Omkring 600 tidligere elever fra hele landet vendte i weekenden tilbage til Skanderup Efterskole ved Lunderskov for at fejre den årlige gammel elevdag. Dagen bød på grin, kram, fællessang og masser af minder fra en tid, der stadig betyder meget for mange.
»Det er virkelig dejligt at være tilbage, og jeg savner det ret meget. Når jeg er her, bliver jeg mindet om mange gode og sjove minder. Efterskolen har virkelig givet mig mod til at springe ud i nye ting,« fortæller Asta Liedmann fra årgang 22/23. Hun blev HF-student i sommer og er nu i gang med et forløb på filmskolen Station Next.
Et varmt gensyn på tværs af årgange For de nyere årgange handler dagen om at se gamle venner og lærere igen, men også mange jubilarer møder trofast op for at fejre deres årgang. En af dem er Mads Kring fra årgang 99/00, som i år kunne fejre 25 års jubilæum.
»Det har været en kæmpe ballast at gå her. Vi fik puttet alle de her ingredienser ind i hovedet, mens man var ung og vild, og jeg blev virkelig grebet af de rigtige hænder,« siger han og smiler. »På en måde startede det hele her, hvor jeg blev formet, uden at jeg vidste det.«
En skole med stærke rødder og fællesskab Forstander Rune Peitersen glæder sig hvert år til at byde tidligere elever velkommen tilbage. Han fortæller, at gensynet både rører og inspirerer.
»Det gør altid stort indtryk at opleve gensynsglæden og høre historierne om, hvilken forskel efterskolen har haft for deres liv. Når de er elever her, opdager de, at der er mange måder at leve på, og de får mod til at stå ved sig selv og deres drømme,« siger han.
Dagen på Skanderup Efterskole bød som altid på kaffe og kage, fællessang og rundvisninger, hvor både gamle og nye elever kunne mærke den særlige ånd, som efterskolen er kendt for.
Fakta om Skanderup Efterskole Der går i dag 135 elever på skolen Skolen har eksisteret i mere end 100 år Eleverne kan fordybe sig i bl.a. musik, kunst, film, IT, medier, fitness og adventure
Dansk Industri tager debatten helt ud på landevejen, når organisationens valgbus rammer Fredericia tirsdag den 4. november. Her vil lokale erhvervsfolk og politikere diskutere nogle af kommunens vigtigste temaer frem mod kommunalvalget – blandt andet, hvordan flere unge kan komme godt gennem skole, uddannelse og videre ud i arbejdslivet.
Bussen afgår fra Fredericia Rådhus på Bülows Plads klokken 12.45 og besøger undervejs to lokale virksomheder – Egil Rasmussen A/S i Taulov og Fredericia Furniture på Treldevej – før den vender tilbage til rådhuset sidst på eftermiddagen.
»Målet er at skabe et levende mødested mellem erhvervsliv og beslutningstagere. Det fysiske møde er vigtigt, fordi det styrker dialogen og samarbejdet,« lyder det fra Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll.
Politikere og virksomheder side om side
Blandt deltagerne er flere af kommunens spidskandidater – herunder Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti og Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.
Undervejs bliver der sat fokus på erhvervslivets aktuelle udfordringer og på, hvordan kommunen kan skabe de bedste rammer for vækst, uddannelse og arbejdskraft.
DI’s såkaldte KV25 Tour rejser i disse uger rundt i hele landet for at styrke båndet mellem virksomheder og lokale beslutningstagere. Turen i Fredericia er en del af det nationale initiativ, hvor der bliver debatteret alt fra erhvervsudvikling og klima til unges vej ind på arbejdsmarkedet.
Besøg og debat Busturen varer fra klokken 12.30 til cirka 16.45 og inkluderer rundvisninger på begge virksomheder, hvor der også bliver lejlighed til at høre om lokale projekter, produktion og udfordringer i hverdagen.
Debatterne vil især handle om, hvordan kommunen og virksomhederne sammen kan sikre flere lærepladser, styrke folkeskolens erhvervsforståelse og skabe gode betingelser for den næste generation af medarbejdere.
Fredericia er et naturligt stop på ruten, forklarer arrangørerne, fordi kommunen er kendt for sit stærke erhvervsliv og centrale placering i Trekantområdet.
»Samarbejdet mellem virksomheder og kommuner er afgørende for Danmarks fremtid. Det er her, vi finder de lokale løsninger på nationale udfordringer,« siger DI’s erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
Fredericia Håndboldklub kan med stor glæde meddele, at 28-årige Mads Thymann Hansen skifter med øjeblikkelig virkning fra Lemvig-Thyborøn Håndbold til Fredericia Håndboldklub på en kontrakt, der løber til sommeren 2027.
Mads Thymann kommer til FHK som aktuel topscorer i 1. division med 70 mål i 9 kampe. Han har tidligere spillet for Mors-Thy Håndbold og vendte denne sæson tilbage til Lemvig efter halvanden sæson i den spanske liga for Balonmán Cangas, hvor han sluttede som nummer otte på topscorerlisten med imponerende 150 mål.
»Det er lidt surrealistisk stadigvæk. Jeg er lige kommet hjem fra Spanien og er ved at finde mig til rette i Lemvig, og så opstår den her mulighed. Det er gået stærkt, men jeg glæder mig enormt meget til at prøve noget nyt med slutspil, Europa og alt det, jeg ikke har prøvet før. Det er en fed mulighed,« siger Mads Thymann.
Han beskriver sig selv som en spiller med energi, power og et solidt drive. »Jeg har nogle kilo på kroppen og kommer med noget skud og tempo. Jeg spiller med følelserne uden på tøjet og elsker samspillet med tilskuerne og alt det, der sker i kampens små detaljer. Jeg håber, at jeg kan bidrage fra første fløjt. Fredericia er en klub med store ambitioner. De har vundet bronze og sølv de seneste år, og det er et projekt, jeg kan se mig selv i. Jeg vil gerne være med til at opnå noget – ikke bare kæmpe for overlevelse. Det her handler om at spille med, hvor det er sjovt. Jeg er virkelig glad for at få chancen for at være en del af det,« understreger han.
For FHK kommer tilgangen af Mads Thymann på et vigtigt tidspunkt i sæsonen, hvor klubben ønsker at stå endnu stærkere rustet til de kommende opgaver i både ligaen og Europa.
»Vi har arbejdet intenst den seneste måned på at forstærke truppen med en højrehåndet bagspiller. Der skal lyde en stor tak til Lemvig-Thyborøn Håndbold for en konstruktiv dialog, som har gjort det muligt at købe Mads fri af sin kontrakt, så han får mulighed for at spille i både European League og Håndboldligaen allerede nu,« siger Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og tilføjer:
»Med tilgangen af Mads Thymann får vi en spiller, som kender den danske liga og kan bidrage fra første træning. Han er en flittig målscorer, stærk i assistspillet og en spiller, der også kan eksekvere fra syv meter. Vi har ønsket at tilknytte en spiller, som kan bidrage fra dag ét, og det får vi med Mads. Vi glæder os til samarbejdet og til at se ham i FHK-trøjen allerede i næste turneringskamp den 5. november mod Sønderjyske.«
Aftalen mellem Lemvig-Thyborøn Håndbold og Fredericia Håndboldklub markerer den største transfer i Lemvig-klubbens historie. Ifølge sportschef Lars Buus Broe er det ikke alene en økonomisk milepæl, men også et bevis på klubbens rolle som talentudvikler og springbræt for spillere, der skal videre til større adresser. Handlen vurderes samtidig til at være blandt de mest markante interne transfers i dansk håndbold de seneste år. Klubben har købt Mads Thymann Hansen fri af Lemvig-Thyborøn Håndbold i en handel, der ifølge Folkebladet Lemvig beløber sig til tæt på en halv million kroner – den største transfersum i Lemvig-klubbens historie.
Socialdemokratiet går til valg på omtanke og ordentlighed. To ord, som i sig selv burde være smukke. De dufter af ro, anstændighed og gensidig respekt. Men i Fredericia er de for længst blevet noget andet. De er blevet et værn mod kritik. Et sprog, man bruger, når man ikke længere har noget reelt at sige.
Alle elskede Bjerregaard, der skabte fremdrift for byen. Pludselig var han Lord Voldemort, og i stedet blev ordet ordentlighed brugt til at køre ham under bussen. Fordi man med dette ord, skulle gøre op med fortiden.
For bag ordene gemmer sig en virkelighed, hvor “ordentlighed” er blevet en undskyldning for magt. En etikette, der dækker over dårligt lederskab, magtarrogance og manglende selvransagelse.
Jacob Bjerregaard satte gang i udvidelsen og ombygningen af Fredericia Idrætscenters hal 1. Faciliteterne har senere båret frugt og sikret Fredericia medaljer og plads på det sportslige Danmarkskort. Alle klappede. Der findes så mange arkivbilleder, hvor alle klappede af den senere “uordentlige borgmester”.
Det var netop ordentlighed, der blev brugt som moralsk markør under den interne afdækning efter borgmesterskandalen. Men i stedet for at rydde op, valgte man at hænge lokale erhvervsfolk ud – mennesker, der i årevis har løftet Fredericia og gjort en kæmpe indsats for byen. Den såkaldte “afdækning” blev ikke en renselse, men en udstilling.
Og med det forsvandt det sidste, der lignede tillid.
Er det ordentlighed?
Er det ordentlighed, når man bevidst udleverer sagsakter for at skade politiske modstandere? Er det ordentlighed, når man tilbageholder dokumenter, der skader én selv? Er det ordentlighed, når man beskytter medarbejdere, der har haft hovedansvaret for fejlslagne juridiske rådgivninger og trecifrede milliontab? Er det ordentlighed, når byrådspolitikere sidder og griner på byrådsmøder, mens borgere forsøger at forklare, hvordan beslutninger ødelægger deres hverdag?
Fredericia har ikke fået mere omtanke. Den har fået mere dårlig ledelse. Den har ikke fået flere resultater. Den har fået flere skandaler.
Er det ordentlighed at ringe journalister med den hensigt at få skabt et karaktermord? Er det ordentlighed stadig at blande sig i valget, når man ikke længere bor i Fredericia?
Arkivfoto: Steen Wrist bliver borgmester. Der gik ikke mange uger før smilene, blev skiftet ud med politianmeldelser imod Jacob Bjerregaard. Socialdemokratiet skulle være sikre på, at alt var ordentligt. Det var nødvendigt at undersøge alt. Det kostede senere hen Fredericias Kommunes skatteborgere millioner af kroner i advokatregninger og intern arbejdskraft.
Ordentlighed kræver handling – ikke slogans
Moralen er enkel: Ordentlighed er ikke noget, man siger. Det er noget, man gør. Og det begynder med at stå ved sine egne fejl.
Men i Fredericia er ordentligheden blevet et markedsføringsgreb. Et nyt ord for det gamle magtsprog. En måde at sige “vi er bedre” uden at forandre noget som helst.
Internt i Socialdemokratiet blev der efter Jacob Bjerregaards afgang lagt en dyne over partiet, der nærmest lod sig hypnotiseret til at forstå, at nu skulle man gå efter ordentlighed med Steen Wrist i spidsen.
I dag er det skiftet til Christian Bro. Når andre partier mener noget, der gør ondt. Når andre partier siger noget i en debat, hvor de går imod Socialdemokratiet, så skal der ikke meget til i debatsporet eller på mødet, før den reele debat ender med at handle om “ordentlighed” og valgkampsretorik. Det er Socialdemokratiets ledelses hovedforsvar – selv ved debatten om offentlige og private veje, hvor man måtte forstå, at simple spørgsmål til sagen, var spørgsmål i et valgår, og derfor uordentlighed og retorisk et angreb mod de dygtige medarbejdere. Vås.
For når man ikke kan håndtere kritik, men i stedet håner dem, der stiller spørgsmål, så er det ikke omtanke. Når man ikke tør udfordre forvaltningen, men hellere roser den, uanset hvor galt noget går, så er det ikke ordentlighed. Når man gemmer besparelser til efter valget, så man kan få en rolig valgkamp, så er det ikke omtanke – det er manipulation. Og når man trækker kommunens embedsfolk foran kameraet for at skabe belæg for sine egne beslutninger, så er det ikke ledelse – det er iscenesættelse.
Jacob Bjerregaard er den dag i dag en meget populær mand i Socialdemokratiet, bare ikke i Fredericia. Derfor går man til valg på ordentlighed. For det står Socialdemokratiet for, må man forstå. Arkivfoto.
Fredericia har fået sin egen Voldemort
Fredericia har fået sin helt egen Voldemort. Som i Harry Potter er der et navn, man ikke må nævne: Jacob Bjerregaard.
På trods af at han i årevis var en synlig og aktiv borgmester, ønsker ingen socialdemokrat i dag at stå ved deres tidligere partifælle. Hans navn er slettet fra fortællingen, hans betydning udvisket, hans virke omskrevet.
Det er, som om partiet kollektivt har besluttet, at Bjerregaard aldrig har eksisteret.
Men sandheden er en anden: Den politik, der blev ført under Jacob Bjerregaard, blev ført sammen med de mennesker, der i dag står i spidsen for partiet.
Arkiverne er fyldt med billeder, artikler og beslutninger, hvor Christian Bro, Steen Wrist, Søren Larsen, John Nyborg og Ole Steen Hansen sad side om side med Jacob og stemte for præcis de dagsordener, de nu tager afstand fra. To af dem har dog forladt politik, men var også med i de gode Bjerregaard år og nød godt af hans popularitet.
I dag fremstilles det som ordentlighed at vende ryggen til fortiden. Men intet er mere uordentligt end at fornægte, at man selv har været en del af det, man nu udskammer.
Man kan ikke bygge moral på hukommelsestab.
At begå fejl er menneskeligt. At indrømme dem er ordentligt. Men at slette dem fra historien – det er magtens form for løgn.
De blå partier kan i dag sagtens tale om Jacob Bjerregaard og alt det, han satte i gang i Fredericia. Socialdemokratiet taler derimod om ordentlighed.
Den virkelige prøve
Fredericia har prøvet det før: store ord, små handlinger. Men borgerne har fået nok af pynt og proces. De vil have politikere, der tør lede – ikke bare administrere.
Ordentlighed er ikke at smile i valgkampen og tie resten af året. Det er at tage de svære samtaler, at åbne de lukkede døre og erkende, at man også selv har været en del af det, der gik galt.
Det skal skrives i alt dette, at de nye kandidater for Socialdemokratiet naturligvis ikke kan stå på mål for den ordentlighed, man indførte under Steen Wrists og Christian Bros ledelse.
Fredericia har brug for et nyt sprog. Et sprog, hvor ærlighed ikke er svaghed, og hvor ansvar ikke kan outsources til forvaltningen. Et sprog, hvor man siger, hvad man vil – ikke kun, hvad man vil undgå.
For når alt kommer til alt, er spørgsmålet enkelt:
Er det ordentlighed, når man bruger ordet som skjold for magt og glemsel? Eller er det bare endnu et valgplakatord i en kommune, der stadig venter på forandring?
De gratis bybusser i Fredericia har været en stor succes, men succesen har også skabt et nyt problem. Pladsmanglen i busserne er nu så stor, at chauffører og passagerer oplever daglige konflikter om, hvem der kan få plads til barnevogn, rollator, cykel eller løbehjul.
Nu anbefaler kommunens forvaltning et fuldt forbud mod at medtage cykler og løbehjul i bybusserne.
»Der er ikke tilstrækkelig plads i busserne på mange afgange. Det fører til konflikter både mellem chauffører og passagerer samt passagerer indbyrdes. Problemet har nu et omfang, hvor Umove oplever udfordringer med arbejdsmiljøet. 3F er inddraget, og hvis udviklingen fortsætter, vurderes det sandsynligt, at Arbejdstilsynet bliver involveret,« fremgår det af sagsfremstillingen til Teknisk Udvalg.
Siden Fredericia indførte gratis bybusser, er antallet af passagerer steget markant. Kommunen vurderer, at der i dag ikke længere er plads til både passagerer, hjælpemidler og cykler i de mindre busser.
Et totalt forbud skal derfor sikre bedre forhold for både passagerer og chauffører – og give plads til dem, der har mest brug for det, som forvaltningen formulerer det.
Alternativer afvist som for dyre To alternativer har været på bordet. Det ene er et udvidet tidsbegrænset forbud i myldretiden, som dog vurderes vanskeligt at kommunikere og håndhæve. Det andet er at indsætte flere busser i de travleste perioder, men den løsning vil ifølge forvaltningen blive alt for dyr.
Et eksempel i sagen viser, at blot én times ekstra drift morgen og eftermiddag vil koste omkring 6,1 millioner kroner om året.
Derfor konkluderer forvaltningen, at et fuldt forbud er den mest realistiske løsning:
»Et forbud vil sikre bedre plads i busserne, reducere antallet af konflikter og hurtigt forbedre miljøet i bybusserne, fordi mange af de episoder, vi ser i dag, ikke længere vil opstå. Samtidig er det en letforståelig ændring for passagererne,« lyder vurderingen.
Et forbud mod cykler og løbehjul vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen.
Sagen skal nu behandles politisk Teknisk Udvalg skal i de kommende uger tage stilling til, om Fredericia skal indføre et totalt forbud mod medtagning af cykler og løbehjul i de gratis bybusser.
Sagen ventes at blive fulgt tæt – både af pendlerne, erhvervslivet og de mange familier, der i dag bruger bybusserne som en del af hverdagen.
Ole Steen Hansen har gennem sine mange år i Fredericia Byråd vænnet sig til at have ansvar. Det gælder ikke kun i rollen som formand for Børne- og Skoleudvalget, men også i en række bestyrelser, hvor han er med til at sætte retning og rammer for nogle af byens vigtigste institutioner. Han sidder blandt andet i bestyrelserne for Fredericia Maskinmesterskole, SOSU FVH og MESSE C – tre meget forskellige steder, men med det fælles udgangspunkt, at beslutninger her rækker mange år frem.
»Det er jo ligesom at sidde i byrådet, bare med et andet fokus. Man har et ansvar for fællesskabet, men man skal også huske, at når man sidder i en bestyrelse, så repræsenterer man den institution, man er en del af. Man skal hele tiden koordinere mellem det mandat, man har, og den rolle, man spiller på vegne af kommunen,« siger han.
Arbejdet handler om meget mere end at møde op til nogle møder. Ole Steen Hansen er med til at fastlægge strategien for fremtidens uddannelsesinstitutioner og sikre, at de står stærkt i konkurrencen om elever, medarbejdere og udvikling.
»For eksempel i Maskinmesterskolens bestyrelse arbejder vi lige nu med, hvordan skolen skal se ud om fem og ti år. Det handler om at tænke langsigtet, om at skabe rammer, der kan tiltrække studerende til Fredericia, for vi er jo i hård konkurrence med Aarhus og de store byer. Det er klassisk bestyrelsesarbejde, hvor man skal lægge kursen uden at blande sig i driften,« forklarer han.
Også i MESSE C er ansvaret stort. Kommunen ejer i dag selskabet, efter at have købt det under coronakrisen, og her arbejder bestyrelsen med at lægge linjen for, hvordan Fredericias messecenter skal udvikle sig i de kommende år.
»Vi er i gang med at kigge på, hvordan MESSE C skal se ud i fremtiden. Hvad er visionen, hvordan skal vi placere os som virksomhed og som mødested for hele landet? Det er vigtigt, at vi hele tiden er foran. Man skal bare huske, at når jeg sidder i byrådssalen og der kommer sager om MESSE C, så går jeg ud ad døren. Der er klare regler for, hvad man kan og må,« siger han.
Der er mange møder at holde styr på. Maskinmesterskolens bestyrelse holder seks møder om året samt et årligt seminar, hvor strategien fastlægges. Hertil kommer arbejdet i SOSU-skolens bestyrelse, hvor man blandt andet er i fuld gang med at forberede den nye EPX-uddannelse, som skal rulles ud i 2030.
»Der ligger meget forberedelse bag. Jeg bruger også meget tid på at forberede møder, tage ud og drøfte økonomi og planlægge de næste beslutninger. Det kræver, at man hele tiden er foran,« siger Ole Steen Hansen.
Han understreger, at bestyrelsesarbejdet også handler om ledelse og om at bidrage med erfaring.
»Jeg har arbejdet med uddannelse i mange år – både i kommunen og i forsvaret, hvor jeg var vejleder for uddannelse. Det giver mig et godt fundament. Jeg kan læse regnskaber, jeg kender de økonomiske mekanismer, og jeg ved, hvordan man leder en organisation. Det er det, jeg bidrager med i de bestyrelser, jeg sidder i,« siger han.
For bestyrelsesarbejdet modtager han et honorar, som han selv beskriver som rimeligt.
»Jeg tror, det ligger på omkring 50.000 kroner i MESSE C og SOSU-skolen og omkring 12.000 i Maskinmesterskolen. Nogle bestyrelsesposter får jeg slet ikke honorar for. Men jeg synes, det er passende, og det svarer til det, de andre medlemmer får. Det er jo reglerne, og de har været uændrede i mange år,« fortæller han.
For Ole Steen Hansen handler bestyrelsesarbejdet ikke om beløbet, men om indsatsen og det ansvar, man tager på sig.
»Det vigtigste er, at man gør en forskel. Jeg ved, jeg bidrager med noget, og at jeg har erfaringen til at gøre det ordentligt. Og så ved jeg også, at de steder, jeg sidder, er glade for, at jeg er der. Det er det, der betyder noget,« siger han.
Et indbrud i Gislev skiller sig ud i Fyns Politis døgnrapport for mandag. På Holmevej blev en rude knust, og gerningsmanden stjal både TV, briller og høreapparater. Fjernbetjeningen til TV’et og forurettedes pas blev senere fundet smidt omkring 500 meter fra gerningsstedet.
Også i Haarby blev der begået indbrud – her på Egevej, hvor smykker er blandt det stjålne. I Ejby blev en spillekonsol stjålet fra et hus på Sognefogedløkken, og i Langeskov blev der brudt ind gennem et vindue på Lavindsgårdsvej, men uden at noget umiddelbart er blevet taget.
I Odense fortsætter hærværket mod biler. På Promenadebyen blev en bil ridset hele vejen langs dørene med en skarp genstand, og på Dronning Olgas Vej blev flere biler ridset med dybe mærker i højre side. Desuden blev trådgitteret til to depotrum ødelagt i en kælder på Vindegade.
Mandag blev også to mænd i Odense sigtet for narkobesiddelse – en 28-årig på Østre Stationsvej og en 19-årig på Kirkegårds Allé, hvor sidstnævnte blev standset i bil og fundet i besiddelse af euforiserende stoffer.
I Svendborg blev der meldt om hærværk to steder. På Møllergade blev en rude knust med en flise, og på Skolegade blev ti belysningspullerter i et stisystem sparket og trampet i stykker.
Et færdselsuheld på Tøndervej i Kolding kunne mandag middag have fået alvorlige konsekvenser, men endte heldigvis uden større personskade. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete klokken 13.29, da en 9-årig dreng var på vej over fodgængerfeltet.
»En lastbil kørte igennem, selvom det ser ud til, at drengen havde grønt lys. Han blev snittet af lastbilen og væltede omkuld,« fortæller Hans Hoffensetz.
Drengen blev kørt til kontrol på skadestuen, men slap med mindre skader.
Ifølge politiet er der tale om en 38-årig lastbilchauffør fra Hobro, som stoppede umiddelbart efter, fordi han havde en fornemmelse af, at noget var galt.
»Han har formentlig overset signalet og ikke overholdt sin forpligtelse i krydset. Vi efterforsker sagen, men alt tyder på, at drengen gik over for grønt, mens chaufføren kørte over for rødt,« siger vagtchefen.
Der er ikke registreret sager fra Fredericia det seneste døgn.
POLITIK. Tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder – to af dem er gået før tid. Det spørgsmål møder Socialdemokratiet i Fredericia nu igen i denne valgkamp, hvor AVISEN taler med alle de byrådsmedlemmer, der genopstiller.
For partiets politiske ordfører, David Gulløv, handler svaret hverken om undskyldninger eller bortforklaringer, men om at erkende, at politik også er menneskeligt. »Det ved jeg ikke. Det er jo mennesker, der stiller op, og så er det mennesker, der forholder sig til sig selv. Man er nødt til at kigge ind i sig selv og se, hvor man står. Så mere er der jo ikke. Det er svært at sige andet til det,« siger han.
Han afviser dog ikke, at borgmesterskift kan virke forstyrrende for borgerne, men minder om, at ingen er immune over for livets omstændigheder – heller ikke politikere. »Ellers er det vel ligegyldigt, om det er en borgmester eller et byrådsmedlem. Der kan ske noget, som gør, at man selv er nødt til at træffe nogle valg. Det kan være familiære årsager, det kan være arbejdsmæssige årsager, det kan være helbredsmæssige årsager,« siger han.
For David Gulløv er det afgørende ikke, hvor mange borgmestre et parti har haft, men hvordan de mennesker, der påtager sig ansvaret, udøver det. »Jeg har mest af alt brug for, at de folk, der stiller op, og de folk, der kommer ind og sidder, er reelle og tydelige i måden, de gør tingene på – og i de valg, vi tager,« siger han.
Han tilføjer, at Fredericia i dag står et andet sted, end da de tidligere borgmestre trådte tilbage, og at samarbejdet i byrådet har fået et andet fokus. »Der har været en periode med mange forandringer, og det har kostet noget på tilliden. Men jeg oplever i dag, at vi som parti og som byråd står mere samlet. Vi har fokus på at skabe resultater og på at levere stabilitet,« siger han.
David Gulløv erkender, at vælgerne har ret til at stille kritiske spørgsmål – men understreger, at politik også handler om at kunne stå ved, når man må træffe svære beslutninger. »Jeg tror ikke, vælgerne forventer, at vi er perfekte. Men de forventer, at vi er ærlige. Og det skal vi være,« siger han.
Han ønsker et byråd, hvor tillid og samarbejde er det, der måler stabilitet – ikke antallet af borgmesterskift. »Jeg synes, det vigtigste, vi kan gøre nu, er at vise, at vi har lært noget, og at vi har fokus på at stå sammen og arbejde for Fredericia. Stabilitet handler ikke kun om, hvem der bærer kæden, men om hvordan vi står fast som byråd og som mennesker,« siger han.
Fredag den 7. november forvandles Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Erritsø til et sandt juleunivers. Fra klokken 14 til 19 inviterer indehaver Lone Eriksen og hendes team til årets traditionelle julestue – en hyggelig eftermiddag fyldt med duft af gran, æblekage og masser af inspiration til julen.
»Julestuen er en inspirationsdag, hvor vi har forvandlet butikken, så den emmer af jul og varme. Vi serverer vores traditionelle æblekage fra Løbro Plantage, og der er smagsprøver på lækre produkter fra butikken. Folk skal komme og lade sig inspirere – og forhåbentlig også købe lidt med hjem,« fortæller Lone Eriksen med et smil.
Gardenia Blomster har arbejdet på at skabe julestemningen i ugevis, og alt er gjort klar til, at kunderne kan træde ind i en verden af lys, farver og kreative idéer til årets julepynt.
»Vi håber, at folk får en hyggelig oplevelse, og at de går herfra med nye idéer til, hvordan de kan pynte op derhjemme. Mange kommer forbi bare for at mærke stemningen, få en snak og nyde en kop æblekage – det er lige så meget hyggen som det er handlen, der betyder noget den dag,« siger hun.
Julestuen hos Gardenia Blomster har været en fast tradition siden 1992, og mange kunder spørger allerede i september, hvornår den finder sted.
»Det er blevet en rigtig tradition – både for os og for vores kunder. Folk kommer sammen som veninder, søskende eller hele familier. Nogle tager børnene med, andre gør det til en fast venindetur. Vi glæder os hvert år, for det er virkelig en dag, der samler folk og skaber glæde,« fortæller Lone Eriksen.
Selv om konkurrencen om julestuer og events er blevet større gennem årene, er Gardenias version stadig et tilløbsstykke.
»Der var engang, folk stod i kø for at komme ind, men selv om tiderne har ændret sig, kan vi stadig mærke, at folk ser frem til det. Det er en dag fyldt med hygge, traditioner og inspiration – og sådan skal det blive ved med at være,« siger Lone Eriksen.
Julestuen hos Gardenia Blomster finder sted fredag den 7. november klokken 14.00–19.00 på Gl. Landevej i Erritsø.
