6.9 C
Copenhagen
mandag 15. december 2025

Skoleskibet DANMARK ankommet til Fredericia – åben for alle interesserede

0

EVENT. Onsdag formiddag kl. 10 ankom det smukke skoleskib DANMARK til Fredericia Havn. De første gæster har allerede haft fornøjelsen af at komme ombord og opleve livet på det historiske skib helt tæt på.

I dag afholdt MARTEC et særligt arrangement for uddannelsesvejledere, Studievalg Danmark og UU-vejledere, hvor de fik mulighed for at høre om MARTEC’s maritime uddannelser, møde elever og undervisere samt stille spørgsmål og få en rundvisning på skibet. Arrangementet sluttede med networking og en let anretning.

Fra torsdag og frem til lørdag har alle interesserede mulighed for at besøge skibet, når der er åbent skib ved havnen i Fredericia. Her kan man få en unik oplevelsen af livet ombord på det klassiske skoleskib, møde elever og besætning samt stille spørgsmål om uddannelser og livet til søs.

Åbningstider for åbent skib:

  • Torsdag den 26. juni kl. 15-17
  • Fredag den 27. juni kl. 19-21
  • Lørdag den 28. juni kl. 9-11

For at komme ombord skal man tilmelde sig på MARTEC’s hjemmeside. Det er gratis at besøge skibet, og alle er velkomne.

Så tag vennerne med og oplev det maritime liv ombord på et af Danmarks mest berømte skoleskibe – lige her i Fredericia.

Lokal donation støtter integration og demokratiforståelse blandt flygtningekvinder i Fredericia

0

DONATION. Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Fredericia modtog den 24. juni en donation på 15.000 kroner fra LB Foreningen i Region Syddanmark. Formålet med donationen er at styrke aktiviteterne for flygtningekvinder i kommunen og samtidig give dem større indsigt i det danske samfund og demokratiet.

Pengene skal blandt andet anvendes til at drive frivilliggruppens månedlige kvindecafé og en ugentlig mødregruppe for unge kvinder og piger med anden etnisk baggrund end dansk. Disse aktiviteter giver deltagerne mulighed for at opnå større viden om danske samfundsforhold som demokratiske processer, boligforeninger, forældrebestyrelser og frivilligt arbejde.

Anja Høg, frivillig forperson for Dansk Flygtningehjælp i Fredericia, er taknemmelig for støtten:

»Vi er meget glade for den flotte donation fra LB Foreningen. Med den kan vi skabe endnu flere meningsfulde arrangementer for kvinderne, som giver dem bedre indsigt og forståelse for det danske samfund, og hvordan man begår sig som borger.«

Lea Qvottrup Larsen fra LB Foreningen udtrykker ligeledes glæde over at støtte projektet i Fredericia:

»Frivilliggruppens arbejde matcher præcist vores formål om at styrke forståelsen og engagementet i demokratiet i Danmark. Vi mener, det er vigtigt at opleve, hvordan demokratiet kan skabe fællesskab, og vi er glade for at kunne understøtte dette gennem donationen.«

Udover det økonomiske beløb modtog frivilliggruppen også et særligt kunstværk signeret af kunstneren HuskMitNavn. Værket er specifikt fremstillet til modtagerne af LB Foreningens donationer.

Fakta om Dansk Flygtningehjælp i Fredericia
Dansk Flygtningehjælps frivilliggruppe i Fredericia har eksisteret i mere end 25 år og har i dag ca. 75 frivillige med forskellige baggrunde. Gruppen arrangerer hvert år flere aktiviteter med op mod 70 deltagere for at støtte integrationen af flygtninge og andre med anden etnisk baggrund i Danmark.

Fakta om LB Foreningen
LB Foreningen ejer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab med over 450.000 medlemmer. Foreningen består af 69 delegerede, der er valgt af medlemmerne på landsplan og varetager blandt andet velgørende uddelinger i deres regioner. I Region Syddanmark repræsenterer 15 delegerede cirka 65.000 medlemmer.

Konkurrencerådet undersøger forsikringsselskabernes priser og vilkår

0

FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.

Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.

Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:

»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«

Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.

Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.

Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.

En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.

»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.

Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.

Ny kortlægning: Her skal de næste store iværksættersucceser udklækkes

0

IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.

Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.

Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.

Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:

»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«

Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.

Dødsfald Kolding uge 26

0

Theodore William Lachat
1929 – 2025

Johan Christensen
1956 – 2025

Inga Marie Guldborg
1935 – 2025

Bent Andersen Søeberg
1938 – 2025

Dødsfald Middelfart uge 25

0

Inger Logie Barren
1944 – 2025

Niels Erik Henriksen
1952 – 2025

Inger Larsen
1937 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 25

0

Aage Brøchner Caspersen
1938 – 2025

Viggo Boisen
1968 – 2025

Poul Kurt Hansen
1939 – 2025

Ove Jakobsen
1939 – 2025

Kirsten Strøh
1939 – 2025

Hul i vejen: Vesterbrogade spærret ved rundkørslen i Fredericia

0

TRAFIK. Der er onsdag opstået en akut trafiksituation på Vesterbrogade i Fredericia. Vejen er blevet spærret ved rundkørslen på grund af et større hul i vejbanen, som myndighederne mistænker kan være forårsaget af et brud på en stor spildevandsledning.

Kommunen har etableret omkørsel i området, så bilister opfordres til at følge de opsatte skilte. Cyklister kan dog fortsat passere uden problemer.

Hvor længe vejen vil være spærret, er endnu uvist, da åbningstidspunktet afhænger af skadens omfang og det efterfølgende reparationsarbejde.

Fredericia Kommune beklager de gener, situationen måtte medføre for trafikanterne.

Udfordrende år for Selfinvest og USTC: Geopolitisk uro sætter spor i regnskabet

0

BUSINESS. Det har igen været et vanskeligt år for Middelfart-koncernen Selfinvest og datterselskabet USTC. På trods af stærke resultater fra koncernens fortsættende aktiviteter har tab på afviklede aktiviteter og globale uroligheder trukket årets resultat ned på et lavere niveau end forventet.

Selfinvest leverer et overskud på 775 millioner kroner fra fortsættende aktiviteter og et samlet resultat før skat på 283 millioner kroner. Dette kaldes af koncernledelsen for acceptabelt, men ikke tilfredsstillinde.

»Det er et acceptabelt, men ikke prangende resultat. Vi havde forventet at løfte os noget længere væk fra sidste års dårlige resultater. Der er ingen tvivl om, at vores selskaber, ligesom store dele af det internationale erhvervsliv, er udfordrede af den store geopolitiske uro, som har præget verden de seneste år,« siger Nina Østergaard, medejer og CEO i USTC.

Koncernen blev også dette år påvirket negativt af nedlukning af aktiviteter i Afrika samt ekstraordinære udgifter efter konkursen i Nordic Waste. Desuden har resultaterne af Selfinvests investeringsaktiviteter været påvirket af forårets fald på aktiemarkederne samt en negativ dollarkurs-udvikling.

»Årets resultat vidner dog om organisationens modstandskraft og evne til at fastholde fokus på de langsigtede mål selv i svære tider. Vi har arbejdet hårdt på at konsolidere vores selskaber, reducere kompleksitet og fokusere på de værdier, der har skabt USTC. Jeg ser optimistisk på fremtiden, fordi alle selskaber og medarbejdere forstår situationen og arbejder hårdt på at levere resultater,« siger Nina Østergaard.

Voldsom uforudsigelighed

Koncernen har gennem året været stærkt påvirket af globale hændelser som Ruslands invasion af Ukraine, der har øget den økonomiske usikkerhed og svækket sigtbarheden for mange selskaber.

Stifter, medejer og bestyrelsesformand i USTC, Torben Østergaard-Nielsen, fremhæver netop dette som en væsentlig udfordring:

»I alle mine år i shipping har det været en sandhed, at al forretning er cyklisk. I disse år er der solid modvind i flere industrier, men vi ved også, at det vender igen. Og som en familieejet koncern med en portefølje af stærke virksomheder er jeg sikker på, at vi i de kommende år vil få endnu mere vind i sejlene. Som verden ser ud lige nu, væbner vi os dog med optimistisk tålmodighed.«

Selfinvests investeringsresultater blev også ramt af økonomiske uroligheder på verdensmarkedet, herunder et kraftigt fald i dollarkursen:

»Den store uro på de finansielle markeder og den negative udvikling for dollarkursen har halveret resultatet i de sidste uger op til regnskabsårets afslutning,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.

Strategiske tilpasninger og socialt ansvar

Året har været præget af konsolidering frem for opkøb. På trods af den økonomiske modvind, har selskaber som Uni-Tankers og SDK FREJA leveret stærke resultater, der har understøttet koncernen.

Koncernen har desuden taget et betydeligt socialt ansvar. Fjordfonden, etableret af USTC med en donation på 50 millioner kroner, uddelte sidste år støtte på 10 millioner kroner til de første seks projekter, der skal genoprette vandmiljøet i danske fjorde. Samtidig udbetalte USTC i april 2025 en donation på yderligere 50 millioner kroner til borgerne i Ølst, der blev ramt af jordskredet ved Nordic Waste.

Forventninger med forsigtig optimisme

Koncernen forventer, at den globale usikkerhed også i det kommende år vil påvirke resultatet negativt. Dog er forventningerne præget af forsigtig optimisme på grund af de gennemførte strategiske tilpasninger.

»Vi har taget de nødvendige skridt for at håndtere den nye virkelighed og forventer, at vi igen kan fremvise vækst i det kommende regnskabsår,« slutter Nina Østergaard.

Fakta om Selfinvest/USTC-selskaberne:

  • Bunker Holding: Resultat før skat 46 mio. USD trods konkurrencepres og nedskrivninger i Afrika.
  • SDK FREJA: Omsætning på 6,3 mia. DKK, EBIT på 241,5 mio. DKK.
  • Uni-Tankers: Omsætningsvækst på 24,4 % med nettoresultat på 39,5 mio. USD.
  • CM Biomass: Omsætning 777 mio. EUR, resultat før skat 14,5 mio. EUR.
  • Unit IT: Stor transformation med omsætning på 483 mio. DKK, underskud på 14 mio. DKK efter skat.
  • Global Risk Management: Resultat før skat på 68 mio. DKK trods afdæmpet energimarked.
  • Selected Car Group: Omsætning på 2,9 mia. DKK, resultat før skat 21,3 mio. DKK.

Ny strafreform skal bremse naturkriminalitet

0

POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.

SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.

»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.

Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:

»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«

Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:

»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.

Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.

»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.