6.9 C
Copenhagen
tirsdag 28. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fredericia handler lokalt – og nu viser tallene, hvor pengene går hen

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. I Fredericia har der i mange år været talt varmt for at bruge lokale håndværkere. Ikke som støtte, men som en naturlig del af at holde byen i gang. Det er dem, der bygger vores skoler, reparerer vejene, maler institutionerne, installerer el og vand – og i det hele taget sørger for, at kommunen fungerer i hverdagen.

Den nye aktindsigt, som Fredericia AVISEN har fået, viser tydeligt, at mange af de opgaver bliver løftet af virksomheder med lokale rødder. Fra 1. januar 2024 til 30. september 2025 har Fredericia Kommune udbetalt millionbeløb til en lang række håndværkere, entreprenører og leverandører – mange af dem med adresse i Fredericia og omegn.

Tallene stammer fra kommunens økonomisystem via KMD og dækker omkring 9.889 registrerede fakturaer. Kommunen understreger, at opgørelsen er et teknisk dataudtræk og ikke manuelt kvalitetstjekket, men den giver et klart billede af, hvor pengene ender.

Her er tallene fra Fredericia Kommune

Fredericia AVISEN har gennemgået oversigten, der viser, hvilke virksomheder der har modtaget de største samlede betalinger i perioden.

  1. Anton Knudsen Egtved A/S – ca. 41,2 mio. kr.
  2. Lynggaard & Bødker ApS – ca. 28,4 mio. kr.
  3. Arkil A/S – ca. 26,5 mio. kr.
  4. Egil Rasmussen Fredericia A/S – ca. 20,9 mio. kr.
  5. CJ Anlæg Bolig Erhverv A/S – ca. 15,7 mio. kr.
  6. Hansen El A/S – ca. 13,2 mio. kr.
  7. TC Anlæg A/S – ca. 12,7 mio. kr.
  8. A/S AJCON Entreprenør og Ingeniørfirma – ca. 10,8 mio. kr.
  9. DEBER Ventilation ApS – ca. 8,9 mio. kr.
  10. Din Entreprenør Partner A/S – ca. 7,9 mio. kr.
  11. Entreprenør Jan Sterndorff – ca. 6,2 mio. kr.
  12. Verdo Teknik A/S – ca. 6,0 mio. kr.
  13. MN Brolægning ApS – ca. 4,9 mio. kr.
  14. Malergården i Fredericia ApS – ca. 4,9 mio. kr.
  15. Entreprenør Henning Have A/S – ca. 4,4 mio. kr.
  16. Andresen’s VVS A/S – ca. 4,2 mio. kr.
  17. Aqua-Teknik A/S – ca. 3,9 mio. kr.
  18. HAGS Danmark A/S – ca. 3,9 mio. kr.
  19. KOMPAN Danmark A/S – ca. 3,1 mio. kr.
  20. Torben Clausen A/S – ca. 2,6 mio. kr.

Flere af virksomhederne på listen er kendte navne i Fredericia og har gennem år haft lærlinge, svende og mestre beskæftiget på kommunens mange projekter. Det viser, hvor stor betydning det lokale erhvervsliv har for at holde byen ved lige – både fysisk og økonomisk.

Flere borgmestre gennem tiden har slået fast, at det skal være en kvalifikation at være lokal, når kommunen vælger sine leverandører. Den tanke har gennem årene været en del af den lokale politik, og tallene viser nu, at ambitionen i høj grad er blevet til virkelighed. Særligt i top 10 går mange af millionerne til virksomheder med adresse i Fredericia og omegn. Det betyder ikke kun, at kommunen får opgaverne udført af folk, der kender området – men også, at arbejdspladser, lærlingepladser og faglig viden bliver i lokalområdet.

I håndværkerbranchen har der løbende været debat om kommunale timepriser, konkurrencevilkår og fordelingen af opgaver. Mange lokale mestre har ønsket mere åbenhed omkring kommunens indkøb – både for at sikre fair konkurrence og for at give borgerne indsigt i, hvordan skattekronerne bruges i praksis.

Efterlyst åbenhed

Kommunen har tidligere inviteret til stormøder med håndværkerne for at styrke samarbejdet og skabe bedre dialog om kvalitet, gennemsigtighed og forventninger.

I tidligere år har det vist sig vanskeligt at få indblik i større økonomiske dispositioner, hvor anmodninger om aktindsigt er blevet afvist med henvisning til tidsforbrug, forretningshemmeligheder eller tekniske begrænsninger.

Derfor er den aktuelle aktindsigt et vigtigt skridt mod større transparens i Fredericia Kommunes økonomi.

AVISEN vil i den kommende tid fortsætte arbejdet med at gennemgå tallene, stille spørgsmål og følge op på de konkrete projekter, hvor store millionbeløb er blevet udbetalt.

Christian Bro ser frem mod fire nye år: »Vi skal fortsætte udviklingen, ikke trække nye kaniner op af hatten«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Når Socialdemokratiets borgmester, Christian Bro, går til valg den 18. november, er det med et budskab om stabilitet, ansvarlighed og fortsat udvikling. Han ønsker ikke at kaste kommunen ud i nye eksperimenter, men at bygge videre på det fundament, som efter hans vurdering allerede står stærkt.

»Jeg tror, at alle spidskandidater er enige om, at folkeskolen er vores vigtigste opgave. Vi har alt for mange unge, der ikke består folkeskolens afgangsprøver, og det gør det utroligt svært for dem at komme videre i livet. Det er en udfordring, vi simpelthen er nødt til at tage alvorligt,« siger han.

For Christian Bro er folkeskolen ikke bare et politisk emne, men en grundlæggende samfundsopgave. Han peger på, at kvaliteten i undervisningen skal løftes, og at eleverne skal have de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig. »Det er ikke noget, man løser på et år. Det kræver vedholdenhed, samarbejde og en klar prioritering. Det er vores fælles ansvar at sikre, at børn og unge får et solidt fundament for fremtiden,« siger han.

Selvom folkeskolen fylder meget, mener borgmesteren, at Fredericia som kommune står et godt sted. »Alt i alt synes jeg faktisk, vi er et godt sted. Vi lykkes på bosætningen, vi lykkes på erhvervsudviklingen, og vi ser resultaterne af mange års arbejde. Men der er stadig områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre,« siger han.

Han peger særligt på den grønne erhvervsudvikling som et område, der skal styrkes yderligere. »Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få mere gang i hele den produktionsrække af virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling. Den udvikling skal vi som kommune understøtte endnu mere – ikke nødvendigvis med flere penge, men med politisk handling, der peger den rigtige vej,« siger han.

Et andet område, der optager ham, er ældreområdet. Her mener han, at Fredericia skal tænke mere i forebyggelse end i pleje. »Vi skal være bedre til at understøtte vores ældre borgere i at fastholde deres kompetencer og evner. Hvis vi kan hjælpe dem med at bevare selvstændigheden længere, så udsætter vi tidspunktet, hvor de bliver plejekrævende. Det er vigtigt – både for dem selv og for kommunen,« siger han.

Han erkender dog, at økonomien sætter rammerne for, hvad der kan lade sig gøre. »Vi har brugt mange penge på at bygge en ny folkeskole, og vores anlægsbudgetter er pænt brugt for den kommende byrådsperiode. Det betyder, at det bliver svært for et nyt byråd at sætte store nye initiativer i gang. Vi må tænke os godt om, inden vi lover for meget,« siger Christian Bro.

Han ønsker ikke at pege på konkrete områder, hvor der skal spares, før efter valget. »Det er noget, vi skal finde ud af i konstitueringen. Det er vigtigt, at vi træffer de beslutninger i fællesskab mellem de partier, der danner byråd sammen,« siger han.

Netop samarbejde og respekt for de politiske forskelle bliver ifølge Bro afgørende for den næste byrådsperiode. »Jeg tror, vi skal aftale nogle klare spilleregler for samarbejdet, når vi konstituerer os. Det handler om gensidig respekt og om at have tillid til hinanden. Jeg synes faktisk, at vi har kunnet mødes om rigtig mange ting – især de store udviklingsprojekter. Det er jo netop derfor, vi lykkes,« siger han.

Han mener, at det politiske drama, der nogle gange udspiller sig i offentligheden, ikke afspejler virkeligheden bag dørene i byrådssalen. »Jeg vil ikke kalde det et spil for galleriet, men der er meget teatertorden i det. På de lange linjer er vi enige om det meste, når det gælder Fredericias udvikling. Det kan man jo se på de resultater, vi har skabt sammen,« siger han.

Når borgmesteren taler om visionen for de næste fire år, gør han det med et blik for kontinuitet frem for forandring. »Jeg synes ikke, vi skal trække kaniner op af hatten lige før et valg. Vi har sat nogle klare pejlemærker for, hvor Fredericia skal bevæge sig hen – og dem skal vi følge. Det handler om stabilitet. Borgerne skal kunne regne med, at kommunen er en stabil størrelse,« siger han.

Han afslutter med et budskab om ansvarlighed og tålmodighed. »Fredericia har gennemgået en stor udvikling de seneste år. Vores opgave nu er at bygge videre på det, vi lykkes med, og fastholde retningen. Det skylder vi borgerne,« siger Christian Bro.

Peder Tind: Venstre står stærkt – og nu begynder valgkampen for alvor

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. En ny meningsmåling fra Epinion, der for første gang går helt ned på kommuneniveau forud for valget i november, viser, at Venstre i Fredericia står til 16,7 procent af stemmerne. For partiets borgmesterkandidat, Peder Tind, er det et stærkt udgangspunkt, der vidner om lokal opbakning og potentiale for yderligere fremgang.

»Man kan sige, at det her er en meningsmåling, der markerer, at valgkampen nu for alvor er gået i gang. Jeg tror på, at Venstre kan rykke den her måling endnu mere i vores retning i løbet af de næste fire uger. Med vores hold, vores politik og vores synlige kampagne er jeg sikker på, at vi kan overbevise mange fredericianere om, at det rigtige kryds skal sættes ved Venstre,« siger Peder Tind.

Han ser resultatet som et stærkt signal – især fordi valgkampen endnu kun er i sin spæde begyndelse. »At vi ligger på knap 17 procent, allerede inden plakaterne er sat op, det synes jeg er et rigtig fint udgangspunkt. Især når man sammenligner med landsmålingerne, hvor Venstres tal ligger lavere. Det viser, at vi står stærkt i Fredericia, og det giver os et godt afsæt,« siger han.

Peder Tind, der går til valg som borgmesterkandidat for Venstre, lover en synlig, positiv og tæt valgkamp, hvor vælgerne mødes ansigt til ansigt. »Vi kommer til at være meget til stede i bybilledet. Vi skal ud at tale med borgerne, lytte og vise, hvad vi står for. Vi skal skabe dialog og vise fredericianerne, at Venstre er klar til at tage ansvar for byen og dens udvikling,« siger han.

Han understreger, at Venstre går til valg på et klart mål om forandring i byrådet. »Vi går til valg på at få en borgerlig borgmester og et systemskifte i Fredericia. Vi vil skabe fornyelse, åbenhed og ansvarlighed. Vi står på en stærk politik, som handler om frihed, tryghed og udvikling – og det er det, vi kommer til at bruge al vores energi på at fortælle fredericianerne de næste fire uger,« siger han.

Selvom målingen blot er et øjebliksbillede, ser Peder Tind den som et tegn på, at bevægelsen er i gang. »Det her er et godt fundament. Vi ved, at mange stadig ikke har besluttet sig, og det giver os muligheden for at flytte endnu flere stemmer. Jeg er meget optimistisk, og jeg tror på, at vi kan levere et resultat, der viser, at Venstre igen er en stærk drivkraft i Fredericia,« siger han.

Han smiler og tilføjer: »Vi har et stærkt hold, en klar retning og et ærligt ønske om at gøre Fredericia bedre. Nu begynder valgkampen for alvor – og vi er klar.«

Kvinders sundhed er ikke en niche – det er halvdelen af befolkningens sundhed

Af
Pernelle Jensen
-
0

Kvinders sundhed skal prioriteres langt højere både i forskningen, i behandlingssystemet og i den offentlige samtale.

Forskning i kvinders sundhed har i årtier været underprioriteret og det skal vi have ændret på. Det er egentlig lidt utroligt, det er nødvendigt at skulle kæmpe for det her i 2025, men det er desværre virkeligheden.

Det er derfor på tide, at vi prioriterer forskning i kvindekroppen, så lægerne er bedre klædt på til at behandle kvinder. Det meste forskning bygger på mandekroppen, så kvinders symptomer kan hurtigt blive overset eller misforstået, fordi når kvinder bliver syge, kan symptomerne vise sig anderledes end hos mænd.

Vi har i vores seneste budgetforlig i regionen sat 2 mio. kr. af til forskning i kvinders sundhed og kvindesygdomme. Det er en start.

Og nu glæder jeg mig over, at regeringen vil etablere et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed og at de vil afsætte 160 mio. kr. til det. Det er virkelig gode nyheder, fordi vores sundhed skal også tages alvorligt!

Pernelle Jensen

Formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen 

Region Syddanmark, Venstre

Christian Jørgensen: »Vi går fra en halv procent til 7,2 – Liberal Alliance har fået vind i sejlene i Fredericia«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Liberal Alliance står til den største procentuelle fremgang af alle partier i Fredericia, når man sammenligner med kommunalvalget i 2021. Det viser en ny meningsmåling fra Epinion, der for første gang går helt ned på kommuneniveau forud for valget i november.

Christian Jørgensen er meget glad, da han kontakter AVISEN med nyheden om fremgangen. Men han ved også, at der skal arbejdes hårdt hele vejen, der er lang tid til valget endnu, og mange der ikke har besluttet sig endnu, men alligevel er det for partiets lokale spidskandidat, Christian Jørgensen, er resultatet både en glædelig nyhed og et skulderklap til det arbejde, der er lagt siden sidste valg.

»Ved kommunalvalget i 2021 fik Liberal Alliance i Fredericia en halv procent af stemmerne. I den her måling står vi til 7,2 procent. Det er en kæmpe fremgang – faktisk den største af alle partier i kommunen,« siger han.

For Jørgensen er fremgangen et tegn på, at partiets arbejde med at styrke organisationen og vise lokal tilstedeværelse nu bærer frugt.

»Ved sidste valg var Liberal Alliance i Fredericia en en-mands-hær med Poul Rand, der har kæmpet godt for partiets værdier længe. I dag har vi en professionel lokal bestyrelse, en aktiv ungdomsafdeling og et stærkt kandidatfelt på seks meget forskellige profiler, der alle bidrager på deres egen måde. Det er en stor holdindsats, og den fortjener anerkendelse,« siger han.

Han ser samtidig målingen som et rygstød, der giver ekstra energi i valgkampen.

»Det betyder rigtig meget for os. Vi er glade og stolte – men også ydmyge, for det er kun en måling, og der er mange, der endnu ikke har bestemt sig. Men det her giver os gejst til at give den fuld gas i resten af valgkampen. Vi er tæt på mandat nummer to, og det gør selvfølgelig noget ved motivationen,« siger han.

Jørgensen peger på, at Liberal Alliance også nationalt oplever fremgang, og at det har en positiv afsmitning lokalt.

»Vi har medvind på cykelstien både lokalt og på landsplan. Det hjælper selvfølgelig, men det ændrer ikke på, at det, vi ser i Fredericia, bygger på lokalt engagement og en stor frivillig indsats. Det her er resultatet af fire års målrettet arbejde,« siger han.

Han håber, at målingen får en selvforstærkende effekt.

»Når fredericianerne kan se, at en stemme på Liberal Alliance faktisk gør en forskel, så tror jeg, det kan give endnu mere fremgang. Vi står for en politik, hvor man ved, hvad man får. Vi er ærlige omkring vores holdninger og vores løsninger, og det kan folk mærke,« siger han.

Når partiet er ude i gadebilledet, kan de mærke interessen.

»Ja, det kan vi tydeligt. Vi taler med mange mennesker, både unge og ældre, og der er en positiv stemning omkring os. Vi bliver mødt af nysgerrighed og opbakning. De ældre er optagede af velfærd og menneskelig kontakt – det handler for eksempel om, at man ikke vil erstattes af robotter. De unge er mere optagede af frihed, uddannelse og fremtid. Vi møder dem på uddannelsessteder som Fredericia Gymnasium og IBC, og de siger, det er cool, at det er Liberal Alliance, der står der. Det er ret motiverende,« fortæller han.

Selvom optimismen er tydelig, er Christian Jørgensen bevidst om, at intet er afgjort.

»Der er lang vej endnu, og vi tager intet for givet. Men det er dejligt at se, at folk i Fredericia har fået øje på os. Vi vil gerne være den borgerlige stemme, der samler fornuft, frihed og ansvar i lokalpolitikken. Og nu tyder det på, at endnu flere ser os som et reelt alternativ,« siger han.

For Liberal Alliance er målingen et symbol på en ny begyndelse – og et pejlemærke for, at det lokale parti er på vej ud af skyggen.

»Vi startede næsten fra nul, og nu står vi med et solidt hold og en klar politik. Det er vi stolte af. Vi har lov til at glæde os – og så lover vi at bruge energien til at føre en valgkamp med ja-hatten på, i en positiv tone og med respekt for de andre,« siger Christian Jørgensen.

Opsætningen af broerne i Sjællandsgade udskydes på ubestemt tid

Af
Redaktionen
-
0

KOMMUNALT. Fredericia Kommune har valgt at udskyde den planlagte opsætning af de nye broer, der skal danne overgang over volden i Sjællandsgade. Kommunen konstaterede ved den endelige godkendelse, at broerne ikke lever op til de kvalitetskrav, der fremgår af udbudsmaterialet og de gældende normer for stålkonstruktioner.

På den baggrund har kommunen afvist at godkende broerne i deres nuværende kvalitet, og den planlagte montage bliver derfor udskudt på ubestemt tid. Problemet skyldes, at tolerancerne for de færdige broer ikke opfylder de fastsatte krav. Det er ellers under en uge side, at kommunen meldte ud, at de skulle opsættes i den kommende weekend.

»Det er naturligvis ærgerligt, at voldprojektet ved Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Men vi finder det vigtigt, at kommunens projektledelse sikrer, at vi får leveret den aftalte kvalitet i projektet. Nu må vi give entreprenøren mulighed for at komme med en løsning på at få færdiggjort opgaven, så vi som borgere kan få fuld glæde af voldprojektet,« udtaler formand for Teknisk udvalg John Nyborg og næstformand Karsten Byrgesen.

Der er endnu ingen ny tidsplan for, hvornår broerne kan monteres, da entreprenør og underleverandør først skal finde en løsning på kvalitetsproblemet. Den planlagte spærring af Sjællandsgade i den kommende weekend er derfor aflyst. Når broerne er klar til montering, vil arbejdet blive udført som aften- og weekendarbejde, og planlægningen vil ske i samarbejde med Fredericia Shopping for at mindske generne for midtbyens butikker.

»Der er ingen tvivl om, at projektet stiller store krav til den håndværksmæssige kunnen. Vi har fuld tillid til, at Arkil, som entreprenør på opgaven, er i stand til at levere det ønskede og aftalte niveau. Derfor arbejder vi naturligvis tæt sammen med entreprenør, underleverandør samt arkitekt og ingeniør om at finde en løsning,« siger fagchef Bo Rene Schjødt Andersen.

Erritsø – magtens landskab og den glemte kongeby

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Når man i dag står på bakkekammen i Erritsø og ser ud over Lillebælt, er det svært at forestille sig, at dette stille landskab engang var centrum for kongemagt, handel og strategi. Men ifølge lokalhistoriker Gert Jensen er det netop her, vi skal lede, hvis vi vil forstå, hvor Danmark begyndte. Ikke i Jelling, ikke i Lejre, men på den jyske side af bæltet – i området omkring Erritsø og Gudsø.

»Vi ved faktisk rigtig meget,« siger han, mens han læner sig frem. »Og det er noget, vi skal passe på i dag. Dengang havde man ikke kommunegrænser. Der løber jeg altid ind i, at nogen siger, jamen det ligger i Kolding Kommune. Men sådan tænkte man ikke dengang. Hvis vi skal forstå vikingerne, så skal vi se det hele i et større perspektiv.«

For ham handler det om at sprænge de moderne rammer og forstå landskabet, som det blev brugt dengang – som ét samlet magtcentrum.

»Hvem er det, der etablerer Hedeby? Det er kongen i Fredericia. Hvem holder Dannevirke ved lige? Det er kongen i Fredericia. Hvem etablerer Ribe? Det er selvfølgelig også kongen i Fredericia. Så vi skal have et meget større perspektiv på det her,« siger han.

Det er store ord, men Gert Jensen siger dem uden tøven. Han har brugt år på at sammenholde arkæologiske fund, skriftlige kilder og geografiske spor. For ham danner det et klart billede af, at magtens centrum i vikingetiden ikke lå ét sted, men i et netværk af kongsgårde og handelspladser – og at Erritsø var en af de vigtigste.

Han beskriver området som en del af en kongelig struktur, hvor forbindelserne mellem Jylland, Fyn og Sjælland var afgørende. Lillebælt var ikke en grænse, men en livsnerve. Skibene sejlede ind og ud, varer og mennesker blev udvekslet, og i midten af det hele sad kongen – ikke blot som en høvding, men som en hersker med overblik og kontrol.

»Der er en tendens til, at vi altid kigger mod øst, når vi taler om kongemagt. Men vi glemmer, at alt det, der foregik her, i virkeligheden var drivkraften. Det var herfra, man kunne kontrollere både handel og forsvar. Det var her, man kunne samle folk og ressourcer,« siger Gert Jensen.

Han fortæller, at hallen i Erritsø – den, som blev udgravet i 2019 – ikke var en tilfældig bygning. Den var en del af et større kompleks, hvor både religion, magt og militær hænger sammen.

»Den hal var ikke et hjem i moderne forstand. Det var et centrum for beslutninger. Der har været et hof, et råd, krigere, præster – alt det, der udgjorde staten, før vi kaldte det en stat. Og det er derfor, det er så vigtigt at forstå det som mere end bare et lokalt fund. Det her var et nationalt centrum,« siger han.

De arkæologiske resultater peger på, at hallen har været genopført flere gange. Nye stolper, nye vægge – et tegn på kontinuitet og på, at magten blev ført videre fra generation til generation.

»Det viser, at det ikke bare var én konge eller én slægt, der sad her. Det var en institution. En kongemagt, der holdt ved gennem flere hundrede år. Det er det, der gør Erritsø unikt. Vi ser her et sted, hvor Danmark blev samlet – længe før navnet Danmark overhovedet eksisterede,« siger Gert Jensen.

Han peger på, at både Hedeby, Ribe og Dannevirke er forbundet med det samme kongesystem. Hvis man ser på placeringen af de gamle handelsruter, er der en tydelig linje gennem Syd- og Østjylland, hvor Erritsø ligger som et naturligt midtpunkt.

»Når du står derude og kigger ud over bæltet, så giver det mening. Herfra kunne man se alt. Her kunne man styre alt. Det er et landskab, der var skabt til magt,« siger han.

Gert Jensen mener, at den viden bør bruges aktivt i nutiden. For mens Vejle allerede har gjort fundet til en del af sin kulturfortælling, mener han, at Fredericia bør tage ejerskab over historien og løfte den frem som en del af sin identitet.

»Vi har en historisk mulighed her. Erritsø og Fredericia hænger sammen, ikke bare geografisk, men kulturelt og historisk. Det her er et sted, hvor konger har regeret, hvor Danmark blev til. Hvis vi tør tage det alvorligt, kan det blive et fyrtårn for både historie og turisme,« siger han.

Han forestiller sig et sted, hvor fortiden bliver levende – måske et formidlingscenter, en rekonstruktion af hallen eller et digitalt oplevelsesrum, hvor man kan træde ind i vikingetiden og se, hvordan kongerne levede og regerede.

»Vi skal ikke bare vise nogle stolpehuller i jorden. Vi skal fortælle historien om, hvad de betyder. Vi skal vise, at det her sted var centrum for noget meget større. Det er ikke kun fortid. Det er vores begyndelse,« siger han.

Når Gert Jensen taler, er det med en blanding af fakta og begejstring. Man fornemmer, at det ikke kun er arkæologi for ham – det er identitet, lokal stolthed og en dyb respekt for den jord, vi går på.

»Erritsø er ikke bare et sted på kortet. Det er et sted i historien. Og det er op til os at sørge for, at resten af Danmark også opdager det,« siger han.

Han smiler, som om han allerede kan se det for sig – skoleklasser, turister og forskere side om side i et landskab, hvor fortiden stadig ånder lige under overfladen.

»Hvis man lytter længe nok, kan man næsten høre dem,« siger han stille. »Lyden af håndværkere, af heste, af konger, der træffer beslutninger. Det er lyden af Danmark, der bliver til.«

Læs også

Erritsø – hvor Danmark begyndte

Danske dommere og observatører klar til VM og EM

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Når bolden kastes op til vinterens store håndboldslutrunder, bliver det ikke kun de danske landshold, der skal repræsentere Danmark på den internationale scene. Også på dommer- og observatørfronten er der markant dansk deltagelse.

Det rutinerede dommerpar Mads Hansen og Jesper Madsen er udpeget til både kvindernes VM i Holland og Tyskland samt herrernes EM i Danmark, Sverige og Norge. Begge turneringer finder sted henholdsvis fra den 26. november og den 15. januar.

Ifølge DanskHåndbold er udtagelsen en klar anerkendelse af de to dommeres arbejde på øverste internationale niveau.

»Mads og Jesper har gennem en lang årrække været blandt de bedste dommerpar i verden, og derfor er det også meget velfortjent og fuldt forståeligt, at både IHF og EHF ønsker dem til at dømme ved de kommende mesterskaber,« siger Claus Gramm Pedersen, formand for Elitedommerudvalget i DanskHåndbold.

Mads Hansen er et velkendt navn på håndboldens største scener. Han har dømt ved intet mindre end 21 seniorslutrunder, og de seneste syv gange har han haft Jesper Madsen som makker.

Fire danske observatører udtaget

Også på dommerbordet bliver der rød-hvide farver at finde. Martin Gjeding, Jørn Møller og Per Olesen er udtaget som observatører ved kvindernes VM, mens Jan Kampman skal overvåge kampene ved herrernes EM.

Det er ifølge Claus Gramm Pedersen en vigtig anerkendelse af dansk dommerarbejde.
»Jeg glæder mig også over, at vi har så flot dansk repræsentation på de vigtige observatørposter. Det er både en cadeau til de enkelte observatører og for det arbejde, vi gør på dommer- og observatørområdet herhjemme,« siger han.

Dermed får Danmark ikke kun mulighed for at følge sine landshold tæt under de kommende mesterskaber – men også at se nogle af landets mest erfarne håndbolddommere og eksperter med i kulissen, når verdens bedste spillere skal kæmpe om guld.

Vores børns trivsel i folkeskolen er flere ting i sammenhæng.

Af
Martin Ramsdal
-
0

Som far og som byrådskandidat er jeg nysgerrigt på, hvad der sker på vores skoleområde i Fredericia Kommune og hvad der sker på landsplan, som drypper ned i vores skoler.

Der er med starten af dette skoleår (og med budgetforlig 2026) sket flere ting i folkeskolen, som i min optik har afsmittende effekt på vores børns trivsel – og det både i positiv og negativ retning.

1. Skoledagen er forkortet, så mine børn har fri senest kl. 13.00 og 1330. 

2. Et lavere klasseloft i udskolingen fra skoleåret 2026/2027

3. To-lærer ordning i matematik og dansk for 9. klasserne også vedtaget i budgetforliget 2026.

Lad os starte med de to sidste.

Stor ros og anerkendelse til partierne bag budgetforliget! I har fat i noget rigtigt, som kan være med til at skabe større faglighed i vores udskoling, men jeg tror, vi skal starte et helt andet sted!

Mine børn går på Erritsø Fællesskole (Krogsager), en efter min mening god folkeskole, hvor alle ansatte, hver dag knokler og løber rigtig rigtig stærkt, for at give vores børn alt det der skal til for at blive den bedste udgave af sig selv.

Og så er vi tilbage ved det første punkt i min “3-punktsliste”.

Skoledagen er blevet forkortet, og det synes jeg, er mega godt, for hold op hvor har det været lange skoledage i mange år!

Men, og der er jo nogle gange et men. Det er gået ud over det vi som forældre kender som “morgenbånd”/“læsebånd”, som de facto er fjernet.

Ovenstående er ikke en kritik af lærerne der, som jeg skrev, knoklerog løber stærkt for at få læringsplaner, årsplaner og hvad det ellers hedder til at hænge sammen og ikke mindst for at hjælpe os forældre med at danne vores børn.

Jeg synes det forkert at fjerne ”morgenbånd”/”læsebånd”! når alle undersøgelser viser, at vores børn bliver dårligere og dårligere til at læse.

“Jamen så må I forældre jo læse mere med jeres børn derhjemme”. 

Tro mig vi gør alt, hvad vi kan, men lad mig samtidig ærligt sige, at det ikke lykkes hver dag!

Nogle dage får vi meget trætte børn hjem fra skole, som ikke altid har mere energi til læring, fordi de ikke når at “tanke op”/spise i frikvartererne.

I dagen to pauser (10’er og 12’er pausen på henholdsvis 20 og 40 minutter) er der nemlig kun afsat 10 minutter til at spise madpakker. 10 minutter!!!

Det er godt nok ikke ret lang tid, faktisk synes jeg, det er skræmmende kort tid, som i bedste fald gør, at børnene ikke får nok at spise, og i værste fald stresser børnene.

Ingen af delene er godt for god læring og trivsel!

Jeg kunne godt tænke mig, at vi sammen tænker endnu merehelhedsorienterede løsninger ind i vores folkeskoler, hvor det f.eks. ikke er et spørgsmål om at få børnene ud til pause for at spare lærertimer på bekostning af en ordentlig mulighed for at spise sammen. 

Hvor vi lytter til eksperterne, der siger, at skole og hjem sammen skal gøre noget ved børnenes læsning (ikke kun i udskolingen, men på alle årgange).

Helheden er med til at skabe mere trivsel og bedre læring for vores børn!  Og jeg tror på, at vi sammen kan skabe rammerne for bedre læring og mere trivsel. Lykkes vi med det, skaber vi samtidig rammerne for at børnene kan blive den bedste udgave af sig selv.

Af Martin Ramsdal, Erritsø, Byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Kanonslag smidt i elevator ved Kolding Banegård – tre drenge løb fra stedet

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag eftermiddag flere henvendelser om høje brag fra kanonslag i Kolding midtby. Det fortæller politikommissær Susanne Hviid.

»Omkring klokken 15.00 fik vi meldinger om, at nogen havde kastet et kanonslag ind i en elevator ved banegården. Elevatoren blev beskadiget, men kan repareres. Vi har optaget en sag,« siger Susanne Hviid.

Ifølge vidner løb tre drenge fra stedet umiddelbart efter hændelsen.

»De beskrives som 13 til 15 år gamle. Vi efterforsker sagen nærmere for at finde ud af, hvem de er,« oplyser politikommissæren.

Hun minder samtidig om, at kanonslag og andet fyrværkeri er ulovligt at besidde og anvende uden for fyrværkerisæsonen.

1...121314...667Side 13 af 667
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER