POLITIK. Venstres byrådsmedlem i Fredericia, Pernelle Jensen, ser et hul i kommunens fritidstilbud – og hun vil gøre noget ved det. Hun peger på en gruppe unge, som har brug for noget lidt andet end de eksisterende åbne tilbud i kommunen.
»Vi har en rigtig velfungerende fritidspalette til børn og unge i Fredericia, men der mangler et sted for de unge med diagnoser. De kan selvfølgelig godt komme i de åbne tilbud som ungdomshuset eller Bastionen, men for nogle kan det være svært. De har brug for et mere roligt og trygt miljø at komme i,« siger hun.
Hun fortæller, at idéen opstod efter en borgerhenvendelse fra en forælder, der savnede et sted for unge med særlige behov. »Der var en borger, der kontaktede mig og spurgte, hvorfor der ikke fandtes et tilbud til netop den her målgruppe. Det satte nogle tanker i gang, for jeg måtte erkende, at det har vi faktisk ikke,« siger hun.
Som medlem af ungdomsskolens bestyrelse vil hun nu undersøge, om det kan lade sig gøre at skabe et pilotprojekt inden for ungdomsskolens rammer. »Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om vi kunne lave et fritidstilbud i regi af ungdomsskolen – et sted, hvor unge med diagnoser kan være en del af et fritidsmiljø, men på en lidt mere beskyttet måde. Det kunne være en god start for nogle af dem, som synes, det er svært at gå ind i de helt åbne tilbud fra dag ét,« siger hun.
Hun understreger, at der ikke skal være tale om et lukket miljø, men et sted, hvor man gradvist kan blive tryg og få mod på mere. »Det kunne fungere som et springbræt. For nogle handler det bare om at få et trygt sted at starte, hvor der er lidt færre mennesker og lidt mere ro. Når de så føler sig klar, kan de måske senere deltage i de almindelige tilbud. Det handler om at åbne døren på klem til fællesskabet,« siger hun.
For Pernelle Jensen handler initiativet ikke kun om diagnoser – men om fællesskab og udvikling. »Et fritidstilbud er vigtigt, fordi det er dér, man lærer andre unge at kende og får noget andet indhold i hverdagen. Det handler om at udvikle sig som menneske, få nye erfaringer og blive en del af et fællesskab,« siger hun.
Hun vil rejse forslaget på ungdomsskolens næste bestyrelsesmøde i december og håber, at der kan blive opbakning til at afprøve idéen. »Jeg tror, det ville være et løft for mange unge, der sidder derhjemme og har brug for et sted, hvor de kan høre til. Det er noget, jeg gerne vil arbejde for,« siger Pernelle Jensen.
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, sådan som de økonomiske vismænd vurderer i deres nye rapport. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der i stedet vurderer, at Danmark står i en neutral konjunktur – og at vismændene dermed tegner et for mørkt billede af beskæftigelsen, væksten og det økonomiske råderum.
»Vi mener modsat vismændene, at højkonjunkturen er ovre, og at vi nu er landet i en nogenlunde neutral konjunktur. Det betyder, at den nuværende høje beskæftigelse har lang varighed og altså ikke er udtryk for, at der er ekstra kog på kedlerne lige nu,« siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for AE.
Han peger på, at hvis beskæftigelsen i dag er tæt på at være strukturel, så har Danmark et langt stærkere udgangspunkt, end vismændene lægger til grund. »Højere strukturel beskæftigelse betyder, at vi kan regne med flere skatteindtægter, men også at danskerne vil spare mere op i pension, og det vil samlet øge råderummet betydeligt,« siger han.
Ifølge AE undervurderer vismændene dermed, hvor meget økonomien faktisk kan bære. Det gælder både beskæftigelsen, væksten og statens råderum. Vurderingen af konjunkturen spiller også ind på forventningerne til fremtidig vækst, og her er AE enige med både Nationalbanken og Finansministeriet, der forventer en højere vækst end vismændene.
Ulighed i pensionssystemet Vismændenes rapport indeholder desuden nye beregninger, der belyser uligheden i levetid og tilbagetrækning for forskellige uddannelsesgrupper. Den del får ros fra AE, der mener, at tallene giver et bedre udgangspunkt for at finde politiske løsninger.
Ifølge AE er der dog en skævhed i vismændenes metode, når de tæller personer på førtidspension med i opgørelserne over pensionsliv. Da ufaglærte er overrepræsenterede blandt førtidspensionister – og især blandt yngre – forvrænger det billedet af, hvem der faktisk får længst tid på pension.
»Når man taler om tilbagetrækning, giver det mest mening at fokusere på dem, der rent faktisk har været i arbejde det meste af livet. Når man regner førtidspension med som del af tilbagetrækning, har ufaglærte de længste pensionsliv. Men tager man i stedet udgangspunkt i personer, som var i beskæftigelse som 40-årige, er billedet helt modsat. Så har ufaglærte kortest levetid på pension,« siger Michael Rosholm.
Han tilføjer, at vismændenes rapport dermed understreger et behov for større fleksibilitet i tilbagetrækningssystemet. »Vismændenes rapport er yderligere med til at understrege behovet for fleksible tilbagetrækningsmuligheder for de grupper, der har lange og slidsomme arbejdsliv,« siger han.
Større råderum end antaget AE’s samlede kommentarer til rapporten peger blandt andet på, at:
Danmark ikke befinder sig i en moderat højkonjunktur, men i en neutral konjunktursituation
Den strukturelle beskæftigelse er undervurderet
Vismændenes vurdering af råderummet og BNP-væksten er for lav
Der ikke er grund til at frygte en løn- og prisspiral som følge af stigende offentlige udgifter
Tidlige tilbagetrækningsordninger kan være et redskab til at udligne forskelle i arbejdsliv og levealder
KUNST. Når Kolding Kommune i weekenden den 25. og 26. oktober afholder Åbne Atelierdage, bliver det med det største program nogensinde. Hele 58 kunstnere og kunsthåndværkere fordelt på 38 lokationer rundt i kommunen åbner dørene og byder publikum indenfor i deres kreative rum.
Arrangementet afholdes i år for ottende gang, og det har gennem årene udviklet sig til en stærk tradition og et samlingspunkt for byens kunst- og kulturliv. Interessen har været støt stigende, og 2025 markerer altså et rekordår for deltagelsen.
»Det er virkelig glædeligt at se, hvordan interessen for Åbne Atelierdage vokser år for år. Vi har et mangfoldigt og aktivt kunstmiljø i Kolding, og den udvikling afspejler sig tydeligt i årets rekordstore deltagelse,« siger Ole Rosengreen Martensen (V), formand for Kulturudvalget.
Han glæder sig over, at både etablerede og nye kunstnere deltager i årets program. »Både nye og etablerede kunstnere åbner dørene, og det giver borgerne en unik mulighed for at møde kunsten dér, hvor den bliver til – og for at opdage lokale talenter, de måske ikke kendte til i forvejen,« tilføjer han.
Åbne Atelierdage giver besøgende mulighed for at få et sjældent indblik i arbejdet bag de færdige værker. Rundt omkring i kommunen kan man gå på opdagelse i værksteder, gallerier og udstillingsrum, hvor kunstnerne står klar til at fortælle om processen bag malerier, keramik, skulpturer, tekstildesign og meget mere.
Publikum bestemmer selv ruten og tempoet. Mange steder vil der være mulighed for at få en snak med kunstnerne, se arbejdet på nært hold – og måske nyde en kop kaffe eller et glas bobler undervejs.
Åbne Atelierdage er gratis at besøge og finder sted begge dage fra klokken 10 til 17.
FAKTA Åbne Atelierdage 2025 25.–26. oktober Kl. 10.00–17.00 begge dage 58 kunstnere og kunsthåndværkere 38 lokationer i Kolding Kommune Gratis adgang
EVENT. Hjerteforeningen i Fredericia inviterer i de kommende måneder til to hyggelige og meningsfulde eftermiddage i Seniorhuset I. P. Schmidt på Vendersgade 4. Her åbnes dørene for alle, der lever med hjertesygdom – eller som blot har lyst til en kop kaffe og en god snak med ligesindede.
Arrangementerne finder sted torsdag den 30. oktober og tirsdag den 26. november, begge dage fra klokken 16.30 til 17.30.
I Hjertecaféen er formålet at skabe et trygt og uformelt rum, hvor deltagerne kan dele erfaringer, stille spørgsmål og støtte hinanden. Hver gang tages et nyt tema op som udgangspunkt for samtalen, men som arrangørerne understreger, er det vigtigste fællesskabet og den åbne dialog.
Den 30. oktober handler caféen om »Hjertemedicin – ven eller nødvendigt onde?«. Her inviteres deltagerne til at dele erfaringer med den medicin, mange hjertesyge må tage i hverdagen, og til at drøfte, hvordan man håndterer bivirkninger og får behandlingen til at fungere i praksis.
Den 26. november er temaet »At leve godt med et forandret hjerte«. Aftenen sætter fokus på, hvordan man finder glæde, energi og tryghed i hverdagen efter en hjertesygdom, og hvordan man lærer at leve med de forandringer, som sygdommen kan medføre.
Det er gratis at deltage i Hjertecaféen, og der kræves ingen tilmelding. Alle er velkomne til at kigge forbi til en kop kaffe, et smil og en god snak om livet med et hjerte, der har været igennem lidt af hvert.
Der var både færøsk og dansk hæder, da Nordisk Råd tirsdag offentliggjorde vinderne af årets fem priser inden for litteratur, film, musik, miljø samt børne- og ungdomslitteratur.
For første gang nogensinde gik både film- og litteraturprisen til Færøerne. Den færøske film Seinasta paradís á jørð vandt Nordisk Råds filmpris – som den første færøske film, der nogensinde har været nomineret. Samtidig gik litteraturprisen til Vónbjørt Vang for digtsamlingen Svørt orkidé. Det er første gang siden 1986, at litteraturprisen havner hos en færøsk forfatter.
Børne- og ungdomslitteraturprisen gik til svenske Sara Lundberg for billedbogen Ingen utom jag, mens den islandske pianist Víkingur Ólafsson modtog musikprisen. Han har tidligere været nomineret to gange.
Miljøprisen gik til Danmark, hvor Grønne Nabofællesskaber blev hædret for deres arbejde med at styrke civilsamfundets grønne engagement.
Alle priserne er på 300.000 danske kroner og bliver overrakt ved en højtidelig ceremoni i Sveriges riksdag den 28. oktober.
Dagen inden, den 27. oktober, bliver vinderne interviewet live på scenen under et arrangement på Kulturhuset Stadsteatern i Stockholm, hvor publikum også får mulighed for at se den prisvindende færøske film.
POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.
Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.
»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.
Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.
Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.
Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.
Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.
Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.
POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget vil nu give erhvervslivet et pusterum fra de omfattende EU-krav til bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget, der skal implementere EU’s såkaldte Stop-the-clock-direktiv, blev mandag førstebehandlet i Folketinget, og betyder, at danske virksomheder får udskudt rapporteringspligten med flere år.
Ifølge Erhvervsministeriet er formålet at sætte midlertidig pause på reglerne, mens der i EU forhandles om at forenkle kravene. De nuværende regler, der udspringer af EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD, har ifølge regeringen haft den modsatte effekt af, hvad der var tiltænkt.
I stedet for at skabe grønnere virksomheder og tiltrække grøn kapital, har de omfattende rapporteringskrav ført til store administrative byrder og bunker af papirarbejde.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger: »Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.«
Med forslaget bliver rapporteringskravene rykket til 2028 og 2029 for de omkring 2.000 danske virksomheder, der endnu ikke har nået at rapportere.
Derudover indeholder lovforslaget en overgangsregel for cirka 80 virksomheder, som allerede har udarbejdet bæredygtighedsrapport i deres årsrapport. De får nu mulighed for at fravælge deres bæredygtighedsrevisor uden krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.
Et bredt politisk flertal bestående af Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre står bag udsættelsen. Aftalen blev indgået allerede i april, og nu er den på vej til at blive endeligt vedtaget efter Folketingets behandling.
Dermed trykker Danmark – med bred opbakning – på pauseknappen i arbejdet med de omfattende EU-regler, mens man fra dansk side arbejder for mere enkle og målrettede krav, der i højere grad gavner den grønne omstilling frem for at kvæle den i papir.
Billede af Lene Skovmark Elsborg under Tv-interview d. 17. oktober 2025
POLITIK. Hun har arbejdet i daginstitutioner, stået i spidsen som leder i mere end et årti og kender hver en krog af det pædagogiske landskab i Fredericia. Nu stiller Lene Skovmark Elsborg igen op for Socialdemokratiet ved kommunalvalget den 18. november – med en klar mission: at styrke velfærden fra vuggestue til plejehjem. Som hun siger: “Nogen skal kæmpe for børnene”. Lene Skovmark Elsborg værdier er: Fællesskabsorienteret, social, omsorgsfuld og dedikeret.
Lene Skovmark Elsborg vil styrke forholdene i daginstitutionerne med en normering, hvor der er 70 % pædagoger og 30% procent medhjælpere, som det var for 2 år siden. Konsekvensen af denne besparelse (60/40) gør, at det pædagogiske personale har færre timer ved børnene, og Lene Skovmark Elsborg mener, at de er endnu mere presset end tidligere, og arbejdet med de børn, der er udfordret, ofte kræver 1-1, hvilket der ikke er fagligt personale til. Hun oplever, at det pædagogiske personale efter mange års erfaring er ved at stå af.
”Vi SKAL passe på vores medarbejdere, og det gør vi ikke på denne måde. Det betyder ligeledes, at de pædagogiske ledere skal have flere timer til børnene og får derfor ikke skabt rum for sparring til medarbejder og de overordnede ledelsesopgaver. Vi har i forvejen svært ved at finde dygtige erfarne pædagoger og ledere, men med denne normering (60/40) har vi skabt en ekstra udfordring. Jeg mener, at vi ikke kan være det vedkendt for hverken ledere, medarbejdere, forældre men i særdeleshed slet ikke børnene”, udtaler Lene Skovmark Elsborg.
»Jeg har ikke mistet modet ved at stille op igen, fordi jeg synes, at jeg har nogle gode mærkesager. Jeg brænder rigtig meget for Fredericia – men mest af alt for de borgere, der bor i byen,« siger Lene Skovmark Elsborg.
Fra pædagog til politiker Lene Skovmark Elsborg er født og opvokset i Fredericia, har gået på Treldevejens Skole og været en del af byens foreningsliv, blandt andet som håndboldfan med årskort til FHK. Hendes vej ind i politik gik dog ikke direkte.
»Jeg har nok altid været lidt politisk interesseret. Men som 22-årig fik jeg børn – og fire af dem – så min ungdom gik med job og uddannelse. Det var først op til valget i 2021, at Lars Ejby Pedersen kontaktede mig og spurgte, om jeg ville stille op. Jeg har altid været socialdemokrat i hjertet,« fortæller hun.
Ved sidste valg blev hun første suppleant til byrådet, og hun deltager i dag i partiets gruppemøder hver onsdag – og hun er tæt på det politiske maskinrum.
Vil ændre normeringerne i daginstitutionerne Med mere end 20 års erfaring i pædagogfaget er hendes mærkesag klar: bedre forhold i daginstitutionerne.
»Jeg kunne godt tænke mig at lave en revolution, men det kommer jeg nok ikke langt med. Men jeg mener faktisk, at vi mangler nogle kompetencer i byrådet, der har den nyeste viden inden for området,« siger hun.
Hendes hovedkrav handler om normeringerne. »Jeg vil kæmpe for, at vi går tilbage til et minimum, der hedder 70/30 igen. Der er simpelthen blevet for få hænder til børnene. Personalet løber dobbelt så stærkt, fordi der ikke er fagligt nok personale til at tage de opgaver, børnene kræver. Jeg oplever et personale, der er slukket og ikke har mere energi,« siger hun og tilføjer:
»Lederne skal også tages ud af normeringen, så de kan have det overordnede perspektiv og vejlede medarbejderne. Det er der ikke tid til i dag.«
Hvor skal pengene komme fra? Hun lægger ikke skjul på, at bedre normeringer koster penge – men hun ser muligheder for at finde dem internt.
»Jeg ved godt, at det er dyrt, men vi skal finde det. Jeg kunne godt tænke mig at spare lidt på nogle konsulenter og komme af med distriktsledelser. Pengene skal findes, for hvis vi ikke gør det, mister vi endnu flere erfarne pædagoger. Det bliver dyrere på sigt,« siger hun.
Skolestruktur: tilbage til 0.–9. klasse Et andet fokuspunkt for Lene Skovmark Elsborg er skolestrukturen i Fredericia. Hun ønsker at genindføre den gamle model, hvor børn kunne gå hele skoleforløbet samme sted.
»Jeg synes, det er synd, at børnene skal skifte skole efter 6. klasse. Det er netop der, hormonerne raser, og de bruger et helt år på at finde ud af det sociale hierarki. Jeg tror, vi ville få ro og bedre faglighed, hvis eleverne kunne blive på samme skole fra 0. til 9. klasse,« siger hun.
Hun peger på privatskolerne som eksempel: »Der fungerer det rigtig godt. Der er ro, genkendelighed og tid til det faglige,« forklarer hun.
Et værdigt ældreliv og mere gennemsigtighed På ældreområdet efterlyser hun menneskelighed og stabilitet. »Jeg kunne godt tænke mig, at plejehjemmene var lidt mere indrettet som hjem. Jeg hører, at personalet er presset, og at meget bliver dækket ind med vikarer. Det skaber mange skift for de ældre, og det synes jeg er trist,« siger hun.
Samtidig ønsker hun, at kommunen bliver bedre til at forklare borgerne, hvorfor beslutninger træffes: »Når der bliver taget beslutninger politisk, så kommer der ikke en forklaring på, hvorfor. Den gennemsigtighed vil jeg gerne have tilbage i Fredericia Kommune. Det handler også om tillid mellem borgere og politikere,« understreger hun.
Forebyggelse og langsigtet plan Et centralt omdrejningspunkt i hendes vision er forebyggelse. Hun fremhæver blandt andet et tidligere kommunalt projekt, som hun gerne ser genoptaget:
»For nogle år siden havde vi et projekt, hvor pædagoger var opsøgende i familierne – det skabte et fantastisk samarbejde mellem forældre og institutioner. Men efter tre år var der ikke penge til at fortsætte det. Det var en stor falliterklæring, for de penge var givet rigtig godt ud,« siger hun.
»Hvis vi investerer i børnene tidligt, kan vi forebygge de udfordringer, vi i dag ser i familieafdelingen. Det er forebyggelse, vi skal leve af – ikke brandslukning,« siger Lene Skovmark Elsborg.
»Jeg bider mig fast« Til sidst gør hun klart, hvad vælgerne kan forvente af hende, hvis hun bliver valgt ind i byrådet:
»Jeg stiller op for Socialdemokratiet, men jeg er den, jeg er – både som menneske og som politiker. Jeg er ikke til at løbe om hjørner med, og når jeg bider mig fast, så bider jeg mig fast. Jeg har et stort hjerte for mennesker, uanset om det er børn, forældre eller ældre. Og jeg vil kæmpe deres sag,« siger hun og afslutter med et smil: »Stem på mig, nummer 14 på Socialdemokratiets kandidatliste. Jeg lover at kæmpe for et bedre Fredericia.«
Se og lytte til hele Tv-interviewet via linket nedenfor:
Tv-Interview m. Lene Skovmark Elsborg d. 17. oktober 2025 om KV25
OPINION. SF har netop lanceret forslag, der skal gøre noget ved den stigende børnefattigdom, vi er vidne til i Danmark. Børnefattigdom er når helt almindelige børn vokser op i familier hvor pengene er så små, at helt almindelige nødvendigheder ikke er mulige. Tidligere har en undersøgelse vist, at Fredericia er en af de kommuner i Jylland, hvor flest børn vokser op i fattige familier.
Konkret foreslår SF nogle meget grundlæggende initiativer til samlet 2,5 milliarder kroner, der gerne skulle hjælpe de mest økonomisk pressede familier. Nogle af initiativerne har vi allerede indført i Fredericia. Blandt andet gratis kollektiv trafik.
De konkrete forslag er følgende
• Midlertidig måltidscheck på 6.000 kr. pr. barn til familier med husstandsindkomst under 500.000 kr.
• En fattigdomslov med officiel fattigdomsgrænse, handleplan og mål om at halvere børnefattigdom.
• Rettighedspakke til 75.000 børn, der indebærer straks-friplads i SFO samt fritidspas, så børn fra familier ramt af relativ fattigdom kan gå til sport, spejder, musikskole m.m.
• Gratis offentlig transport
SF er et økonomisk ansvarligt parti og har derfor også fundet finansiering af forslagene.
Den midlertidige måltidscheck skal finansieres via en udskydelse af de topskattelettelser, som regeringen har vedtaget. Det drejer sig om 1,95 milliarder kroner. De sidste midler findes i råderummet samt ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb. Har dine forældre råd til at købe en lejlighed til dig som ung, så skal du altså ikke have boligstøtte.
Det er bekymrende at uligheden vokser i samfundet og for mig som SF’er er det en bekymrende udvikling vi er nødt til at gøre noget ved. Derfor er jeg også glad for de forslag vi i SF netop har stillet, da de viser en solidarisk vej for samfundet.
En ny havnepromenade skal i de kommende måneder tage form ved Marina Syd i Kolding. Kommunen har netop meldt ud, at arbejdet begynder i slutningen af oktober, hvor entreprenører og håndværkere går i gang med at anlægge en helt ny, attraktiv promenade langs havnebassinet.
Planen er at skabe et hyggeligt og grønt havnemiljø med bedre adgangsforhold og nye rekreative muligheder. Samtidig får projektet en praktisk funktion, da den forhøjede promenade skal beskytte området mod stigende vandstande.
Promenaden kommer til at strække sig cirka 160 meter fra det nye højvandsdige mod vest og hen forbi bygningen med klubhuse, butikker og restaurant frem til Marinapladsen mod øst. Den udføres i teglklinker med et trædæk langs vandet og bliver omkring 20 meter bred.
Langs hele strækningen vil der blive plantet nye træer og opsat grønne elementer, mens belysningen tilpasses havnemiljøet og skal bidrage til en tryg og stemningsfuld atmosfære. Der etableres også siddeterrasser og grillpladser, så området kan bruges som samlingspunkt for både sejlere og besøgende.
»Den nye havnepromenade vil give Marina Syd et løft og skabe et attraktivt mødested for sejlere – men i høj grad også for alle, der har lyst til at nyde vandet og omgivelserne i et hyggeligt miljø,« siger projektchef Bjarne Tang Lauridsen fra Kolding Kommune.
Arbejdet betyder også, at den eksisterende legeplads flyttes, men den vil fortsat blive bevaret. Udearealerne ved klubberne og Restaurant Marinaen opgraderes med nye belægninger og glasafskærmning mod vind og vejr. Derudover får adgangen til de fem bådebroer, A til E, et markant løft, så også para-sejlere fremover får lettere adgang til bådene.
Promenaden hæves omkring en halv meter i forhold til den nuværende kajkant. Det giver ikke blot udsigt, men også beskyttelse, da forhøjelsen fungerer som en del af kommunens højvandsikring af Marina Syd.
Projektet ventes færdigt lige efter sommerferien 2026, men allerede fra oktober i år ændres adgangsforholdene midlertidigt. I perioden frem til april 2026 kan man kun komme til området via Skovpladsen mod vest. Adgangen til bro E bliver ændret, så man skal gå ad bro D og en midlertidig flydebro. Terrassen ved Restaurant Marinaen vil desuden være afspærret i byggeperioden.
Kommunen oplyser, at der løbende koordineres mellem byggeledelsen, Kolding Lystbådehavn og restauranten for at sikre, at arbejdet skrider frem, og at sejlerne igen får normal adgang fra april næste år, når forårsklargøringen begynder.
Sideløbende med anlægget af den nye promenade gennemføres en udbedring af kajstrækket ved højvandsdiget mod vest. Det arbejde starter i november og forventes afsluttet i april 2026. I den periode vil bro G blive flyttet midlertidigt, og adgangen til bro H kan blive påvirket af anlægsarbejdet.
Kolding Kommune lover tydelig skiltning og løbende information, så generne for både sejlere og gæster bliver så små som muligt, mens Marina Syd får nyt liv og et løft, der skal gøre området til et samlingspunkt for byens borgere i mange år frem.
