-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Middelfart på kurs mod NordicBet Ligaen efter stærk sejr

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Middelfart Boldklub tog lørdag eftermiddag endnu et vigtigt skridt mod oprykning, da det blev til en sikker 3-0-sejr hjemme mod Næstved BK. Med sejren har Middelfart nu et forspring på fire point ned til Fremad Amager på tredjepladsen med blot tre kampe tilbage.

Efter en målløs første halvleg, hvor Middelfart trods et klart spilovertag ikke kunne få bolden over stregen, kom forløsningen kort inde i anden halvleg. I det 51. minut brød Lukas Eg Jørgensen nemlig dødvandet med scoringen til 1-0.

Bare fem minutter senere fordoblede en stærkt spillende Benjamin Zjajo føringen, da han sikkert satte bolden i mål til 2-0. Zjajo viste sig at være kampens helt store profil, og han sluttede sin imponerende indsats med at score sit andet mål til slutresultatet 3-0 seks minutter før tid.

Middelfart var overlegne i kampens afslutningsstatistik med hele 25 forsøg på mål, hvoraf 20 var inden for målrammen, hvilket tvang Næstved-keeperen ud i hele 17 redninger.

Med sejren fastholder Middelfart et solidt greb om andenpladsen i 2. division, og kursen mod NordicBet Ligaen synes klar. Aarhus Fremad fører stadig rækken med to point ned til Middelfart, men vigtigst af alt er, at afstanden til tredjepladsen er vokset til fire point.

Rahbeks livsværk blev til virkelighed: Nu venter Superligaen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. For nogen er fodbold bare et spil, for andre er det underholdning på søndag eftermiddag. For Morten Rahbek, formand for FC Fredericia igennem 32 år, er fodbold alt det – men også noget meget større. Det er en drøm, en ambition og en fortælling om en by og en klub, der år efter år har jagtet den forjættede plads blandt landets bedste.

På Rådhuspladsen i Fredericia står Morten Rahbek midt i menneskemængden omgivet af de røde og sorte farver, som i dag ikke blot repræsenterer klubben, men også mange års vedholdenhed og drømme, der endelig er blevet til virkelighed.

For formanden er oprykningen kulminationen på mere end tre årtiers målrettet arbejde. Selvom han gennem tiden har oplevet lidt af hvert med klubben, er de seneste to uger siden oprykningen alligevel noget ganske særligt. Når Rahbek nu sætter ord på sine følelser omkring det, mærker man tydeligt, at alle årene med hårdt arbejde endelig har båret frugt.

Morten Rahbek til venstre. Der var glæde og jubel, da FC Fredericia rykkede op efter sejren på 5-1 over Hvidovre. Foto: AVISEN

»Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning, fordi det er noget, vi som klub har arbejdet på i mange år. Jeg har selv været formand i 32. Det har altid været målsætningen, at vi hele tiden skulle gøre det bedre. Nu har vi spillet 24 år i den samme række, og så er det selvfølgelig en kæmpe forløsning at realisere målet og komme til at spille Superliga, efter vi i 24 år har været i NordicBet Ligaen. Så det er bare kæmpestort for FC Fredericia,« siger Morten Rahbek med en blanding af lettelse og stolthed i stemmen.

Den lange vej til Superligaen

Fredericias fodboldhistorie er én lang fortælling om lige-ved-og-næsten. Men selv i modgangens øjeblikke har klubben og dens formand aldrig mistet troen på, at Superligaen en dag ville blive til virkelighed. Rahbek husker tydeligt de tidligere sæsoner, hvor FC Fredericia var så tæt på at nå målet, at man næsten kunne smage succesen. Men gang på gang gled den ud af hænderne på dem i sidste sekund, og det efterlod måske en smag af bitterhed, men også en ukuelig vilje til at forsøge igen.

»Vi har været tæt på et par gange, og der har vi selvfølgelig håbet på, at det kunne lade sig gøre. Så har vi alligevel snublet i de døende minutter, og nogen har været dygtigere og bedre end os. Så blev drømmen slukket, og vi måtte op på arbejdshesten igen. Vi måtte finde ny motivation og energi, og gudskelov er det lykkedes denne gang,« fortæller Rahbek med den ydmyghed, der kendetegner en mand, der ved, hvor meget hårdt arbejde ligger bag triumfen.

Det har handlet om at finde den rette kombination af spillere, trænere og strategier, som endelig kunne få det hele til at gå op i en højere enhed. Men netop evnen til at bevare troen, også når det så allermørkest ud, er ifølge Rahbek en af klubbens absolut stærkeste egenskaber.

»En gang imellem passer alle tandhjulene sammen. Det har de gjort i år, og så har det bare været en fantastisk sæson. Hvis du havde spurgt mig, da vi startede sæsonen, om vi skulle spille oprykningsspil til Superligaen og vinde seks ud af ni kampe, så ville jeg nok sige, at vi først lige skulle prøve at læse NordicBet Ligaen lidt tættere,« siger han med et glimt i øjet og tilføjer, at han næsten ikke turde tro på det undervejs.

Et hold med karakter og talent

Mens fansene omkring ham stadig hylder spillerne, reflekterer Rahbek også over årets hold. Et hold, som han mener har været helt ekstraordinært – måske det bedste, klubben nogensinde har set.

»Jeg ser et hold, som er vokset helt vanvittigt med opgaven. Vi startede sæsonen med mange nye ansigter, og her skal der lyde en kæmpe cadeau til den sportslige ledelse. De har virkelig formået at få alle de nye folk spillet ind og få dem til at løbe i samme retning. De har leveret en kæmpe præstation,« siger han og fremhæver en vigtig pointe:

»Jeg tror aldrig, vi har haft så talentfuldt et hold, som vi har i øjeblikket. Vi har også en bredde, der gør, at spillerne langt ud over de 11 på banen er anvendelige næsten hver kamp. Så det er en kæmpe styrke i forhold til det, vi har oplevet tidligere.«

Drømmen er nået – nu venter udfordringen

Mens pandekagerne stadig bliver spist inde på rådhuset, og autograferne skrives med sort sprittusch udenfor, begynder Rahbek langsomt at vende blikket fremad. For selvom det er vigtigt at stoppe op og nyde øjeblikket, er han samtidig bevidst om, at Superligaen ikke bare er en triumf, men også klubbens måske største udfordring nogensinde. Fredericia er nu en del af det fineste selskab, men med dét følger forventninger, krav og ikke mindst en konkurrence på et niveau, klubben aldrig før har oplevet.

Rahbek ved godt, at euforien hurtigt kan blive erstattet af benhård realisme, når FC Fredericia skal op imod hold som FCK, Brøndby og AGF. Men for ham handler det netop om at møde udfordringen med samme dedikation og ydmyghed, som han og klubben har bevist gennem de mange år, det tog at nå hertil.

»Først og fremmest skal vi tage det som en kæmpe spændende udfordring, og vi skal huske at nyde det. Når man har drømt om noget i så mange år, og så det pludselig bliver en realitet, så skal vi jo huske at nyde det. Vi kommer til at måle os mod de allerbedste i dansk fodbold, og det bliver da spændende. Spændende for holdet, spændende for klubben,« understreger Rahbek.

Hans blik er roligt, stemmen bestemt. Rahbek ved, at oprykningen kun er første skridt ind i en ny virkelighed, hvor klubben skal kæmpe for hver eneste sejr, hvert eneste point og hver eneste boldberøring.

»Det bliver en svær opgave, det kan vi lige så godt være ærlige om. Men det er også en opgave, vi tager på os med stolthed, og som vi virkelig glæder os til at teste os selv imod,« afslutter Rahbek.

Rahbeks livsværk blev til virkelighed: Nu venter Superligaen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. For nogen er fodbold bare et spil, for andre er det underholdning på søndag eftermiddag. For Morten Rahbek, formand for FC Fredericia igennem 32 år, er fodbold alt det – men også noget meget større. Det er en drøm, en ambition og en fortælling om en by og en klub, der år efter år har jagtet den forjættede plads blandt landets bedste.

På Rådhuspladsen i Fredericia står Morten Rahbek midt i menneskemængden omgivet af de røde og sorte farver, som i dag ikke blot repræsenterer klubben, men også mange års vedholdenhed og drømme, der endelig er blevet til virkelighed.

For formanden er oprykningen kulminationen på mere end tre årtiers målrettet arbejde. Selvom han gennem tiden har oplevet lidt af hvert med klubben, er de seneste to uger siden oprykningen alligevel noget ganske særligt. Når Rahbek nu sætter ord på sine følelser omkring det, mærker man tydeligt, at alle årene med hårdt arbejde endelig har båret frugt.

Morten Rahbek til venstre. Der var glæde og jubel, da FC Fredericia rykkede op efter sejren på 5-1 over Hvidovre. Foto: AVISEN

»Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning, fordi det er noget, vi som klub har arbejdet på i mange år. Jeg har selv været formand i 32. Det har altid været målsætningen, at vi hele tiden skulle gøre det bedre. Nu har vi spillet 24 år i den samme række, og så er det selvfølgelig en kæmpe forløsning at realisere målet og komme til at spille Superliga, efter vi i 24 år har været i NordicBet Ligaen. Så det er bare kæmpestort for FC Fredericia,« siger Morten Rahbek med en blanding af lettelse og stolthed i stemmen.

Den lange vej til Superligaen

Fredericias fodboldhistorie er én lang fortælling om lige-ved-og-næsten. Men selv i modgangens øjeblikke har klubben og dens formand aldrig mistet troen på, at Superligaen en dag ville blive til virkelighed. Rahbek husker tydeligt de tidligere sæsoner, hvor FC Fredericia var så tæt på at nå målet, at man næsten kunne smage succesen. Men gang på gang gled den ud af hænderne på dem i sidste sekund, og det efterlod måske en smag af bitterhed, men også en ukuelig vilje til at forsøge igen.

»Vi har været tæt på et par gange, og der har vi selvfølgelig håbet på, at det kunne lade sig gøre. Så har vi alligevel snublet i de døende minutter, og nogen har været dygtigere og bedre end os. Så blev drømmen slukket, og vi måtte op på arbejdshesten igen. Vi måtte finde ny motivation og energi, og gudskelov er det lykkedes denne gang,« fortæller Rahbek med den ydmyghed, der kendetegner en mand, der ved, hvor meget hårdt arbejde ligger bag triumfen.

Det har handlet om at finde den rette kombination af spillere, trænere og strategier, som endelig kunne få det hele til at gå op i en højere enhed. Men netop evnen til at bevare troen, også når det så allermørkest ud, er ifølge Rahbek en af klubbens absolut stærkeste egenskaber.

»En gang imellem passer alle tandhjulene sammen. Det har de gjort i år, og så har det bare været en fantastisk sæson. Hvis du havde spurgt mig, da vi startede sæsonen, om vi skulle spille oprykningsspil til Superligaen og vinde seks ud af ni kampe, så ville jeg nok sige, at vi først lige skulle prøve at læse NordicBet Ligaen lidt tættere,« siger han med et glimt i øjet og tilføjer, at han næsten ikke turde tro på det undervejs.

Et hold med karakter og talent

Mens fansene omkring ham stadig hylder spillerne, reflekterer Rahbek også over årets hold. Et hold, som han mener har været helt ekstraordinært – måske det bedste, klubben nogensinde har set.

»Jeg ser et hold, som er vokset helt vanvittigt med opgaven. Vi startede sæsonen med mange nye ansigter, og her skal der lyde en kæmpe cadeau til den sportslige ledelse. De har virkelig formået at få alle de nye folk spillet ind og få dem til at løbe i samme retning. De har leveret en kæmpe præstation,« siger han og fremhæver en vigtig pointe:

»Jeg tror aldrig, vi har haft så talentfuldt et hold, som vi har i øjeblikket. Vi har også en bredde, der gør, at spillerne langt ud over de 11 på banen er anvendelige næsten hver kamp. Så det er en kæmpe styrke i forhold til det, vi har oplevet tidligere.«

Drømmen er nået – nu venter udfordringen

Mens pandekagerne stadig bliver spist inde på rådhuset, og autograferne skrives med sort sprittusch udenfor, begynder Rahbek langsomt at vende blikket fremad. For selvom det er vigtigt at stoppe op og nyde øjeblikket, er han samtidig bevidst om, at Superligaen ikke bare er en triumf, men også klubbens måske største udfordring nogensinde. Fredericia er nu en del af det fineste selskab, men med dét følger forventninger, krav og ikke mindst en konkurrence på et niveau, klubben aldrig før har oplevet.

Rahbek ved godt, at euforien hurtigt kan blive erstattet af benhård realisme, når FC Fredericia skal op imod hold som FCK, Brøndby og AGF. Men for ham handler det netop om at møde udfordringen med samme dedikation og ydmyghed, som han og klubben har bevist gennem de mange år, det tog at nå hertil.

»Først og fremmest skal vi tage det som en kæmpe spændende udfordring, og vi skal huske at nyde det. Når man har drømt om noget i så mange år, og så det pludselig bliver en realitet, så skal vi jo huske at nyde det. Vi kommer til at måle os mod de allerbedste i dansk fodbold, og det bliver da spændende. Spændende for holdet, spændende for klubben,« understreger Rahbek.

Hans blik er roligt, stemmen bestemt. Rahbek ved, at oprykningen kun er første skridt ind i en ny virkelighed, hvor klubben skal kæmpe for hver eneste sejr, hvert eneste point og hver eneste boldberøring.

»Det bliver en svær opgave, det kan vi lige så godt være ærlige om. Men det er også en opgave, vi tager på os med stolthed, og som vi virkelig glæder os til at teste os selv imod,« afslutter Rahbek.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

Af
Aya Christensen og Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

I kælderen under idrætscenteret gemmer sig en klub med vaskeægte slagkraft

Af
Aya Christensen og Thea Dyhrberg
-
0

FORENINGSLIV. Der er en særlig, lidt rå stemning, når man bevæger sig ned ad trappen mod kælderlokalerne under idrætscenteret, hvor AK Heros holder til. Stemmerne fra medlemmerne og lydene fra boksehandsker, der rammer sandsækkene, vidner om en klub, hvor sammenholdet er lige så stærkt som musklerne.

Denne eftermiddag i kælderen møder vi først Lasse, der startede til boksning i november sidste år. Han fortæller med et stort smil, at han altid har kunnet lide at slås, og at AK Heros derfor var det perfekte sted for ham at udfolde sig på en konstruktiv måde.

»Jeg begyndte til boksning, fordi jeg altid godt kunne lide at slås. Så det er jo et godt sted at komme og gøre det,« siger Lasse, mens han kigger rundt på de andre bokseudøvere, der kæmper med dagens træningspas.

Men boksningen er ikke det eneste, der holder ham i klubben. Sammenholdet er det, han allerførst fremhæver, når snakken falder på, hvad AK Heros kan tilbyde ud over sved på panden.

»Sammenholdet er noget af det bedste, vi har hernede i klubben. Vi har et fedt sammenhold, hvor vi sidder og snakker tit og laver en masse ting sammen, også i vores fritid,« fortæller Lasse.

Den kommende flytning til nye, større lokaler, hvor en rigtig boksering bliver sat op, er et lyspunkt, han har store forventninger til. Men inden da har han en vigtig opgave foran sig. Han skal nemlig deltage i de nationale begyndermesterskaber i weekenden.

»Det bliver fedt. Det bliver godt,« siger han kortfattet, og hvis han skal beskrive klubben med ét ord, falder svaret uden tøven.

»Stærk.«

Ved siden af Lasse står Andreas, en ung bokser med et glimt i øjet. Han startede også sidste år, i august, efter at have bokset lidt for sjov med vennerne. For ham blev sjov og leg hurtigt til seriøs træning, og motivationen har været klar fra starten.

»Jeg begyndte, fordi det var noget sjov og leg, jeg lavede med mine kammerater. Så tænkte jeg, nu kunne jeg godt prøve at starte til det og blive lidt bedre til det, så jeg kunne tæve dem lidt hårdere,« siger Andreas med et drillende smil.

For Andreas er træningen det allerbedste ved AK Heros. At han samtidig kan gøre det med kammeraterne, gør det kun bedre.

»Vi går alle sammen meget op i det. Vi kommer også til træning lørdag formiddag, så det er skide godt,« siger han.

De nye faciliteter betyder også noget for Andreas, som glæder sig til mere plads, nyere udstyr og en ordentlig boksering.

»Der er ikke så meget af en ring, vi har dernede i hjørnet,« siger han ærligt og tilføjer, at han – ligesom Lasse – også skal til begyndermesterskaberne i weekenden.

»Hvis jeg skulle beskrive klubben med ét ord, så er det ‘sejt’,« siger Andreas.

Vokseværk i AK Heros

Mens bokserne træner deres kombinationer, løfter Emil vægte i den anden ende af lokalet. Emil begyndte allerede som 10-årig, fordi han kedede sig og søgte en sport med styrke og kraft. Det blev vægtløftningen, og siden har han ikke set sig tilbage.

»Min mor spurgte en af sine veninder, hvor hendes børn var startet henne. Så prøvede jeg det, og jeg har gået her lige siden,« siger Emil med en tydelig glæde i stemmen.

For Emil handler AK Heros om venskaberne og den særlige dynamik mellem udøverne.

»Det bedste er selvfølgelig fællesskabet og min træner. Sammenholdet er rigtig godt, og selvfølgelig går vi og dasker lidt til hinanden og prikker til hinanden,« fortæller han.

Emil og de øvrige vægtløftere er glade for at kunne brede sig i AK Heros’ nye og større lokaler.

At flytte op i større lokaler har også været noget helt særligt for Emil. De gamle rammer gav ikke meget plads til udfoldelse, men nu er mulighederne anderledes gode.

»Det lokale vi kommer fra, er alt for lille. Jeg glæder mig bare til at få mere plads,« siger Emil, som på sit spørgsmål om at beskrive klubben med ét ord straks udbryder:

»Fucking fed.«

For Gitte Møller begyndte det hele anderledes. Hun startede til vægtløftning i 2022, fordi hendes søn havde meldt sig ind. Han stoppede senere, men hun blev hængende. Hun fandt ud af, at vægtløftning gav hende meget mere, end hun oprindeligt havde troet.

»Jeg begyndte faktisk, fordi min søn startede til det. Jeg tænkte, det kunne give nogle rigtig fede timer sammen. Han er siden stoppet, og jeg er fortsat,« siger Gitte med en munter latter.

Klubbens fællesskab betyder alt for hende, især når motivationen engang i mellem kan svigte.

»Det er megafedt, når man rammer de tidspunkter, hvor man mangler motivation. Så er det fællesskabet, der gør, at man kommer afsted alligevel,« fortæller hun.

Hun oplever også en klub i stor udvikling. Siden hun begyndte i 2022, har medlemsvæksten været markant, og det kan tydeligt mærkes, at klubben blomstrer. Samarbejdet mellem bokse- og vægtløftningsafdelingerne styrker fællesskabet yderligere, fordi medlemmerne nu oftere benytter muligheden for at deltage i hinandens træninger, hvor de kan udveksle erfaringer, få ny inspiration og støtte hinanden på tværs af sportsgrenene.

»Vi har mulighed for at deltage i hinandens træninger, og det giver os noget rigtig fedt,« fortæller hun begejstret.

Flytningen til nye lokaler betyder for hende, at klubben endelig kan udnytte sit fulde potentiale. Lokalerne har længe været for små, og det er både upraktisk og usikkert.

»Vi har stået oven i hinanden og løftet vægte. Det er sikkerhedsmæssigt ikke særlig godt. Det bliver super fedt, når vi kommer op i de nye lokaler,« siger Gitte.

Dermed er forventningerne store hos medlemmerne, og hos AK Heros er man helt klar til det næste kapitel.

Se videoen her, hvor vi har mødt de fire til en snak:

Fredericia kæmper om attraktiv industripark: Kommunen står klar med byggegrund

Af
Redaktionen
-
0

INDUSTRI. Fredericia Kommune er blandt de 29 kommuner, der nu melder sig klar til at lægge jord til én af landets fem kommende industriparker, som regeringen snart skal udpege. I Trekantområdet bliver konkurrencen dog hård, for også nabokommunerne Kolding og Vejle er med i opløbet.

Den store interesse kommer efter, at regeringen har skruet tempoet gevaldigt op for industrien. Målet er at gøre det både nemmere og markant hurtigere at få gang i ny produktion i Danmark, og her skal de kommende industriparker altså være en del af løsningen.

For erhvervsminister Morten Bødskov handler det om, at Danmark ikke længere kan vente på langsomme kommunale godkendelser eller bureaukratiske benspænd.

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen,« lyder det fra ministeren, der mener, at de nye industriparker kan sende Danmark helt frem i feltet, når der skal kæmpes om investeringer og arbejdspladser.

»Vores industri står på spring for at investere. Og kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr. Med nye industriparker og one-stop-shoppen kan dansk industri lægge sig i overhalingsbanen.«

Industriparker skal sætte fart på væksten

Fra på mandag åbner regeringen desuden en såkaldt one-stop-shop, der skal sikre virksomhederne en direkte kontaktperson, tydelige deadlines og hurtigere tilladelser. I stedet for langstrakte sagsbehandlinger på flere år, skal virksomheder fremover maksimalt vente 12 til 18 måneder, før første spadestik kan tages.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig særligt over, at produktionsdanmark kan komme til at løfte sig yderligere, ikke mindst i kommunerne uden for landets største byer.

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker, som både sikrer at Produktionsdanmark forbliver konkurrencedygtig og som kommer danskerne og dansk økonomi til gode,« siger Dahlin.

For Fredericia, der tidligere har haft succes med at tiltrække store virksomheder og industriområder – senest omkring Taulov Dry Port – er de nye industriparker et oplagt skridt mod yderligere vækst. Men kommunen må altså kæmpe mod naboerne, og intet er sikkert endnu.

De fem industriparker bliver først udpeget inden udgangen af 2025, og her kan Fredericia muligvis have en fordel. Kommunens placering i Trekantområdet med kort afstand til motorvej, havn og jernbane kan vise sig at veje tungt, når erhvervsministeriet skal træffe sin endelige beslutning.

Politiet efterlyser gerningsmand efter overfald på ung vejlenser til byfest

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Majfesten i Hedensted er normalt en fredelig fornøjelse, hvor folk hygger sig og fejrer forårets komme. Men natten til lørdag fik festlighederne en trist drejning, da en 23-årig mand fra Vejle blev udsat for et voldeligt overfald.

Det var klokken lidt over to om natten, nærmere bestemt 02.08, at Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen fra Jørgensens Allé i Hedensted. Her var en ung mand fra Vejle blevet slået i hovedet med en flaske, så flasken gik itu, og han pådrog sig en flænge over det ene øjenbryn.

Vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at gerningsmanden stadig er på fri fod.

»Vi har at gøre med en ukendt gerningsmand. Han bliver beskrevet som mand, mørk i huden, 17-20 år og iført en mørk jakke. Det er desværre ikke et stort signalement, men vi vil selvfølgelig meget gerne høre fra folk, der har set noget derude på stedet, så vi kan få fat i den person, der har gjort det,« siger Rune Nielsen.

Den unge vejlenser blev umiddelbart efter episoden tilset i en ambulance på stedet. Ambulancepersonalet vurderede, at skaden krævede yderligere behandling, men overlod manden til familiemedlemmer, der efterføgende bragte ham til skadestuen.

»Han blev tilset af ambulancen, som overdrog ham til familien. De kørte ham derefter på skadestuen, så ambulancen kunne køre videre til andre opgaver,« forklarer Rune Nielsen.

Resten af natten gik relativt roligt for sig i Hedensted og omegn, men politiet opfordrer fortsat alle, der måtte have oplysninger om overfaldet, til at henvende sig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Rolig nat for politiet – enkelte trafikanter kunne dog ikke holde sig ædru

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til lørdag haft en relativt stille vagt. Enkelte sager om påvirkede trafikanter præger en ellers tynd døgnrapport, lyder meldingen fra politiets vagtchef i kredsen, Rune Nielsen.

Selvom kalenderen viste fredag, og weekenden typisk er travl for politiet, var nattens hændelser relativt få og ukomplicerede. Ikke desto mindre måtte betjentene dog rykke ud til et par episoder, hvor trafikanter havde taget lidt for let på reglerne omkring alkohol og narkotika.

Den første episode udspillede sig klokken 22.09 på Horsensvej i Vejle, hvor en patrulje fattede mistanke til en ung bilist. En 22-årig mand fra Aarhus sad bag rattet, og betjentene vurderede hurtigt, at han virkede påvirket af narkotika.

Den unge aarhusianer blev derfor bedt om at følge med på stationen for at få taget en blodprøve, der senere skal afsløre, hvilke stoffer han præcis havde indtaget, og hvor stor en straf han dermed kan se frem til.

Nogle timer senere, lidt efter midnat, modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra Vonsildvej i Kolding. Her havde flere borgere set en knallertfører slingre usikkert rundt på vejen, og de besluttede derfor at ringe til ordensmagten.

Ved ankomsten kunne politiet hurtigt se, at den 60-årige mand fra Vamdrup ikke var ædru. Ifølge vagtchef Rune Nielsen viste han tydelige tegn på at være påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer.

Heldigvis endte episoden uden personskade, selvom den 60-årige mand fik nogle småknubs efter sin usikre færd på knallerten.

»Ingen personskade heldigvis. Han slap med lidt småknubs, men kom lige ind til en blodprøve, og så må vi se, hvad den viser,« lyder det fra Rune Nielsen.

Vagtchefen fortæller afslutningsvis, at ud over en episode i Hedensted, hvor en 23-årig mand fra Vejle blev slået i hovedet med en flaske under byens majfest, har natten været ganske rolig i resten af Sydøstjyllands Politikreds. Den unge vejlenser fik en flænge over øjenbrynet, men slap uden alvorlige skader.

Ingen andre større hændelser eller alvorlige sager er registreret, og weekenden er således startet relativt fredeligt i området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Politiet efterlyser gerningsmand efter overfald på ung vejlenser til byfest

Schwensen tjekker: Volden

Af
Erik Schwensen
-
0

Erik er taget ud for at se på renoveringen af voldanlægget i Fredericia. Han vil se på, hvordan arbejdet skrider frem.

1...368369370...772Side 369 af 772
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER