Inge Fournaise
1938 – 2025
Arne Guldberg Hedegaard
1943 – 2025
Grethe Dusine Lind
1934 – 2025
Anna M. Jensen
1937 – 2025
Poul Harritslev
1943 – 2025
Ruth Boisen
1934 – 2025
Hans Kirkeby
1928 – 2025

SPORT. DIF’s appelinstans har nu truffet afgørelse i sagen om Skjern Håndbolds deltagelse i Champions League. Dermed er den oprindelige kendelse fra DanskHåndbolds appelinstans blevet stadfæstet.
Sagen har sit udspring i de sportslige regler for, hvordan danske klubber tildeles pladser i de europæiske turneringer. Skjern Håndbold var i første omgang blevet tilmeldt Champions League, men sagen blev indbragt for appelinstansen, fordi der opstod uenighed om fortolkningen af propositionerne.
»Vi noterer os, at afgørelsen stadfæster den oprindelige kendelse truffet ved DanskHåndbolds appelinstans. I en sag som denne er der ingen vindere, og vi er mest af alt tilfredse med, at sagen nu er afsluttet. I DanskHåndbold vil vi nu fortsætte den konstruktive dialog med de berørte parter, samt dialogen i Udvalget for Professionel Håndbold vedr. de fremtidige propositioner for turneringen. I skrivende stund har vi ikke yderligere kommentarer« siger Heino Marnow Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.
Dermed er sagen officielt afsluttet, men forløbet har sat fokus på de regler, der afgør hvilke klubber, der får adgang til de største internationale turneringer. DanskHåndbold har allerede meldt ud, at der nu venter en proces med at se på de fremtidige regler, så lignende sager kan undgås fremover.
ARBEJDSMARKEDET. Unge i flere af Trekantområdets kommuner er fortsat godt repræsenteret på arbejdsmarkedet, når det gælder fritidsjob. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening for 2023 viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år med et arbejde i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle ligger omkring eller over landsgennemsnittet. Samtidig viser tallene, at færre unge i dag har fritidsjob end for 15 år siden.
I Fredericia er 37 procent af de unge i arbejde. I Kolding og Middelfart er andelen 38 procent, mens Vejle ligger på 36 procent. Det nationale gennemsnit er 36 procent, hvilket betyder, at kommunerne her placerer sig på linje med eller lidt over det samlede billede.
Tallene dækker dog også over en tilbagegang siden 2008. I Fredericia er andelen faldet med fire procentpoint, mens Kolding og Vejle begge ligger seks procentpoint lavere end dengang. Middelfart har haft det største fald på syv procentpoint.
Dansk Arbejdsgiverforening peger i deres analyse på, at forskellene mellem landets kommuner er store. I nogle kommuner topper andelen, så næsten halvdelen af de unge har et fritidsjob. Det gælder eksempelvis Fanø, Varde og Læsø. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og Gentofte med 29 procent.
»Det viser, at der er et betydeligt potentiale for at øge antallet af unge med fritidsjob, men det kalder på en målrettet indsats,« lyder vurderingen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
På landsplan havde 123.000 unge et fritidsjob i 2023. Det svarer til de 36 procent og er stort set det samme som året før. I 2008 lå andelen på 38 procent. Dermed viser tallene, at færre unge i dag er i fritidsjob, selv om billedet varierer meget fra kommune til kommune.
I alt er der 26 kommuner, hvor andelen af unge med fritidsjob er højere end i 2008. Bornholm har haft en fremgang på fire procentpoint, mens Hjørring og Halsnæs begge har oplevet en stigning på tre procentpoint. Andre kommuner har haft markante fald, blandt dem Ikast-Brande og Holstebro, hvor andelen er faldet med over otte procentpoint. Også Middelfart, Kolding og Vejle er blandt de 18 kommuner i landet, hvor faldet har været størst med mere end fem procentpoint.
»Det kalder på en målrettet lokal indsats, hvor kommunale aktører – såsom skoler, ungeindsatsen og det lokale erhvervsliv – arbejder tættere sammen om at skabe flere jobåbninger for de unge,« fremhæver analysen.
»Fritidsjob styrker nemlig unges faglige kompetencer, øger sandsynligheden for, at de påbegynder en ungdomsuddannelse, og skaber en tidlig og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover bidrager fritidsjob positivt til trivsel, integration og motivation – især for udsatte unge,« står der også i analysen.
For Trekantområdet viser tallene, at unge fortsat er godt repræsenteret i fritidsjob sammenlignet med landsgennemsnittet, men at andelen er lavere end for 15 år siden.
KRIMI. Fyns Politi har i den seneste døgnrapport registreret flere indbrud og tyverier forskellige steder på Fyn.
I Nyborg blev der den 15. august klokken 22.00 begået indbrud i en bolig på Kronprinsensgade. Gerningsmanden kom ind via en dør, og der blev stjålet smykker og kontanter. Sagen blev anmeldt den 25. august.
Samme dag, den 25. august klokken 09.45, blev der anmeldt indbrud i en bolig på Johannevej i Odense C. Her havde gerningsmanden knust et vindue for at skaffe sig adgang. Der blev stjålet smykker, kontanter samt kakao og slik.
Også i Odense M har der været tyveri. Den 23. august omkring klokken 15.00 blev en nummerplade stjålet fra en personbil, der stod parkeret på Niels Bohrs Allé.
Endelig blev der den 25. august klokken 09.00 begået indbrud i en bolig på Skovbrynet i Morud i Nordfyns Kommune. Her blev der stjålet både kontanter og smykker.
Døgnrapporten fra Fyns Politi viser, at både private hjem og biler igen er mål for tyve, og politiet opfordrer til at være opmærksom og sikre sine værdier.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde ikke meget at berette fra det seneste døgn i Kolding og Fredericia. Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd kunne tirsdag morgen fortælle, at der slet ikke var registreret sager i Fredericia, mens der kun var én anmeldelse fra Kolding.
Sagen stammer fra en byggeplads og virksomhed på Stadionvej i Kolding. Her er der mellem fredag klokken 14.15 og mandag morgen klokken 07.00 blevet begået indbrud.
Ifølge døgnrapporten er et festivalshegn blevet brudt op, hvorefter gerningsmanden eller gerningsmændene er kommet ind på området. De har taget sig op på første sal i en bygning, brudt en hængelås op og derefter stjålet værktøj.
»Inde i bygningen er der blevet stjålet diverse håndværktøj, herunder bajonetsav, skruemaskiner, stiksav, en radio og andet håndværktøj,« siger Arno Rindahl Petersen.
Det er den eneste sag, Sydøstjyllands Politi har haft at berette om fra det seneste døgn i Kolding og Fredericia.
UDDANNELSE. Alle uddannelses- og kursusaktiviteter i AMU SYD er nu samlet på én matrikel i Kolding. Dermed møder de omkring 15.000 kursister, der hvert år tager uddannelse på skolen, fremover ét sted, én lærergruppe og én samlet organisation.
»Det giver både kursister og medarbejdere en langt mere enkel og sammenhængende oplevelse. Med ét sted at forholde sig til og alle kræfter samlet, står vi stærkere« siger direktør Asbjørn Nielsen fra AMU SYD.
Flytningen betyder, at Snepsgård i Ribe er lukket ned. De kurser, der tidligere blev gennemført dér, tilbydes nu i Kolding. Det gælder blandt andet certifikater inden for plastsvejsning, epoxysikkerhed og kurser i anlægsgartneri.
Samtidig frigør samlingen af aktiviteter ressourcer til investeringer i nye rammer og faciliteter.
»Vi har indrettet et helt nyt og moderne værksted til plastsvejsning og indgået samarbejder med blandt andre Hansenberg om at bruge deres faciliteter på de grønne uddannelser, vi tilbyder. Det er blandt andet til aktiviteter, der kræver meget plads. Vi har fået adgang til marker og skov via samarbejdet. Det giver vores kursister de bedst mulige forhold« fortæller Asbjørn Nielsen.
For ham handler flytningen dog om mere end logistik. Den handler også om at skabe en stærkere kultur på skolen.
»Når vi alle er samlet ét sted, er det nemmere at forstå hinandens fagområder. Vi mødes over frokosten og lærer af hinanden i hverdagen. Det styrker fællesskabet – og det smitter positivt af på kursisternes oplevelse« siger han.
Samlingen i Kolding betyder ifølge AMU SYD, at kursister og medarbejdere fremover får både bedre rammer, stærkere fællesskab og en højere kvalitet i undervisningen.
AMU SYD tilbyder kurser og efteruddannelse inden for blandt andet transport og logistik, metal- og plastsvejsning, teknisk isolering, anlægsgartneri, rengøring, sprog, medarbejderudvikling samt førstehjælp og brand.
KULTUR. Når direktør for Brobygning Middelfart, Lene Lawaetz, vender hjem fra Kulturmødet på Mors, er det ikke bare med notesbogen fyldt. Det er også med en forstærket tro på, at kultur kan være det redskab, der forandrer byer og fællesskaber, hvis man tør tænke bredt nok.
»Jeg synes, det var rigtig spændende, fordi vi snakkede lidt om, hvordan man kan bruge kultur som løftestang for bylivsudvikling, og hvordan man egentlig kan arbejde sammen med foreninger, erhvervsliv og så videre. Det var inspirerende at høre forskellige indgangsvinkler til, hvordan andre byer på Middelfarts størrelse arbejder med at skabe byliv med kultur,« siger hun.
For hende er det tydeligt, at projekter lykkes bedst, når de ikke løftes alene, men i fællesskab.
»Det er en rigtig god cocktail, når man arbejder på tværs både med foreninger, med lokale ildsjæle og med erhvervsvirksomheder. Det er dér, de fleste projekter lykkes,« siger hun.
Et af eksemplerne, hun selv bragte på Kulturmødet, var fortællingen om Tråden. Den gamle fabrikshal, som stod til at blive tom, blev i stedet omdannet til et nyt kulturelt samlingspunkt.
»Det er jo lige åbnet nu, og det er skabt i et tæt samarbejde mellem lokale virksomheder, kommune, ildsjæle og unge. Det viser, hvordan man kan skabe noget helt nyt, når man løfter sammen,« siger Lene Lawaetz.
Kultur forstås ofte som kunst, musik og teater. Men i Middelfart bliver ordet brugt i en bredere forstand. Hun nævner omdannelsen af Nytorv som et eksempel på, hvordan kultur kan være noget andet end de klassiske former.
»Vi har arbejdet sammen med Vilde Middelfart, som er en forening og en kultur omkring biodiversitet. Og vi har haft et tæt samarbejde med anlægsgartneren Uffe fra Have og Skov. Det viser, hvordan man kan skabe et byrum, der inddrager borgere i samtaler om blomster og natur,« fortæller hun.
Det er netop metoden, der vækker nysgerrighed andre steder.
»De spurgte rigtig meget ind til vores måde at arbejde tæt sammen på tværs. Det er jo også her, hvor vores brobyggerfunktion bliver interessant for andre byer. Vi har hele tiden for øje, hvordan vi kan sætte folk sammen på nye måder, så alle kan være med til at løfte et projekt. Det er det, mange andre gerne vil høre om,« siger hun.
Kulturmødet havde i år et særligt fokus på unge og trivsel, og her kunne Lene Lawaetz trække på erfaringer fra Kabel 29.
»Jeg ser det i, at man kan give unge rum, hvor de har lov til at udfolde sig og gå foran med det, de har lyst til. Vi havde et godt eksempel med fra Kabel 29, hvor Carla på 20 år er projektleder. Hun arbejder sammen med andre unge om at udvikle et sted, som er skabt af unge for unge. Det skaber trivsel, når man har en sag at arbejde sammen om, hvor man kan mødes på tværs af interesser og baggrunde,« fortæller hun.
Det vækker opsigt, når en 20-årig leder et projekt, og det er netop den form for modige eksperimenter, der viser, hvordan kultur kan flytte noget – ikke kun i bybilledet, men også i de unge menneskers liv.
Som afslutning peger Lene Lawaetz på det budskab, hun ønsker, borgerne i Middelfart tager med fra arbejdet i Brobygning.
»Man skal være nysgerrig på, hvad man kan hjælpe hinanden med. I stedet for at sige, det forstår vi ikke, eller det er for dårligt, så skal man sige, det her ser spændende ud, hvordan kan jeg bidrage til, at det bliver til noget. Det er den fornemmeste opgave i brobygning. Hele tiden at se, hvor muligheden er, og hvordan man kan hjælpe med at få den til at blomstre,« siger hun.
Kulturmødet Mors er kendt som stedet, hvor nye idéer og samarbejder spirer frem. For Lene Lawaetz handler det ikke om at komme hjem med en færdig opskrift, men om at lade sig inspirere af andres erfaringer, og samtidig give noget af Middelfarts egne erfaringer videre. På den måde bliver kulturen ved med at bygge broer.
POLITIK. I Middelfart går Venstres byrådsgruppe nu ind i en diskussion, der sjældent får den brede opmærksomhed, men som i virkeligheden er en af grundstenene i det lokale demokrati. Det handler om udvalgsstrukturen, den måde byrådet organiserer sig selv på, og som i sidste ende afgør, hvordan beslutninger træffes og hvor borgerne kan gå hen, når de har en sag på hjerte.
Venstres borgmesterkandidat Anders Møllegård lægger ikke skjul på, at han oplever overlap og dobbeltarbejde i den nuværende organisering. Han peger især på sammenhængen mellem Skoleudvalget og Børn, Kultur og Fritid.
»Vi synes jo, at der er flere udvalg, som rammer ind i hinanden. Nu har der været en SFO-sag, og der kunne vi tydeligt se, at det både berørte skoleområdet og fritidsområdet. Når vi fra Venstres side gerne vil arbejde for minimumsnormeringer, så er det jo også fordi, det hænger tæt sammen med børnenes videre færd i skolen. Derfor giver det mening at se på, om man kan slå udvalgene sammen,« siger han.
For Møllegård handler det ikke om teknik, men om at skabe helheder.
»Der sidder to udvalg, der faktisk arbejder med det samme. Hvis vi samler kræfterne, kan vi lukke de huller, hvor børn og unge risikerer at falde ned mellem to stole. Så får vi ét samlet udvalg, der tager hele ansvaret.«
Han nævner igen SFO-sagen som et eksempel, der viste hvor uhensigtsmæssigt det kan være, når ansvaret deles.
»Vi har set, hvordan planer og handlekataloger skulle gennem flere udvalg. Det skaber forvirring, og vi synes, det er oplagt at forvaltningen kigger på, om en anden struktur kan være smartere,« siger han og tilføjer, at andre kommuner allerede har ændret på deres struktur.
For borgerne kan en ny organisering ifølge Venstre skabe større klarhed.
»Jeg tror, det vil give mere gennemsigtighed. Det er frustrerende for borgerne, når de henvender sig et sted og får at vide, at det hører under et andet udvalg. Så bliver det en kastebold. Jeg har selv oplevet det i teknisk udvalg, hvor sager om affald pludselig ligger i et andet udvalg. Det kan tage et år, før der sker noget. Det er ikke rimeligt. Hvis vi kan skabe klarere linjer, gavner det både borgerne og os politikere,« siger Møllegård.
Line Thingberg, der også sidder i Venstres gruppe, deler den analyse. Hun understreger, at det ikke kun handler om at skære ned i antallet af udvalg, men om at skabe en struktur, der giver mening.
»Det er vigtigt, at der bliver sat gang i arbejdet nu. Det må være forvaltningen og direktionen, der skal se på, hvordan det giver bedst mening, så vi står klar efter valget. Vi skal undgå, at de gamle strukturer bare gentages, og at vi så bruger fire år mere på at tale om, at det kunne være en god idé at lave om,« siger hun.
Thingberg mener, at andre kommuner kan tjene som inspiration.
»Nogle kommuner har samme struktur som os, men der er også mange, der har valgt en anden vej. Vi ser steder, hvor man har samlet børn og uddannelse i ét udvalg. Vi vil ikke låse os fast på en bestemt model, men vi vil have en direktion og en forvaltning til at kigge på, hvad der giver mening hos os. Måske endda med input fra KL og erfaringer fra andre kommuner,« forklarer hun.
Hun advarer dog mod, at økonomien bliver den eneste drivkraft.
»Det kunne være fint, hvis færre udvalg også sparede penge, men det skal ikke være et mål i sig selv. Vi skal ikke bare gøre som i Odense, hvor man oprettede nye udvalg, der endte med at koste kassen. Det er ikke det, vi er ude i. Vi vil have en struktur, der hænger sammen og skaber kortere sagsgange.«
Selvom både Møllegård og Thingberg erkender, at borgerne næppe vil mærke en dramatisk forskel fra den ene dag til den anden, ser de en vigtig demokratisk gevinst.
»Borgerne er nok ligeglade med, hvad udvalgene hedder. Men på sigt giver det mere sammenhæng og hurtigere behandling. Det betyder noget for forvaltningen, der kan bruge tiden på det, der virkelig betyder noget, frem for at være fanget i dobbeltarbejde,« siger Thingberg.
For hende er det også et spørgsmål om at bryde siloer ned.
»Når vi har to udvalg, der arbejder parallelt, er der risiko for, at man tænker for snævert. Vi vil gerne sikre, at politikerne oplever at være med i hele processen, så beslutninger ikke strander mellem to udvalg og går tabt. Det er i sidste ende et spørgsmål om at sikre demokratiet.«
Møllegård tilføjer, at en ændring ikke bør ses som et problem, men som en nødvendighed.
»Jeg sagde det faktisk som noget af det første, da jeg blev formand. Der sker ikke noget ved at ryste posen og udfordre det, man altid har gjort. Tværtimod kan det skabe nye løsninger.«
Venstre ønsker, at arbejdet med en ny struktur sættes i gang allerede nu, så det kommende byråd ikke starter på bagkant. For Line Thingberg handler det om at tage demokratiet alvorligt.
»Vi må turde se på, om de rammer vi arbejder i, giver mening. Ellers risikerer vi bare at bruge fire år mere på at tale om det uden at ændre noget,« slutter hun.
EVENTS. Når Brenderup den 19. september åbner dørene til årets høstfest i Aktivitetscenteret, er det ikke bare endnu en aften med helstegt pattegris, musik og dans. Det er en fortælling om et lille samfund, der insisterer på, at sammenhold ikke behøver være reserveret storbyens kulturhuse eller festivalpladser. Her er det de lange borde, den lokale bager og bryggeriet rundt om hjørnet, der sætter rammen for en fest, hvor fællesskabet er det egentlige hovednavn.
Formanden for Brenderup & Omegns Erhvervsforening, Tina Berg, forklarer det med en rolig selvfølgelighed.
»Vi holder en høstfest, og vores formål i forhold til vedtægterne er jo at give noget tilbage til byen. Vi laver nogle arrangementer hen over året, og det handler hele tiden om at bidrage til lokalsamfundet.«
Hun stopper op, som om ordene næsten ikke behøver mere forklaring. Foreningen arbejder i det stille, men med ambitionen om at skabe oplevelser, der bliver stående som mere end enkeltstående begivenheder. Det nære og det lokale er drivkraften bag festen. Tina Berg siger det kortfattet, men med vægt.
»Det nære og det lokale. Det er det, vi rigtig gerne vil bakke op omkring i vores setup.«
Det er derfor, at Erik Møller fra Møllers Fiskehus står for den helstegte pattegris, at Brenderup Bageri leverer til det søde, og at Mad gør glad sørger for tilbehøret. En fest bygget af lokale kræfter til lokale mennesker.
Men hvad betyder det egentlig, at en billet til 275 kroner bliver købt i Brugsen midt i byen, fremfor at folk suser til Odense eller Aarhus for at finde underholdning. Tina Berg smiler, da hun får spørgsmålet.
»Det handler om, at man køber ind i fællesskabet. Når folk vælger at støtte op, så er det jo en måde at sige, at Brenderup kan noget i sig selv. Det er dét, vi gerne vil vise.«
Fællesskabet er ikke en floskel i denne sammenhæng. Foreningen vil til november også invitere hele byen til en valgaften med politikere fra alle partier. Også her er tanken at skabe et mødested, hvor man ikke skal køre langt for at mærke, at man er en del af en større samtale. Tina Berg nævner det i forbifarten, men det viser, at høstfesten ikke er en enlig svale. Det er del af en bevægelse mod at styrke det lokale.
Når mørket falder på den 19. september, glider festen over i musik og dans. Først indtager TakeCover scenen, derefter duoen Tim og Kasper, inden DJ’en Tom Andkjær sætter punktum for aftenen. Der er lagt op til et dansegulv, hvor energien kan få frit løb.
Spørgsmålet er, hvad folk tager med sig hjem, når lyset tændes igen. Her holder Tina Berg en kort pause, før hun svarer.
»At man får et fællesskab, og at man får en forståelse for, hvad et liv i lokalsamfundet egentlig kan.«
Om høstfesten bliver en tradition, vil tiden vise.
»Vi har tidligere holdt sommerfester for vores egne medlemmer, både sommer- og julefrokoster. Nu vil vi gerne åbne det for hele byen og give noget tilbage. Men om det bliver en fast tradition, det er ikke mig, der skal træffe den beslutning. Det evaluerer vi på, når vi ser, hvor mange deltagere vi får,« slutter hun.