I flere af anbefalingerne om ældre og udsatte nævner arbejdsgruppen bag »Fredericia i fremtiden« civilsamfundet som en del af løsningen. Når kommunen reducerer sin indsats, skal frivillige organisationer, foreninger og netværk bidrage.
Kataloget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som kommunaldirektør Thomas Jaap har nedsat. Gruppen består af tre eksterne erhvervsfolk: bestyrelsesformand for havneselskabet ADP Christian Herskind, der bor i København, Group CFO for Monjasa (Milliardæren Anders Østergaards virksomhed red.) Rasmus Ravnholdt Knudsen, der i det daglige primært opholder sig i udlandet som følge af virksomhedens globale forretning, og CEO for T. Hansen Gruppen Bent Jensen, der har fast bopæl i Fredericia og er den eneste af de tre med daglig tilknytning til Fredericia. Som faglig rådgiver har gruppen haft input fra Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til det nye byråd. De er ikke politisk vedtaget.
»Det skal også undersøges, om der er mulighed for i højere grad at inddrage civilsamfundet,« står der i anbefalingen om udsatte voksne.
Temaet er gennemgående. Overskriften på et af de fem strategiske spor hedder »Flere om løsningerne«, og undertitlen siger, at løsningerne skal findes »i samarbejde med civilsamfundet«.
Civilsamfundet dækker i denne sammenhæng alt fra Ældre Sagen og Røde Kors til lokale foreninger, menigheder og uformelle netværk af naboer og pårørende. Fælles for dem er, at de ikke er offentlige, og at deres indsats hviler på frivillighed og donationer.
Spørgsmålet er, om civilsamfundet i Fredericia har kapacitet til at overtage opgaver, som kommunen i dag løser. Dette spørgsmål rejser kataloget ikke. Det konstaterer blot, at civilsamfundet skal inddrages mere.
Det er en ambition uden en plan. Og det er en ambition, som andre kommuner har formuleret før og haft svært ved at indfri.
Frivillighed følger ikke kommunens regneark. Den opstår, hvor der er mennesker med overskud og tid, hvor der er foreninger med organisation og kapacitet, og hvor der er en kultur for at bidrage. I Fredericia findes alle tre dele, men de findes ikke i ubegrænset mængde. De frivillige, der i dag gør en indsats, er ofte ældre selv. Når behovene stiger, og kommunens indsats skrumper, vil presset på de frivillige vokse. Nogle vil holde for. Andre vil brænde ud.
Der er også et principielt spørgsmål. Når kommunen visiterer en ældre til hjemmehjælp, er det en rettighed, som hviler på loven. Når et frivilligt netværk besøger samme ældre, er det en gave, som afhænger af frivilligheden. Gaver kan trækkes tilbage. Rettigheder kan det ikke. Når kommunen erstatter rettigheder med gaver, forskydes grundlaget for velfærden.
Det er ikke nødvendigvis forkert. Men det er en principiel beslutning, som fortjener at blive drøftet åbent. Kataloget drøfter den ikke.
