennem. Jeg er spændt på at se, hvor vi står henne. Som hold synes jeg, at vi er svære at blive kloge på. Men Skanderborg AGF på hjemmebane er et sted, hvor vi nok skal vise os frem. Hvis vi skal gøre os håb om noget godt i år, så skal vi vinde den kamp,« siger han.

Stemningen i truppen er ifølge Frandsen god, og sejren over Ringsted har givet et tiltrængt løft.

»Stemningen er god. Det er altid en fornøjelse at være en del af holdet. Selvtilliden er også høj. Den første kamp gjorde ondt, men den anden kamp var en god oplevelse. Og nu har vi så en spændende tredje kamp mod Skanderborg på hjemmebane, som kan give os et praj om, hvor vi bevæger os hen. Det bliver spændende,« siger Sebastian Frandsen.

Dermed er det ikke kun pointene, der står på spil fredag aften i thansen Arena. Det handler også om at finde rytmen, roen og det fundament, der skal bære Fredericia HK gennem en lang sæson. Frandsen ved, at forsvaret skal være nøglen, og han ser kampen som endnu en mulighed for at teste, om det nye fundament kan holde. »Det bliver spændende,« gentager han.

Middelfart skriver historie med Danmarks første nærhospital

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mandag den 8. september 2025 blev en mærkedag i Middelfart. På Østre Hougvej slog Danmarks første nærhospital officielt dørene op. For både Region Syddanmark og Middelfart Kommune var indvielsen kulminationen på flere års samarbejde om at bringe sundhed tættere på borgerne.

»En stor dag for Middelfart Kommune, og jeg tænker også, at det er en stor dag for Region Syddanmark. Det er i hvert fald en stor dag for alle os, der tror på, at sundhed skal være tæt på mennesker,« indledte borgmester Johannes Lundsfryd Jensen sin tale.

Ved hans side stod regionsrådsformand Bo Libergren. Sammen markerede de indvielsen af det nye hus, hvor kommunale og regionale sundhedstilbud fremover skal arbejde side om side.

Fra vision til virkelighed

Borgmester Johannes Lundsfryd trak i sin tale tråde tilbage til 2022, hvor idéen til nærhospitalet blev født. »For tre år siden, der formulerede vi en fælles vision på tværs af Middelfart Kommune og Region Syddanmark om at skabe et sted, hvor borgerne ikke skal bruge halve dage på transport, men kan få hjælp tæt på, hvor fagfolk fra kommune og region sidder side om side og arbejder sammen, ikke i hver sin silo, og hvor vi ser hele mennesket, ikke kun diagnosen. I dag, der står vi med den konkrete udmyndning af den vision, nemlig Danmarks første nærhospital her i Middelfart,« sagde han.

Han mindede også om de første møder, hvor begejstringen var ledsaget af skepsis. »Der var en begejstring i rummet. Det var der. Men der var også en lille skepsis. Kunne sektorer, som i årtier har været virkelig ringe til at arbejde sammen, virkelig blive enige om faglighed, økonomi og kultur. Vi kom fra forskellige verdener. Kommunen med fokus på forebyggelse og hverdagsrehabilitering, og regionen med fokus på behandling og specialisering.«

Trods forskelle i kultur og tradition fandt man hurtigt et fælles ståsted. »Vi fandt hurtigt ud af én ting. Vi havde samme mål. Vi ville have borgeren i centrum, ikke bare som et slogan, men faktuelt. Og det blev vores fælles kompas på vores rejse. Det har krævet mod, det har krævet kompromisser, og det har krævet en vilje til at nytænke måden, vi arbejder sammen på,« sagde borgmesteren.

Borgerne i centrum

Nærhospitalet skal være et sted, hvor borgerne mærker forskellen i hverdagen. Johannes Lundsfryd beskrev det konkret. »Vi regner med, at på et år kommer der til at være omkring 90.000 mennesker her. Ikke alle sammen nødvendigt forskellige, men 90.000 besøg hvert år. Man kan forestille sig den ældre mand med flere kroniske sygdomme, som tidligere måtte tage både til Odense og til Kolding og til Vejle for at få de behandlinger, han havde brug for. Nu kan han få hjælp tæt ved sit hjem, måske endda alle sammen her på et sted. Eller man kan forestille sig den unge gravide, der nu kan gå til den regionale jordmor lige rundt om hjørnet, få taget blodprøver samme dag, og hun kan endda besøge den kommunale sundhedsplejerske lige ved siden af, når barnet er født. Og forestil jer de borgere, der har brug for psykiatrisk støtte, eller socialpsykiatriske tilbud. Her kan de nu få adgang til behandling og støtte i et samlet forløb. Det sparer både tid, kræfter og bekymringer. Og det er den nære sundhedsvæsen i praksis.«

Riv Berlinmurerne ned

Borgmesteren brugte også sin tale til at understrege, at nærhospitalet ikke blot handler om kortere transport. »Her mødes kommunale sygeplejersker, psykiatriske behandlere, jordmødre, læger, fysio og ergoterapeuter alle under et tag. Nogle får løn af kommunen, andre af regionen. Men de arbejder alle sammen for at styrke borgernes nære sundhed. Det betyder ikke bare kortere transport for borgerne, men også bedre koordination, hurtigere beslutninger og højere kvalitet i behandlingen. Jeg synes, det har været noget af det mest inspirerende ved hele forløbet, at vi sammen har turdet rive de gamle sundhedspolitiske Berlinmure ned.«

Han tilføjede: »Vi har vist, at vi kan lykkes med det, der nogle gange bliver kaldt umuligt, nemlig at skabe et sundhedsvæsen, hvor sektorerne arbejder for og ikke ved siden af hinanden.«

Et hus for læring og fremtid

Nærhospitalet bliver også et læringshus. »Middelfart Nærhospital bliver også et hus for læringen. Her er hele uddannelsesområdet samlet, og det giver vores elever og studerende et unikt læringsmiljø, hvor teori og praksis kan mødes hver eneste dag. Vi er særligt stolte over vores mentorordning, hvor hver elev og studerende får en dedikeret mentor, som følger dem tæt, deler erfaringer og giver støtte, når det er nødvendigt. Det giver tryghed, styrker fagligheden og hjælper os med at uddanne fremtidens dygtige medarbejdere,« sagde borgmesteren.

Han beskrev også et nyt simulationsrum i kælderen. »Her kan elever og studerende øve sig på de praktiske opgaver, de kommer til at stå med, f.eks. løft eller vendinger og komplekse plejesituationer. Simulationsrummet giver dem mulighed for at øve sig i trygge rammer, hvor de kan prøve, og de kan fejle, og de kan prøve igen, uden at det går ud over nogle rigtige mennesker.«

Tak og stolthed

Inden Johannes Lundsfryd rundede af, sendte han en tak til alle involverede. »Tak til de medarbejdere, både dem der flytter ind i huset og dem der har knoklet med planlægning og ombygning. Tak til Region Syddanmark. Uden jeres vilje til samarbejde, så havde vi jo aldrig kommet i gang og aldrig nået det her i mål. Og tak til borgerne for jeres tålmodighed under ombygningen og for jeres store opbakning undervejs. Og ikke mindst tak til de rigtig mange mennesker, som har haft modet til at tænke nyt,« sagde han.

Regionens perspektiv

Efter borgmesterens tale tog regionsrådsformand Bo Libergren ordet. Han lagde vægt på, at samarbejdet mellem region og kommune allerede giver resultater. »Selvom vi fejrer indvielsen i dag, og selvom de sidste håndværkere knap nok har nået at pakke værktøjet helt sammen, så har I, borgere og medarbejdere, allerede taget Nærhospitalet i brug, og det er kun godt. Danmark har fået sit første nærhospital, og vi fra Region Syddanmark og fra Middelfart Kommunes side har vist, hvor godt det rent faktisk kan gå, når siloer nedbrydes og mennesker mødes.«

Han var stolt af, at man nu har et fælles sundhedstilbud. »Jeg er stolt af, at vi er kommet i mål med et sundhedstilbud til vores fælles borgere, som bruger både kommunale og regionale tilbud. Tilbud, som er helt tæt på hverdagen og som understøtter bedre og mere sammenhængende sundhedsforløb,« sagde Bo Libergren.

Borgernes hus

Regionsrådsformanden understregede, at det nye hus først og fremmest er til for borgerne. »Noget af det, som jeg er særlig glad for ved den proces, vi har haft omkring det nye nærhospital, det er, at vi har prioriteret at have borgerne med. For det er jo til syvende og sidst borgernes hus. Og heldigvis så har borgerne kvitteret med værdifulde perspektiver, som vi har taget med i arbejdet. Derfor skylder vi også jer en stor tak. For det er blandt andet takket være jer, at vi i dag indvier et nærhospital, der er mindre sygehusagtigt og mere åbent og imødekommende. Et sted, som matcher de behov, som man som borger rent faktisk har,« sagde han.

Han pegede også på de mange medarbejdere, som allerede er i gang. »I kan møde hjertesygeplejersker og lungesygeplejersker, sundhedspiloter, jordmødre og sundhedsplejersker. I kan også møde afdelingen for tværfaglig traumebehandling, hovedstøtten og lokalpsykiatrien. Og så må vi ikke glemme alle de andre fagpersoner, der får huset til at fungere i hverdagen, og som også er med i dag. Her tænker jeg blandt andet på vores dygtige redaktionister, portører og køkkenpersonale. Dem vi ofte glemmer at nævne, men som vi lynhurtigt opdager mangler, hvis de ikke er der,« sagde Bo Libergren.

Et skridt foran sundhedsreformen

Libergren koblede også åbningen til den kommende sundhedsreform. »Se, nogen af jer har jo nok hørt, at vi fra årsskiftet får en sundhedsreform. Sundhedsreformens hovedformål, det er at styrke kvaliteten af de nære sundhedstilbud. Den skal sikre, at vi bringer sundhedstilbuddene tættere på borgerne, så vi er rustet til de behov, som vi ser i fremtiden. Sundhedsreformen skal også lykkes med, at vi får færre sektorovergange. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes faktisk, at vi allerede er ret godt med her i Middelfart med det nye nærhospital. Nogle vil måske ligefrem kalde os forud for vores tid. Den bemærkning tager vi gerne på os,« sagde han.

Han betonede, at erfaringerne fra Middelfart kan blive inspiration til resten af landet. »Vi har en fælles vision om at være modige og turde gå foran med prøvehandlinger, som, hvis de lykkes, kommer andre landsdele til gavn. Og allerede nu mærker vi gevinsten ved at være samlet. De kommunale og de regionale funktioner supplerer hinanden, og det kommer både borgere og personale til gavn. Vi ser, hvordan fagligheden udbygges, og mængden af aha-oplevelser øges. Og det styrker til syvende og sidst de gode, nære sundhedsforløb.«

Balloner til vejrs

Indvielsen af Middelfart Nærhospital blev afrundet med en symbolsk handling. I stedet for at klippe en rød snor sendte Johannes Lundsfryd og Bo Libergren farvede balloner til vejrs foran hovedindgangen. Ballonerne markerede den festdag, som mange havde set frem til.

»Ballonerne er for os et symbol på glæde, og når de flyver til vejrs, bliver de et symbol på vores høje forventninger, og om at Middelfart Nærhospital bliver det tværfaglige fyrtårn, som andre vil lade sig inspirere af,« sagde Bo Libergren.

Herefter blev gæsterne inviteret indenfor for at se huset, tale med medarbejderne og opleve de nye rammer. Dermed blev en vision fra 2022 til virkelighed i 2025 – og Middelfart kan nu kalde sig hjemsted for Danmarks første nærhospital.

Skoleudspillet begynder at tage form i budget 2026

Af
Jacob Bjørnskov Nielsen
-
0

Med Socialdemokratiets skoleudspil satte vi en klar retning for fremtidens folkeskole i Middelfart: Vi vil styrke fællesskabet i almenklassen, skabe bedre trivsel og sammenhæng i børnelivet, og samtidig udvikle specialområdet i tæt samspil med almenområdet.

Det glæder mig, at vi allerede nu kan se, hvordan de tanker afspejler sig i budget 2026. Et af vores centrale budskaber i udspillet var, at ressourcerne skal følge børnene, så vi kan fastholde kvalitet og tryghed i klasserne. Derfor er jeg glad for, at budgettet sikrer ekstra midler til skoleområdet, netop fordi antallet af klasser ikke falder i takt med elevtallet

Vi lagde også vægt på, at overgangen fra børnehave til skole skal være tryg og have kvalitet i fokus. Med budgettet er det nu besluttet, at forældre, personale og byråd sammen skal finde den bedste model – ikke kun ud fra økonomi og kapacitet, men ud fra børneliv og trivsel

Det er præcis den tilgang, vi ønskede med skoleudspillet.

Endelig understregede vi i udspillet, at både almen- og specialområdet skal løftes. Med budget 2026 er der sat gang i et velfærdstjek, hvor vi undersøger, om vi har de rette tilbud på specialområdet, for tosprogede og i mellemformer

Det giver os et solidt grundlag for at sikre, at flere børn kan blive en del af fællesskabet i almenklassen, samtidig med at de specialiserede tilbud udvikles.

Jeg glæder mig over, at budgettet allerede nu viser tydelige skridt i retning af det, vi satte på dagsordenen med skoleudspillet – en folkeskole med plads til alle.

1...431432433...1.011Side 432 af 1.011