En sjælden flodhesteunge fik en hård start på livet i Givskud Zoo: Ekstraordinær indsats har reddet ham

0

DYR. Det startede en helt almindelig dag i marts. Den 19. marts blev der født en dværgflodhest i Givskud Zoo. Men glæden over at se en unge komme til verden blev hurtigt afløst af en alvorlig bekymring. Den lille han vejede blot 4,3 kilo, og det er under den vægt, der typisk afgør, om en flodhesteunge overlever.

Erfaringer fra andre zoologiske haver viser, at stort set alle dværgflodhesteunger med en fødselsvægt under fem kilo dør i de første dage. Oven i det var ungens mor, Tanga, førstegangsfødende, og det gør chancen for, at ungen klarer den, endnu mindre.

Tanga og hendes lille søn i bassinet. Den førstegangsfødende mor er nu vant til, at ungen følger hende overalt og bader flere gange dagligt. Foto: Givskud Zoo

De første 30 timer af ungens liv var præget af stor nervøsitet hos parkens dyrlæge og dyrepassere. Ungen diede ikke ved sin mor, og både parkens dyrlæge Stefanie Ebbesen og hendes kolleger blev i stalden til sent om aftenen de første døgn for at følge situationen tæt.

Stefanie Ebbesen frygtede for ungens liv og valgte derfor at gøre noget helt ekstraordinært. Fordi dyrepasserne havde fulgt Tangas drægtighed nøje og trænet hende til at acceptere berøring, kunne dyrlægen nærme sig moderen og malke lidt mælk fra hende. Som supplement hentede medarbejdere råmælk fra en ko hos en lokal landmand. På den måde lykkedes det at holde den lille han i live, indtil han selv knækkede koden og begyndte at die. »Det var en kæmpe forløsning for os, da ungen endelig begyndte at die,« fortæller Stefanie Ebbesen. »Det har været mere end spændende og virkelig nervepirrende. Ungen tager støt på, den trives og har det godt. Den har nu tredoblet sin vægt, og den følger Tanga overalt og bader flere gange dagligt.«

»Det var en kæmpe forløsning for os, da ungen endelig begyndte at die,« siger Stefanie Ebbesen. Parkens dyrlæge stod selv for at malke moderen Tanga i de første kritiske døgn. Foto: Givskud Zoo

Det er nu mere end en måned siden, ungen blev født. Han er kommet godt på vej, og fødslen er en stor begivenhed for Givskud Zoo. Det er den første dværgflodhest, der er født i parken i 25 år, og det er en ønskeunge i ordets fulde forstand.

En truet art

Dværgflodhesten er en stærkt truet art. Den lever i Vestafrikas regnskove og har en bestand, der er gået kraftigt tilbage de seneste årtier. Givskud Zoo arbejder for artens overlevelse gennem deltagelse i det europæiske avlsprogram, hvor zoologiske haver på tværs af Europa koordinerer indsatsen for at sikre en sund bestand i menneskelig varetægt.

Den lille dværgflodhesteunge i Givskud Zoo. Han har på lidt over en måned tredoblet sin fødselsvægt på 4,3 kilo. Foto: Givskud Zoo

Samtidig støtter parkens egen naturfond organisationen IBREAM, der forsker i dværgflodheste i Elfenbenskysten. Naturfonden betaler lønnen til to lokale ivorianere, Hermann og Innocent, der hjælper IBREAM med at indsamle viden om de meget sky dyr. Målet er blandt andet at sætte GPS-halsbånd på flere dyr, så deres adfærd kan kortlægges og bidrage til den fremtidige bevaring af arten.

Hermann eller Innocent

Ungen har endnu ikke fået et navn, og det er der nu lagt op til, at offentligheden er med til at afgøre. Givskud Zoo har sat en afstemning i gang på parkens hjemmeside, hvor man kan vælge mellem Hermann og Innocent. Begge navne er hentet fra de to forskere i Elfenbenskysten, der hver dag arbejder for at sikre, at vilde dværgflodheste også får en fremtid.

Ti ejendomme i kommunen står til byfornyelsesstøtte

0

BOLIG. Når Teknisk Udvalg sætter sig om bordet i Sundhuset på Middelfart Marina mandag morgen, ligger der 18 ansøgninger om byfornyelsesstøtte foran medlemmerne. Forvaltningen indstiller, at ti af dem skal have penge, mens otte må gå tomhændet bort.

I midtbypuljen, som dækker Middelfart by og Strib, er otte projekter indstillet til støtte. Det drejer sig om Algade 23, Birke Alle 5, Gl. Vestergade 20, Knorregade 1, Vesterløkke Alle 8 og Østergade 5 i Middelfart samt Gl. Strandvej 132 og Nørre Alle 43 i Strib. Seks ansøgninger fra midtbyerne er indstillet til afslag. Det drejer sig om A. C. Hansens Alle 25, Algade 2A, Algade 65 og Vesterløkke Alle 24 i Middelfart samt Nørre Alle 41 og Rolighedsvej 10 i Strib.

I landsbypuljen, der gælder områder med under 4.000 indbyggere, er det Nørregade 45 og Præstebuen 6 i Ejby, der står til støtte. Middelfartvej 44 i Asperup og Præstebuen 12 i Ejby er indstillet til afslag.

Tildelingen sker ud fra fokusområder, som Teknisk Udvalg vedtog i januar. Der lægges vægt på udvendig renovering af bevaringsværdige bygninger, hvor renoveringen bidrager til forskønnelse af gademiljøet, og på nedrivning af nedslidte bygninger, hvor nedrivningen er til glæde for helheden. Synlig beliggenhed fra gade, vej eller åbent land tæller med, og forvaltningen har samtidig vurderet, hvor langt de enkelte projekter er kommet, så midlerne lander hos ansøgere, der reelt kan komme i gang inden for tidsrammen.

Økonomien er stram. Middelfart Kommune har i 2026 fået tildelt en statslig ramme på 555.000 kroner til midtbyprojekter, mens kommunen ikke har fået tildelt nogen ramme til landsbyprojekter overhovedet. Det betyder, at landsbypuljen alene består af kommunens egne penge. Forvaltningen foreslår, at der disponeres 948.000 kroner til midtbyprojekter og 348.000 kroner til landsbyprojekter, mens 150.000 kroner i landsbypuljen flyttes til håndtering af skimmelsager i udlejningsbyggeri på driften. Et eventuelt restbeløb i landsbypuljen foreslås desuden senere overført til områdefornyelsesprojektet i Gelsted.

Forvaltningen lægger ikke skjul på, at marginerne er små. Tilsagnene kan »lige akkurat« holdes inden for budgetrammen, som det formuleres i sagsfremstillingen, og der er ikke råderum til yderligere projekter. Hvis udvalget vil prioritere et af de afviste projekter, må et andet til gengæld udgå.

Det skaber utryghed, at byrådet arbejder med besparelser, der rammer direkte ind i kernevelfærden

0

Det skaber utryghed, at byrådet arbejder med besparelser, der rammer direkte ind i kernevelfærden.

Det var hjerteskærende at læse om debatoplægget til at forme det, der smukt betegnes som Fremtidens Fredericia. For det første er jeg dybt forundret over, at kendte erhvervsfolk sættes direkte i forbindelse med det der bedst kan betegnes som fremtidens sociale nedtur for Fredericia.

Jeg har forståelse for, at byrådet lader sig inspirere, men at lade velbjergede erhvervsfolk deltager i og derefter bliver sat til offentligt skue for angiveligt at foreslå ”hug og hælspark”, til skoler, ældre og udsatte medborgere, og ikke mindst et frontalt angreb på gratis bybusser overgår mine negative forventninger.

Tryghed er ikke en menneskeret, men med politisk omtanke, mådehold og rettidig omhu og prioriteringer er det helt afgørende, at der ikke skabes usikkerhed omkring de forbedringer af kernevelfærden, som jeg selv har været med til at vedtage.

Jeg anerkender, at der er tale om et udspil, men det burde være renset for alle de skæverter, der sender byen og borgerne tilbage til ”start”, og lader alt det vi har kæmpet for, blive smidt på gulvet. Hvem har i virkeligheden interesse i at fremstille spareforslag, som der reelt ikke kan dannes politisk flertal for? Det kan opfattes som en stor vildledningsmanøvre, der skaber utryghed.

Valgkampene berørte bl.a. indvandring og de uhensigtsmæssigheder, der følger med. I forbindelse med budget 2025 blev der udfærdiget et dokument, der belyser de enorme tocifrede millionbesparelser, som kommunen kunne og burde implementere på det sociale område for at standse socialt overforbrug og bedrageri. Det burde have højeste prioritet. Det drejer sig om udbetaling af varig invalidepension og en række sociale ydelser til indvandrere, der reelt har evnen, men ikke viljen til at arbejde for føden, huslejen og bidrage til samfundet. Gruppen af indvandrere fra Mellemøsten, Nordafrika, Tyrkiet og Pakistan (MENAPT-landene) koster vores fælles nationale budget 24 milliarder netto kroner om året. Hertil kommer Fredericias andel på 50 millioner kroner. Vores samfund skal ikke finansiere, at f.eks. kvinder fra MENAPT-landene på grund af negativ social kontrol bliver isoleret fra samfundet og forbydes danskundervisning, jobprøvning og reelt lønarbejde. En ”luksus,” som ikke er danskere forundt.

Mellemøstkrisen får Monjasa til at tredoble forventningerne for 2026

0

Året, der gik, blev stille for verdens handelsflåder, og Monjasa mærkede det. Indtjeningen er næsten halveret, omsætningen faldet med en halv milliard dollar. Alligevel står koncernen finansielt stærkere end nogensinde, og koncerndirektør og ejer Anders Østergaard varsler en tre- til firedobling af resultatet i indeværende år.

Den fredericianske bunkervirksomhed Monjasa har offentliggjort sin årsrapport for 2025, og tallene fortæller en dobbelt historie. På den ene side et nettoresultat, der nærmest er halveret. På den anden side en egenkapital, der aldrig har stået højere.

Koncernen lander 2025 med en omsætning på 4 mia. USD, svarende til omkring 25,6 mia. kr. Det er et fald fra 4,5 mia. USD året før, omkring 28,8 mia. kr. Nettoresultatet ender på 39 mio. USD, cirka 250 mio. kr., mod 65 mio. USD i 2024, omkring 416 mio. kr.

Trods tilbagegangen i indtjening styrkes balancen markant. Egenkapitalen stiger til 472 mio. USD, omtrent 3,02 mia. kr., fra 444 mio. USD året før. Soliditetsgraden løftes til 64,7 procent mod 55,6 procent i 2024 — et tal, der placerer Monjasa blandt de finansielt mest robuste virksomheder i den danske maritime sektor.

»Vi er tilfredse med vores finansielle resultater i et år, hvor den globale handel voksede beskedent, og hvor momentum svækkedes i løbet af året. For Monjasa betød dette en samlet set afdæmpet global efterspørgsel efter marine brændstoffer,« siger koncerndirektør Anders Østergaard i forbindelse med offentliggørelsen.

Stabil aktivitet, mindre flåde

Det samlede salg af marinebrændstoffer ramte 6,8 millioner tons i 2025, på niveau med rekordåret 2024. Volumen blev leveret gennem 16.741 forsyningsoperationer i 877 havne fordelt på Amerika (36 procent), Mellemøsten og Afrika (32 procent) samt Asien (22 procent).

Samtidig er flåden reduceret. Monjasa afsluttede året med 28 skibe, ned fra 33 i 2024. Justeringen sker i en periode, hvor trading-aktiviteterne har været dynamiske, mens forsyningsoperationerne har været mere direkte eksponeret over for et mindre gunstigt tankermarked. Antallet af medarbejdere er omvendt steget fra 678 til 745.

I løbet af året åbnede Monjasa sit 15. internationale kontor, denne gang i Japan, og traf den strategiske beslutning at integrere besætningshåndtering fuldt ud i koncernen gennem datterselskabet Montec. Det skal styrke forbindelsen mellem rederivirksomhed og operationel pålidelighed.

Krig som vækstdriver

Det mest bemærkelsesværdige i årsrapporten er ikke 2025-tallene, men prognosen for det indeværende år. Efter Mellemøstkrisens udbrud i slutningen af februar 2026 oplever Monjasa et markant ændret marked. Forstyrrede handelsstrømme, et stærkt tankermarked og ubalance mellem udbud og efterspørgsel skaber, som virksomheden formulerer det, en højdynamisk situation sammenlignet med 2025.

Monjasa forventer på den baggrund et nettoresultat for 2026 i intervallet 120 til 150 mio. USD, omkring 770 til 960 mio. kr. Det vil i givet fald være en tre- til firedobling af 2025-resultatet.

Det er en prognose, der hviler på geopolitisk uro snarere end på underliggende vækst i den globale handel, og den siger noget om, hvordan en virksomhed med base i Norgesgade kan profitere på de samme handelsforstyrrelser, der bekymrer politikere og rederier andre steder. Når verdens skibe må sejle længere ruter, og når tankermarkedet strammer til, stiger behovet for den service, Monjasa leverer.

Fakta om årsrapporten

Omsætning: 4 mia. USD (2024: 4,5 mia. USD). Nettoresultat: 39 mio. USD (2024: 65 mio. USD). Egenkapital: 472 mio. USD (2024: 444 mio. USD). Soliditetsgrad: 64,7 procent (2024: 55,6 procent). Forsyningsoperationer: 16.741 (2024: 15.870). Medarbejdere: 745 (2024: 678). Beløb i danske kroner er omregnet til kurs 6,40.

Bilist påvirket af stoffer kørte i autoværn og stjålet bil stoppet efter eftersættelse

0

KRIMI. En 18-årig mand mistede kontrollen over sin bil på motorvejen ved Harndrup og endte i autoværnet. En bilist bagved havde forinden bemærket, at bilen slingrede.

Uheldet skete tirsdag middag, og den unge fører fra Langeland Kommune er efterfølgende sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer. Der skete umiddelbart ingen personskade.

Senere på dagen måtte politiet også i aktion i Odense, hvor en anmeldt stjålet bil blev spottet. Patruljen satte efter bilen og fik den standset. Bag rattet sad en 51-årig mand fra Høje-Taastrup Kommune, som nu er sigtet for både brugstyveri samt kørsel under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer.

Derudover har politiet haft flere sager om påvirket kørsel. I Odense S blev en 52-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer. I Bogense blev en 16-årig kvinde fra Varde Kommune desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Flere indbrud har også præget politiets arbejde i Odense. I både Bernstorffsvej, Drewsensvej og Stolbergsvej er der knust ruder, og der er blandt andet stjålet lamper fra vindueskarme. På Bergthorasvej blev der brudt ind via et vindue, men her blev der umiddelbart ikke stjålet noget.

Også mindre tyverier fylder i døgnrapporten. På Ørbækvej er en urtepotteskjuler og en vase blevet stjålet, mens en legetøjsautomat på Peder Skrams Vej er blevet stjålet, brudt op og efterfølgende efterladt på stedet.

I en anden sag på Hjallesevej blev et glemt hævekort i en automat stjålet og senere misbrugt.

I Munkebo har ukendte gerningspersoner trukket en nyinstalleret ledning op af jorden på Troels Allé.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport den 28.4.

Ny direktør på plads i Middelfart Kommune

0

Middelfart Kommune har fundet sin nye direktør for Børn, Unge og Kultur. Valget er faldet på 54-årige Trine Verner Jensen, som tiltræder stillingen den 1. juni.

Ansættelsen blev godkendt af byrådet tirsdag, og den nye direktør kommer fra en stilling som børn- og ungechef med ansvar for dagtilbud i Viborg Kommune. Hun har mange års erfaring med ledelse på børne- og ungeområdet.

Trine Verner Jensen ser frem til at tage fat på opgaven i Middelfart.

»Middelfart Kommune har stærke faglige visioner på børn- og ungeområdet, og der er skabt et fælles fagligt fundament for blandt andet at give alle børn lige chancer. På kulturområdet er der en stærk udvikling med gode aktører, som sammen med kommunen sætter Middelfart Kommune på verdenskortet med spændende arrangementer og attraktioner. Det udgangspunkt vil jeg gerne bygge videre på sammen lederne i forvaltningen, direktionen og det nye byråd«, siger hun.

Hun er uddannet skolelærer og har blandt andet en master i offentlig ledelse. Siden 2005 har hun haft forskellige lederstillinger på det kommunale område, blandt andet som skoleleder og områdechef i Aarhus Kommune, inden hun i 2020 blev børn- og ungechef i Viborg Kommune.

I Middelfart glæder borgmester Anders Møllegård sig over ansættelsen.

»Vi har haft en god proces med ansættelsen, og jeg er glad for, at vi i Middelfart Kommune kan tiltrække så stærkt et hold af kandidater. Et enigt ansættelsesudvalg er landet med en særdeles stærk kandidat, som bliver en medspiller, der vil styrke vores hold«, siger han.

Også kommunaldirektør Steen Vinderslev ser frem til samarbejdet.

»Med Trine får vi en særdeles erfaren leder i spidsen som direktør for det store og vigtige børn-, unge- og kulturområde. Hun har i sine tidligere jobs været med til at drive udviklingen på både skole og dagtilbudsområdet i Aarhus og Viborg Kommune. Det er en stor styrke for området, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med hende«, siger han.

Som direktør får Trine Verner Jensen ansvar for børn, unge og kulturområdet og skal blandt andet betjene Børn, Kultur og Fritidsudvalget samt Skoleudvalget.

Boligkoncern med base i Fredericia vender underskud til millionoverskud

0

Den Fredericia-baserede boligkoncern Nordhusene er kommet markant styrket ud af 2025 og leverer et solidt økonomisk resultat efter året før bød på røde tal.

Koncernen, der ejer og udlejer moderne lejeboliger i Danmark, præsenterer et årsresultat på 406 millioner kroner. Det er en markant forbedring sammenlignet med 2024, hvor resultatet endte med et underskud på 5,5 millioner kroner.

Ifølge koncernen selv skyldes fremgangen både en stabil drift og positive værdireguleringer af ejendomsporteføljen.

Nordhusene, som er ejet af den svenske ejendomsinvestor Niam, oplevede samtidig en høj efterspørgsel på lejeboliger gennem hele året. Det afspejler sig blandt andet i en udlejningsgrad på 99,4 procent i årets sidste kvartal.

»Vi oplevede i 2025 en fortsat stabilisering af markedsvilkårene for boligudlejningsejendomme, herunder forbedrede finansieringsvilkår. Efterspørgslen på moderne lejeboliger fortsatte igennem 2025, hvilket blandt andet resulterede i en udlejningsgrad på 99.4% i årets sidste kvartal. Den stigende efterspørgsel har også betydet at vi på tværs af porteføljen har kunne hæve lejepriserne gradvist«, udtaler Niam’s danske landechef Jacob de Lichtenberg.

Ved udgangen af året ejede Nordhusene 2.611 boliger, hvilket er en stigning på 227 boliger i forhold til året før. Blandt udvidelserne er nye bebyggelser i blandt andet Gårslev og Middelfart.

Derudover administrerede og drev koncernen 1.654 boliger for eksterne kunder.

Også på omsætningen er der fremgang at spore. Nettoomsætningen steg fra 240 millioner kroner i 2024 til 304 millioner kroner i 2025, mens driften samtidig har givet positive pengestrømme på 151 millioner kroner.

Koncernen forventer, at udviklingen fortsætter i 2026, hvor fokus fortsat vil være på høj udlejningsgrad, stigende lejeindtægter og stram styring af omkostningerne.

»Selvom vi gennemgår en tid med høj geopolitisk usikkerhed, forventer vi at kunne levere en stabil fremgang i 2026, som følge af en generel medvind på markedet for lejeboliger. Vi tror fortsat på at urbaniseringen, den aldrende befolkning og et faldende nybyggeri gør at balancen mellem udbuddet og efterspørgslen er til vores fordel i 2026«, udtaler Jacob de Lichtenberg.

Med resultatet for 2025 styrker Nordhusene sin position som en markant aktør på det danske marked for lejeboliger.

Rugby i Erritsø inviterer til to hjemmekampe i foråret

0

Der er lagt op til fysisk spil og lokal opbakning, når Erritsø GIF Rugby i maj byder på to hjemmekampe på egen bane.

Klubben annoncerer to opgør i forårssæsonen 2026, hvor både nordjyske og fynske modstandere gæster Erritsø. Første kamp spilles lørdag den 2. maj, hvor Aalborg RK Lynet kommer på besøg, mens næste hjemmekamp er lørdag den 16. maj mod RC Odense.

Begge kampe har kick-off klokken 14, og dermed er der lagt op til eftermiddage med rugby i lokalsamfundet.

Erritsø GIF Rugby har med opslaget sat fokus på forårets hjemmekampe og inviterer samtidig tilskuere til at møde op og bakke holdet op på sidelinjen.

Med to kampe på hjemmebane får publikum mulighed for at opleve sporten tæt på og følge holdet i jagten på gode resultater i sæsonen.

Markant fald i brugen af stærk smertemedicin i Syddanmark

0

Færre borgere i Region Syddanmark får i dag udskrevet afhængighedsskabende smertestillende medicin. Nye tal viser et markant fald i forbruget af opioider de seneste år.

Opioider som morfin, tramadol og oxycodon bruges typisk til at lindre stærke smerter, for eksempel efter operationer eller ved akutte tilstande. Men medicinen kan være stærkt vanedannende, og derfor har regionen arbejdet målrettet på at begrænse brugen.

En handleplan fra 2023 har været med til at vende udviklingen. På to år er antallet af patienter, der får udskrevet opioider på recept, faldet med omkring 20 procent. I 2023 var tallet over 71.000, mens det i 2025 er faldet til 57.000.

Regionsrådsformand Bo Libergren glæder sig over udviklingen.

»Det er meget positivt at se, at opioidforbruget er reduceret så markant. Vi skal tilbyde patienterne god og sikker smertebehandling, men undgå at de havner i unødige og langvarige forløb, hvor de risikerer bivirkninger og i yderste konsekvens afhængighed og misbrug«, siger han.

En del af indsatsen har været at ændre, hvilke typer medicin der vælges. Her er morfin i højere grad blevet førstevalg, mens brugen af tramadol er faldet markant. I 2021 fik over 33.000 personer tramadol, mens tallet i 2024 var reduceret til omkring 15.000.

Også blandt praktiserende læger er forbruget af blandt andet fentanyl, oxycodon og tramadol faldet. Samtidig er der på sygehusene sket et tydeligt skifte, hvor morfin nu udgør størstedelen af opioidforbruget.

Ifølge regionen skyldes udviklingen blandt andet en øget indsats med information til læger og patienter om mere hensigtsmæssig brug af medicinen. Der er blandt andet blevet delt viden om opstart af behandlinger og udleveret informationsmateriale.

»Der er blevet gjort en flot indsats hos de enkelte praktiserende læger og ude på sygehusafdelingerne, og der er blevet skabt en vigtig opmærksomhed på at ændre forbruget for patienternes skyld. Vi har rykket os meget langt, og vi kan se, at kurverne bliver ved med at gå den rigtige vej«, siger Bo Libergren.

Arbejdet fortsætter nu med at holde forbruget nede og sikre en mere forsigtig brug af de stærke smertestillende midler i både sygehusvæsenet og hos de praktiserende læger.

Middelfart-klinik skifter navn og bliver del af større tandlægefællesskab

0

Fra den 1. maj 2026 sker der ændringer hos Tandlægerne i Midtpunktet i Middelfart, der fremover bliver en del af ORIS Tandlægerne.

Med partnerskabet skifter klinikken samtidig navn til ORIS Tandlægerne Middelfart Midtpunkt, men for patienterne vil meget være som det plejer. Klinikken fortsætter med Frederikke Köhler som tandlæge og klinikejer, og både personale og behandlingstilgang forbliver den samme.

Ifølge klinikken selv er det netop kontinuiteten og trygheden for patienterne, der har været vigtig i beslutningen.

Samtidig åbner samarbejdet døren til et større fagligt netværk, hvor klinikken bliver en del af et landsdækkende fællesskab med fokus på kvalitet og faglighed.

»Fælles for ORIS-klinikkerne er værdierne ordentlighed, kvalitet og høj faglighed. Det er værdier, vi kan spejle os i. Partnerskabet med ORIS Tandlægerne giver os mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, og det giver os en tryghed at have et stærkt hovedkontor i ryggen til at hjælpe med de omkringliggende opgaver, der også følger med at drive en tandlægeklinik. Så kan vi i højere grad koncentrere os om det, vi brænder for – nemlig patienterne«, fortæller tandlæge og klinikejer Frederikke Köhler.

Med ændringen bliver klinikken en del af en større organisation, men med lokal forankring og det kendte personale i front.