11.4 C
Copenhagen
onsdag 29. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kommunen bekræfter: Broerne kunne ikke samles korrekt – entreprenøren hæfter for forsinkelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune sætter nu flere ord på årsagen til, at broprojektet over volden i Sjællandsgade er sat på pause på ubestemt tid. Ifølge programleder Lasse Hasle Nørgaard fra Vej og Park er problemet hverken tegninger, projektering eller materialer – men selve udførelsen.

»Broerne er 36 meter lange og samlet af sektioner på seks meter. Tolerancekravet er på den fulde længde og har ikke kunne adresseres, før broerne var samlet i fuld længde. Entreprenøren har i de seneste uger arbejdet på at udbedre forholdet, men har ikke været i stand til det,« oplyser Lasse Hasle Nørgaard.

Han understreger, at fejlen ikke skyldes projekteringen, men derimod, at broernes samling ikke levede op til de fastlagte krav, da de blev samlet i sin helhed.

Kommunen har i forbindelse med projektet haft flere lag af kontrol. Entreprenøren har udført egenkontrol, mens FORCE har stået for uafhængig kvalitetskontrol, der dog kun omhandler om svejsninger er korrekt udført. Force har dog ikke skullet beskæftiget sig med kontrol af eksempelvis udførelsestolerancer. Desuden har rådgivervirksomheden Artelia kontrolleret arbejdet på vegne af Fredericia Kommune.

»Jeg har selv deltaget i tilsyn på værkstedet i Ringe fire gange,« fortæller Lasse Hasle Nørgaard.

Den manglende opfyldelse af tolerancekravene betyder, at broerne ikke kunne godkendes til montage, og projektet er derfor sat på pause, indtil entreprenøren kan dokumentere en holdbar løsning.

Kommunen har som følge af forsinkelsen allerede pålagt entreprenøren en ugentlig bod – et krav, der nu har rundet 1,28 millioner kroner, som AVISEN skrev i går. Boden er rettet mod hovedentreprenøren, som ifølge kommunen også hæfter for de aflyste udgifter til montage, herunder kraner og underleverandører.

Der er endnu ikke fastsat en ny tidsplan for, hvornår de to broer kan blive sat op.

EU-regler risikerer at ramme de små – Niels Flemming Hansen advarer mod bureaukratiets pris

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Det skulle have været et værn for demokratiet, et regelsæt der skulle sikre åbenhed og tillid i politisk kommunikation. Men i virkeligheden risikerer EU’s nye forordning om politisk annoncering at ramme skævt. For mens store koncerner og internationale kampagnebureauer har hele afdelinger til at håndtere jura og data, står de lokale medier, partiforeninger og små virksomheder nu med et tungt administrativt ansvar.

Hos Det Konservative Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, vækker det bekymring.

»Formålet med forordningen er at skabe mere gennemsigtighed og tillid i politisk annoncering, så vælgerne kan se, hvem der står bag, og hvordan kampagner finansieres. Det skal sikre fair play og modvirke skjult påvirkning og altså ikke afskrække lovlige aktører som lokale medier og kandidater,« siger han.

Han understreger, at lovgivningen ikke er vedtaget i hans nuværende periode, men ser med alvor på, hvordan den implementeres i praksis.

»Det er altid et problem, når nye regler i praksis rammer de små først. Jeg har stor forståelse for, at lokale medier og små kommunikationsbureauer ikke har de tekniske systemer eller ressourcer, som større aktører har. Derfor er det vigtigt, at der hurtigt kommer vejledninger og praktiske værktøjer, så de små virksomheder får reel hjælp til at leve op til reglerne i stedet for at drukne i dem,« siger han.

En regel med gode intentioner

EU-forordningen om gennemsigtighed i politisk annoncering trådte i kraft den 10. oktober. På papiret handler den om at sikre, at borgere kan se, hvem der står bag en annonce, og hvorfra midlerne kommer. Men i virkeligheden oplever mange lokale medier, at systemet bliver en byrde, hvor usikkerhed og frygt for at overtræde reglerne får politikere og partier til helt at droppe lovlig annoncering.

For Niels Flemming Hansen er der ingen tvivl om, at tanken bag forordningen var god, men at virkeligheden på jorden ser anderledes ud.

»Der har nok været en forståelse for, at ikke alle aktører opererer på samme tekniske niveau. Men i implementeringen skal vi sikre, at små, uafhængige medier ikke bliver fanget i et bureaukratisk net, der ikke var tiltænkt dem,« siger han.

En risiko for ulighed

I praksis risikerer reglerne at skabe en ny form for skævvridning i mediebilledet. De store internationale spillere kan absorbere de nye krav og fortsætte som før, mens de små lokale udgivere presses ud af markedet.

»Det er desværre en reel risiko, når de store digitale giganter har hele afdelinger til at håndtere nye krav, mens lokale medier typisk står alene med opgaven. Derfor er det vigtigt, at der bliver tænkt i lempelser og målrettede løsninger for SMV’er, så reglerne ikke i praksis skaber ulighed mellem store og små,« siger Niels Flemming Hansen.

Han mener, at det ikke er første gang, en EU-regulering rammer de små hårdere end de store. Og netop derfor bør politikerne følge udviklingen tæt og sikre, at de gode intentioner ikke bliver kvalt af systemet selv.

Gennemsigtighed må ikke kvæle demokratiet

Kritikken fra branchen handler ikke om ønsket om at undgå regler, men om proportioner. I en tid, hvor lokaljournalistik og lokale valgkampe i forvejen kæmper for synlighed, kan et rigidt regelsæt gøre mere skade end gavn.

»Formålet er at beskytte borgerne mod skjult politisk påvirkning og misinformation, hvilket i sidste ende styrker demokratiet. Men det er vigtigt, at reglerne ikke bliver så komplekse, at de skræmmer lokale aktører væk fra debatten. En lovgivning, der i gode intentioners navn ender med at kvæle netop det, den forsøger at beskytte, altså et levende, oplyst demokrati, må vi naturligvis passe på med,« siger han.

En midlertidig lettelse

Ifølge Niels Flemming Hansen har danske myndigheder forsøgt at bløde overgangen op, så sanktionerne først håndhæves fra januar. Det giver en smule luft, men løser ikke problemet på lang sigt.

»Som jeg forstår det, har man fra dansk side allerede besluttet, at sanktionerne først træder i kraft i januar for netop at give små virksomheder tid til at tilpasse sig. Små aktører og deres begrænsede ressourcer er allerede tænkt ind i lovgivningen, men det skal vi fortsat have meget for øje,« siger han.

Han efterlyser samtidig, at EU-Kommissionen følger udviklingen tæt og justerer reglerne, hvis det viser sig, at de rammer demokratiets små tandhjul.

»Jeg opfordrer dem da til at følge udviklingen tæt og justere reglerne, hvis de viser sig at stå i vejen for demokratisk deltagelse, da gennemsigtighed aldrig må blive en administrativ barriere for at deltage i demokratiet,« siger han.

Et nødvendigt opgør med bureaukratiet

EU’s intention var at beskytte demokratiet mod manipulation og skjult finansiering. Men hvis reglerne ender med at skræmme lokale aktører fra lovlig annoncering, kan effekten blive den modsatte.

For Niels Flemming Hansen handler det nu om at genfinde balancen.
Han ønsker sig en EU-lovgivning, der fremmer åbenhed uden at kvæle initiativ og deltagelse.

»Vi skal have gennemsigtighed, men ikke på bekostning af demokratiets stemmer ude i landet,« siger han.

Kørestolsrugby: Når fællesskab, kampgejst og grin smelter sammen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Når kørestole banker sammen, og lyden af metal mod metal fylder hallen i Fredericia Idrætscenter, er det ikke aggression, men glæde, der ligger bag. Det er lyden af kørestolsrugby – også kaldet Murderball – en sport, hvor rå styrke, taktik og teamwork mødes, og hvor fællesskab betyder mindst lige så meget som resultaterne.

17-årige Nick Rasmussen og 18-årige Mathilde Andersen fra Fredericia er blandt de spillere, der deltager i Murderball Cup i weekenden. Begge beskriver sporten som meget mere end bare en fysisk udfoldelse.

»Kørestolsrugby er jo ikke bare sport – det er et fællesskab. Vi har alle sammen et handicap, men her betyder det ikke, at nogen er bedre eller dårligere. Her møder man andre, der forstår, hvordan det er, og man kan snakke frit om de udfordringer, man ellers går alene med,« fortæller Mathilde Andersen, der har spastisk lammelse og nedsat funktion i højre side.

Selv om hun ikke bruger kørestol til dagligt, betyder det meget for hende at være en del af sporten. »Jeg har aldrig haft det her fællesskab før. Jeg har gået i almindelig folkeskole og gymnasium, så jeg har ikke kendt andre med handicap personligt. Det her er første gang, jeg har fundet et sted, hvor jeg føler, jeg hører til,« siger hun.

For Mathilde handler det ikke kun om træning og kampe – men om følelsen af at være lige. »Når vi sætter os i stolene, så er vi ens. Nogle, der i hverdagen næsten ingenting kan, bliver lynhurtige og stærke, når de kommer i stolen. Det er ret vildt. Og selvom det larmer, og man smadrer ind i hinanden, så griner vi bagefter. Det er sjovt, det er befriende, og det giver en følelse af frihed,« siger hun.

Hendes far, Niklas Andersen, ser, hvordan sporten har forandret datteren. »Det giver dem noget helt særligt. Mathilde har altid været i et miljø med normalt funktionsniveau og har kæmpet med følelsen af ikke helt at passe ind. Da hun så prøvede kørestolsrugby for første gang, tændte der et lys i hendes øjne. Det var som om, hun tænkte: her hører jeg hjemme,« siger han.

Han fortæller, hvordan sporten styrker både fysikken og selvtilliden. »Man lærer at bruge kroppen på nye måder. Mathilde har for eksempel lært at koordinere sine bevægelser på en måde, hun ikke har haft brug for før. Og så er der det sociale – det betyder alt. De behøver ikke tage en maske på. Alle i hallen ved, at man kan blive træt eller falde, og det er helt okay. Der er en underforstået accept af, at man er, som man er. Det er ret smukt,« siger Niklas Andersen.

Selv for de uindviede er det svært ikke at blive grebet, når kampene går i gang. »Det kan se voldsomt ud,« griner Mathilde. »Vi sidder i tunge metalkørestole og banker ind i hinanden. Lyden er høj, men vi kommer sjældent til skade. Det er fysisk, ja, men det er også fair. Der er masser af grin, råb og hep – og en stemning, som man kun får, når alle giver alt, de har.«

Niklas Andersen håber, at flere får øjnene op for parasporten generelt. »Det handler ikke kun om rugby. Det handler om at vise, at der findes muligheder for alle. Sporten giver selvtillid og glæde. Og i kommuner som Fredericia, hvor vi har stærke idrætsmiljøer, bør vi blive endnu bedre til at inkludere og støtte parasporten,« siger han.

For Mathilde og holdkammeraterne bliver Murderball Cup i Fredericia en stor oplevelse. »Det bliver fedt at vise, hvad vi kan – og spille mod de andre klubber i Danmark. Det er sjovt at møde nye mennesker og mærke, at man er en del af noget større. Jeg håber, at folk kommer og ser det. For det er virkelig en sport, der kan noget,« siger hun.

Murderball Cup spilles i Fredericia Idrætscenter den 1. og 2. november, hvor nogle af Danmarks bedste kørestolsrugbyspillere tørner sammen – med grin, styrke og sammenhold som den største præmie.

Flere bilister sigtet for at køre uden kørekort i Fredericia – og indbrud i villa i Lunderskov

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af det seneste døgn haft flere sager om bilister uden kørekort i Fredericia samt et indbrud i en villa i Kolding Kommune. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Natten til torsdag klokken 01.04 blev en bil standset ved Vejlevej og Bredstrupvej i Fredericia.

»Føreren, en 27-årig mand fra Fredericia, var påvirket af stoffer og blev fundet i besiddelse af 0,2 gram amfetamin. Han havde desuden ikke førerret til personbil og blev sigtet for begge forhold,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Senere torsdag klokken 15.50 blev en bil standset på Egeskovvej, hvor føreren – en 57-årig mand fra Børkop – heller ikke havde gyldigt kørekort.

Klokken 01.48 blev endnu en bil standset i krydset Oldenborggade/Kongensgade i Fredericia. Her blev en 55-årig mand sigtet for at køre uden førerret.

Derudover efterforsker politiet et indbrud i en villa på Kastanievej i Lunderskov.

»Indbruddet er sket mellem onsdag og torsdag. Et vindue er blevet brudt op, og der er tegn på, at gerningsmanden har været rundt i huset. Skuffer og skabe står åbne, og stedet er gennemrodet. Den forurettede er på ferie, og naboen opdagede indbruddet. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet,« siger Arno Rindal Petersen.

Håndværk i topklasse indtager Trapholt

Af
Redaktionen
-
0

Når Trapholt den 2. november åbner dørene for arrangementet About Wood, bliver det en hyldest til træet, håndværket og de unge snedkere, der står bag årets bedste svendestykker.

Museets gæster får mulighed for at komme helt tæt på det gode håndværk, når nyudlærte snedkere fra hele landet udstiller deres præmierede værker. Her kan man både se, røre og høre om, hvordan de unikke møbler og konstruktioner er blevet til – fra idé til færdigt svendestykke.

»Det er snedkeri i absolut topklasse, der indtager museet,« lyder det fra Trapholt, som i samarbejde med Snedkernes Uddannelser står bag arrangementet.

De udstillende håndværkere spænder bredt – fra møbelsnedkere med sans for form og æstetik til maskinsnedkere og bygningssnedkere, der mestrer præcision og konstruktion. Fælles for dem alle er glæden ved materialet og respekten for det traditionelle håndværk.

Også trædrejerne får en særlig rolle på dagen. De har i år fået til opgave at dele et stykke træ i to – hvor den ene halvdel forvandles gennem drejning, mens den anden forbliver rå og uforarbejdet. Resultatet kan opleves på museet, hvor publikum får indblik i træets transformation fra natur til formgivning.

About Wood henvender sig til alle, der har kærlighed til træ, design og godt håndværk. Dagen byder på både fordybelse, samtaler og inspiration for både fagfolk og nysgerrige gæster.

Arrangementet finder sted søndag den 2. november fra klokken 10 til 17 på Trapholt, Æblehaven 23 i Kolding. Det er inkluderet i museets almindelige entré, som også giver adgang til de øvrige kunst- og designudstillinger.

Flere unge skal have en uddannelse eller et job

Af
Anette Hyre-Jensen
-
0

Lige om lidt er der kommunalvalg – og jeg stiller op for tredje gang. Denne gang som kandidat nr. 2 på den socialdemokratiske liste.

Verden forandrer sig med lynets hast, og netop derfor håber jeg, at mine mange års erfaring fra arbejdslivet stadig kan bruges til at finde stærke, fornuftige løsninger. Jeg vil være med til at sikre den gode kernevelfærd, som altid har givet fredericianerne tryghed i hverdagen – og det kræver et byråd, der samarbejder og står sammen om de vigtigste opgaver.

Jeg brænder især for, at flere unge får lyst til at vælge de vigtige velfærdsfag. Vi har brug for dem – og de har brug for os. Derfor skal vi blive bedre til at støtte dem under uddannelsen, så de ikke mister modet, når det bliver svært. Det kan for eksempel være ved at tilbyde en støtteperson eller mentor på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet, som kan hjælpe dem godt igennem.

Der er også unge, som ikke lige får den bedste start – og dem må vi ikke give op på. De skal have en ekstra håndsrækning, måske gennem et fleksibelt job på op til 18 timer om ugen, hvor der tages hensyn til deres behov og tempo. Vi skal vise dem, at de er velkomne og værdifulde, og at der altid er en ny chance at få.

Jeg vil arbejde for, at vi løfter de unge fra familier, der har det svært, så de får mulighed for at bryde den sociale arv. Det kan være gennem støtte til fritidsjob, hvor de oplever glæden ved at tjene deres egne penge og få ansvar.

Og så skal vores kommende jobcenter have et særligt fokus på de unge – for de er ikke bare vores fremtid, de er vores fælles ansvar.

Socialdemokratisk byrådskandidat nr. 2

Anette Hyre-Jensen

Ny afgift koster lokal papgigant dyrt

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den nye emballageafgift, der trådte i kraft 1. oktober, rammer Kolding-virksomheden Smurfit Westrock hårdt. Direktør Kim Andersen anslår, at afgiften alene på fabrikken i Kolding vil koste op mod 200 millioner kroner om året.

»Når vi regner på konsekvenserne alene her på fabrikken i Kolding, lyder ekstraregningen på op mod 200 millioner kroner i afgifter årligt. Vores produkter er altså blevet markant dyrere fra den ene måned til den anden, og det er jo ikke hensigtsmæssigt,« siger Kim Andersen, direktør for Smurfit Westrock Kolding.

Afgiften er en del af det såkaldte udvidede producentansvar, som betyder, at virksomheder, der sætter emballerede produkter på markedet, skal betale for indsamling og genanvendelse. Det gælder uanset om emballagen er lavet af pap, plast, papir, metal eller glas.

Hos Smurfit Westrock, som er en af verdens største producenter af papemballage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være massive. Ifølge Kim Andersen betyder lovændringen, at tusindvis af produkter pludselig bliver dyrere, uden at kunderne får mere værdi.

»Hos os har vi været i dialog med kunder svarende til over 7.000 forskellige produkter, og vi har måttet ombygge hele vores ERP-system på baggrund af det her. Så det har meget store administrative omkostninger også,« siger han.

Også andre virksomheder mærker effekten. Hos hudplejeproducenten Ecooking, der blandt andet forhandler gennem Matas, anslås de direkte omkostninger til omkring en halv million kroner. Det svarer til, at hvert produkt bliver cirka 10 kroner dyrere for forbrugerne.

Hos Business Kolding er der heller ikke begejstring for afgiftens udformning. Direktør Morten Bjørn Hansen mener, at lovgivningen skader danske virksomheders konkurrenceevne.

»Det nytter ikke noget, at staten behandler Danmark som var vi et beskyttet værksted. Vi er en åben økonomi, og vores virksomheder er hver dag i international konkurrence. Derfor er den danske implementering af emballagedirektivet dybt skadelig for virksomhederne. Det er vanskeligt nok at forstå lovgivningen, som er unødig bureaukratisk,« siger han og tilføjer:
»Og når udenlandske konkurrenter samtidigt slipper uden om kravene, er det svært at se fornuften. Danske virksomheder er dygtige til at konkurrere med udlandet, men derfor behøver man jo ikke at binde en betonklods om benet på dem, når de skal ud at løbe om kap med udlandet.«

Kim Andersen fra Smurfit Westrock bakker op om tanken bag producentansvaret, men kalder udformningen urimelig.

»Pap er jo et superprodukt i min optik, fordi det kan rigtig mange ting og samtidig nemt kan genbruges. Alligevel rammes pap hårdt af afgiften – også procentuelt hårdere end plast, hvilket åbenlyst er et kæmpe problem for miljøet og ikke hensigten med de vejledninger, der ligger til grund for lovgivningen. Og vi hører allerede nu fra samarbejdspartnere, at de overvejer at gå plastvejen frem for pap. Det synes jeg er den forkerte vej at gå i forhold til miljøet,« siger han.

Han og Ecookings grundlægger, Tina Søgaard, peger samtidig på en uretfærdighed i systemet. Ifølge dem slipper udenlandske konkurrenter for både afgifter og bureaukrati, mens danske virksomheder skal bruge store ressourcer på registrering og dokumentation.

»Samtidig gør såkaldte free riders, som ikke registrerer sig i Dansk Producentansvar (DPA), det endnu sværere for danske virksomheder, da de undgår de lovpligtige afgifter og skaber unfair konkurrence,« lyder det i pressemeddelelsen.

Kim Andersen frygter, at politikernes fortolkning af EU-reglerne kan få alvorlige konsekvenser.

»I min optik har de danske politikere overfortolket EU-reglerne, og det stiller danske virksomheder ringere i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Og på sigt risikerer det jo at gå ud over medarbejdere i danske virksomheder,« siger han.

Fakta
Emballageafgiften trådte i kraft 1. oktober 2025. Omkring 41.000 virksomheder i Danmark er omfattet. Virksomhederne skal registreres hos Dansk Producentansvar (DPA) og betale gebyrer afhængigt af mængde og type emballage. Dansk Erhverv vurderer, at den samlede regning på landsplan løber op i mindst 1,6 milliarder kroner årligt.

Kunsten at lede efter sandheden

Af
Erik Schwensen
-
0

At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.

Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.

Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.

Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.

I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.

Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.

Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.

Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.

Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.

Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.

Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.

Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.

Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.

Ole Steen Hansen: »Jeg tror på, at fredericianerne kan se, at vi stiller med en borgmester, der kan og vil samle Fredericia«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. De seneste to valgperioder har budt på hele tre socialdemokratiske borgmestre i Fredericia. Først Jacob Bjerregaard, så Steen Wrist – og nu Christian Bro. Midt i valgkampen taler den erfarne socialdemokrat og formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, åbent om de mange skift, om partiets læring – og om sin tillid til, at stabiliteten er vendt tilbage.

»Ja, vi har haft tre borgmestre på otte år, og to af dem er stoppet før tid. Det er selvfølgelig uheldigt, men det er sådan, det er. Man ser den tendens over hele landet, at mange borgmestre stopper tidligere end før. Det er et hårdt job, og det kræver virkelig mange kræfter at være borgmester,« siger Ole Steen Hansen.

Han peger på, at både Jacob Bjerregaard og Steen Wrist trådte til og fra under svære perioder – og at presset på kommunale topfolk er vokset markant de seneste år. »Det er jo både de sociale medier, presset fra vælgerne og det enorme ansvar, der følger med. Det slider. Og når man samtidig har små børn, som både Steen og Jacob havde, så er det ekstra hårdt. Jeg tror, det er blevet sværere at være borgmester i dag, end det var for bare ti eller tyve år siden,« siger han.

For Ole Steen Hansen handler det ikke om manglende vilje, men om menneskelige grænser. »Ingen stopper for at snyde vælgerne. De stopper, fordi de er slidt op. Det tror jeg, folk godt kan se. Livet leves jo dag for dag, og nogle gange må man erkende, at kræfterne ikke rækker til fire år mere,« siger han.

Han medgiver, at borgmesterskiftene har været en udfordring – men ikke én, der har rokket fundamentalt ved vælgernes tillid til partiet. »Selvfølgelig påvirker det, når borgmestre går før tid. Men vi bevarede borgmesterposten sidste gang, og det regner jeg med, at vi gør igen. Folk kan godt se, at vi står sammen om at finde den rette til at lede byen videre,« siger han.

Når han bliver spurgt, om vælgerne kan forvente stabilitet denne gang, svarer han med rolig overbevisning: »Jeg kan jo ikke give en garanti, men jeg kan sige, at Christian Bro har erfaringen og overskuddet. Han har siddet i byrådet i mange år, og han virker frisk og afbalanceret. Det er det, vi går til valg på – at han skal sidde der i fire år og føre Fredericia sikkert videre.«

Ole Steen Hansen, der selv har været viceborgmester i otte år, mener, at Socialdemokratiet har lært meget af de seneste år. »Vi har lært, at vi skal være bedre til at bruge de kræfter, vi har omkring borgmesteren. Man skal ikke stå alene i rollen. En borgmester skal bruge sin viceborgmester, sine udvalgsformænd og sin organisation. Der er ingen, der kan klare det hele selv,« siger han.

Han fortæller, at han kender udfordringen indefra. »Jeg har stået mange gange som viceborgmester og holdt taler, hvor folk nærmest blev skuffede, fordi det ikke var borgmesteren, der kom. Men sådan noget skal en borgmester turde delegere. Det er med til at skabe balance,« siger han.

Selv om han erkender, at tiden har været turbulent, er han overbevist om, at Fredericia nu står stærkere. »Vi skal passe på de borgmestre, vi har,« siger han. »Og jeg synes, at Christian Bro har vist, at han har overblik, ro og evnen til at samle Fredericia. Han har allerede været borgmester i over et år, og han har nu prøvet mange ting for anden gang. Det giver rutine, og det kan mærkes.«

For Ole Steen Hansen handler politik i sidste ende om tillid – både mellem borgere og byråd, og mellem byråd og borgmester. »Jeg tror på, at fredericianerne kan se, at vi stiller med en borgmester, der kan og vil samle Fredericia. Det er det vigtigste for byen lige nu – stabilitet, samarbejde og ro til at udvikle Fredericia,« siger han.

Kim Engstrøm efter nederlag »Vi viste i anden halvleg hvem vi gerne vil være«

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SPORT. Det lignede længe en kamp, hvor Middelfart Boldklub kunne drille AC Horsens. Men i stedet endte det hele i en tung 3-0-afklapsning og en rød streg i regnskabet – både på tavlen og i temperamentet. Cheftræner Kim Engstrøm havde efter slutfløjtet svært ved at skjule sin ærgrelse. Ikke så meget over resultatet, men over de marginaler, der fik kampen til at tippe den forkerte vej.

»Det er i hvert fald ikke en 3-0-kamp. AC Horsens er jo bedre end os og bør også være det på alle parametre. De er klart bedst i første halvleg, men jeg er træt af det første mål, for det kan vi gøre noget ved,« siger Kim Engstrøm, mens han skubber hænderne i lommerne og ser ud over banen, hvor græsset stadig bærer mærker efter en fysisk kamp.

Han ved, at AC Horsens er en modstander i en anden vægtklasse. Budgettet, truppen, rutinen – alt peger opad i gul trøje. Men det er ikke det, der frustrerer ham mest. Det er følelsen af, at holdet faktisk havde fat i noget i anden halvleg.

»Vi kommer meget, meget stærkt ud efter pausen. Faktisk indtil det røde kort synes jeg, vi dominerer og lukker fuldstændig ned for dem. Vi sidder på spillet. Og det røde kort ødelægger jo vores muligheder for at komme tilbage. Om det så ender 1-0 eller 3-0 er ikke det afgørende. Når vi sætter alt frem, bliver der åbent bagud – sådan er fodbold,« siger han.

Rødt kort til forsvareren Greve blev et vendepunkt. Middelfart stod med momentum og boldbesiddelse, men to gule kort på kort tid sendte kampen i en ny retning.

»Han er jo ikke selv tilfreds,« siger Engstrøm og trækker lidt på skuldrene. »Det andet gule er klart, det er et gult kort, men jeg er træt af det første. Der er ikke gult kort dér, og det er den, jeg hænger mig i. Han mener heller ikke, der er kontakt. Det er sådan en detalje, der bliver dyr.«

Langs sidelinjen voksede frustrationen hos både spillere og stab, og stemningen omkring bænken blev mere intens, som minutterne gik. Spørgsmålet er, om det kun var udvisningen, der tændte gnisten.

»Det røde kort kan vi ikke være uenige i,« siger Engstrøm ærligt. »Men vi var frustrerede over en situation mellem Dellarts og Shire, hvor vi synes, der er et klart frispark til os. Ikke fordi Dellarts skal have rødt, men der skulle have været gult. Jeg synes, der var nogle ting, der gik lidt mere den gule vej end vores, men sådan er fodbold. De små tilfældigheder gik bare ikke vores vej i dag.«

Han nægter at give sig hen til snakken om, at bundhold dømmes anderledes end tophold. »Nej, det tror jeg ikke. Dommerne dømmer ens, uanset hvem der spiller. Men marginalerne gik ikke med os, og det må vi leve med,« siger han.

Når man ser på kampbilledet, er det dog tydeligt, at Middelfart havde sine momenter. Den første halve time efter pausen viste et hold med tro, vilje og energi – et hold, der turde udfordre et mandskab med Superliga-erfaring i benene.

»11 mod 11 synes jeg, vi dominerer i 25 minutter af anden halvleg,« vurderer Engstrøm. »Vi skaber ikke de helt store chancer, men havde vi stået med 1-0 fem-ti minutter før tid, så havde der været usikkerhed hos AC Horsens. Det var det, vi lurede lidt på. Men det blev ødelagt af det røde kort, klart.«

Selvom resultatet på tavlen ikke viser det, mener træneren, at kampen rummer vigtige tegn for fremtiden. Ikke mindst i måden, spillerne reagerede på efter pausen.

»Vi kan bruge det til at se, at vi i anden halvleg spiller, som vi gerne vil. På det niveau, vi gerne vil. Det er ikke AC Horsens, vi skal måle os med – det ved vi godt. Vi skal tage point mod de hold, der ligger omkring os, og det har vi gjort indtil nu. Vi skal blive ved, og så handler det om at være tæt på feltet, når vi rammer de sidste ti kampe. Det er dér, det hele bliver afgjort,« siger Kim Engstrøm.

Med nederlaget blev forskellen til redningspladserne ikke mindre, men der er stadig tro i truppen. Den kampgejst, Middelfart viste i de bedste perioder mod AC Horsens, giver et glimt af håb i en hård turnering, hvor marginalerne ofte bestemmer, om man er bundhold eller overlever.

For Kim Engstrøm er det ikke resultatet, men reaktionen, der tæller. »Vi skal ikke hænge os i 3-0. Vi skal hænge os i, at vi i anden halvleg viste, hvem vi gerne vil være,« siger han, inden han går mod omklædningsrummet, hvor hans spillere venter.

På en dag, hvor alt gik galt, var der alligevel noget at bygge videre på.

1...101112...669Side 11 af 669
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER