TRAFIK. Bilister på vej mod Middelfart bør torsdag formiddag væbne sig med tålmodighed. Et uheld på E20 Fynske Motorvej skaber lige nu store trafikale problemer.
Det er det højre spor mellem frakørsel 50 Odense SØ og frakørsel 51 Odense S i retning mod Middelfart, der er spærret, oplyser Vejdirektoratet. Politi og redningsmandskab arbejder på stedet med oprydning og sikring af vejen.
Ifølge Vejdirektoratet ventes oprydningsarbejdet først afsluttet i løbet af eftermiddagen. Allerede nu strækker køen sig helt tilbage til frakørsel 48 ved Tietgenbyen.
Uheldet falder sammen med Kristi Himmelfartsferien, som traditionelt betyder ekstra trafik på tværs af landet og mod sommerhusområderne.
»På Kristi Himmelfartsdag og søndag den 1. juni er der risiko for tæt trafik midt på dagen,« oplyser P4 Trafik, der samtidig advarer om den aktuelle kø:
»Det højre spor er spærret, og politi og redning er på stedet. Der er voksende kø, som du nu møder fra frakørsel 48 Tietgenbyen.«
Der er endnu ingen meldinger om personskader i forbindelse med uheldet.
Trafikanterne opfordres til at følge skiltningen på stedet og holde sig løbende orienteret via Vejdirektoratets trafikinformation.
Demokrati bygger på åbenhed i forvaltning og byråd. På gennemsigtighed. På tillid. Derfor må man som borger spørge sig selv: Hvorfor holder Fredericia Byråd og dets udvalg så mange møder bag lukkede døre?
Vi taler ikke kun om fortrolige personalesager eller ejendomshandler, hvor loven med rette kræver diskretion. Det der bekymrer, er de møder, hvor dagsordener og drøftelser holdes skjult for offentligheden uden en klar begrundelse.
Når vi ikke kan se, hvem der stemmer for hvad, bliver det umuligt at holde politikerne ansvarlige. Det bliver svært at vælge rigtigt næste gang, vi står med stemmesedlen i hånden. Og mistanken melder sig: Skjuler de noget for os?
Der er mange mulige forklaringer, men én ting er sikkert: Tavshed og lukkede rum er gift for tilliden.
Derfor spørger jeg åbent: Hvad er det, borgerne i Fredericia ikke må vide i Fredericia? Aanser Byrådet at vælgerne ikke evner at forstå, en problematik.
Borgerne har heldigvis flere redskaber:
• Du kan kræve aktindsigt. Det er din ret.
• Du kan stille spørgsmål til politikerne, både direkte og i læserbreve.
• Du kan tippe pressen og rejse sagen offentligt.
Jeg siger ikke, at alt skal være åbent. Men når lukkede døre bliver reglen snarere end undtagelsen, bør vi som borgere tage fat i dørhåndtaget.
Hvis du, som jeg ønsker mere åbenhed i kommunalpolitik, så lad os starte her. Stil spørgsmål. Bryd tavsheden. Demokrati er ikke noget, man får det er noget, man bruger.
Jeg vil i et kommende byråd kæmpe for mere åbenhed og borgerafstemninger.
KRIMI. Onsdag aften og natten til torsdag blev en travl omgang for Sydøstjyllands Politi i Vejle. Hele fire gange måtte betjentene standse bilister, som havde svært ved at holde sig på den rigtige side af loven. Samtlige episoder handlede om bilister, der satte sig bag rattet i narkopåvirket tilstand.
Den første episode udspillede sig allerede klokken 20.30 onsdag aften på Skolegade i Vejle. Her standsede politiet en bil, ført af en 35-årig mand fra Børkop. Det viste sig hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og taget med på stationen til blodprøveudtagning. Men den uheldige bilist fik yderligere problemer, da han blev afsløret med hash på sig.
»Han blev i øvrigt fundet i besiddelse af en mængde hash til eget forbrug, så der er jo formentlig et eller andet om snakken,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
Allerede halvanden time senere, klokken 22.06, var den gal igen. Denne gang slog betjentene til på Sjællandsgade, hvor en 19-årig mand måtte vinke farvel til sin køretur, da også han viste tegn på at være påvirket af stoffer.
Natten blev ikke mere fredelig af den grund. Kort efter midnat, klokken 00.15, standsede politiet endnu en bilist – denne gang på Vesterbrogade. Ved rattet sad en 22-årig mand fra Vejle, der heller ikke kunne holde sig fra de forbudte rusmidler.
Og natten var endnu ikke slut. Klokken 01.57 måtte betjentene atter på gaden, denne gang i krydset ved Hellekildevej og Tirsbæk Strandvej. Her blev en 23-årig mand fra Vejle standset, og også han var påvirket af euforiserende stoffer. Den unge mand havde ovenikøbet en mindre mængde hash på sig.
»Der har været mange derude,« påpegede vagtchefen.
Bortset fra de narkopåvirkede bilister forløb natten forholdsvist roligt, oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Mens de fleste Koldingensere nød en stille onsdag aften, havde nogle helt andre planer ude i Munkeparken. Et kolonihavehus blev her udsat for et indbrud, hvor gerningsmændene både stak af med værktøj og en bil.
Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen onsdag klokken 23.30, og ifølge politiets vagtchef, Torben Wind, skete selve indbruddet mellem onsdag eftermiddag klokken 17.30 og anmeldelsestidspunktet senere på aftenen.
»Man har opbrudt en dør på stedet, og fra stedet har man stjålet noget værktøj samt en bil. Altså, man har taget bilnøglerne til bilen og er kørt væk i denne,« fortæller vagtchefen torsdag morgen.
Tyvenes flugtbil dukkede hurtigt op igen
Den stjålne bil, en Citroën Cactus, nåede dog ikke at være længe på frie hjul. Allerede lidt efter midnat, natten til torsdag, fandt politiet bilen efterladt i Haderslev, godt 35 kilometer syd for gerningsstedet.
»Vi laver jo altid en gerningsstedsundersøgelse derude. Om der er direkte spor på stedet, kan jeg ikke lige se ud fra døgnrapporten, men typisk når vi efterlyser køretøjer, så dukker de op efter få dage. Og det kan jeg jo se, at den allerede er – den er fundet lidt over midnat i Haderslev,« lyder det fra Torben Wind.
Politiet koncentrerer nu efterforskningen omkring bilen i Haderslev, hvor der søges efter fingeraftryk, DNA-spor og andre spor, der kan føre til gerningsmændene.
»Det er selvfølgelig også et spor, vi arbejder efter. At bilen er fundet dernede giver en retning, som vi skal kigge nærmere på. Typisk vil vi sikre spor fra køretøjet for at se, om vi kan finde noget sammenlignende materiale i forhold til fingeraftryk og DNA,« siger Torben Wind.
Mens bilens ejer kan ånde lettet op over at have fået sin bil tilbage, er det stjålne værktøj fortsat sporløst forsvundet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
POLITIK. Hver sjette elev i Fredericia består ikke folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Dansk Folkepartis Susanne Eilersen mener, at tiden er inde til handling – og at det nuværende skoleforlig bør bruges til at ændre den skolestruktur, som hun selv har været med til at indføre.
De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 17 procent af eleverne i Fredericia ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik – et stykke over landsgennemsnittet på 11,8 procent. For Susanne Eilersen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, er konklusionen klar:
»Vi bliver simpelthen nødt til at træde i karakter. Vi kan jo ikke blive ved med at lave analyser og sidde og tale om det. Og jeg ved godt, at vi socioøkonomisk ligger i den tunge ende, men det er også den, vi giver skyld for rigtig meget, og det skal vi nok til at begynde at lade være med,« siger hun.
Klar til at skrotte skolestrukturen
Ifølge Susanne Eilersen har Dansk Folkeparti i flere år forsøgt at få ændret skolestrukturen i Fredericia – uden at finde politisk lydhørhed hos flertallet i byrådet. Allerede for seks-syv år siden så partiet de første tegn på, at strukturen med skoleskift mellem 6. og 7. klasse ikke fungerede i praksis – hverken for eleverne, deres familier eller skolens personale.
»Dansk Folkeparti foreslog helt tilbage i 2017 eller 2019, at vi skulle ændre vores skolestruktur igen. Jeg har selv været med til at ændre den, men vi er blevet klogere og kan se, at den virker ikke for børn og unge, den skolestruktur, vi har. Jeg tror måske heller ikke, den virker for lærerne – og så er det bare med at komme i gang og få den ændret,« siger hun.
Strukturen blev indført som led i en større omorganisering af skolevæsenet, men ifølge Eilersen har erfaringerne vist, at hensigten ikke er blevet indfriet. I stedet oplever mange elever et fagligt og socialt knæk i overgangen fra mellemtrin til udskoling – netop fordi de tvinges ud af trygge rammer og skal begynde forfra på en ny skole i en sårbar periode af deres liv.
Selv blandt lærerne – dem, som ifølge Eilersen burde være strukturens største ambassadører – oplever hun ikke den store opbakning længere:
»Jeg tror måske heller ikke, den virker for lærerne,« siger hun ærligt.
I mange år har Dansk Folkeparti stået alene med ønsket om at tilbagerulle strukturen, og det har frustreret Eilersen, der allerede dengang oplevede henvendelser fra både forældre og fagfolk, som advarede om konsekvenserne. Nu mener hun dog at mærke en forandring i den politiske stemning:
»Desværre, det har vi stået alene med i mange år, men jeg synes, jeg kan fornemme på nogle af mine kolleger fra andre partier, at de også er klar til at kigge på den struktur.«
Hun ser det som et afgørende politisk momentum, der ikke må forspildes. Hvis flere partier for alvor begynder at rykke sig, er det ifølge Eilersen nu, man bør handle – og ikke vente endnu et skoleår, endnu en analyse eller endnu en rapport.
Investeringer skal målrettes – men budgetterne er pressede
Spørgsmålet om øgede investeringer i folkeskolen fylder mere og mere i den politiske debat – også i Fredericia. Ifølge Susanne Eilersen har det nuværende forligskredsbudget allerede sat et vigtigt skridt i gang, selvom det endnu ikke slår igennem i statistikkerne.
»Med det sidste budget, vi lavede her på tværs af de fleste partier udenom Socialdemokratiet, der har vi jo sat nogle flere penge af – eksempelvis til at gå ned på højst 24 elever i klasserne. Det er jo klart, at det har måske ikke helt slået igennem endnu i forhold til de tal og analyser, som jo også oftest er et års tid gamle. Men det er jo et skridt i den rigtige retning,« siger hun.
Klassestørrelser har længe været et centralt emne i debatten om læringsmiljø og trivsel, og i Fredericia har flere aktører efterspurgt netop det klasseloft, som nu er blevet en realitet i budgettet. Eilersen erkender dog, at der er brug for flere konkrete prioriteringer – og at de må begynde allerede i de kommende budgetforhandlinger.
»Vi skal sætte os sammen i forligskredsen og sige: Hvad gør vi i næste års budget? Vi kan jo alle sammen sige, at vi går til valg på det, men jeg synes, vi skal kigge ind i det budget, vi allerede har mulighed for at ændre noget i – og gøre noget ved fra 2026,« siger hun.
Økonomien er dog presset, og Eilersen lægger ikke skjul på, at det kræver benhård prioritering at finde midler inden for den kommunale ramme. Derfor understreger hun også nødvendigheden af et bredt samarbejde – både politisk og med fagfolk:
»Vi har ikke oceaner af penge, men hvis vi i fællesskab kan slå ned på nogle vigtige punkter fra starten af, så kan vi da komme et skridt i den rigtige retning.«
Eilersen peger på, at samarbejde med lærerkredse, pædagoger og forældre er centralt for at sikre, at de midler, man har, faktisk bliver brugt der, hvor de gør størst forskel – frem for at spredes ud uden tydelig effekt. Samtidig understreger hun, at de forbedringer, man nu investerer i, ikke kan forventes at give resultater fra den ene dag til den anden, men skal ses som en langsigtet indsats, der kræver vedholdenhed og klare prioriteringer.
Ingen undskyldning for at vente længere
Mens nogle politikere og embedsfolk i Fredericia har argumenteret for, at det kan være praktisk vanskeligt at ændre skolestrukturen her og nu – midt i skoleplanlægning, skemalægning og optakt til sommerferien – afviser Susanne Eilersen, at det er et validt argument for passivitet. Ifølge hende er situationen så alvorlig, at kommunen ikke længere har råd til at vente:
»Jo, det mener jeg. Jeg mener ikke, at vi kan lade være. Den struktur, vi vil tilbage til, har jo været en, der har fungeret i rigtig mange år i fred og fordragelighed, og den fungerer også alle mulige andre steder.«
Hun mener, at man netop i en situation med stigende skoleværing, faldende resultater og utilfredse elever og forældre bør handle – også selvom det skaber forstyrrelse i en allerede planlagt drift:
»Jeg er godt klar over, at nu nærmer vi os en sommerferie, og der er lagt skema og sådan nogle ting. Men derfor mener jeg godt, at man kan gå i gang. Vi skal ikke sidde på hænderne endnu et år og så vente på et nyt skoleår og igen vente på, at der bliver kommunalvalg. Og så sidder vi og venter og venter – og børnene, jamen de taber både tid og energi og lyst måske også til at gå i skole.«
Nok med analyserne
En af de ting, som særligt frustrerer Susanne Eilersen, er den kommunale tendens til at udskyde beslutninger med henvisning til behovet for analyser, ekspertgennemgange og yderligere afdækning. For Eilersen er det en strategi, der snarere skaber handlingslammelse end resultater:
»Jeg kunne godt ønske, at vi havde en udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget, som trådte lidt i karakter. Jeg synes, han (Ole Steen Hansen red.) har trådt vande i rigtig mange år og sagt det samme og pakket ting ind i analyser – og det kan vi ikke blive ved med.«
Hun understreger, at alle de nødvendige input og perspektiver allerede ligger på bordet – fra forældre, lærere, psykologer og ikke mindst elever selv:
»Jeg har ikke brug for flere analyser – jeg har brug for handling.«
Tid til politisk ansvar – og til at lytte
Susanne Eilersen retter i samme åndedrag blikket mod forvaltningen og det politiske ansvar, hun mener er blevet udvasket. Hun oplever, at embedsværk og konsulentanalyser alt for længe har fået lov at diktere udviklingen i stedet for, at politikerne tog styringen og traf de nødvendige beslutninger:
»Vi har lyttet til forvaltningen ad flere omgange, og det har ikke flyttet noget resultat. Derfor bliver vi nødt til at sige, at nu tager vi den politisk. Og så må vi have mod til at sige, at vi nu vender skuden.«
For hende handler det ikke kun om at tage ansvar – men også om at gøre det sammen. Hun efterlyser, at samtlige partier i byrådet går sammen og erkender, at den nuværende model ikke fungerer:
»Hvis vi nu alle sammen gjorde det, så har vi også et fælles ansvar – en fælles platform at stå på. Så derfor håber jeg på, at det er alle partier i byrådet, der nu tør at bide til bolle og sige, at den skolestruktur skal ændres, og det skal være et sundt spørgsmål.«
Eilersen ønsker ikke blot at vinde en politisk debat – hun ønsker at genskabe en skole, som både elever, lærere og forældre har tillid til. Og for hende starter det med modet til at tage styringen – nu.
DF vil tage sagen med til forhandlingerne
Skolestrukturen i Fredericia bliver et centralt punkt for Dansk Folkeparti i de kommende budgetforhandlinger. Det gør Susanne Eilersen klart. Hun mener, at tiden er løbet fra den nuværende model, og at der nu både er politisk opbakning og momentum til at tage de første skridt mod et skifte:
»Ja, helt klart. Jeg har hørt fra mine kolleger i forligskredsen, at de kigger i den samme retning, som vi gør i Dansk Folkeparti. Så jeg håber på, at vi kan finde fælles fodslag nu her,« siger hun.
Selvom forligskredsen i øjeblikket ikke inkluderer Socialdemokratiet, håber Eilersen på, at partiet vil tage ansvar og komme med i arbejdet, så en ny struktur kan vedtages bredt – og implementeres effektivt:
»Når man skal ændre sådan en stor ting, ligesom da vi lavede strukturændringen, og stod sammen omkring den, så vil den også hurtigere kunne blive implementeret og få drift, hvis vi er et enigt byråd, der står sammen om at ophæve den igen og gå tilbage til den gamle struktur,« forklarer hun.
Hun henviser til, at det netop var bred politisk enighed, der i sin tid gjorde det muligt at gennemføre den nuværende struktur. Derfor bør en eventuel tilbagerulning også ske med et samlet byråd, hvis det skal lykkes både administrativt og pædagogisk.
Afslutningsvis retter Susanne Eilersen blikket mod formålet – og dem, det hele handler om:
»Det har både folkeskolen og børnene brug for, at vi gør.«
Med det sender hun en klar opfordring til sine kolleger i byrådet: Tiden for analyser og tøven er forbi – tiden for handling er nu.
POLITIK. Kommunalpolitik er ikke for børn – heller ikke for dem med børn, studie eller et almindeligt job ved siden af. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her svarer mere end halvdelen af de unge kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de er i tvivl, om de orker endnu en omgang ved valget i 2025.
Hele 52 procent af landets unge lokalpolitikere indrømmer, at de har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille, og 43 procent synes, at det er en næsten umulig opgave at få politik til at hænge sammen med resten af livet.
»Det er umuligt for mig at jonglere et familieliv med to børn under seks år, en fuldtidsstilling i det private erhvervsliv samt mit hverv som kommunalpolitiker. Der er total ubalance i mit liv – og ikke nok timer i døgnet,« siger en af de adspurgte unge politikere og sætter ord på frustrationen.
Det er især mangel på tid, der presser de unge politikere, viser undersøgelsen. 38 procent ønsker, at det politiske arbejde krævede mindre tid, mens hele 56 procent peger på bedre aflønning som en vej til at gøre arbejdet mere attraktivt.
Men ikke kun tid og penge udfordrer de unge folkevalgte. Knap hver fjerde (23 procent) fortæller også, at de har oplevet diskrimination på grund af deres alder i det politiske arbejde.
Hos DUF mener man, at tallene viser en klar nødvendighed af at gøre noget ved problemet. For selvom 81 procent stadig planlægger at stille op igen, er det alarmerende, at så mange unge politikere overvejer at kaste håndklædet i ringen, skriver de.
KANALBYEN. Fredericias femte store dyreattraktion i træ blev mandag indviet på hjørnet af Sophie Amalies Kanal. Værket skal sætte fokus på naturens tilstand og den lille, sky hval i Lillebælt.
I efteråret 2021 blev en fire meter høj og 150 kg tung sortspætte i træ hejst op med en kran og monteret på et dødt træ i Treldeskoven. Det var begyndelsen på en tradition, hvor dyr i overstørrelse indtager forskellige steder i Fredericia Kommune. Mandag blev den femte kæmpefigur i rækken indviet i Kanalbyen, og meget passende for lokaliteten ved Lillebælt forestiller værket et marsvin.
»Det er min mission at skærpe opmærksomheden om dyrene i vores natur og hvilken forfatning, naturen er i. Hvis jeg blæser tingene op i stor størrelse, kan den almindelige besøgende ikke undgå at lægge mærke til det. Der, hvor jeg bor ved Trelde, kan jeg kigge ud over Vejle Fjord, og noget af det mest vidunderlige er at se, at marsvinene lige stikker finnen op. Så der er også en klar inspirationskilde til den nye figur,« fortæller kunstner Mariane Ladegaard Jensen, der står bag det nye værk og alle forgængerne.
Anledningen til det seneste skud på stammen er, at Fredericia i år har formandskabet for det tværkommunale samarbejde Naturpark Lillebælt. Derfor var det også formand for Naturpark Lillebælts forretningsudvalg, John Nyborg, som mandag den 26. maj hilste den iøjnefaldende figur velkommen sammen med formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune, Tommy Rachlitz Nielsen, der stod for indvielsestalen.
En af verdens tætteste marsvinebestande
Naturpark Lillebælt, der også omfatter Kolding og Middelfart Kommuner, arbejder for at forbedre havmiljøet og formidle Lillebælts natur, ikke mindst gennem oplevelser. Her har netop marsvinet et særligt fokus.
»Med den nye figur vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi har marsvinene – og en af verdens tætteste bestande, selvom den er i tilbagegang. Vi er også ved at få lavet mere information om marsvin til stedet,« fortæller Bjarne Christensen, der er naturvejleder for både Fredericia Kommune og Naturpark Lillebælt.
At et marsvin i træ kan medvirke til at skabe opmærksomhed om det sky og hurtigsvømmende havpattedyr bygger på Fredericia Kommunes erfaringer fra de senere år.
»De fem store træfigurer, som vi har i kommunen, er en stor succes, og de har givet meget positiv omtale. Folk valfarter til Trelde for at se spætten, og der er ingen, der går forbi den uden at fotografere den,« pointerer Bjarne Christensen.
Skal forgå som alt i naturen
Samtidig med, at dyrefigurerne skal øge opmærksomheden om naturen, har deres tilblivelse også klimaet og miljøet i fokus. De er nemlig alle bygget af genbrugsmateriale fra den lokale virksomhed Leonhard Glas i form af træ, som ellers ville blive smidt ud. Og så bliver træet ikke overfladebehandlet, da det er en del af Mariane Ladegaard Jensens filosofi med figurerne, at de er naturmaterialer, der som alt andet i naturen bare skal have lov at forgå.
Foruden det nye marsvin i Kanalbyen og sortspætten på Trelde Næs kan man i Fredericia Kommune også se en natugle i Fuglsang Skov, en havørn ved Rands Fjord og en stærekasse med både stær og unge i Madsbyparken.
Udover de fem figurer, som kan ses i det offentlige rum i Fredericia Kommune, har Mariane Ladegaard Jensen også skabt dyr, som står på privat grund eller andre steder i Danmark. Man kan læse mere om hendes værker på hjemmesiden Ladegaardkunst.
BUSINESS. For første gang nogensinde har ADP – Associated Danish Ports – krydstogtskibe til kaj i både Fredericia og Nyborg Havn på samme dag.
Onsdag den 27. maj blev en historisk dag for ADP, der driver både Fredericia og Nyborg Havn. Aldrig før har selskabet haft krydstogtanløb i begge havne samtidig, men i dag lagde to skibe til kaj – ét i hver ende af bæltet.
I Nyborg anløb skibet Clio, som tidligere har gæstet havnen, mens Fredericia for første gang kunne byde velkommen til SeaDream II fra det eksklusive rederi SeaDream Yacht Club.
Ankomsten af SeaDream II blev markeret med manér. ADP’s kommercielle direktør, Niels Christiansen, gik ombord og bød officielt velkommen til Fredericia ved at overrække en traditionel plakette til skibets kaptajn.
»Vi ønsker begge skibe hjerteligt velkommen og håber, at de mange krydstogtgæster får en god dag med fantastiske oplevelser i både Fredericia og Nyborg,« lyder det fra ADP.
Det er endnu et tegn på den positive udvikling for krydstogtturismen i både Fredericia og resten af Danmark, hvor havnene i stigende grad benyttes af internationale rederier, som søger nye og attraktive destinationer i Østersøen.
POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.
Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.
Godt udgangspunkt for sundhedsreformen
I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:
»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.
»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«
Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.
Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år
Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.
»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.
»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«
Midler til reform og grøn omstilling
Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.
SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.
Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.
Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:
»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«
Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.
»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.
Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.
Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.
»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.
Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.
