BUSINESS. DLG Group med hovedkontor i Fredericia har offentliggjort sit halvårsregnskab for 2025, og tallene viser, at koncernen befinder sig midt i et udfordrende år. Omsætningen steg til 31,1 mia. kr. fra 29,8 mia. kr. i samme periode sidste år, men både driftsresultatet og bundlinjen er faldet.
EBITDA landede på 875 mio. kr. mod 950 mio. kr. i første halvår 2024, mens koncernresultatet endte på minus 60 mio. kr. Til sammenligning leverede DLG et overskud på 34 mio. kr. i første halvår sidste år og 231 mio. kr. i 2023. Resultatet før skat er ligeledes faldet markant fra 374 mio. kr. i 2023 til 31 mio. kr. i år.
DLG peger på nedskrivninger i forbindelse med rekonstruktionen af Enorm Biofactory samt vanskelige markedsforhold på kornområdet som hovedårsager til udviklingen.
Midt i udfordringerne har koncernen sat gang i det treårige transformationsprogram ReGen, der skal styrke kerneforretningen. Målet er at skabe 1 mia. kr. i forbedringer af driftsresultatet over tre år, hvoraf 600 mio. kr. skal geninvesteres i transformationen.
»Vi så en stabil udvikling på tværs af flere af vores kerneforretningsområder, hvilket bidrog positivt til driftsresultatet i kerneforretningen. Resultaterne lever dog ikke op til vores ambitioner og det potentiale, vi ved, DLG Group rummer. Vores hovedfokus er fortsat at skabe større værdi ved at skærpe fokus og blive mere konkurrencedygtige. Derfor har vi lanceret ReGen, som skal fremtidssikre DLG Group ved at øge effektiviteten, styrke konkurrenceevnen og accelerere værdiskabelsen,« siger Group CEO Peter Giørtz-Carlsen.
En del af programmet betyder, at omkring 30 procent af lokationerne i Agriculture Business Group lukkes i de kommende år, og cirka 150 funktionærstillinger nedlægges med fuld effekt fra 2026.
»2025 er et transitionsår, hvor vi rydder op og investerer i transformationen for at styrke kerneforretningen. Vi har identificeret vores fulde potentiale, vores plan er klar, og vi er overbeviste om, at den retning vi har sat, vil skabe fundamentet for bedre og mere stabile resultater i fremtiden,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
DLG ser fortsat udfordringer på kornmarkedet resten af året, men forventer, at transformationen vil danne grundlag for en mere robust koncern i fremtiden.
TRAFIK. Tønder Kommune har torsdag taget et konkret skridt for at øge sikkerheden ved de lokale jernbaneoverkørsler uden bomme. Nye gule advarselsskilte blev sat op ved tre overkørsler, og i næste uge følger rumlestriber på to af strækningerne.
Der er tale om overkørslerne ved Bremsbølvej og Ubjergvej, samt en fodgænger- og cykelovergang på Papegøjestien. Kommunen håber, at de nye tiltag vil få bilister og cyklister til at være mere opmærksomme, når de krydser skinnerne.
»Vi ved, at ulykkerne de seneste måneder andre steder i landet har rystet mange. Selvom overkørslerne er Banedanmarks ansvar, kan vi som kommune gøre en forskel med tydelig skiltning og vejmarkeringer. Det handler om at skabe tryghed og forebygge ulykker,« lyder det fra Tønder Kommune i en pressemeddelelse.
De to overkørsler ved Bremsbølvej og Ubjergvej bliver i næste uge udstyret med rumlestriber, der skal give både lyd og rystelser i bilerne og dermed minde trafikanterne om, at de nærmer sig jernbanen.
Kommunen oplyser, at man vil følge udviklingen tæt og vurdere, om der er behov for yderligere tiltag fremover.
Fakta om tiltaget i Tønder Kommune
Tre jernbaneoverkørsler uden bomme får nye gule advarselsskilte
Bremsbølvej og Ubjergvej får rumlestriber på begge sider af overkørslen
Papegøjestien, en overgang for fodgængere og cyklister, får ligeledes nye skilte
Arbejdet med vejmarkeringerne er planlagt til afslutning onsdag i næste uge
Kommunen vil løbende vurdere, om der skal sættes yderligere ind
BUSINESS. Messehallerne i MESSE C summede af liv den 27. og 28. august, hvor Danish Security Fair endnu en gang satte rekord i både antal besøgende og udstillere.
2345 besøgende fandt vej til Danmarks største sikkerhedsmesse, hvilket er en stigning på over 20 procent i forhold til 2023. Samtidig var der mere end 140 stande at besøge, hvilket også er ny rekord.
»Det stigende antal besøgende og udstillere viser at sikkerhedsbranchen er en branche i vækst« udtaler projektleder Kim Skovby Klindt. »Trusselsbilledet ændrer sig hele tiden, og både på de store internationale linjer og i det nære, er der et øget fokus på sikkerhed og øgede krav til virksomheder og myndigheder. Det betyder, at Danish Security Fair bliver relevant for flere og flere.«
Blandt de store emner på messen var de to EU-direktiver NIS2 og CER, der begge træder i kraft i år og skærper kravene til sikkerhed i samfundskritiske sektorer. Men også videoovervågning, robotter, droner og især AI fyldte meget i samtalerne rundt på gangene.
En af udstillerne, Securitas, havde travlt med at tale med både nye og eksisterende kunder. »Det er en stor, stor oplevelse at være med på messen. Man møder alle grene af branchen, og vi havde samtaler med både eksisterende og nye kunder, så vi fik helt sikkert det vi kom efter« fortæller Key Account Manager Eddie Dieckmann Christoffersen. »Jeg har netop uploadet en video fra messen på vores LinkedIn-profil, og jeg slutter med at sige: Vi ses næste gang!«
Udover de mange stande bød messen også på oplæg og debatter fra tre forskellige scener. Blandt oplægsholderne var Jacob Herbst, forperson for regeringens Cybersikkerhedsråd, og Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen. Et af højdepunkterne var et stort live videoevent, hvor seks producenter sammen præsenterede den nyeste udvikling inden for videoovervågning.
»Det er vigtigt at messen kan præsentere de nyeste tendenser og bud på, hvordan fremtiden for branchen ser ud« fortæller Kim Skovby Klindt. »Og derfor prøver vi altid at få de mennesker på scenen, som har kigget i krystalkuglen, og som kender de muligheder og udfordringer, sikkerhedsbranchen kan forvente i det kommende år.«
Efter årets succes er der ingen tvivl om, at Danish Security Fair vender tilbage. Og MESSE C ser frem til igen at lægge rammer til et par dage med fuldt fokus på sikkerhed og sikring.
I Gelsted har vi en dygtig kommunal servicetekniker, men han bruges ofte andre steder i kommunen. Det svækker den lokale vedligeholdelse og skaber frustration.
Derfor foreslår jeg, at vi i Gelsted etablerer en landsbypedelordning som pilotprojekt – kun med de serviceteknikere, der i dag er koordineret af Ejendomsservice. Målet er lokal tilstedeværelse, bedre rammer og mere effektiv drift.
Ordningen skal ikke konkurrere med lokale håndværkere, men sikre kontinuitet og ejerskab i opgaverne. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det virker – og vi har både behovet og viljen.
Lad os styrke Gelsted med hjertet og vise, hvordan lokal forankring skaber bedre resultater.
På vegne af Kim Lund (kasserer) og Morten Kanstrup Thomsen (formand), fremsender jeg her et debatindlæg i forbindelsen med de igangværende budgetforhandlinger i Middelfart kommune.
God kulturpolitik handler for mig om at skabe de bedste rammer for involvering, for fællesskaber og for fysisk og kreativ udfoldelse. Så er det vigtigt at vi har et mangfoldigt og rigt kulturliv der også giver plads til nicher og fokuserer på bredden frem for eliten.
To gange i løbet af den sidste uges tid har jeg oplevet Fredericia fra den absolut bedste side og deltaget i to events der i høj grad repræsenterer det. Først til Åben Kulturkaserne, hvor gården i Kulturkasernen emmede af aktivitet og præsenterede et fejende flot program, der kom rundt i alle hjørner af kulturlivet og først og fremmest aktiverede og engagerede alle typer af fredericianere og ikke mindst på tværs af generationer. Fantastisk. Tirsdag var det så Hannerup Skov der lagde scene til årets Hannerupløb. Den lokale løbeklub kan næste år fejre 50 år for løbet, som udmærker sig ved det mangfoldige tilbud af ruter og tempi at opleve skoven i. Alt fra trailløb og halvmarathon for de ambitiøse, til børneløb og til løb for dem med et handicap. Fantastisk. En unik måde at være fælles i naturen på og et kæmpe cadeau til det lokale foreningsliv for at skabe så gode rammer for fællesskaber.
Venstre i Fredericia er meget optaget af at styrke fyrtårne, understøtte musicalteater og nyt museum. I SF er vi mere optaget af at udvikle de aktiviteter, der engagerer og involverer og mener at vi i kommende budgetforhandlinger og efter et valg skal sikre at Kulturkasernen og de frivillige her fortsat kan skabe aktiviteter og events for små penge og udvikle Kulturkasernen som et fyrtårn i Fredericia. Et fyrtårn hvor fællesskabet og mangfoldigheden i den grad er i fokus. Samtidig er vi dog helt enige med Venstre i at foreningskulturen skal understøttes og eventkontoen i høj grad bruges på arrangementer som rummer det som Hannerup-løbet kan mere end dyre events og elitesportsarrangementer i Fredericia.
KRIMI. Torsdag den 28. august bød på både spirituskørsel, euforiserende stoffer og flere indbrud, da Fyns Politi gjorde status over døgnets hændelser.
I Middelfart blev to mænd sigtet for spirituskørsel på knallert. På Stationsvej i Brenderup væltede en fører på knallert torsdag aften klokken 20.44. Han var påvirket af spiritus over det tilladte, men slap umiddelbart uden personskade. Senere på Ludvig Storms Vej i Middelfart blev en 67-årig mand fra kommunen sigtet for at føre knallert under påvirkning af alkohol.
Natten bød også på en sigtelse til en 20-årig mand fra Middelfart, der blev standset på Odensevej klokken 00.20. Han kørte bil på trods af kørselsforbud og var samtidig påvirket af euforiserende stoffer.
I Assens Kommune blev en 44-årig mand fra Fredericia standset på Bogensevej i Aarup klokken 17.48. Han førte en varebil under påvirkning af euforiserende stoffer.
Indbruddene stod også i kø. I Tommerup blev der tidligt torsdag morgen brudt ind på Hyldegårdsvej, hvor tyven slap af sted med et elløbehjul og en soundbox. I Faaborg fik en kunde stjålet sin pung i Føtex på Brønnersvej klokken 14.35, mens der i Ringe blev begået indbrud på Østergade gennem et åbent vindue. Her forsvandt smykker.
I Nyborg blev der gjort forsøg på indbrud i en autocamper på Hjejlevej klokken 03.00, hvor låsene blev ødelagt, men gerningsmanden slap uden udbytte.
I Odense blev en 28-årig mand fra kommunen sigtet for at køre en varebil ind i et buskads og læhegn på Hunderupgade klokken 04.41. Han var påvirket af euforiserende stoffer, men ingen personer kom umiddelbart til skade. Flere steder i byen blev der anmeldt indbrud: Nørrevoldgade, Hvedemarken, Nordmarksvej og Stavadgyden, hvor der blandt andet blev stjålet smykker, parfume og kontanter.
I Svendborg blev der anmeldt tre indbrud. På Wandallshaven blev der stjålet kontanter og smykker, på Wiggers Park er der endnu ikke overblik over kosterne, og på Ørbækvej forsvandt kontanter efter indstigning gennem et vindue.
På Langeland blev en pung og kontanter stjålet fra en taske på Østergade i Rudkøbing torsdag formiddag.
Døgnrapporten viser dermed et billede af et døgn med mange forskellige hændelser, hvor både spiritus, stoffer og en bølge af indbrud satte sit præg på Fyn.
KRIMI. Det har været et stille politidøgn i både Fredericia og Kolding. I Fredericia blev der slet ikke registreret nogen hændelser, mens Kolding dog havde et enkelt indbrud i en villa på Hammersvej i Bramdrupdam. Det fandt sted mellem tirsdag klokken 15.00 og torsdag klokken 12.00.
Ukendte gerningsmænd er kommet ind i huset ved at bryde et vindue op, og herefter har de bevæget sig rundt i hele boligen. Ifølge Sydøstjyllands Politi har tyvene gennemrodet huset, men det er endnu uvist, hvad der præcist er blevet stjålet.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at sagen indtil videre står lidt åbent.
»Det er ikke en af de helt voldsomme sager. Der er tale om et indbrud i en villa på Hammersvej i Bramdrupdam mellem tirsdag klokken 15 og torsdag klokken 12. Man er kommet ind ved at bryde et vindue op og har bevæget sig rundt i hele huset. Det er uvist, hvad der er blevet stjålet, da beboerne er på ferie,« siger han.
Det var en bekendt af familien, som passer huset under ferien, der opdagede indbruddet og kontaktede politiet. På stedet sikrede betjentene spor fra en smykkeæske, hvilket kan tyde på, at smykker er blandt de effekter, der mangler.
»Patruljen har sikret spor fra en smykkeæske, og det kan indikere, at der er stjålet nogle smykker,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Politiet arbejder nu videre med sagen og forsøger at klarlægge, om der kan være yderligere spor, der kan lede frem til gerningsmændene.
UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.
Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«
Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.
Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.
Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.
I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.
»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«
Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.
»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.
Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.
Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.
»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«
Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.
»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«
Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.
Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.
»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«
Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.
»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«
Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.
At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.
»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«
De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.
Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.
»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«
Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.
I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.
For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.
»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«
Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.
»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.
SPORT. Når Bjerringbro-Silkeborg i morgen aften løber ind i Middelfart Sparekasse Arena, bliver det samtidig debut for Fredericia HKs nye målmand Sander Heieren. Den 26-årige nordmand er hentet ind som en del af klubbens stærke målmandsteam og står foran sit første officielle møde med klubbens fans.
Heieren er et navn, som mange håndboldkendere allerede har noteret sig, men hans vej ind i sporten er usædvanlig. Han begyndte først som 15-16-årig, efter at have spillet fodbold og stået på mål i mange år. »Jeg begyndte at spille håndbold ret sent. Inden det stod jeg på mål i fodbold, men nogle drengekammerater spillede håndbold og syntes, det var sjovt. Jeg testede det og blev hurtigt forelsket i sporten. Jeg har drevet med det siden og synes stadig, det er pisse sjovt« siger han.
På under ti år er det gået stærkt. Fra de første skridt i håndboldhallen til kampe på højt niveau i både Norge og Danmark og erfaring fra landsholdet. »Det er sjældent, at man ser nogen, der kun har spillet håndbold i ni år, være med på det niveau. Jeg har haft en virkelig god læringskurve« siger han og peger på, at sporten har givet ham oplevelser for livet. »Jeg har fået virkelig meget ud af håndbolden. Gode oplevelser, mange fine bekendtskaber i klubberne og rundt om. Minder for livet, og jeg håber, der kommer mange flere« fortæller han.
For Heieren blev Fredericia et naturligt valg. Klubben har de seneste år markeret sig med flotte resultater, europæiske kampe og en klar ambition om at spille med helt fremme. »Jeg valgte Fredericia, fordi de sidste tre år har været virkelig gode. Det virker som et hold, der kommer til at være i toppen i de kommende år. Jeg har lyst til at være med på den rejse og måske være med til at tage klubben endnu højere op. De spillede Champions League sidste år og skal spille i Europa i år. Det er meget attraktivt, og derfor valgte jeg Fredericia« siger han.
Mødet med klubben og holdet har kun bekræftet hans beslutning. »Jeg er blevet taget imod virkelig godt. Det er en fin gruppe spillere, som har været søde mod mig, og klubben har passet godt på mig. Jeg føler mig meget velkommen« siger han. På banen har optakten til sæsonen været præget af mange kampe og hårdt arbejde. »Vi har haft lidt svært i opstarten, men vi har arbejdet hårdt på at få ting på plads, og jeg synes, vi er kommet et godt stykke på vej. På banen er vi et hold, der skal kæmpe om medaljer, og jeg håber, at vi kan gøre det, for vi ser virkelig skarpe ud« siger han.
Udenfor banen er der også fundet en rytme. Spillerne spiser sammen efter træning, spiller kort og holder sammen som gruppe. »Vi har et godt socialt sammenhold. Vi gør ting sammen, og det betyder meget« siger han.
Når fansene i Arenaen skal lære Sander Heieren at kende som målmand, kan de forvente en spiller med høj energi. »Det er altid svært at beskrive sig selv, men man kan forvente en meget energisk målmand, der spiller med følelserne uden på trøjen. Hvis jeg har en god redning, kan man godt se det, for jeg giver lyd fra mig. Jeg elsker at redde skud fra stregen. Det giver ekstra energi både til holdet og til publikum« siger han.
Ambitionerne for sæsonen er klare. Heieren vil være med til at skubbe Fredericia helt frem i medaljekampen. »Forhåbentlig kan jeg bidrage med mange redninger og være stabil nok til, at vi kan vinde alle kampe, uanset om vi møder Aalborg eller GOG. Jeg håber, jeg kan give den tryghed, som holdet har brug for, både på og uden for banen« siger han.
Debuten mod Bjerringbro-Silkeborg bliver en særlig oplevelse. »De har fået nye spillere, blandt andet en spændende playmaker i Mads Svane, og de spiller meget syv mod seks. Det bliver en udfordring, men jeg synes, vi har gode muligheder for at tage to point. Hvis vi spiller, som vi gjorde mod Hamburg eller Ribe i træningskampene, og skærer ned på de tekniske fejl, så er vi kommet langt« siger han.
For Heieren bliver kampen samtidig første officielle møde med Fredericias fans. »Det betyder alt at få debut på hjemmebane. Jeg er altid meget energisk, men når pointene tæller, så bliver jeg endnu mere tændt« siger han.
Selv om han stadig er ung, ser han klart sine udviklingsområder. »Mit topniveau er ret højt, men jeg mangler stabilitet. Jeg kan have kampe, hvor intet fungerer. Så mit største fokus er at blive stabil, så jeg kan holde et højt niveau over lang tid. Jeg arbejder også på at tage flere langskud, for det giver tryghed til forsvaret, og det vil give os flere redninger« siger han.
Drømmen om landsholdet lever også videre. »Jeg håber, at jeg kan spille mig ind som fast spiller på det norske landshold. Lige nu kæmper vi fire-fem målmænd om pladsen, men hvis jeg kan vise i ligaen og i Europa, at jeg kan stå på et højt niveau, så tror jeg, det er muligt« siger han.
Livet uden for banen i Fredericia har været en positiv oplevelse. »Jeg synes, det er en fantastisk by. Der er meget at opleve. Det er tæt på havet, og der er en lille bykerne, hvor alt er tæt på. Kulturelt er det også godt, med fodbold lige ved siden af arenaen og golfbanen i nærheden. Det kan jeg godt lide« siger han.
Når han ikke står på banen, er det ofte golfkøllen, der bliver fundet frem. »Det bliver tit golf, ellers ser jeg serier. Det er meget det, det går i« siger han.
Til sidst sætter han selv ord på, hvordan folk i Fredericia skal huske ham. »Glad, energisk og aggressiv. Det er de tre ord, jeg vil beskrive mig selv med« siger han.
Og med den indstilling er Sander Heieren klar til at skrive første kapitel i Fredericia HKs sæson. Debuten i morgen bliver begyndelsen på en ny rejse, hvor både klubben og målmanden har store ambitioner.
KLIMAFOLKEMØDET. Fra en teknisk fejl i et laboratorium til en teknologi med potentiale til at ændre den grønne energis fremtid. Sådan kan man beskrive rejsen bag ShipTown og H-Battery, som den fredericianske iværksætter Marie Vedel Lauridsen er medstifter af.
Hun fortæller, at det hele begyndte med en opdagelse, der faktisk var utilsigtet. »Det er Carsten, der står bag opdagelsen. Han arbejdede med elektrolyseceller, og under et forsøg kom han til at kortslutte dem. Det viste sig, at processen begyndte at køre den modsatte vej. Når du har en elektrolyse i modsat retning, så er det faktisk en brændselscelle. Og det blev startskuddet til H-Batteriet« siger hun.
Teknologien har rødder helt tilbage til NASA’s brug af alkaliske brændselsceller i rumfarten, men på jorden har udfordringen været, at CO₂ i luften reagerer med væsken i cellen og forringer effektiviteten. »Det har vi fundet en løsning på. Derfor har vi nu en teknologi, der kan blive banebrydende« fortæller hun.
Marie kom selv ind i projektet gennem sit tidligere arbejde med innovationsprojekter. »Jeg mødte Carsten, da han kom til os med sin idé og spurgte, hvad gør jeg. Jeg hjalp ham med at få udviklingen sat i gang, og jeg så ret hurtigt, at potentialet var enormt. Det skilte sig markant ud fra alt det andet, jeg havde arbejdet med, fordi potentialet for klimaet er så stort« siger hun.
Det, der fangede hende, var ikke kun teknologien, men også realismen i at få den ud på markedet. »For mig handler det om, at teknologier skal kunne finde en plads på markedet. Er det realistisk, og vil folk betale for det. Her kunne jeg se, at H-Batteriet faktisk kunne blive konkurrencedygtigt fra starten« fortæller hun.
Hvor mange nye energiteknologier kræver støtteordninger i en længere årrække, vurderer ShipTown, at H-Batteriet kan stå på egne ben. »Vi kan regne på, at vi allerede er konkurrencedygtige, når vi går på markedet. Det gør os unikke« siger Marie.
Virksomheden har allerede bevist teknologien i lille skala og arbejder nu på at opskalere. »Vi har bevist enheden på mindre skala, og det næste år skalerer vi til 100 kW-moduler. Dem kan vi sætte sammen til megawatt-størrelse, som kan bruges i industrien. I 2027 forventer vi at demonstrere et megawatt-anlæg, og i 2028 er vi klar til markedet« fortæller hun.
Som i mange iværksætterhistorier har rejsen haft sine vendepunkter. Sommeren 2025 markerede et gennembrud. »Vi arbejdede meget hårdt i første halvår af året, hvor vi søgte fonde og talte med investorer. Det føltes som et langt, sejt træk. Men så begyndte svarene at komme i juni, og mange var positive. Pludselig gik det stærkt, og vi oplevede stor interesse fra investorer. Det var et stort vendepunkt for os« siger Marie.
Men usikkerheden har også været en konstant udfordring. »Det har været svært at stå i usikkerheden. Spørgsmålet har hele tiden været, om vi får de midler ind, der gør, at vi kan fortsætte. Nu kigger vi frem mod en ny milepæl i september, hvor vi forventer næste skalering« siger hun.
Hun fremhæver samtidig betydningen af sparring og støtte. »Erhvervshus Sydjylland har hjulpet os med at skabe samarbejder med vidensinstitutioner. Det har været afgørende for at få de rigtige partnerskaber på plads og for at give os lidt støtte undervejs« siger hun.
At stå på scenen til et klimamøde og præsentere H-Batteriet har også været en ny oplevelse. »Det var første gang i sådan en setting, og det var både sjovt og spændende. Det er fedt at nå dertil, hvor vi kan begynde at fortælle om vores løsning« fortæller hun.
ShipTown er allerede nomineret til Årets Iværksætter, og det giver ekstra energi. »Vi er nomineret gennem Middelfart Sparekasse, og det betyder meget. Der skal præsenteres i morgen, så det bliver spændende« siger hun.
For Marie er drivkraften klar. »Jeg synes, det er enormt spændende at arbejde med grøn energi. Det gør mig glad hver dag at være med til at skabe en løsning, der kan gøre en reel forskel« siger hun.
Fra en teknisk fejl til en teknologi med globalt potentiale er H-Batteriet nu godt på vej. Og for Marie Vedel Lauridsen er det ikke bare en iværksætterdrøm, men et bidrag til den grønne omstilling.
