POLITIK. Den nye ordning med mellemmåltider i Fredericias daginstitutioner virker, og børn, forældre og personale tager godt imod den. Men ordningen presser køkkenerne på tid, plads og udstyr, og den koster mere, end der er afsat. Det er hovedbilledet i en evaluering, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev præsenteret for på sit møde torsdag.

Mellemmåltidsordningen blev indført som en politisk prøvehandling i 2026 for at styrke sammenhængen i børnenes måltider gennem dagen og understøtte fællesskab, madmod og ernæring. Evalueringen bygger på spørgeskemaer til køkkenansatte og pædagogiske ledere, input fra forældrebestyrelser og et møde med køkkenpersonalet.

Tilbagemeldingerne er overvejende positive. Blandt de køkkenansatte vurderer 13 ud af 16, at ordningen fungerer rigtig godt eller i høj grad i hverdagen, og det mest positive tema i hele evalueringen er børnene selv. 15 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at børnene tager godt imod mellemmåltiderne. Der peges på mere ro omkring bordet, større madmod og mere fællesskab. »Børnene får det samme rundt om bordet,« lyder et af udsagnene, og et andet, at »børnene bliver mere modige, når de ser andre børn spise«. Flere fremhæver også, at børn i udsatte positioner sikres adgang til mad.

Også forældrebestyrelserne melder om høj tilfredshed. »Forældrene er meget begejstrede,« hedder det i et af bestyrelsessvarene, og et andet sted, at ordningen »gør hverdagen nemmere for familierne«. En del af gevinsten er praktisk. Når børnene får serveret det samme, slipper familierne for madpakken.

Men evalueringen peger lige så tydeligt på, hvad der trækker den anden vej. Tid er et af de mest gennemgående temaer. Køkkenpersonalet beskriver, at opgaven kræver betydelig planlægning, og blandt de typiske udsagn er »der har ikke været tid nok« og »det tager tid fra andre opgaver i en travl hverdag«. Køkkenernes fysiske rammer er et andet opmærksomhedspunkt. Kun 8 ud af 16 køkkenansatte vurderer, at rammerne understøtter arbejdet godt, og der peges på små køkkener, pladsmangel og behov for ovnkapacitet, røremaskiner og fryseplads. »Køkkenkapacitet er afgørende for kvaliteten,« som en skriver.

Særligt sårbar bliver ordningen ved sygdom og fravær, fordi der ikke er afsat penge til vikardækning, hverken i frokost- eller mellemmåltidsordningen. »Det er sårbart, når køkkendamen er syg, har ferie eller er fraværende af anden grund,« peger en bestyrelse på.

Evalueringen rummer også et hensyn til de børn, ordningen passer mindre godt til. Småt spisende børn og børn med stærke madpræferencer nævnes flere steder, og nogle savner madpakken. »Børn savner at åbne madpakker. Spændingen og hyggen ved det,« lyder et bestyrelsesinput. Det samlede billede er dog ikke, at ordningen opleves negativt for børnene, men at der fortsat skal være opmærksomhed på, at børn er forskellige.

Bag de praktiske udfordringer ligger en økonomisk spænding. Den tidligere køkkenanalyse anbefalede et budget på omkring 2,5 millioner kroner om året til at drive ordningen, men der blev kun afsat 2 millioner. Det manglende beløb dækkes i 2026 ind via midlertidige løsninger på dagtilbudsområdet. Selve råvarebudgettet holder ifølge gennemgangen, mens det er driften, der er presset. Der er allerede investeret i blandt andet røremaskiner samt køle-, fryse- og ovnkapacitet flere steder, men evalueringen peger på behov for mere.

Et juridisk forhold sætter rammen for, hvordan ordningen kan skrues sammen fremover. Mellemmåltider er ikke omfattet af den lovpligtige frokostordning og kan derfor enten være en del af dagtilbudsydelsen, som nu, eller en forældrearrangeret ordning. En fuldt forældrebetalt model er ikke mulig inden for den nuværende ramme, og en forældrearrangeret ordning vil betyde frivillig deltagelse, bortfald af friplads og søskenderabat og mere administration for både forældre og kommune.

Sagen var en orientering, og forvaltningen indstillede, at evalueringen tages til efterretning og indgår i den videre budgetproces. Dermed er det reelle spørgsmål, om der skal findes flere penge til ordningen, udskudt til de kommende budgetforhandlinger.