FC Fredericia måtte søndag se sig besejret 3-0 af Viborg FF i en kamp, der på mange måder blev en prøve på holdets modstandsdygtighed. Nederlaget på Monjasa Park var tungt, både fordi det kom på hjemmebane, og fordi modstanderen er et af de hold, fredericianerne har målt sig direkte mod i bundstriden.

Cheftræner Michael Hansen var ærlig efter kampen, men insisterer på at holde fast i kampånden, trods skuffelsen.

»Ja, altså det er stort nederlag, selvfølgelig på sin egen hjemmebane også. Mod et hold, jeg synes, vi nåede hen ad vejen. Altså i hvert fald indtil de to mål, som afgør kampen. Så bliver det en ligekamp, der bliver afgjort på den her individuelle kvalitet, holdets rytme,« siger han og tilføjer, at han faktisk var tilfreds med sit holds udtryk i første halvleg.

Fredericia gik til pause med 0-0, men måtte se sig presset efter pausen, hvor Viborg scorede to gange på få minutter. Det første mål kom efter et simpelt opspil, hvor Charly Nouck fandt plads i feltet og sendte bolden op i nettaget. Det andet mål faldt kort efter, da et hjørnespark endte i et selvmål fra Frederik Rieper.

»Det gør selvfølgelig ondt. Nu ved jeg ikke, om det er fem minutter eller syv minutter, eller hvornår de scorer det første. Det er lidt noget rod lige omkring midten, og så render de ned i den omstilling, som jeg egentlig syntes, vi var begyndt at få styr på. Og så går det ret hurtigt, 2-0-målet på hjørnespark, og derfra blev det lidt tungt derfra, og 3-0 på hjørne. Altså to hjørnesparksmål imod os, hvor vi må erkende, at vi kæmper lidt med de der små ting,« siger Hansen.

Et skridt frem – og så to tilbage

For FC Fredericia har de seneste uger været præget af små fremskridt og tilbagefald. Holdet kom ind til opgøret efter en række tætte nederlag, hvor spillet har været bedre end resultaterne. I Parken mod FCK leverede de en præstation, som skabte håb. Men mod Viborg var momentet væk.

»Vi sad faktisk i pausen og var glade for den præstation, der ligesom førte til, at vi kunne angribe anden halvleg lidt. Vi tænkte, at Viborg kommer ud og får justeret deres pres lidt, går måske lidt højere op. Hvordan kan vi blive ved med at være gode til at få spillet lidt igennem dem, som jeg synes, vi var? Og derfor gør det selvfølgelig ondt,« siger Hansen.

Dødbolde blev igen kampafgørende. Fredericia har haft udfordringer på netop det område gennem hele sæsonen.

»Vi må erkende, at modstandernes hjørnespark er farligere end vores, og at vi har svært ved at lære den del af spillet. Vi har spillet to kampe før det her, hvor vi lavede to mål og håbede, at det kunne være med til at bringe den del af spillet,« siger Hansen og uddyber, at det ikke blot handler om teknik, men om fokus og mental styrke.

En mental prøve

Efter kampen var der ingen tvivl om, at nederlaget gjorde ondt i truppen. Fredericia havde håbet på en reaktion, men måtte i stedet se sig fanget af Viborgs effektivitet.

»2-0-målet og så til 3-0-målet, der kommer to hjørnesparker, og en af dem som et selvmål. Det gør selvfølgelig ondt for gruppen. Det gør ondt, at du så tidligt i anden halvleg ser en kamp, hvor du ikke kan få point, eller hvor det ser virkelig svært ud at få point,« siger Hansen.

Alligevel vil han ikke acceptere, at spillerne har givet op.

»Jeg synes jo ikke helt, vi giver sådan op på den måde. Men det er klart, når du er bagud, så ser det sådan ud udefra. Følelsen er lidt anderledes på banen. Den er ikke lalleglad. Følelsen er stor ærgelse og anerkendelse af, at det er svært. Men også en lyst til at prøve at se, om man kan bide lidt igen,« siger han.

Fredericia står nu med seks nederlag i træk, og situationen i tabellen er alvorlig. Vejle rykkede forbi med sejren over FC København, og afstanden til de øvrige hold i bunden vokser. Men Michael Hansen insisterer på, at holdet stadig har fight i sig.

»Vi skal op med brystet og frem med arbejdshandskerne for at finde optimismen og fremadrettethed i vores spil. Vi er ikke kommet for at lægge os ned, men for at fighte tilbage,« siger han.

Skal finde vejen igen

Fredericia skal nu bruge landskampspausen til at genfinde ro og struktur. De næste tre kampe bliver afgørende for, om oprykkerne kan bide sig fast i Superligaen.

»Vi har de sidste par kampe prøvet at tage en gøre noget i forhold til vores forsvarsspil, som har været for ramt ved flere situationer. Nu skal vi finde ud af, om vi skal fortsætte i den retning, eller om der skal en lille justering til. Vi har tre kampe efter pausen, hvor vi skal finde den rette mentalitet og kæmpe os tilbage,« siger han.

Michael Hansen erkender, at Superligaen har delt sig i to, og at Fredericia aktuelt er isoleret i bunden. Men han ønsker ikke, at spillerne fokuserer på tabellen.

»Der er dannet sig et stort hul, som vi må anerkende. Der kan vi ikke løbe fra. Vi kan kigge på det, notere det, lægge det til side med en accept af, at det er sådan, og så kigge fokuseret på den opgave, der bliver frem mod den næste. Når man skal slutte sådan en lang stime, som vi er inde i lige nu, så er det et skridt ad gangen og ikke det store billede,« siger han.

Et hold der stadig vil kæmpe

Trods den tunge periode mærker træneren fortsat et hold, der vil mere. En trup, der er skuffet, men ikke knækket.

»Jeg ser også en spillertrup, der er skuffet, men også en spillertrup, der egentlig godt er klar over, at det er sådan her, det er. Vi brænder lige nu og er skuffede over os selv. Men så kommer der en fightback-lyst til at prøve at se, om vi kan gøre en forskel for vores klub. Og det er jo vores gruppe, der skal gøre det,« siger Hansen og slutter:

»Det er første gang, vi starter med de samme elleve. Og vi skifter først ud, da kampen bliver præget ved 2-0. Så jeg har en stor tro på, at vi er på vej til at finde noget. Men vi må også erkende, at det var et skridt til siden, måske endda et skridt tilbage i dag. Når ting er svære, kan man vælge at give op, eller man kan vælge at fighte tilbage. Og der har de i hvert fald en træner, der uanset hvad der sker, fighter tilbage,« siger han.

Læs også