Torsdag blev forældre til børn på Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej i Fredericia opmærksomme på en mand, der har skabt bekymring i lokalområdet. Nu viser det sig, at politiet i forvejen kender til manden.
Ifølge en besked sendt ud via skolens forælderplatform, Aula, havde manden taget kontakt til flere unge og fremsat samfundskritiske holdninger. Hans opførsel er blevet beskrevet som aggressiv og truende, og flere lokale har udtrykt bekymring for hans tilstedeværelse.
Politiet blev straks inddraget i sagen og har haft flere møder med manden. Arno Rindal Petersen, leder af Patruljecenter Syd, forklarer, hvordan politiet har håndteret de rapporterede hændelser og den opståede utryghed.
– De gange, vi har været ude på Havepladsvej ved Kirstinebjergskolen, har vi reageret på anmeldelser, hvor folk har ringet ind og rapporteret om forskellige hændelser. I november har vi modtaget tre anmeldelser, som alle omhandlede noget af det samme. I overskriftsform kunne det beskrives som en mand, der skaber utryghed med sin adfærd, siger Arno Rindal Petersen.
Mandens adfærd har været urovækkende for både de unge i området og de lokale beboere, da hans handlinger har skabt en følelse af usikkerhed og bekymring, hvilket har ført til, at mange har følt sig nødsaget til at være ekstra opmærksomme på deres omgivelse og på de unge, der færdes i området.
– Der er blevet rapporteret om, at han viser billeder på sin telefon eller taler om voldsomme emner, som fx at han har været involveret i drab, eller viser videoer af våben. Han forsøger at komme i dialog med de unge mennesker i området og kan fremstå aggressiv i sin opførsel, siger Petersen.
Ifølge politiet er hans handlinger dog ikke nødvendigvis kriminelle, da adfærden, selvom den skaber utryghed i området, ikke i sig selv udgør en overtrædelse af loven, medmindre der fremkommer direkte trusler eller andre ulovlige handlinger, der kan medføre strafansvar.
– Når vi modtager sådanne anmeldelser, reagerer vi hurtigt og tager ud til stedet. Når vi har været der, står vi ofte i et dilemma: Er der sket noget ulovligt, eller er det blot utryghedsskabende adfærd? Det vil variere fra gang til gang, om vi kan sigte ham for at forstyrre den offentlige orden, eller om hans handlinger er så alvorlige, at de kan udgøre en overtrædelse af straffeloven, siger Arno Rindal Petersen.
Politiet har dog ikke haft tilstrækkeligt grundlag til at sigte manden, og i de tilfælde, de har konfronteret ham, har de i stedet talt med ham og forsøgt at afværge yderligere interaktioner med de unge.
– Vi har derfor talt med ham og forsøgt at forklare, at han ikke skal kontakte de unge mennesker i området, siger Rindal Petersen.
Selvom politiet ikke har mulighed for at være til stede hele tiden, øger de deres tilstedeværelse i området for at mindske bekymringerne blandt forældre og unge.
– Når vi er bekendt med sådanne hændelser, vil det i vores almindelige patruljering føre til, at vi kører forbi området oftere. Vi kan ikke være til stede hele tiden, men vi øger vores tilstedeværelse i området, forklarer Rindal Petersen.
Samarbejdet med Fredericia Kommune udgør en central og vigtig del af politiets strategi, da det ikke kun handler om at håndtere de umiddelbare hændelser, men også om at vurdere mandens situation på et længere sigt og undersøge, om der er behov for yderligere støtte eller hjælp til at håndtere hans adfærd og eventuelle underliggende problemer.
– Vi har haft flere møder med manden, og vi kender ham nu. Vi arbejder også sammen med Fredericia Kommune, som er bekendt med ham, for at vurdere, om han har brug for hjælp. Der findes forskellige systemer, både i kommunalt og politimæssigt regi, hvor man kan sætte hjælp i gang, hvis det vurderes, at han har behov for det, siger Arno Rindal Petersen.
Politiet understreger dog, at det ikke nødvendigvis er nødvendigt at iværksætte strafferetlige foranstaltninger i denne sag, da mandens adfærd, selvom den er utryghedsskabende, ikke nødvendigvis udgør en strafbar handling, medmindre der fremsættes direkte trusler eller anden ulovlig adfærd, der kan føre til en overtrædelse af straffeloven.
– Hvis en person som ham ender med at afzone noget, kan det være en måde at få hjælp på, men det er ikke nødvendigvis relevant i hans tilfælde. Vi har ikke haft nogen tilfælde, hvor han har været fysisk overfor nogen. Men hvis han for eksempel viser billeder, eller forsøger at tale med nogen, og de afviser ham pænt, så reagerer han ikke voldsomt, fastslår Arno Rindal Petersen.
For politiet handler det om at sikre, at både de unge og den pågældende mand får den nødvendige hjælp.
– Derfor er vores budskab til folk at sige ‘nej tak’, hvis de ikke ønsker at se, hvad han vil vise, og gå videre, siger Rindal Petersen og slutter:
– Når det kommer til rådgivning af forældre og unge, så er vores anbefaling at sige pænt nej tak og gå videre, hvis man ikke ønsker at engagere sig med en person, der udviser denne adfærd. Det handler om at håndtere situationen på en respektfuld måde.
