Statsgæld er et problem. Det bliver ofte overset i den offentlige debat. Men det truer vores økonomiske stabilitet. Derfor er det afgørende, at vi forstår problemets omfang. Vi skal også kende de potentielle konsekvenser.
Den voksende gældsbyrde
I de senere år har mange lande oplevet en markant stigning i statsgælden. Denne udvikling skyldes flere ting. For det første har vi haft årtiers vedvarende budgetunderskud. For det andet har vi haft lav økonomisk vækst. Og for det tredje har de seneste års lave statsrenter spillet en rolle.
Desuden har vestlige landes økonomiske redningsaktioner bidraget til udviklingen. Det gælder i forbindelse med finanskrisen, den økonomiske krise, COVID-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. Disse indgreb var nødvendige. Alligevel har de skabt en situation med store underskud. USA har for eksempel et underskud på 7% af BNP, selv i perioder med højkonjunktur.
Risikoen for en gældsspiral
Det centrale spørgsmål er: Hvornår bliver statsgælden uholdbar? Gælden stiger. Renteudgifterne stiger også. Dette øger risikoen for en “dødsspiral”. En dødsspiral opstår, når et land tvinges til at optage ny gæld. Dette sker udelukkende for at betale afdrag på den eksisterende gæld.
Traditionelt betragter vi statsgæld som en sikker investering. Men den nuværende situation i USA udfordrer dette synspunkt. Investorerne er især opmærksomme på inflation. Inflation reducerer nemlig afkastet på tværs af alle aktivklasser.
Gældsniveauer i udvalgte lande
Her er et overblik over gældsniveauer i udvalgte lande:
- Storbritannien: Statsgælden er 142% af BNP. Udlændinge ejer ca. 28%. I 2022 oplevede Storbritannien en krise under Liz Truss. Pundets værdi faldt. Obligationsrenterne steg kraftigt.
- USA: Statsgælden er 124% af BNP. Udlændinge ejer 25%. Rentebetalingerne overstiger nu landets militærudgifter.
- Danmark: Statsgælden er 31% af BNP. Udlændinge ejer knap 10%.
- Japan: Statsgælden er 216% af BNP. Udlændinge ejer ca. 14%. Japans høje gældsniveau skyldes blandt andet en aldrende befolkning. Fertilitetsraten har været under reproduktionsniveauet siden midten af 1970’erne.
- EU: Statsgælden i EU er aktuelt 81% af BNP.
Mulige løsninger og udfordringer
Der findes ingen lette løsninger på statsgældskriser. Historisk set har løsningerne ofte været ubehagelige. Det kan være høj inflation. Det kan også være kraftige skattestigninger. Andre eksempler er nedskæringer i velfærdsydelser, kreditkriser eller finansielle kriser.
For at undgå disse scenarier kan politikerne overveje følgende tiltag:
- Skattereformer: Gennemfør reformer. Disse reformer skal sikre, at alle borgere bidrager til de offentlige finanser. Det skal ske i overensstemmelse med demokratiske principper. Det mangler vi blandt andet i lande som Grækenland og Italien.
- Vækstreformer: Fremme økonomisk vækst. Dette vil øge indtægterne. Det vil også gøre det lettere at afdrage gælden.
- Effektivitetsreformer: Optimér de offentlige udgifter. Dette vil sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.
Det politiske dilemma
Politiske beslutningstagere står ofte over for et dilemma. Det er fristende at øge de offentlige udgifter. Det er også fristende at give skattelettelser. Dette kan vinde vælgernes gunst. Men de økonomiske konsekvenser viser sig først senere. Samtidig kan manglende investeringer i infrastruktur føre til større problemer. Det kan også føre til større udgifter i fremtiden. Vi ser det i Tyskland med hensyn til broer over motorveje. Vi ser det også i Danmark med hensyn til hospitaler.
En bæredygtig fremtid
Vi bør stræbe efter at reducere statsgælden. Vi skal nå et mere bæredygtigt niveau. Dette niveau svarer til de 60% af BNP. EU’s medlemsstater aftalte dette i Maastricht-traktaten. Den kaldes også Stability and Growth Pact. Den blev besluttet i 1997. Dette vil kræve politisk ansvarlighed. Vi skal prioritere langsigtet økonomisk stabilitet. Vi skal prioritere det over kortsigtig popularitet.
Den britiske premierminister Liz Truss indførte utroværdige reformer. Dette resulterede i hendes afgang efter 49 dage. Samtidig så vi, hvad de finansielle markeder kan gøre. De reagerer, når regeringer opfører sig utroværdigt. Vi så lidt det samme i USA for et par uger siden. Præsident Trump sagde, han ville fyre centralbankchefen. Præsident Trump måtte trække det tilbage efter en uges tid. Japan derimod ser ud til at leve fint med meget høj statsgæld. Dette kan skyldes en ting. Japan har kun 14% udenlandske investorer i japanske statsobligationer. Til sammenligning har Storbritannien 28%, og USA har 25%.
Konklusion
Konklusionen må være denne: Statsgæld bliver farlig, når den er for høj. Den bliver også farlig, når der er for mange udenlandske investorer. Lav vækst og høj inflation forværrer situationen.
Spørgsmål og opfordring til nye emner rettes til stig.brammer@gmail.com.
