Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, reagerer med bekymring på EWIIs beslutning om at udfase brugen af biomasse til opvarmning senest i 2038. Drejer, der har spillet en central rolle i Trekantområdets grønne omstilling og blandt andet været formand for CCUS-arbejdsgruppen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, mener, at beslutningen er for ensidig og kan få alvorlige konsekvenser for både erhvervslivet og de grønne ambitioner i regionen.
Flere års arbejde med møder, strategier, udvikling og fremtidige muligheder risikerer at gå tabt, hvis EWIIs soloudmelding med Lars Bonderup Bjørn i spidsen gennemføres, mener Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia.
– Jeg bliver nervøs for, om EWIIs bestyrelse er klar over de store konsekvenser, Lars Bonderup Bjørns ideer vil få for vores samlede energi- og grønne indsatser, siger Kristian Drejer. Ifølge ham risikerer beslutningen at underminere den flerstrengede strategi, som Trekantområdet har arbejdet på i årevis.
– Når jeg læser EWIIs oplæg, ser jeg mest en strategi, der tilgodeser EWII selv, frem for det samlede billede i Trekantområdet.
Trekantområdet har opbygget en stærk position som nationalt centrum for den grønne omstilling. Projekter som CO2-huben Net Zero, samarbejdet med Crossbridge Energy og bidraget fra TVIS til fjernvarmeforsyningen er ifølge Drejer eksempler på, hvordan flere aktører sammen kan skabe helhedsorienterede løsninger.
– Vi har arbejdet massivt for at etablere en mange-strenget satsning, der inddrager både industrien og energisektoren. EWIIs forslag går stik imod denne strategi og kan have store konsekvenser, siger han.
Drejer advarer også om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, hvis EWIIs beslutning føres ud i livet.
– Vi står til at miste tusindvis af arbejdspladser i området. Det gælder både produktionsjob og højt specialiserede vidensarbejdspladser, som ellers ville blive en del af vores grønne vækstdagsorden. Samtidig vil det sætte vores position som national frontløber på spil.
Han påpeger, at biomasse stadig spiller en vigtig rolle i energiforsyningen, og at en beslutning om at udfase den kræver grundig planlægning og alternativer, der er både økonomisk og teknisk bæredygtige.
– Vi følger lige nu EU’s og Danmarks retningslinjer for, hvad der betragtes som bæredygtigt. Det giver mening at bygge videre på den ramme og samtidig arbejde langsigtet med teknologier som CCS og CCU. EWIIs beslutning kommer på et meget uheldigt tidspunkt og fremstår som en solo-melding uden tanke på helheden, siger Drejer.
Han fremhæver også, at den flerstrengede strategi i Trekantområdet er bygget på et tæt samarbejde mellem aktører og tager højde for at udnytte synergier på tværs af sektorer.
– Vi har arbejdet strategisk med at forbinde biomasse, overskudsvarme og CO2-lagring i et kredsløb, der gør os i stand til at levere grøn energi på en stabil og konkurrencedygtig måde. At fjerne biomasse fra ligningen vil skabe store huller i den strategi og svække vores indsats, forklarer han.
Drejer understreger også betydningen af en balanceret tilgang til energikilder.
– Det er for snævert at lægge al fokus på én løsning. Vi har brug for en flerstrenget strategi, der inkluderer flere energikilder og teknologier. Jeg siger ikke, at biomasse er svaret på alt, men det er en del af svaret. At fjerne den uden at have klare alternativer på plads er kortsigtet og risikabelt, siger han.
Kristian Drejer opfordrer bestyrelsen til at overveje de vidtrækkende konsekvenser, som beslutningen kan få for både den lokale og nationale grønne omstilling. Ifølge Drejer risikerer udmeldingen at undergrave årtiers arbejde med at skabe arbejdspladser, styrke uddannelser og sikre Trekantområdets position som frontløber inden for bæredygtig energ
– Jeg håber, at bestyrelsen vil sætte sig ind i de vidtrækkende konsekvenser, deres udmelding kan få. Det handler ikke bare om én virksomheds strategi, men om arbejdspladser, uddannelse og hele regionens position i den grønne omstilling. Vi har brug for løsninger, der arbejder for Danmark, ikke kun for EWII.
En mand blev tidligt tirsdag morgen kørt på sygehuset, efter hans campingvogn brød i brand på en campingplads ved Båring på Nordvestfyn.
Ifølge Fyns Politi skete hændelsen omkring klokken 04.44, hvor politi og brandvæsen blev kaldt til stedet.
Campingvognen var allerede overtændt, da redningsmandskabet ankom, og brændte senere helt ud. Man vurderer, at branden formentlig kan være forårsaget af et varmeapparat.
Den tilskadekomne mand nåede selv at komme ud af campingvognen, inden flammerne tog overhånd, men han blev kørt til sygehuset med brandskader.
Brandårsagen skal nu undersøges nærmere af politiets teknikere, mens campingpladsen ved Båring Vig, øst for Middelfart, igen er ryddet for redningskøretøjer. TrekantBrand stod for slukningsarbejdet, som blev påbegyndt kort efter ankomst.
Energikoncernen EWII’s beslutning om at udfase biomasse som energikilde senest i 2038 har vakt bekymring og kritik i Fredericia. Både Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Fredericia Byråds Klima-, Energi- og Miljøudvalg, har udtrykt deres skepsis overfor beslutningen i Fredericia AVISEN. Nu svarer EWIIs administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn på kritikken.
– I Fredericia AVISEN kunne man den 18. november 2024 læse en række bekymringer fra Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, i forbindelse med EWIIs beslutning om at stoppe brugen af biomasse til opvarmningsformål senest i 2038. Samme dag bragte avisen også et indlæg fra Tommy Rachlitz, medlem af byrådet i Fredericia, som mener, at EWIIs beslutning handler om, at jeg vil forherlige mig selv og ikke forstår de vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv, indleder Lars Bonderup Bjørn.
“Vi skal nok finde en løsning”
Bonderup Bjørn adresserer først bekymringerne fra TVIS’ direktør, Jørgen Nielsen.
– Jeg kan berolige både læserne og Jørgen Nielsen med, at der findes andre steder i Danmark og rigtigt mange steder i resten af verden, hvor man klarer sin opvarmning uden brug af biomasse. Jeg er helt rolig ved, at vi nok skal finde en løsning, der er langt mere klima- og biodiversitetsvenlig og kender da også allerede til en del andre løsninger. Med CO2-afgifter på vej ind i vores økonomiske regulering er der da også betydelig risiko for, at biomassen bliver dyrere i løbet af de kommende år. Vi er forpligtede til at søge de billigst mulige grønne løsninger til kunderne. Det gør vi med glæde.
Skarp replik til byrådsmedlem
EWII-direktøren retter herefter skytset mod Tommy Rachlitz Nielsen, der har beskyldt ham for selvforherligelse og manglende forståelse for beslutningens konsekvenser.
– Til Tommy Rachlitz Nielsen vil jeg sige tak for påstanden om selvforherligelse. Det er vist et argument, man bruger, når man ikke har nogen argumenter. At vores udmelding vil få vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv tvivler jeg på, men selv om det skulle være tilfældet, så er jeg knusende rolig ved det. Klimakatastrofen er her, og den tager jeg alvorligt. Med al den selvforherligelse jeg er tildelt af Tommy Rachlitz har jeg sat mig ganske godt ind i den. Og jeg kan kende forskel på det, man måler i en statistik, og det, man faktisk udleder af CO2. Det vil jeg også anbefale Tommy Rachlitz at sætte sig ind i.
Klimakampen vejer tungere
Med sit svar understreger Lars Bonderup Bjørn, at EWIIs beslutning er truffet ud fra et klart klimamandat og hensynet til at finde mere bæredygtige løsninger for fremtiden. Han fastholder, at biomasse på længere sigt ikke er en holdbar løsning og opfordrer kritikerne til at rette fokus mod konkrete og bæredygtige alternativer.
Fredericia AVISEN følger fortsat sagen tæt, da den har vidtrækkende konsekvenser for lokale aktører som TVIS, Ørsted, Crossbridge Energy med flere, samt for den grønne omstilling i området.
På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.
Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.
I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.
På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.
Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.
Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.
I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.
Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.
Mandagens byrådsmøde i Fredericia bød på flere væsentlige emner, der spænder fra kommunens økonomiske prioriteringer til konkrete beslutninger om parkering og ledelsen af Fredericia Musicalteater. Her er de vigtigste nedslagspunkter fra mødet.
Et centralt punkt på byrådsmødet var årets tredje budgetopfølgning, som præsenterede en række økonomiske udfordringer for kommunen. Især Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget oplever økonomiske pres, blandt andet på grund af merforbrug på det specialiserede børneområde og stigende udgifter på socialområdet.
Kommunen står over for et samlet merforbrug på 19,3 millioner kroner på børneområdet, hvoraf en del er knyttet til det specialiserede område. For at imødegå disse udfordringer er der godkendt en tillægsbevilling på 8,5 millioner kroner, som finansieres over de næste tre år. På socialområdet har omlægningen af økonomistyringsredskaber medført en ekstraudgift på 15 millioner kroner i 2024, der dog alene er teknisk og ikke påvirker den reelle økonomi på længere sigt.
Cecilie Roed Schultz, gruppeformand for Enhedslisten, understregede, at der skal skelnes mellem uforudsigelige og planlagte udgifter:
– Vi kan ikke bare skubbe udgifter til fremtidige budgetter, især når vi ved, at der allerede er et pres på områder som det specialiserede børneområde. Vi skal tage højde for de uforudsete behov, der opstår i løbet af året, og stadig sikre høj kvalitet, sagde hun.
På socialområdet blev det fremhævet, at nye økonomistyringsredskaber skal sikre bedre planlægning, men at overgangsfasen skaber midlertidige økonomiske udfordringer. Seniorområdet arbejder samtidig med en pulje til omstilling for at håndtere besparelser og merforbrug i hjemmeplejen og på plejehjemmene.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, pointerede, at det er afgørende at sikre realistiske budgetter:
– Vi kan ikke leve med, at budgetterne ikke afspejler virkeligheden. Det er nødvendigt at stoppe op og finde løsninger, så vi undgår at skubbe ekstra udgifter ind i 2025 allerede fra årets start, sagde hun.
Samtidig er der positive elementer i opfølgningen, hvor kommunen samlet set forventer et kasseindlæg på 14 millioner kroner som følge af øgede skatteindtægter og bedre resultater på overførselsudgifter.
På tværs af byrådet var der enighed om, at der fremadrettet skal være fokus på økonomistyring og en strammere kontrol med områder, hvor der er risiko for overskridelser. Sagen bliver genoptaget i december for at vurdere, hvordan årets udgifter balancerer mod slutningen af året.
Ny sammensætning af Fredericia Musicalteaters bestyrelse
Forbliver Grete Højgaard formand for Fredericia Musicalteater? Det er nu op til kulturministeren.
Byrådet behandlede en vigtig sag vedrørende Fredericia Musicalteater, der efter at være blevet omfattet af scenekunstlovens §5 nu skal have en ny sammensætning af sin bestyrelse. Ændringen betyder, at den nuværende bestyrelse træder tilbage, og at nye medlemmer skal udpeges af forskellige aktører, herunder Fredericia Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond og teatrets medarbejdere.
Kommunen har fået til opgave at udpege to medlemmer – en mand og en kvinde – til bestyrelsen for en beskikkelsesperiode fra 1. januar 2025 til 28. februar 2026. Efter enighed i byrådet blev Grete Højgaard, administrerende direktør for MesseC, og Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, foreslået som kandidater til formandsposten. Som menige medlemmer blev Kenny Bruun Olsen (V) og Bente Ankersen (A) udpeget som kandidater.
Ændringerne er en direkte følge af teatrets nye status som statsanerkendt institution, hvilket kræver en mere formaliseret og alsidig bestyrelsesstruktur. Kulturministeriet har anmodet om, at kommunen medsender korte CV’er og stamoplysninger for de indstillede kandidater.
Som følge af forslaget, der blev vedtaget, er det sikkert, at det David Gulløv (A), der hidtil har siddet i bestyrelsen sammen med Kenny Bruun Olsen (V), fremadrettet ikke kommer til det.
Gratis parkering i en time og om lørdagen
Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, har spillet en væsentlig rolle i parkeringssagen.
På byrådsmødet blev fremtidens parkering i Fredericia bymidte diskuteret, og det førte til en livlig debat blandt byrådets medlemmer. Forslaget fra forvaltningen handlede om at gøre den første times parkering gratis på byens betalingspladser og samtidig hæve timeprisen fra 8 til 12 kroner. Forslaget indeholdt også en tilføjelse om gratis parkering på lørdage i adventsperioden for at understøtte julehandlen.
Dansk Folkeparti foreslog at udskyde forhøjelsen af timeprisen til 2025 og kun vedtage den gratis time og de parkeringsfri lørdage. Forslaget fik støtte fra Det Konservative Folkeparti og Venstre, men blev nedstemt af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og løsgænger Karsten Byrgesen.
John Nyborg lagde vægt på, at forslaget kan skabe bedre balance mellem parkering og handel:
– Parkering sætter gang i folk. Derfor er vi i gang med en strategi om midtbyen. Vi vil ændre på noget, der gør, at folk kan parkere og handle. Det er glædeligt, vi nu har sat os sammen om det. Via samarbejde er der kommet et forslag om en times gratis parkering. Ændringen bliver, at der også bliver gratis parkering lørdagene op til jul, indledte John Nyborg.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, understregede vigtigheden af at analysere konsekvenserne, inden priserne hæves:
– Vi anbefaler, at vi tager pind nummer to ud og venter med at hæve timeprisen til analysen er færdig. Vi vil kun sige ja til en times gratis parkering og parkeringsfri lørdage op til jul. Det er gået stærkt, og det skal det også, men vi vil afvente analysen før vi tager beslutningen om timeprisen, sagde Eilersen.
Fra Venstre udtrykte Kenny Bruun Olsen begejstring over de foreslåede ændringer, som han mente længe havde været efterspurgt af detailhandlen:
– Det her forslag er godt. Det har pint vores detailhandel i lang tid, at der ikke er flere handlende. Det kan blandt andet skyldes, at der ikke er flere eller gratis parkeringspladser. Jeg er glad for, at der ikke går ti år med at få det indført, sagde Olsen.
På den anden side var SF’s Connie Maybrith Eden skeptisk over behovet for bedre parkeringsforhold:
– I SF har vi ikke behov for at få biler ind i byen, og gode parkeringsforhold har vi haft i lang tid. Jeg glæder mig i stedet over de gratis bybusser, der giver mulighed for at lette trafikken i midtbyen, sagde Eden.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten rejste tvivl om, hvorvidt gratis parkering reelt vil styrke handlen i midtbyen:
– Jeg tror ikke, det er manglen på gratis parkeringspladser, der holder folk væk fra byen. Mange steder kan man stadig finde gratis pladser. Grandville pegede på, at vi har mange p-pladser i byen, så hvis vi vil have folk til byen, skal vi mere kigge på trængslen og de gratis bybusser, der kan betyde noget, sagde Schultz.
Fra Det Konservative Folkeparti påpegede Tommy Rachlitz Nielsen vigtigheden af bedre dialog med byens interessenter:
– Når vi står her og skal behandle et forslag, er det fordi, vi har fejlet i dialogen med interessenter – eller rettere, ikke haft en dialog med Fredericia Shopping. Vi skal lægge os i selen for at have en bedre dialog og forstå interessenternes perspektiv, forklarede Rachlitz.
Løsgænger Karsten Byrgesen lagde vægt på, at forslaget viste, hvordan byen lytter til borgernes ønsker: –
– Vi kunne også bare have fortsat med at have den parkering, vi har i dag, men vi har på trods af, hvad nogen siger, lyttet til erhvervslivet og borgerne. Vi er kommet frem til en løsning, som jeg synes også er god. Andre byer har gjort det samme med succes, sagde Byrgesen.
Dén bemærkning fra Byrgesen fik Tommy Rachlitz op ad stolen. Rachlitz mente ikke, at Byrgesen talte sandt med at have lyttet til erhvervslivet.
– Vi er politikere, der får henvendelser om, at der ikke har været ordentlig dialog, og nu skal vi høre på, at der har været god dialog. Kom nu, venner, det er ikke godt nok. Hvis nogen vender retur og siger, der ikke har været god dialog, så skal vi forstå dem, og så skal vi ikke bare sige, der har været god dialog, sagde Den Konservative gruppeformand.
Karsten Byrgesen anerkendte efterfølgende, at processen kunne have været bedre håndteret:
– Jeg fik selv henvendelser, og jeg anerkender, det kunne gøres på en anden måde. Derfor lavede vi en køreplan på en anden måde, sagde Byrgesen.
Trods Dansk Folkepartis ændringsforslag besluttede byrådet at vedtage forvaltningens forslag. De nye parkeringsregler træder i kraft senest 1. december 2024.
Den 15. november meddelte EWII til min store forundring, at de ”Indleder jagten på 31 procent af Danmarks CO2-udledninger”, hvor den første sætning derefter er, at det skal være slut med afbrænding af biomasse fra træ.
Hvor langt vil EWII gå med denne holdning, som er i modstrid til Danmarks og Europas holdning til den grønne omstilling, hvor biomasse i langt overvejende grad betragtes somCO2-neutral ressource? Yderligere spørgsmål, man kan stille hertil, kan være:
Ved EWII bedre end Danmark eller EU? Eller er det et udtryk for den administrerende direktørs holdning, der på bedste måde selvforherliger sig og spiller den frække dreng i klassen, der tør at sige noget uden bredere funderet belæg for det? Er bestyrelsen og organisationen bag EWII oprigtigt opmærksomme på, hvilke vidtrækkende konsekvenser det vil have for Danmarks grønne position i EU og for de virksomheder, som har langsigtede investeringer – alle til fordel for miljøet?
Biomasse erstatter kul og olie og sikrer, at vi ikke henter og udleder nyt CO2. Og det sikrer, at vi har stabilt strøm og varme, når vi har brug for det. Når solen ikke skinner, og når vinden står stille, er der stadig strøm og varme i husholdningerne.
Vi kommer til at se en reducering af forbrænding af biomasse, når der kommer mere stabile leverancer fra andre kilder, men vi har stadig brug for biomassen. Så som vores klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard så rigtigt siger ifm. brug af biomasse: ”Vi skal sætte barren højt i vores krav til bæredygtigheden.”
Danske krav til biomasse er blandt de skarpeste i Europa
Som sagt er biomasse en anerkendt kilde til el og varme i EU. Her følger Danmark ikke blot retningslinjerne. Nej, Danmark tager EU’s retningslinjer og går meget længere, så de danske bæredygtighedskrav til biomasse er blandt de skarpeste i Europa – så sent som den 10. oktober 2024 fik de danske krav endnu et grønt nøk opad.
Det danske forbrug af biomasse skal have lavest påvirkning på klima og biodiversitet som muligt. Og her går Danmark forrest.
I Fredericia og Trekantområdet går vi endnu længere, hvor vi har en case i verdensklasse med tværsektorielt samarbejde, der forstår at udnytte alle delene af alt den energi, der bliver produceret. Vi bruger overskudsvarmen i fjernvarmen, og vi kommer til at indfange CO2’en til både brug og lagring. Sidstnævnte er et af de store satsningsområder i den danske målsætning for langvarig CO2-reduktion med netop lagring af CO2.
På længere sigt skal den indfangede CO2 indgå i produktion af grønne brændstoffer til brug for den tunge transport på veje og i luften.
Det er indsatser, der gør en reel forskel. Og det kræver massive investeringer. Langsigtet. Dem forpurrer EWII ene og alene med deres holdning til biomasse.
Vi skal øge udbuddet af sol- og vindenergi, men vi har ikke den mulighed at være arrogante og sige nej til noget, som vi ikke er enige i, når det sætter en kæp i hjulet på hele Danmarks og EU’s forhåbninger om at gøre en grøn indsats.
Jeg håber, at der vil blive kastet et lys over de vidtrækkende konsekvenser om at fjerne biomasse fra energisystemet, og når det går op for EWII’s bestyrelse og repræsentantskab, at det ikke er til deres egen eller deres områders fordel, håber jeg, at man vil sætte sig sammen og finde en løsning, der i fællesskab gavner miljøet.
Økonomisk Ugebrev har netop offentliggjort den årlige liste over Danmarks 100 rigeste, og Fredericia og Middelfart er repræsenteret af tre markante erhvervsfolk.
Med imponerende formuer og succesfulde virksomheder har Torben Østergaard-Nielsen, Anders Østergaard og Bent Jensen sikret sig pladser blandt landets mest velhavende ifølge ugebrevet.
På en sjetteplads finder man Torben Østergaard-Nielsen
Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart er den højst placerede på listen med en formue på hele 43,6 milliarder kroner. Som ejer af USTC-koncernen har Østergaard-Nielsen bygget et forretningsimperium op, der spænder over bunkeroliesalg, biomasse og transportsektoren. Med en medarbejderstab på omkring 4.500 er han en af områdets mest betydningsfulde erhvervsledere. Trods store økonomiske udfordringer i 2024, herunder et fald i omsætning og overskud i enkelte af koncernens afdelinger, fastholder Østergaard-Nielsen sin position som en af landets mest fremtrædende iværksættere.
Familien har desuden investeret i flere ejendomme, herunder en ejendom i Skagen og en villa i Middelfart. Med sine forretningsaktiviteter og store formue er Torben Østergaard-Nielsen et ikon for økonomisk vækst og udvikling i Middelfart.
Anders Østergaard indtager plads nummer 49
Fredericia er repræsenteret af Anders Østergaard, ejer af Monjasa og Endeavour Invest. Med en formue på 4,2 milliarder kroner har han etableret sig som en af landets førende erhvervsfolk inden for bunkeroliesalg og shipping. Hans virksomhed, Monjasa, har hovedsæde i Fredericia og er en vigtig aktør på det globale marked.
Selvom Østergaard officielt er bosat i Dubai, ejer han gennem sine selskaber flere ejendomme i Fredericia, herunder en landbrugsejendom og erhvervsejendomme. Anders Østergaard har oplevet et markant fald i sin formue siden 2023, men han fortsætter med at være en nøglefigur inden for shippingbranchen og en betydningsfuld erhvervsmand for Fredericia.
Bent Jensen er tilbage på listen
Bent Jensen, bosat i Fredericia, rammer listen med en placering som nummer 63 og en formue på 3,1 milliarder kroner. Som ejer af T. Hansen Gruppen har Jensen skabt en succesfuld virksomhed inden for salg af bildele og autoudstyr. Med virksomhedsbase i Middelfart har han udvidet sin forretning til at omfatte både det danske og internationale marked.
Hans private investeringer inkluderer en villa med udsigt over Lillebælt og en ejerlejlighed i Fredericia. Efter et tidligere fald i formuen er Bent Jensen tilbage på listen med en imponerende vækst og stabile resultater i T. Hansen Gruppen, som fortsat er en central spiller inden for branchen, skriver Ugebrevet blandt andet.
Lokal styrke på nationalt niveau
De tre erhvervsprofiler fra Fredericia og Middelfart viser, hvordan lokalt forankrede virksomheder kan opnå international succes. Med deres store formuer og innovative tilgang til forretning er de med til at sætte fokus på regionen som et økonomisk kraftcenter i Danmark.
Fra den 1. januar 2025 vil medlemmerne af Fredericia Golf Club og andre besøgende opleve et nyt pust i klubbens restaurant, når Unik Catering overtager driften. Restauranten, der får navnet Greenside Gastro, skal drives af Anders Høll Jakobsen og hans team, og ambitionen er klar: at skabe et gastronomisk mødested for både golfspillere, festarrangører og erhvervslivet.
Med en solid erfaring fra cateringbranchen ser Anders Høll Jakobsen stort potentiale i at kombinere Greenside Gastros køkken med Fredericia Golf Clubs eksisterende rammer.
– Både fordi jeg synes, at deres golfklub fortjener et løft, og så også med tankerne på, at vi får vores egne lokaler, hvor vi kan køre events og fester, siger han.
Anders ser ikke blot muligheden for at levere god mad til golfklubbens medlemmer, men også for at udvide samarbejdet til det lokale erhvervsliv.
– Jeg kan se, at der kan være en sammenhæng mellem alle de medlemmer. Hvis de skal holde fester, håber jeg, at de har lyst til at gøre det der, og det vil selvfølgelig være en god ting for os. Jeg håber også, at det kan åbne op for flere muligheder med erhvervslivet. Mange erhvervsdrivende kommer derude, og de kunne måske se, at det er god kvalitet, vi leverer, og derfor gerne vil have, at vi leverer service til deres virksomheder hver dag, forklarer han.
En alsidig menu med fokus på kvalitet
Menuen hos Greenside Gastro bliver både varieret og tilpasset forskellige tidspunkter og behov. Frokostmenuen vil have et nordisk præg med fokus på tapas, men der er også mulighed for at vælge fra et frokostkort i de mere rolige perioder.
– Vi kommer til at tilbyde en nordisk frokosttapas som den primære menu, og til de lidt roligere tider, hvor der måske ikke sker så meget, tilbyder vi et andet frokostkort, fortæller Anders Høll Jakobsen.
Tapasmenuen bliver en hyldest til nordiske smage og klassikere, der alle er hjemmelavet fra bunden. Gæsterne kan blandt andet se frem til retter som:
Sild og laks: En klassisk start på ethvert måltid med fokus på friske råvarer og delikate tilberedninger.
Hønsesalat og hønsegratin: Lavet med sprødt bacon, asparges og frisk purløg.
Frikadeller og roastbeef: Serveret med hjemmelavet tilbehør, der giver en balance mellem det klassiske og moderne.
Kage og ost: Perfekte til afslutningen af måltidet, hvor der også vil være mulighed for sæsonpræget hjemmebag.
– Retterne er hjemmelavet – virkelig lavet fra bunden. Det er nogle solide og enkle retter, som vi tror vil være populære, tilføjer Anders.
Han forklarer også, at gæsterne kan vælge retterne enkeltvis til en ekstra pris, så de kan sammensætte deres måltid efter egen smag.
Måltider med mening
Med fokus på både kvalitet og prisvenlighed håber Greenside Gastro at imødekomme forskellige behov.
– Vi vil gerne sikre, at maden er både lækker og ordentlig, men samtidig også prisvenlig, så det giver mening for både kunderne og brugerne derude. Der har været et ønske om billigere alternativer, men stadig god kvalitet og kærlighed i maden. Det er det, vi sigter efter. Jeg håber, vi kan opnå noget af det, som vi har hørt, folk har savnet, siger Anders.
For golfspillere vil der også være aftenmuligheder med varme retter og fyldige salater. Retterne tilpasses sæsonens råvarer og vil variere dagligt. Det giver mulighed for altid at præsentere noget nyt og spændende for gæsterne.
Et langsigtet projekt
Selvom aftalen foreløbigt er gældende for ét år, håber Anders Høll Jakobsen på, at samarbejdet vil blive langt mere permanent.
– Jeg overtager stedet den 1. januar, og vi har forpligtet os til at arbejde med det i et år, men jeg håber selvfølgelig, at det bliver langt længere end det. Jeg vil gerne sikre, at vi kan fortsætte og udvikle stedet. Jeg synes, det er ærgerligt at se, at tingene bliver skiftet ud og ud. Jeg håber virkelig, at vi kan få det til at lykkes, understreger han.
Med en menu, der favner både golfklubbens medlemmer, erhvervslivet og private arrangementer, er ambitionen tydelig: Greenside Gastro skal være stedet, hvor god mad og gode oplevelser går hånd i hånd. Nu venter en spændende tid for både teamet bag og gæsterne, der får fornøjelsen af at smage på visionen fra marts, hvor golfsæsonen starter op. Når Greenside Gastro overtager forpagtningen venter et par måneders arbejde med at lave stedet til et i deres ånd.
Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.
Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.
Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.
Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.
Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.
Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.
Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.
Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.
Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.
På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.
Mindre landbrug og mere natur
En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.
For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.
CO2-afgift på landbruget
Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.
Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.
Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.
Store ambitioner kræver store investeringer
Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.
Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:
– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.
Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:
– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.
En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.
Betydning for Lillebælt og lokalområderne
Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.
Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.
Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.
En historisk opgave venter
Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.
Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.
