Der skal være færre folkeskoler i Fredericia Kommune. Klasserne skal være større. Og daginstitutionerne skal samles på færre matrikler. Det er nogle af de første og tungeste anbefalinger i kataloget »Fredericia i fremtiden«, som det afgående byråd fik præsenteret den 17. december 2025.

Kataloget er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som kommunaldirektør Thomas Jaap har nedsat. Gruppen består af tre eksterne erhvervsfolk: bestyrelsesformand for havneselskabet ADP Christian Herskind, der bor i København, Group CFO for Monjasa (Milliardæren Anders Østergaards virksomhed red.) Rasmus Ravnholdt Knudsen, der i det daglige primært opholder sig i udlandet som følge af virksomhedens globale forretning, og CEO for T. Hansen Gruppen Bent Jensen, der har fast bopæl i Fredericia og er den eneste af de tre med daglig tilknytning til Fredericia. Som faglig rådgiver har gruppen haft input fra Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til det nye byråd. De er ikke politisk vedtaget.

Arbejdsgruppen skriver, at kommunens folkeskoler skal sammenlægges på færre matrikler, og at klassekvotienterne skal optimeres. Formålet er at skabe et økonomisk råderum, så der på længere sigt kan bygges nye og mere moderne læringsmiljøer. Samme logik gælder for daginstitutionerne. Nye, større og mere moderne institutioner skal erstatte de mindre, spredte enheder, som kommunen driver i dag.

Besparelsespotentialet ved skoleforslaget vurderes til »meget højt«. Det er kodesprog. I et dokument som dette betyder »meget højt«, at der er betydelige kommunale kroner at frigøre, hvis forslaget føres ud i livet.

Daginstitutionerne rummer en anden vigtig anbefaling, som kan være let at overse. Arbejdsgruppen foreslår, at kommunen i takt med sammenlægningerne går fra at opfylde minimumsnormeringerne på den enkelte institution til at opfylde dem på kommuneniveau. I praksis betyder det, at der kan være færre voksne i nogle institutioner, så længe gennemsnittet på tværs af kommunen holder sig inden for loven. Den lovgivning, som Folketinget vedtog for at sikre flere voksne tæt på det enkelte barn, bliver altså trukket et skridt tilbage. Ikke ophævet, men administrativt omfortolket.

»Det er vigtigt at sikre en mere fleksibel og effektiv anvendelse af medarbejderressourcerne og samtidig fastholde det oplevede service- og kompetenceniveau,« står der i kataloget.

Formuleringen er værd at læse nøje. Der står ikke, at serviceniveauet skal fastholdes. Der står, at det oplevede serviceniveau skal fastholdes. Det er to forskellige ting. Det ene er en objektiv måling af, hvor mange voksne der er pr. barn. Det andet er et spørgsmål om, hvordan forældrene opfatter hverdagen, når de afleverer og henter. Hvordan man sikrer det sidste, når det første reduceres, siger kataloget ikke.

Hvor mange skoler og daginstitutioner der konkret skal lukkes, fremgår ikke. Det er overladt til det nye byråd. Men logikken i forslaget peger i én retning. Hvis klassekvotienterne skal optimeres, skal der færre klasser til. Hvis der skal færre klasser til, skal der færre skoler til. Og hvis daginstitutionerne skal samles på færre matrikler, må nogle institutioner lukke.

Afgørelsen ligger nu hos de politikere, der er valgt ind i det nye byråd. De vil skulle tage stilling til, om en besparelse på skoleområdet er det rigtige at gøre på et tidspunkt, hvor børnenes trivsel i skolen er under debat på landsplan, og hvor mange kommuner netop har valgt at gå den modsatte vej.