9.9 C
Copenhagen
onsdag 29. oktober 2025

Indbrud i lejlighed i Kolding – smykker og kontanter stjålet

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Frederik den 7.s Vej i Kolding. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.

»Indbruddet er sket tirsdag mellem klokken 06.50 og 16.15. Gerningspersonen er kommet ind ved at bryde altandøren op, og der er stjålet både kontanter og smykker fra stedet,« siger Susanne Hviid.

Politiet undersøger sagen og opfordrer vidner, der måtte have set mistænkelig aktivitet i området i tidsrummet, til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Mand sigtet for kokain og våben i bil – standset på Strandvejen i Fredericia

0

DØGNRAPPORT. En mand blev natten til onsdag standset af politiet på Strandvejen i Fredericia og sigtet for flere forhold. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.

»Klokken 00.19 standser vi en personbil på Strandvejen. Føreren var påvirket af kokain og blev sigtet for at køre under påvirkning af stoffer,« fortæller Susanne Hviid.

Ved en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet både slagvåben, en kniv og kokain i bilen hos den 24-årig mand.

»Han blev derfor også sigtet for besiddelse af både våben og euforiserende stoffer,« oplyser politikommissæren.

Sagen behandles nu videre af Sydøstjyllands Politi.

Kirstine Uhrbrand: »Lars Lilholt samler generationer – nu skal Fredericia have ham tilbage«

0

EVENT. Når Lars Lilholt går på scenen i Eksercerhuset den 20. februar 2026, bliver det med guitar, fortællinger og et bagkatalog, der samler generationer. Det er en booking, der har stået højt på ønskelisten hos kulturhusleder Kirstine Uhrbrand fra Tøjhuset og Eksercerhuset.

»Jeg har haft ham på ønskelisten længe,« siger hun med et smil. »Lars Lilholt har betydet så meget for dansk musikliv. Han er sådan en, der samler folk på tværs af generationer. Hans sange og historier er noget, man kender, og noget, man kan mærke. Derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi nu får ham tilbage til Fredericia.«

Ifølge Kirstine Uhrbrand er det mange år siden, den folkekære troubadour sidst har gæstet byen. »Jeg kunne se i vores historik, at han måske har været her én gang for mange år siden – så det var på tide. Det bliver en siddende koncert i Eksercerhuset, og vi har 518 billetter i salg. Allerede nu er der solgt over 100, så man skal ikke vente for længe,« siger hun.

Lars Lilholt kommer i et intimt setup med sin guitarist, og koncerten bliver en blanding af musik og fortællinger fra et langt liv på landevejen. »Det bliver sådan en rigtig fortællekoncert. En aften, hvor han både spiller de klassiske sange og deler anekdoter og historier. Jeg har selv oplevet ham i det format for nogle år siden – og det var virkelig fedt. Den oplevelse vil jeg gerne give fredericianerne,« fortæller Kirstine Uhrbrand.

Hun forventer, at billetterne bliver revet væk. »Det her bliver en af de aftener, hvor man både får grin, eftertænksomhed og gode melodier. Det er en perfekt gaveidé – og jeg tror, mange kommer til at give den som julegave. En oplevelse er jo noget, man deler, og noget, man husker,« siger hun.

Og netop oplevelser er der masser af i Tøjhusets og Eksercerhusets kalender. Programmet for efterår og forår bugner af alt fra satire og teater til rockkoncerter og nye stemmer i dansk musik.

»Vi har haft en periode med rigtig mange offentliggørelser. Blandt andet satiregruppen Magt, som kommer til efteråret 2026 – et hold af fem-seks musikere, der laver samfundskritisk, humoristisk musik. De har været her før, og det plejer at være en fest,« siger Kirstine Uhrbrand.

Hun glæder sig også til at byde velkommen til Trine og Trines mor – den populære duo fra Rytteriet med Bodil Jørgensen og Louise Wolf, som bringer deres skæve og kærlige mor-datter-dialoger på scenen. »Det bliver en helt særlig oplevelse, og jeg tror, det bliver en perfekt mors-dags- eller julegave. Det er den slags forestilling, man gerne vil dele med nogen, man holder af,« siger hun.

Flere arrangementer er allerede udsolgt – blandt andet Jan Hellesø og Blacksmith – men der er stadig mange gode muligheder for at opleve både lokale og landskendte navne.

»Hvis man vil have en kunstnerisk oplevelse, der overrasker, så skal man komme i Tøjhuset i morgen, hvor Simona Tang spiller. Hun er en af Danmarks mest lovende singer-songwritere lige nu – hun har virkelig sin egen lyd, og hun skriver fantastiske sange. Det bliver en smuk og nærværende aften,« fortæller Kirstine Uhrbrand.

Torsdag står i det humoristiske hjørne med Lasse Rimmer på scenen i Tøjhuset – en klassisk intimoplevelse, hvor publikum sidder tæt ved caféborde, mens Rimmer folder sin skarpe, aktuelle stand-up ud.

Og så fortsætter weekenden i fuld musikalsk bredde. »Fredag har vi Fredagstoner, hvor en af byens egne musikere, Cornert Bø, spiller med sin trio. Han har rødder i Fredericia og en baggrund fra gymnasiet her i byen, så det bliver en dejlig lokal koncert. Og lørdag går det løs med Guns N’ Roses Tribute i Tøjhuset – en stående koncert med masser af energi, fællessang og rock’n’roll. Der er stadig billetter, så man kan godt nå det,« siger hun.

Tøjhuset og Eksercerhuset er i disse år blevet byens kulturelle kraftcenter, hvor musik, teater, comedy og fællesskab mødes. For Kirstine Uhrbrand er det netop den mangfoldighed, der gør huset levende. »Vi prøver hele tiden at skabe et program, hvor der er noget for alle. Det handler ikke kun om genrer, men om stemninger. Om de aftener, hvor man går herfra og føler, man har fået noget med sig – grin, gåsehud eller bare en god oplevelse,« siger hun.

Og med navne som Lars Lilholt, Trine og Trines mor, Simona Tang og mange flere, er der nok at glæde sig til for både musikelskere og kulturgængere i Fredericia.

»Jeg synes, vi har et program, der både favner bredt og har kvalitet. Vi vil gerne give publikum oplevelser, der bliver siddende – både i kroppen og i hjertet. Og jeg tror, den koncert med Lars Lilholt bliver én af de aftener, man husker,« siger Kirstine Uhrbrand.

Fredericia Idrætsråd inviterer til valgmøde

0

INVITATION. Fredericia Idrætscenter bliver tirsdag den 4. november rammen om en særlig aften, hvor sportstøj og valgplakater mødes under samme tag. Fra klokken 19.00 til 21.30 inviterer Fredericia Idrætsråd kandidaterne til kommunalvalget – og byens borgere – til et valgmøde, hvor det ikke handler om partifarver, men om fællesskab, frivillighed og fremtidens idrætsliv.

Formålet er enkelt, men betydningsfuldt: At give idrætten den stemme, den fortjener i valgkampen. »Det er en aften, hvor vi gerne vil sætte idrætten i fokus over for vores politikere – og måske de kommende politikere. Foreningslivet betyder utroligt meget for sammenhængskraften i vores kommune, og vi håber at skabe en aften, hvor politikere og borgere mødes i øjenhøjde,« siger Torben Eriksen, formand for Fredericia Idrætsråd.

Valgmødet er åbent for alle – både foreningsfolk, frivillige og borgere, der blot interesserer sig for, hvordan idrætten kan være med til at styrke fællesskabet i Fredericia. Og ifølge Torben Eriksen er netop det fællesskab noget, der skal passes på. »Idrætten kan noget helt særligt. Den skaber relationer og samhørighed, og den giver børn og unge et sted at høre til. Derfor er det vigtigt, at vi husker, at idrætspolitik ikke kun handler om penge og anlæg, men også om mennesker, værdier og livskvalitet,« siger han.

Også Idrætsrådets medlem Ib Østergaard ser mødet som en nødvendig påmindelse til både politikere og borgere. »Vi vil gerne høre, hvordan kandidaterne vil prioritere idrætten. Der er mange temaer, der fortjener en ærlig debat – frivillighed, anlæg, økonomi, sundhed og hvordan vi får mest idræt for pengene. Men vi håber også, at borgerne vil bruge aftenen til at stille spørgsmål og fortælle, hvad de mener, der er vigtigt,« siger han.

Netop den åbne dialog er kernen i arrangementet. Aftenen byder både på oplæg fra kandidaterne og fri debat, hvor alle får mulighed for at deltage. Det handler ikke om løfter, men om retning. »Jeg håber, politikerne er ærlige. Det er nemt at love, at alt kan lade sig gøre, men virkeligheden er, at midlerne er begrænsede. Derfor handler det om at bruge ressourcerne klogt – og at tale åbent om, hvor vi får mest fællesskab, sundhed og glæde for pengene,« siger Torben Eriksen.

Et af de emner, som idrætsrådet forventer vil fylde, er brugen af kommunens faciliteter – haller, baner og udeområder – og hvordan de kan udnyttes bedre. »Mange af vores anlæg bliver i dag brugt af skoler, børnehaver og dagplejere, men fordi deres budgetter er blevet skåret ned, vælger de nogle gange aktiviteterne fra. Det betyder, at gode faciliteter står tomme i løbet af dagen. Det er ærgerligt, og det er et område, hvor vi kan blive bedre. Vi skal tænke på tværs og finde løsninger, hvor både børn, unge og voksne får glæde af det, vi allerede har,« siger Torben Eriksen.

Men idræt handler også om meget mere end træning og faciliteter. Det handler om sundhed, livsglæde – og om at styrke samfundets sammenhængskraft. »Når vi siger hellere træning end plejehjem, så er det faktisk alvorligt ment,« siger Ib Østergaard med et smil. »Hvis vi skal leve længere og have det godt, så kræver det, at vi holder os i gang. Idræt og bevægelse er en investering i livskvalitet – og samtidig et vigtigt redskab til at forebygge ensomhed og skabe sociale netværk, ikke mindst for ældre og sårbare borgere.«

Både Torben Eriksen og Ib Østergaard håber, at valgmødet bliver mere end blot endnu et punkt i valgkalenderen. De håber, det bliver begyndelsen på en ny samtale om, hvilken rolle idrætten skal spille i fremtidens Fredericia.

»Vi står midt i en tid, hvor digitalisering og individualisering fylder mere og mere. Idrætten er måske et af de sidste steder, hvor mennesker stadig mødes på tværs af alder, baggrund og status. Det er et sted, hvor man bliver set, og hvor man hører til. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tager idrætten for givet,« siger Torben Eriksen.

Han sender en klar opfordring til byens borgere: »Hvis idrætten betyder noget for dig – for dine børn, for din klub, for dit fællesskab – så kom den 4. november. Det er nu, vi vælger de politikere, der skal sætte retningen for de næste fire år. Og det er nu, vi kan minde dem om, at bevægelse ikke bare er noget, der sker i hallen. Det er noget, der holder hele vores by i gang.«

Valgmødet om fremtidens idræt i Fredericia finder sted tirsdag den 4. november fra klokken 19.00 til 21.30 i Fredericia Idrætscenter. Alle er velkomne.

Linda Frølund: Vi skal være en ægte klimakommune – ikke bare kalde os det

0

POLITIK. Valgkampen er i fuld gang, og for Linda Frølund, spidskandidat for Alternativet i Middelfart, er det første gang, hun for alvor kaster sig ind i det lokale demokrati. Det skete nærmest ved et tilfælde, fortæller hun med et grin.

»Jeg startede jo bare som mig selv i Alternativet for et halvt år siden. Jeg blev overtalt til at stille op, og så tænkte jeg, jo – det kunne jeg da godt. Det er vigtigt, at vi bliver repræsenteret lokalt,« siger hun.

Siden da er listen vokset, og flere har sluttet sig til. »Jeg var så heldig, at der var nogen, der tog fat i mig og sagde, at de også gerne ville være med. Det betyder meget, at vi nu er flere, der kan løfte det sammen,« fortæller hun.

Valgkampen er i gang, men i et roligt tempo. For Linda Frølund handler det ikke om store kampagner, men om nærvær, samtale og små lokale møder. »Vi har lavet nogle pop-up-arrangementer nede på Emmys Kaffebar, hvor vi snakker med folk over en kop kaffe. Det er stille og roligt, ikke sådan noget med bannere og store taler. Folk smiler, hilser og går videre, og det er helt fint. Det passer egentlig meget godt til vores måde at være på,« siger hun.

Hun mærker endnu ikke, at vælgerne står i kø for at diskutere politik, men det er heller ikke det, hun havde forventet. »Vi er jo kun fire kandidater i Middelfart, så vi er lidt sårbare. Men vi gør, hvad vi kan. Jeg har enormt travlt i mit arbejde lige nu, vi planter skove i efteråret, så jeg kører rundt i Sønderjylland og på Fyn. Nogle dage er jeg nødt til at tage direkte fra arbejdet til debat, og jeg kan ikke love, at jeg ikke falder i søvn undervejs,« siger hun og ler.

Det er dog ikke travlheden, der fylder mest. Det er indholdet. Og for Linda Frølund handler det især om børn, klima og natur. »Jeg har selv oplevet, hvor vigtigt det er, at der er ordentlige normeringer og en tidlig indsats. Det er også derfor, vi er gået i valgforbund med nogle af de andre lister – for at arbejde for netop de ting. En tidlig indsats, der virker i virkeligheden, ikke kun på papiret,« siger hun.

Baggrunden som klima- og biodiversitetsaktivist fylder stadig meget. »Det er min underliggende melodi,« siger hun. »Vi hjælper jo ikke klimaet ved at kalde os en klimakommune, hvis vi samtidig fælder skov for at bygge nye huse. Det er jo dobbeltmoralsk. Vi skal være en ægte klimakommune, ikke bare en kommune, der bruger ordet som pynt.«

Hun mener, at Middelfart står over for en vigtig beslutning. Skal udviklingen ske på naturens præmisser – eller på bekostning af den. »Vi skal have flere borgere, ja, men det må ikke ske ved at ødelægge den natur, vi allerede har. Jeg tror på, at man kan udvikle byen og samtidig beskytte biodiversiteten. Det kræver bare, at vi tør sige nej nogle gange. Og at vi planlægger med omtanke,« siger hun.

De vælgere, Alternativet i Middelfart især henvender sig til, er unge mennesker og familier med små børn. »Det er primært de unge familier og dem med børn i indskolingen, vi taler til. Vi vil gerne have fokus på trivsel, både for børnene og for naturen omkring dem. Jeg har selv haft et barn med skolevægring, så jeg ved, hvor svært det kan være. Vi har alt for mange børn i kommunen, der ikke kommer i skole, eller kun gør det sporadisk. Det er noget, vi skal tage alvorligt,« siger hun.

Når hun ser på det politiske klima i Middelfart, oplever hun et behov for forandring. »Jeg synes, at det har været meget styret fra Socialdemokratiets side i den her periode. Udefra ligner det et byråd, hvor beslutningerne ofte er taget, før debatten for alvor går i gang. Det skal ændres. Vi har brug for, at flere stemmer bliver hørt, og at man bliver inviteret ind til dialog, før planerne ligger klar. Ikke bare bagefter,« siger hun.

Derfor håber hun, at det kommende byråd bliver mere mangfoldigt sammensat. »Vi kunne godt tænke os lidt luftforandring i byrådet. Et bredt sammensat byråd, hvor flere holdninger får plads. Og en borgmester, der inviterer til dialog længe før beslutningerne bliver truffet. Det er sådan, man får tillid og engagement tilbage i lokalpolitikken,« siger hun.

Hun erkender, at valgkampen bliver hård. »For mig personligt bliver det nok lidt udmattende. Jeg har et fuldtidsarbejde, en familie og en mand, der siger, jeg kører lidt for hårdt for tiden. Men det er også vigtigt, det her. Og jeg tror, mange har brug for at mærke, at der stadig findes politikere, som bare er almindelige mennesker, der kæmper for noget, de tror på,« siger hun.

For Linda Frølund handler politik ikke om at skabe konflikter, men om at skabe samarbejde. »Jeg har ikke behov for at piske stemningen op. Jeg vil hellere finde fælles løsninger. Vi kommer til at sidde sammen i byrådet, uanset hvem der vinder, så vi skal kunne samarbejde. Jeg håber bare, at vi kan gøre det med respekt – og med fokus på det, der virkelig betyder noget: klima, trivsel og fællesskab,« siger hun.

Hun holder en kort pause og tilføjer med et stille smil: »Jeg tror stadig på, at politik kan forandre noget. Også selvom man kun er fire kandidater og møder folk over en kop kaffe på Emmys Kaffebar. Det er der, forandringen begynder.«

Morten Bender Adamsen vil bringe politikken tættere på borgerne – »Vi skal tilbage til ærlighed og fællesskab«

0

POLITIK. Valgkampen er i gang, men for Morten Bender Adamsen, spidskandidat for den nye liste Solidarisk Ansvar, føles det endnu som om, politikken står i stampe. Han savner de reelle diskussioner, hvor det ikke handler om positioner, men om visioner.

»Altså valgkampen er jo gået i gang,« siger han med et lille grin. »Men jeg synes, det hele virker meget fragmenteret. Der sker selvfølgelig noget på Facebook – og det er jeg jo også selv en del af. Det er dér, jeg kan byde ind, for jeg har ikke et stort parti i ryggen og heller ikke en masse penge at gøre godt med. Jeg må bruge de kanaler, jeg har. Men jeg savner altså, at vi diskuterer politik.«

Han oplever, at stemningen i den lokale debat er blevet mere fastlåst end åben. »Der er sådan lidt en skyttegravsstemning. Mange holder sig tilbage, som om de ikke tør stikke næsen for langt frem. Det er ærgerligt, for det gør det svært at få gang i den ærlige samtale, vi har brug for,« siger han.

For Morten Bender Adamsen er den udvikling et symptom på et bredere problem: at kritiske stemmer ikke altid bliver taget imod med respekt. »Jeg blev for eksempel blokeret af borgmesteren på Facebook for længe siden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan forestille mig, det handlede om skoleområdet, hvor jeg efterspurgte en reel indsats. Det har åbenbart været for meget. Men det gør det jo svært at føre en ordentlig debat, hvis man lukker folk ude, bare fordi de stiller spørgsmål,« siger han.

Han understreger, at han ikke nævner det for at skabe konflikt, men fordi det siger noget om tonen i den lokale politik. »Der er også andre, blandt andet folk fra Enhedslisten, som er blevet blokeret. Det er et mønster. Og det siger noget om, at der mangler mod til at tage en uenighed i det åbne. Det er synd, for demokratiet lever af, at vi tør være uenige,« siger han.

For Morten Bender Adamsen handler Solidarisk Ansvar netop om det – at tage fællesskabet alvorligt og insistere på samtalen, selv når den er svær. »Politik handler for mig om solidarisk ansvar. Om at stå på mål for hinanden – også for dem, der har mindst, eller som ikke råber højest. Vi skal turde tale om, hvordan vi vil leve sammen, og hvordan vi fordeler ansvaret. Det er dér, jeg synes, meget af den lokale politik er gået tabt,« siger han.

Han håber, at vælgermøderne, der snart begynder rundt omkring i kommunen, kan bringe debatten tættere på borgerne. »Jeg tror, det bliver godt, når vi kommer ud og møder folk face-to-face. Det er dér, man mærker, hvad folk virkelig går op i. På Facebook kan du råbe, men du kan ikke se hinanden i øjnene. Det gør en forskel,« siger han.

Bag navnet Solidarisk Ansvar ligger en ambition om at skabe et bredt, uafhængigt alternativ i Middelfart – et sted, hvor politik handler om menneskelige værdier frem for partipolitiske interesser. »Jeg tror, mange savner et sted at høre til, hvis de gerne vil have mere fællesskab og mindre topstyring. Vi skal have råd til velfærd, ja – men vi skal også have råd til hinanden. Det handler om, hvordan vi møder de udsatte, hvordan vi sikrer trivsel for børn og ældre, og hvordan vi behandler hinanden i lokalsamfundet,« siger han.

Han ønsker sig en valgkamp, hvor de store spørgsmål ikke drukner i Facebook-tråde og hurtige meninger. »Vi skal tale om retningen for kommunen. Ikke bare om enkeltsager, men om, hvilket samfund vi vil være. Jeg tror, mange savner en politik, der tager mennesket alvorligt igen. Og jeg håber, at Solidarisk Ansvar kan være et sted, hvor det bliver muligt,« siger han.

Han smiler lidt, da samtalen slutter. »Jeg ved godt, jeg ikke har et partiapparat bag mig. Men jeg tror på, at hvis man står fast på det, man mener, og taler ordentligt til folk, så lytter de. For jeg tror, borgerne vil have ærlighed. Ikke poleret politik, men virkelighed. Og det er det, jeg gerne vil stå for.«

Kirsten Hassing: Vi skal tale ældreområdet op – og skabe en tydelig retning for fremtiden

0

POLITIK. Det går den rigtige vej på Fredericias ældreområde, fortæller byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen (C). Påbuddet mod Hybyhus er ophævet, investeringerne i både demensområdet og medarbejdernes trivsel er på vej, og ifølge næstformand for Social- og Seniorudvalget, Kirsten Hassing Nielsen, er det nu tid til at tale området op i stedet for kun at fokusere på problemerne.

Hun læner sig lidt frem og siger det roligt, men med eftertryk. »Hybyhus har haft et påbud for deres medicinhåndtering, og det er nu ophævet. Det er fordi, de har arbejdet så godt med det, at de har fået styr på det. Det handler om systematik, journalføring og helt grundlæggende faglighed – og det har de vist, de kan. Derfor er det vigtigt, vi anerkender det som en positiv historie. Det er medarbejderne, der har gjort arbejdet, og det skal vi også sige højt.«

For Kirsten Hassing handler det ikke kun om at reagere, når der er problemer. Det handler også om at se fremskridt, fremgang og forandring. »Politikerne skal ikke kun på banen, når der bliver givet et påbud. Vi skal også være der, når arbejdet lykkes. Ophævelsen af påbuddet er et udtryk for, at tingene går den rigtige vej, og det skal vi fremhæve,« siger hun.

Den positive udvikling på Hybyhus falder sammen med nye investeringer på ældreområdet, som blev besluttet i det seneste budget. Her er både demensområdet, supervision og aktiviteter for beboere blevet prioriteret.

»Vi har investeret i demensområdet, og det er vigtigt, for der bliver flere og flere med demens. Det er komplekst at arbejde med, og det påvirker både borgere og pårørende. Derfor betyder det meget, at vi har sat penge af til at styrke den del,« siger hun.

Men investeringerne stopper ikke der. Kirsten Hassing Nielsen kalder det for en personlig sejr, at der nu bliver afsat midler til supervision for medarbejderne på plejehjem og i hjemmeplejen.

»Supervision har været min kæphest i mange år. Vi kender det fra socialområdet, hvor socialrådgivere får supervision, og det skal vores medarbejdere i ældreplejen også have. De står i mange svære situationer med borgere, og de skal have mulighed for at få støtte og sparring. Det styrker både deres faglighed og arbejdsmiljø,« siger hun.

Hun understreger, at supervisionen passer ind i den nye ældrelov, som stiller flere krav til dokumentation, kvalitet og samarbejde. »Når vi stiller nye krav til medarbejderne, så skal de også have redskaberne til at løfte dem. Det er sund fornuft,« siger hun.

Der er også afsat penge til at styrke hverdagen på plejehjemmene – med flere aktiviteter og liv i de fælles rum. »Det glæder mig meget, at vi nu får mulighed for at lave flere aktiviteter på plejehjemmene. Musik og sang har allerede vist sig at gøre en kæmpe forskel. Det skaber glæde, og det giver noget kvalitet i hverdagen – ikke kun for beboerne, men også for medarbejderne. De kan mærke, at deres arbejde gør en forskel,« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen ser investeringerne som brikker i et større billede. En retning, hvor ældreplejen både handler om værdighed, kvalitet og arbejdsglæde. »Vi skal have en tydelig retning for, hvad vi vil med ældreplejen – både for borgerne og for medarbejderne. For mig handler det om den værdige alderdom og den værdige ældrepleje, hvor den enkelte har selvbestemmelse, men hvor medarbejderne også trives. Vi skal have fokus på arbejdsmiljøet, og vi skal turde tale det op. Der er mange positive historier, men de bliver for sjældent fortalt,« siger hun.

Hun peger på ledelse som et afgørende element. »God ledelse betyder alt. Det kan vi se på sygefraværet på plejehjemmene, som er faldet markant. Det er flotte resultater. Det viser, at når vi investerer i ledelse, arbejdsmiljø og trivsel, så får vi også bedre pleje. Borgerne møder den samme medarbejder, og det skaber tryghed og kvalitet,« siger hun.

Men der er stadig udfordringer, især i hjemmeplejen, hvor arbejdet med at nedbringe sygefraværet først lige er begyndt. Alligevel mener Kirsten Hassing, at den positive udvikling er et pejlemærke for, hvor ældreområdet skal bevæge sig hen.

»Vi skal skabe en ældrepleje, hvor medarbejderne har tid til det, de er ansat til, men også tid til samtalen med borgeren. Og vi skal have ledelser, der bakker op om det. Vi skal turde investere i det, både økonomisk og politisk. Nogle gange betyder investeringer ikke flere penge, men tydeligere prioriteringer. Vi skal turde sige, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Det skylder vi både medarbejderne og borgerne,« siger hun.

Hun ønsker, at fremtidens ældrepleje i Fredericia bliver bygget på tydelige forventninger og åben dialog. »Vi skal have en klar forventningsafstemning med borgerne og de pårørende. Der er ting, der bare skal fungere, og det skal ikke være et tema, om man får gjort rent eller handlet. De mest basale ting burde være selvfølgeligheder i et velfærdssamfund som vores. Vi skal bruge kræfterne på at udvikle kvaliteten og skabe mening i hverdagen,« siger hun.

Kirsten Hassing nævner også den nye undersøgelse af hjemmeplejen, som Fredericia Kommune har gennemført – den første af sin slags i over ti år. Hun kalder den et vigtigt værktøj. »Nu har vi endelig nogle data, som kan give os et realistisk billede af, hvordan det står til. Det skal vi bruge til at skabe retning – især i hjemmeplejen, hvor vi kan se, at den praktiske hjælp betyder rigtig meget for borgerne. Det skal vi tage alvorligt,« siger hun.

Samtidig peger hun på behovet for at tænke i både små og store forandringer. »Vi skal passe på, at vi ikke sætter for mange store skibe i søen. Vi skal også kunne følge op på det, vi allerede har sat i gang. Vi har mange plejehjem, der fungerer rigtig godt, og vi skal lære af de steder, hvor det lykkes. Det er dér, vi finder svarene på, hvordan vi kan gøre det bedre,« siger hun.

For Kirsten Hassing Nielsen handler det i sidste ende om noget helt basalt: At skabe en ældrepleje, der både fungerer i praksis og føles tryg i hverdagen. »Vi skal have tid, nærvær og kvalitet. Vi skal turde tale området op, og vi skal skabe en retning, der giver både borgere og medarbejdere tro på, at vi har verdens bedste ældrepleje. Det er det, vi skal stræbe efter,« slutter hun.

»Jeg vil hellere se folk i øjnene« – Danmarksdemokraternes Palle Dahl fravælger Facebook

0

POLITIK. Palle Dahl lægger ikke skjul på sit valg. Han er byrådsmedlem og spidskandidat for Danmarksdemokraterne, og han er hverken på Facebook eller Instagram. Han blev valgt uden sociale medier sidste gang, og han har tænkt sig at gøre det igen. For ham er politik noget, man gør i øjenhøjde, ansigt til ansigt, med tid til et rigtigt svar og et ærligt modspørgsmål.

Han ruller tiden tilbage til dagene efter valget i 2021, hvor de nyvalgte samledes til første møde i idrætscenteret. Her blev sociale medier hyldet fra talerstolen som vejen til succes. Palle Dahl rakte hånden op og spurgte, hvad SoMe egentlig var. Han fortæller det uden omsvøb og med et glimt af tør humor. »Hun sagde SoMe. Så sagde jeg, hvad er SoMe. Hun kiggede på mig og var forundret. Det er sociale medier, sagde hun. Hvad skal vi bruge dem til. Jeg er ikke på sociale medier, og jeg kom alligevel ind.«

Udgangspunktet er enkelt. Han har ikke lyst. Han har set, hvordan tonen løber af sporet, og han ønsker ikke at være en del af det. »Jeg bliver aldrig svinet til på sociale medier, for jeg er der ikke. Tonen er grov, især på Facebook. Folk har selv valgt at være der. Hvis nogen sender mig en mail, jeg ikke vil have, kan jeg blokere den. Så er det ude af verden,« siger han.

Han har ganske vist fået hjælp til få opslag undervejs, blandt andet en sag om gyllemarkerne, men det ændrer ikke hans grundsyn. Debatten er for meget rykket over på platforme, hvor ansigter forsvinder, og profiler bliver masker. »Kommunikation skal være personlig. Hvis du synes, jeg er en dum skid, så sig det til mig. På sociale medier kan du gemme dig. Du kan svine folk til uden at stå på mål for det. Jeg vil hellere have dialogen, hvor vi kigger hinanden i øjnene,« siger han.

Indenfor lokalpolitik peger han på den konkrete samtale. Den, der opstår på torvet, i idrætten, foran skolen, ved et cafébord. »Jeg vil hellere ud blandt folk og snakke med dem i øjenhøjde. Det får jeg meget mere ud af. Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. De går ind på kommunens hjemmeside, der står jeg. Ring, send en besked, send en mail.«

Han møder også de unge i deres egne rum. Ikke digitalt, men fysisk. »Jeg kommer meget i de unges miljøer, idrætslivet for eksempel. Jeg går ned i byen, hvor de sidder og snakker. Så begynder vi at tale sammen. Pludselig er vi en lille forsamling. Jeg var ude på gymnasiet ved sidste valg, og det behøver ikke være så formelt. De unge vil gerne tale ung snak, de ældre vil noget andet. Du skal tilpasse dig, og det kan du ikke i en tekst. Det kan du ved at snakke direkte til mennesker,« siger han.

Forestillingen om, at synlighed kun findes på en skærm, køber han ikke. Palle Dahl mener, at eksponering kan skabes, selv uden profiler og opslag. Han bemærker, at andre er massivt til stede på platformene, men han ønsker ikke at følge efter. »Jeg kan sagtens blive eksponeret uden at være på sociale medier. Hvis det er det, der skal til for at blive valgt, så bliver jeg så nok ikke valgt. Det må være et valg, man træffer. For mig er det nej tak,« siger han.

Han påpeger samtidig, at sociale medier både rummer fordele og farer. Fordele, fordi alle kan tage ordet, og farer, fordi konsekvenserne kan være store og uoverskuelige. »Sociale medier er en god ting, men de kan være farlige. Du skal have paraderne op. Du må ikke bare hoppe med på vognen. Vi har mange ældre, der bliver snørret. Banken ringer ikke og beder om kort og kode. Tænk dig om,« siger han.

Bekymringen går videre end kommentarspor og hurtige delinger. Palle Dahl ser på udviklingen i kunstig intelligens med samme nøgterne skepsis. »Jeg er bange for kunstig intelligens. Der bliver snydt. De taler som din søn eller datter, og de kan manipulere numre. Det er en farlig verden. Du kan ikke snyde mig, hvis du står over for mig,« siger han.

Han har et blik for den lokale offentlighed, der ligger uden for algoritmernes logikker. Den fælles samtale i en by som Fredericia og i nabokommunerne. Læserbrevet, redaktionsmødet, historien, der samler folk, fordi den udspringer af noget genkendeligt. »Hvis alle lægger det hele ud på sociale medier, så lukker I butikken,« siger han med henvisning til de lokale medier, og nævner sager som gyllemarkedet i Herslev. »Hvis I ikke får input fra borgerne, hvad skriver I så om. Folk har ikke noget at læse. Det er ikke old school, det er at være på omgangshøjde.«

Han er ikke imod udvikling. Han fastholder blot retten til at vælge den til og fra med omtanke. Han peger på, at teknologi rykker hurtigt, og at virkeligheden fem år senere kan se helt anderledes ud. Han nævner eksempler fra arbejdet med solceller i Herslev og minder om, at fremskridt kræver følgeevne, men også dømmekraft. »Det, der skete for fem år siden, der er sket meget på fem år. Du er nødt til at følge med, men du må godt have paraden op. Man kan virkelig blive snøret, og det kan man også på sociale medier. Det er en af grundene til, at jeg siger nej,« siger han.

Han afviser, at hans linje skal være en opskrift for andre. Valget er individuelt. Men vælger man at gå all in digitalt, må man være klar på stormvejr. »Jeg vil ikke opfordre andre til at lade være. Det er en privat sag. Hvis folk vil bruge det, så skal de også forvente det, der kommer imod dem. Hvis du stikker næsen frem, risikerer du at få en rift over næsen. Det er det vilde vesten derude, har jeg hørt. Jeg har aldrig set en side fra Facebook. Aldrig,« siger han.

Det nære bliver ved med at være hans pejlemærke. Familiens hverdag, de små samtaler, det fotografi der kan tages og gemmes, så man kan finde det igen om tyve år. Her rammer han også ind i den generationskløft, der løber gennem mange hjem, hvor meddelelser og billeder forsvinder i historier og snapse. »Min datter bruger meget Snapchat. Hvorfor sender du ikke et billede. På Snapchat forsvinder det, siger de. Hvorfor ikke sende et billede, så har jeg det. Det kunne da være, vi gerne vil se det igen om tyve år,« siger han og får et kort svar om, at man jo kan gemme, hvis man vil. »Så gør det,« siger han med et smil.

Linjens konsekvens er klar. Ingen profiler. Ingen tråde. Ingen daglige opdateringer for at tilfredsstille en algoritme. I stedet en invitation til at mødes. Han vælger den lange vej og den langsomme samtale. »Hvis folk vil snakke med mig, kan de altid få fat i mig. Ring, send en mail. Jeg er til at finde,« siger han.

Det hele kan lyde stædigt. Det er det også, men det er en bevidsthed, der er prøvet af. Han var kandidat uden sociale medier. Han blev valgt uden sociale medier. Han forbliver kandidat uden sociale medier. »Jeg har klaret mig indtil nu,« siger han med den ro, der følger af at have valgt, hvad man vil bruge sin tid på.

Tilbage står en påmindelse om, hvad en lokal politisk kultur også kan være. En hånd, der rækker ud i virkeligheden. Et møde i øjenhøjde. En snak, hvor begge parter kan se hinandens smil og rynker og tøven. På en gade i byen, i hallen, på gymnasiet, ved et bord med kaffe. »Sociale medier er en god ting, men jeg vil snakke med mennesker. Det er sådan, jeg vil være politiker,« slutter Palle Dahl.

Flere indbrud på Fyn – især Odense og Faaborg-Midtfyn skiller sig ud

0

KRIMI. Indbrudstallet på Fyn er igen stigende. Nye tal fra Danmarks Statistik og Bo trygt viser, at der i tredje kvartal af 2025 blev anmeldt 352 indbrud i private hjem på Fyn. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Særligt Odense og Faaborg-Midtfyn oplever markante stigninger. I Odense blev der anmeldt 192 indbrud mod 147 sidste år – en stigning på hele 31 procent. I Faaborg-Midtfyn er antallet steget fra 36 til 45, hvilket svarer til 25 procent flere indbrud.

Andre kommuner, som Nyborg og Svendborg, viser også en tydelig opadgående tendens. I Nyborg er indbruddene mere end fordoblet, mens Svendborg har oplevet en stigning på 80 procent.

Derimod har kommuner som Middelfart, Nordfyns og Assens oplevet et fald i antallet af indbrud sammenlignet med sidste år. I Middelfart er antallet faldet fra 30 til 18, svarende til 40 procent færre indbrud.

Når man ser på året som helhed – altså de første ni måneder af 2025 – tegner der sig dog et tydeligt billede af, at udviklingen går den forkerte vej. I alt er der anmeldt 932 indbrud på Fyn mod 767 i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent.

Flest indbrud i Odense og Faaborg-Midtfyn
Ser man på tallene i forhold til indbyggertal, ligger Odense fortsat højt med 196 indbrud pr. 100.000 indbyggere i årets første ni måneder. Faaborg-Midtfyn følger lige efter med 233 pr. 100.000, mens Nyborg ligger på 170.

Assens topper dog listen, når man ser på procentvis udvikling. Her er antallet af indbrud steget med hele 52 procent sammenlignet med 2024.

Efteråret er højsæson for indbrud
Ifølge Bo trygt, der står bag opgørelsen sammen med Danmarks Statistik, hænger stigningen tæt sammen med, at vi går ind i den mørke tid. Efteråret og vinteren er højsæson for indbrud, fordi mørket giver tyvene bedre arbejdsbetingelser.

Organisationen opfordrer derfor borgerne til at være ekstra opmærksomme i de kommende måneder.

Sådan kan du forebygge indbrud
Bo trygt anbefaler blandt andet, at man:
• Sørger for lys omkring huset – både ude og inde – når mørket falder på.
• Gør det svært for tyvene at se, om nogen er hjemme. Brug timere til lamper eller tænd lys via app.
• Samarbejd med naboerne. Aftal at holde øje med hinandens boliger, især hvis nogen er bortrejst.
• Sørg for solide låse og sikrede vinduer – og overvej at investere i alarmsystem.
• Tænk over, hvad du deler på sociale medier. Oplysninger om ferier og rejser kan give tyve vigtig information.

Bo trygt understreger, at fællesskab i nabolaget er en af de mest effektive måder at forebygge indbrud på.

Selvom tallene fra tredje kvartal ikke ligger langt over sidste års niveau, viser de, at tyvene stadig udnytter de mørke måneder til at slå til. Fynboerne opfordres derfor til at tage de nødvendige forholdsregler – inden efteråret for alvor tager fat.

Flere indbrud i Hedensted – færre i Fredericia, Kolding og resten af landsdelen

0

KRIMI. Når mørket falder tidligere på, og boligerne står tomme i efterårs- og vintermånederne, stiger risikoen for ubudne gæster. Danmarks Statistik har netop offentliggjort de nyeste tal for indbrud i private hjem i tredje kvartal af 2025, og de viser et blandet billede for kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Mens nogle steder oplever en markant stigning, går det den modsatte vej i andre.

I Hedensted Kommune er antallet af indbrud steget fra 15 til 52 i tredje kvartal – en stigning på hele 247 procent. Også i Horsens er der sket en tydelig stigning fra 56 til 90 anmeldelser. Til gengæld kan kommuner som Kolding, Fredericia og Haderslev glæde sig over et markant fald.

I Fredericia faldt antallet af anmeldte indbrud i tredje kvartal fra 44 til blot 19, mens Kolding gik fra 158 til 72 – et fald på over halvdelen. Haderslev oplevede et lignende fald fra 41 til 17 anmeldelser.

Samlet set viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i tredje kvartal blev anmeldt 496 indbrud i de syd- og sønderjyske kommuner. Det er 29 procent færre end i samme periode sidste år.

Ser man på hele året frem til udgangen af september, er billedet det samme. For Fredericia betyder det, at der i årets første ni måneder er anmeldt 52 indbrud mod 90 i samme periode sidste år. Esbjerg har oplevet et fald fra 251 til 139, mens Hedensted igen skiller sig ud med en stigning fra 64 til 97.

Bag tallene står initiativet Bo trygt, som i samarbejde med Danmarks Statistik følger udviklingen i indbrud og rådgiver om forebyggelse. Organisationen peger på, at efteråret og vinteren traditionelt er højsæson for indbrud – og at simple tiltag kan gøre en stor forskel.

»Det handler om at få boligen til at se beboet ud. Tænd lys både inde og ude, sørg for at gardinerne ikke altid står åbne eller lukkede på samme måde, og aftal med naboerne at holde øje med hinandens huse,« lyder et af de gennemgående råd fra Bo trygt.

Særligt belysning spiller en rolle. De vedhæftede fotos til statistikken viser, hvordan oplyste indgange, carporte og baghaver gør det svært for tyven at gemme sig, mens vinduer eller døre brydes op.

Ifølge Bo trygt bør man desuden sikre sine vinduer og døre med solide låse og sikringsbeslag, installere sensorlamper og overveje at tilmelde sig Nabohjælp-ordningen.

Mens indbruddene generelt er faldet i store dele af landsdelen, minder tallene fra Hedensted og Horsens om, at kampen mod tyveri langt fra er vundet.

»Tallene viser, at der stadig er behov for opmærksomhed. En lokal indsats med fokus på nabohjælp, tryghedsvandringer og information til borgerne kan være med til at vende udviklingen,« lyder det fra Bo trygt.

Dermed er budskabet klart, når mørket igen lægger sig over boligkvartererne i Syd- og Sønderjylland: Lys, liv og årvågne naboer er stadig de bedste våben mod indbrud.