KRIMI. En ellers festlig nat ved Jelling Musikfestival fik natten til fredag et kortvarigt afbræk, da udrykning og blå blink satte en midlertidig dæmper på stemningen. Klokken 00.35 modtog Sydøstjyllands Politi nemlig en anmeldelse om brand i en af festivalens camps ved Mølvangvej.
Men heldigvis var det ikke flammernes rasen, der mødte politiet og redning på stedet. I stedet viste det sig, at en dieselovn havde været indstillet lidt for optimistisk og havde sendt en tyk sky af røg ud blandt festivalgæsterne.
»Det viste sig at være noget røgudvikling fra en dieselovn i en camp derude. Der var som sådan ikke ild i noget, andet end at den her dieselovn havde udviklet noget røg,« forklarer vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Som en del af sikkerhedsproceduren blev to personer, der havde opholdt sig i nærheden af ovnen, kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning. Ifølge politiet var der dog ikke umiddelbart tegn på, at de to havde inhaleret farlige mængder røg – men hellere en tur til tjek end at tage chancer midt i natten.
»Umiddelbart mente man ikke, at de havde været udsat for røgforgiftning, men lige for en sikkerheds skyld, så blev de sendt derud,« siger Torben Wind.
Og selvom det hele kunne ligne noget, der var opstået af sjusk eller uansvarlig brug, så er der ikke noget, der tyder på, at nogen skal stilles til ansvar. Politiet anser sagen for et hændeligt uheld.
»Nej, det gør der ikke [nogle der bliver sigtet red.]. Det er lige en forkert indstilling af ovnen, og det er jo ikke, hvor man har handlet uagtsomt eller noget, som gør, at vi sigter på det. Så det holder vi ved det,« lyder det fra vagtchefen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Mens musikken dunkede fra scenerne ved årets Jelling Musikfestival, blev festen for en 18-årig mand fra Vejle brat afbrudt torsdag aften. Klokken var 20.18, da en politipatrulje fra Sydøstjyllands Politi fik øje på den unge mand, som opførte sig mistænkeligt på Mølvangvej tæt på festivalområdet.
Betjentene fattede mistanke til, at den unge festivalgæst kunne være i besiddelse af ulovlige stoffer og besluttede sig derfor for at foretage en visitation. Det blev dog hurtigt klart, at den unge vejlenser ikke var videre begejstret for politiets interesse.
»Han var ikke helt samarbejdsvillig, hvorfor han kvitterede med at kaste en drink i hovedet på den ene politibetjent,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Mistanken var ikke grundløs
Episoden fik straks konsekvenser for den unge mand, som blev anholdt på stedet og sigtet for vold mod polititjenestemand. Og politiets mistanke viste sig hurtigt at være velbegrundet.
»Ved den efterfølgende visitation blev han også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, så mistanken var ikke helt grundløs,« fortæller Torben Wind.
Ifølge politiet var der dog ingen indikationer på, at de fundne stoffer var beregnet til videresalg.
»Nej, det er skrevet som til eget forbrug,« uddyber vagtchefen.
Den 18-årige blev løsladt senere samme aften efter endt afhøring. Selvom han slap med friheden i behold, kan han nu se frem til en sigtelse, der formentlig betyder, at årets musikfestival i Jelling er slut for hans vedkommende.
Sydøstjyllands Politi fortsætter deres indsats på festivalen, hvor de som altid er synligt til stede for at sikre ro, orden og god stemning blandt de mange tusinde festivalgæster.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
ANALYSE. Der er betydelige forskelle på, hvor mange sygedage pædagoger og lærere har, afhængig af hvilken kommune de arbejder i. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, der har undersøgt sygefraværet i samtlige danske kommuner i 2024. Ifølge analysen var kommunalt ansatte pædagoger gennemsnitligt syge i 16,2 dage om året på landsplan, mens lærerne havde et gennemsnit på 12,7 sygedage. Men bag gennemsnittene gemmer sig store forskelle mellem kommunerne – også lokalt i Trekantområdet.
Der er betydelige lokale forskelle på sygefraværet blandt kommunalt ansatte pædagoger og lærere. Selvom kommunerne geografisk ligger tæt, er variationerne markante.
Fredericia klarer sig relativt godt med hensyn til lærerne, hvor sygefraværet er på 11,1 dage, hvilket placerer kommunen tydeligt under landsgennemsnittet på 12,7 dage. Det kan indikere, at Fredericias folkeskoler har en velfungerende ledelse og trivsel blandt lærerne, der formår at holde fraværet lavt. Til gengæld er fraværet blandt kommunens pædagoger højere med 15,7 dage, hvilket dog stadig er en smule under det nationale gennemsnit på 16,2 dage.
I Kolding Kommune ligger sygefraværet hos pædagogerne med 15,6 dage også lidt under landsgennemsnittet, og på niveau med Fredericia. Men situationen ser anderledes ud for lærerne, der med 13,9 dage placerer sig over landsgennemsnittet. Det højere fravær hos lærerne kan tyde på udfordringer med arbejdsmiljøet på skolerne, eller at der generelt er større belastning og pres på lærerstaben i Kolding.
Middelfart Kommune adskiller sig negativt fra de omkringliggende kommuner med et noget højere sygefravær blandt pædagoger, der ligger på 16,9 dage – tydeligt over det nationale niveau. Lærerne i Middelfart har også et forhøjet fravær med 12,9 dage, som dog er tættere på landsgennemsnittet. Det kan være et tegn på behov for bedre arbejdsvilkår og en mere målrettet indsats for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø i kommunens daginstitutioner og skoler.
I Vejle Kommune er billedet mere sammensat. Pædagogerne her klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet med et fravær på 15,5 dage, hvilket placerer Vejle i den bedre halvdel af landets kommuner. Men lærernes sygefravær i kommunen er med 14,3 dage markant over det nationale gennemsnit. Det peger på potentielle problemer inden for skolevæsenet, som kræver særlig opmærksomhed på ledelsesniveau og eventuelt en gennemgang af, hvad der konkret kan gøres for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne.
CEPOS-analysen peger på, at kommunerne samlet kunne spare over én milliard kroner alene på pædagogområdet, hvis alle kom ned på niveau med den kommune, der har lavest sygefravær.
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, fremhæver, at et højt sygefravær ikke kun er dyrt økonomisk, men også påvirker kvaliteten af undervisning og pædagogik:
»Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, bliver det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene. Sygefraværet er i høj grad en indikator for, hvordan det generelt går. Lavt fravær tyder typisk på en velfungerende institution – og omvendt,« siger han.
Han understreger også, at coronapandemien har sat varige spor:
»Under corona steg sygefraværet markant, og det ser ud til, at en række kommunale arbejdspladser endnu ikke har fundet helt tilbage til niveauet fra før nedlukningerne,« påpeger Karsten Bo Larsen.
Brug for bedre ledelse og klare mål
Ifølge CEPOS-forskningschefen bør både ledere og politikere sætte målrettet ind for at nedbringe sygefraværet:
»Ambitionen bør være at komme tilbage til niveauet før corona i 2020. Det er muligt med bedre ledelse, klare mål og opfølgning.«
Sådan ligger kommunerne lokalt:
Kommune
Sygefravær pædagoger (2024)
Sygefravær lærere (2024)
Fredericia
15,7 dage
11,1 dage
Middelfart
16,9 dage
12,9 dage
Vejle
15,5 dage
14,3 dage
Kolding
15,6 dage
13,9 dage
Analysen viser, at Fredericia klarer sig godt blandt lærerne, mens Middelfart har mest plads til forbedring for pædagogerne. Vejle og Kolding ligger midt imellem, men har tydeligt behov for initiativer, der kan nedbringe fraværet blandt lærerne.
POLITIK. I kølvandet på sager om omfattende naturødelæggelser i både Kolding og Brejning ved Vejle tager SF nu initiativ til en væsentlig stramning af straffen for miljø- og naturkriminalitet. Onsdag bragte partiet dette forslag med til de netop indledte forhandlinger om regeringens store strafreform.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, reagerer stærkt på de seneste tilfælde, hvor beskyttet natur er blevet ødelagt. Særligt sagen fra Kolding, hvor et ægtepar slap med blot fire måneders betinget fængsel efter rydning af en beskyttet mose, har vakt politikerens vrede.
»Det er voldsomme billeder fra Vejle, og det forekommer mig, at det ofte er mennesker, som sidder godt i det og burde vide bedre, som laver de her helt store overgreb på naturen. Derfor skal straffen markant op, og det skal give ubetinget fængsel i de grove sager. Det har SF derfor lagt på bordet i forhandlingerne om strafreformen, som startede onsdag,« siger Karina Lorentzen.
SF vil have strafferammen hævet betragteligt – mindst fem års fængsel skal være muligt i de groveste tilfælde. Desuden kræver partiet, at gerningsmænd konsekvent pålægges store kompensationer til det offentlige, så alle udgifter til sagsbehandling og oprydning dækkes af de skyldige.
»Det er godt, Vejle Kommune har anmeldt. Men jeg så gerne, at langt flere kommuner førte de her sager, store som små, hvor naturen kommer i klemme. Virkeligheden er, at det ofte kun er de meget store sager, der rammer både pressen og en anmeldelse. Men det er faktisk oprørende, at nogle bare tager for sig af naturen og ser stort på loven,« siger Karina Lorentzen.
Hun foreslår også, at kommunerne i mindre alvorlige sager selv får lov til at uddele bøder direkte. Ifølge SF-ordføreren vil det betyde, at flere sager bliver håndhævet effektivt:
»I de mindre sager kunne jeg også godt tænke mig, at kommunerne fik lov at uddele bøderne. Jeg tror, at både udsigten til at kunne få dækket sine omkostninger og til at være sikre på, at bøderne bliver udskrevet, vil betyde, at flere sager bliver ført. Og det, der batter, er, at vi får opdagelsesrisikoen op,« siger Karina Lorentzen.
Onsdagens forhandlinger er en del af regeringens omfattende strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard har sat i gang med henblik på at øge borgernes retssikkerhed og effektivisere håndteringen af kriminalitet.
SPORT. Efter en sæson, hvor han gang på gang leverede fabelagtige præstationer, er Fredericia Håndboldklubs målvogter Thorsten Fries blevet hædret med en plads på All-Star-holdet for sæsonen 2024/2025.
Selvom Fries blev hårdt ramt af skader i slutspillet og derfor måtte se nogle afgørende kampe fra sidelinjen, har hans indsats igennem hele sæsonen ikke været til at overse. Nu er han officielt blandt ligaens absolut bedste spillere.
I Fredericia Håndboldklub har Thorsten Fries haft en stor aktie i klubbens succes, og han vil altid blive husket for at have været en nøglefigur i to historiske sæsoner, hvor holdet både sikrede sig bronze og sølv i ligaen.
Næste sæson venter nye udfordringer for Fries, der skifter til rivalerne fra KIF Kolding. Men i Fredericia vil hans imponerende præstationer blive husket længe – ikke mindst fordi han gang på gang viste, at han kunne stå imod presset og være afgørende for klubbens succes.
Her er All-Star-holdet for sæsonen 2024/2025 i dansk håndbold:
POLITIK. Udfordringerne med høje dumpeprocenter i dansk og matematik blandt Fredericias folkeskoleelever skal tages alvorligt, siger udvalgsmedlem Vibe Dyhrberg (S). Hun erkender, at kommunen har store udfordringer, og hun efterlyser flere investeringer, mere arbejdsro på skolerne og mere fokus på de elever, der ikke får nok støtte derhjemme.
Fredericia Kommune ligger i den tunge ende, når det gælder andelen af elever, som ikke består dansk og matematik ved afgangsprøverne. Tallene fra sidste år viser, at 17 procent af eleverne i Fredericia ikke bestod begge fag, mens nabokommunerne ligger betydeligt lavere.
Ifølge Vibe Dyhrberg skal tallene tages alvorligt, men hun understreger også, at opgørelsen kan rumme forskelle:
»Det er klart, at vi skal tage tallene alvorligt. Når man sammenligner kommunerne, er det vigtigt at huske på, hvordan opgørelserne er lavet. Hvis specialeleverne fra vores folkeskoler eksempelvis tælles med, vil det naturligvis påvirke resultatet, fordi nogle af disse elever af gode grunde har svært ved at bestå dansk og matematik. Men det ændrer ikke ved, at tallet stadig er for højt. Vi skal uanset hvad sikre, at alle elever får den hjælp, de har behov for, så de kan klare sig bedst muligt.«
Dyhrberg erkender dog, at hun selv undrer sig over, at Fredericia ligger så dårligt til:
»Jeg ved faktisk ikke, hvad det sådan skyldes, og det undrer mig jo også, at tallet er så højt i virkeligheden. Fordi vi ved jo godt, at vi ligger højt, når vi sammenligner kommuner. Men at det skal være så højt, det ved jeg faktisk ikke helt, hvad det bunder i.«
Kommunen skal støtte elever med svag socioøkonomisk baggrund
En del af årsagen kan ifølge Dyhrberg findes i Fredericias socioøkonomiske udfordringer. Derfor bør kommunen målrette mere støtte til de børn, som ikke kan få den nødvendige hjælp hjemmefra:
»På grund af den socioøkonomi, så har vi også nogle forældre, som ikke er i stand til at hjælpe de her børn, som fagligt ikke vil kunne hjælpe dem. Så derfor er vi nødt til, som kommune, at stille nogle ting til rådighed, der gør, at de får den hjælp, de har brug for. Sådan at de får en uddannelse der, hvor forældrene måske ikke gjorde.«
Praktisk undervisning og erhvervsfokus hjælper de svageste elever
Trods udfordringerne ser Vibe Dyhrberg dog også positive tendenser i kommunens arbejde med at sikre bedre resultater, især gennem et øget fokus på praktisk undervisning:
»At man begynder at kigge mere på at understøtte erhvervsrettede fag, det tror jeg gør noget. At man laver undervisning på en anden måde end bare røv-til-bænk-undervisning. Fordi det tror jeg, at der er mange elever, der har brug for – at få et andet perspektiv på, hvad skole også er. Og det tror jeg helt klart gør en forskel, og det vil jeg jo også gerne understøtte, at vi gør mere af til gavn for dem, der har brug for det.«
Giv folkeskolen arbejdsro og investeringer
For at opnå varige forbedringer mener Vibe Dyhrberg, at kommunen skal stoppe med at give folkeskolerne for mange ekstraopgaver, og i stedet give mere ro til at fokusere på kerneopgaven:
»Jeg tror, at noget af det, vi kunne gøre, og det kræver jo så, at der også er et flertal med det, det er, at når man skal kigge på budgetter, at man så kigger til folkeskolen og siger, okay, nu har vi godt nok sparet meget på dem i mange år. Måske var det ved at være på tide, at man gav dem noget arbejdsro.«
Hun uddyber, hvordan folkeskolen gentagne gange har oplevet, at budgetterne bliver presset af nye krav og opgaver:
»Vi har jo også igennem de sidste par år – bare i de fire år, jeg har siddet der – lagt nogle ting ind i deres skema og sagt, det her det skal I. Og selvfølgelig skal vi også politisk have en retning og noget, vi godt kunne tænke os, at folkeskolen skal indeholde, men måske har vi i virkeligheden givet dem for mange ekstra opgaver, som gør, at det fjerner fokus fra den almindelige undervisning i dansk og matematik.«
Dyhrberg understreger, at hun personligt ønsker flere investeringer:
»Det kræver jo selvfølgelig, at der er et flertal, men det er da noget af det, jeg tænker. Jeg kunne godt tænke mig at øge noget budget i forhold til folkeskolen, og så er der nogle andre ting, vi må spare på. Hver gang, at der skal spares, så kigger man altid på det budget, fordi det er der, hvor der er flest penge.«
Kvalificeret vikardækning vigtig for kvaliteten
Vibe Dyhrberg mener især, at investeringerne skal målrettes bedre vikardækning og uddannede undervisere:
»Jeg synes, vi oplever – i hvert fald på nogle skoler – at der er manglende vikardækning, eller at det er ufaglærte vikarer, vi bruger. Og lige så snart det er det, så tror jeg på, at det har en betydning for kvaliteten. Og det er ikke, fordi det ikke er søde og rare mennesker, vi får ind, men det betyder noget for kvaliteten, at det ikke er en uddannet folkeskolelærer eller en anden med en faglig baggrund, der ligesom kan understøtte den her undervisning.«
Inddrag lærerne mere – og lær af andre kommuner
Dyhrberg ser også behov for at lytte mere til fagfolkene på skolerne:
»Vi kunne jo godt forsøge med nogle bestemte områder at se, om der var nogle ting, der kunne hjælpe. Fordi der er nogle skoler, der er hårdere ramt end andre.«
Hun opfordrer kommunen til mere direkte samarbejde med skolernes egne eksperter:
»Vi kunne samle de her TR (tillidsrepræsentanter, red.) og andre interessenter, og så prøve at få nogle idéer til, hvad folkeskolen kunne blive styrket af, i stedet for at vi sender nogen ud, der laver en analyse, som også skal passe til et vist budget og passe ind i systemet. Nogle gange må vi jo måske prøve at kigge lidt ud af at sige, hvad hvis systemet skal tilpasse sig i stedet for.«
Endelig peger Dyhrberg på, at Fredericia kan lære meget af kommuner, der klarer sig bedre fagligt:
»Man kan altid lære. Vi bliver aldrig nogensinde færdige med at lære. Vi deltager jo for eksempel i topmøde i Aalborg hvert år, hvor nogen, der er klogere end os, kan fortælle os noget om, hvad de har gjort. Det kan helt klart give noget.«
Afslutningsvis understreger hun, at nysgerrigheden på tallene og andres erfaringer er afgørende:
»Så må vi jo prøve at række hånden frem og sige, hvordan gør I? Hvad er det for nogle mål, I har? Hvad er det for nogle tiltag, I laver, som rykker noget på det her?«
FILM. Sæt jer klar i flyvende trane-stilling og børst karate-gi’en af, for Karate Kid er tilbage – og nu kan du endda vinde billetter til det nostalgiske brag af en biograffilm, der igen indtager lærredet hos Panorama Biograferne ved Lillebælt.
Det legendariske univers vender tilbage med en helt ny film, Karate Kid: Legends, hvor to karate-generationer mødes i en historisk og nostalgisk karate-duel. Jackie Chan vender tilbage som Mr. Han, og den ikoniske Daniel LaRusso – spillet af Ralph Macchio – sparker igen gang i de nostalgiske følelser fra 80’erne.
Panorama Biograferne ved Lillebælt har allerede varmet op til filmen, og nu er biografdirektøren gået i gavehumør.
»Nu glæder vi os til, at vi får besøg af Karate Kid igen. Hvis man er lige så gråhåret som mig, kan det være, man kan huske de første Karate Kid-film,« fortæller biografens Helle Broen med et smil, inden hun fortsætter:
»Ellers er der jo simpelthen basis for, at man kan introducere det her virkelig fantastiske univers for sine børn, børnebørn – eller måske naboens børn.«
Panorama Biograferne udlodder nu fire ekstra billetter til forestillingen af Karate Kid: Legends.
Alt, hvad du skal gøre, er at skrive dit navn i kommentarfeltet under opslaget på avisens Facebook-side. Så er du måske en af de heldige, der kan opleve karatelegenderne dele håndkantsslag ud på lærredet.
Så gør klar til en nostalgisk karate-oplevelse – og husk: Wax on, wax off!
KULTUR. Når Kongen og Dronningen fredag den 20. juni klokken 15 træder gennem porten til Koldinghus, bliver det ikke kun endnu en officiel markering på kongehusets fyldige kalender. Denne gang handler det om barndommen. Om de kongelige børns hverdag gennem tiderne – med leg, læring og store forventninger, men også med alvor og skrøbelighed tæt inde på livet.
Med udstillingen »Kongebarn« stiller Koldinghus skarpt på, hvordan det har været at vokse op som kongebarn i Danmark gennem århundreder. Her kan publikum komme tæt på genstande, der har været en del af danske kongebørns liv, helt tilbage fra Christian 4.s tid og frem til nutiden.
Blandt de udstillede ting kan gæster opleve Frederik 6.s pruttepude, der viser, at selv kongebørn har haft plads til sjov midt i al alvoren. Christian 4.s rejseur viser derimod den omhyggelighed, der altid har fulgt de royale børn gennem generationer.
Men det hele har ikke kun været sjov og leg. Udstillingen viser også den barske side af kongebørnenes tilværelse, hvor genstande som spædbørns dødsmasker og legetøjskanoner vidner om en virkelighed, hvor døden altid lurede tæt på, og hvor barndommens leg allerede havde præg af det store ansvar, som ventede senere i livet.
På Koldinghus har arrangørerne lagt særlig vægt på, at også nutidens børn får noget ud af besøget. Med interaktive elementer og muligheder for fysisk aktivitet kan de yngste gæster mærke historiens vingesus på egne præmisser. De voksne kan så passende følge efter i et tempo, der nok kommer på prøve, når børnene går på opdagelse.
Og netop Koldinghus har en særlig betydning for udstillingen, da det var her, at Christian 4. som blot seksårig satte sig på skolebænken første gang. Nu bliver det historiske slot endnu en gang fyldt med børnestemmer, som skal opleve historien helt tæt på.
I anledning af udstillingen udgiver Den Kongelige Samling og Aarhus Universitetsforlag bogen »Børn som ingen andre«. Her kan interesserede dykke endnu dybere ned i kongebørnenes opvækst og se, hvordan de er blevet dannet til at løfte det særlige ansvar, der fulgte med titlen som royal.
Udstillingen, der åbnes af Kongen og Dronningen den 20. juni klokken 15, kan ses på Koldinghus hele sommeren. Publikum opfordres til at komme i god tid, da der ventes stor interesse for arrangementet.
BUSINESS. Når Fredericia fredag blænder op for årets store Sommerrock, er det ikke kun scenen på Rådhuspladsen, der står klar til at levere en hektisk oplevelse. Også byens butikker gearer op til en aften med Open by Night, og ingen er mere klar end Ole Mortensen fra tøjbutikkerne Miami og S.M. Andersen.
Med et tempo, der ville få selv en hærdet maratonløber til at snappe efter luft, tager Ole kameraet med på en rundtur blandt nyhederne – fra shorts til hørskjorter, og alt derimellem.
»Ja, så er det jo på fredag, at vi har det store Sommerrock i Fredericia. Vores årlige endagsfestival kommer til at foregå lige herovre på den flotte Rådhusplads,« fortæller Ole Mortensen begejstret fra butikkens døråbning, mens han peger mod pladsen. Næppe har han afsluttet sætningen, før han med raketfart kaster sig videre mellem tøjstativerne, og præsenterer de seneste tilbud med en iver, som var han Mick Jagger med dobbelt espressoshots i blodet.
Undervejs når han også lige at sende en hilsen tværs gennem butikken: »Hej Jan, lige et øjeblik, så er jeg der.«
Og netop Ole Mortensens smittende humør og hektiske tempo er symptomatisk for hele Fredericias handelsliv denne fredag. For butikkerne holder længe åbent – helt til klokken 22 – så der bliver rig mulighed for at shoppe, mens musikken spiller.
Hos Miami og S.M. Andersen har Ole og holdet endda slået teltene op bag butikken, så kunderne kan gå på jagt efter sommersager under åben himmel.
»Som vi plejer at gøre en enkelt gang om året, sætter vi telte op på fredag og lørdag. Der kommer til at stå varer ude,« forklarer Ole.
Og når han med sin entusiasme afslutter sin rundvisning med ordene »det bliver pissegodt,« så fristes man til at tro ham på ordet.
»Kig nu ned i byen, og husk nu, at vi alle har åbent til kl. 22 på fredag. Og det bliver pissegodt. Vi glæder os til at se jer.«
Nedenfor kan du se Ole Mortensens rundtur – en præstation, hvor tempoet bestemt ikke kan beskyldes for at være slow rock.
