Det er blevet koldt i Danmark – også for vores medmenneskelighed

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

Det er vinter i Danmark. Sneen lægger sig som et smukt tæppe, men under det skjuler sig en grum virkelighed. For når temperaturen falder, stiger presset på herberger og væresteder. Og de, der bliver ramt hårdest, er dem, der står udenfor. Både fysisk og i overført betydning.

Organisationer som Blå Kors og Kirkens Korshær melder om fulde huse og afvisninger. Nogle steder trækkes der lod om sovepladser, og taberne står tilbage i kulden med en henvisning til alternative løsninger, som måske heller ikke kan tage imod dem. Det er et scenarie, der kalder på handling – ikke bare fra organisationerne, men fra os som samfund.

Lodtrækning om varme og overlevelse

Forestil dig, at dit liv afhænger af et lodtrækning. Hvis dit nummer ikke bliver trukket, må du sove udenfor i kulden. Det er virkeligheden for mange hjemløse i Danmark lige nu. Og det er ikke bare uværdigt – det er livstruende.

Når vi i et af verdens rigeste lande må ty til nødovernatninger i kirker og væresteder for at huse de mest udsatte, så har vi fejlet. Brandtilladelser og bureaukrati må aldrig stå i vejen for medmenneskelighed. Når Kirkens Korshær ikke får lov til at åbne flere nødovernatningspladser i København, fordi reglerne spænder ben, tvinger vi de svageste ud i endnu større sårbarhed.

Socialpolitik med kolde hænder

Den danske velfærdsstat bryster sig af at passe på sine borgere. Men hver vinter bliver det tydeligt, at der er en gruppe, vi ikke har plads til i den varme stue. For hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte er livet på gaden ikke blot en kamp mod kulden, men også mod systemets ligegyldighed.

Det er en socialpolitisk skandale, at vi år efter år ser de samme problemer gentage sig. Manglen på sovepladser og nødovernatninger er ikke en nyhed, men en forudsigelig konsekvens af politisk stilstand. Det er ikke nok at lægge ansvaret over på de frivillige organisationer, der allerede kæmper med begrænsede ressourcer og uendelige behov.

Medmenneskelighed kræver prioritering

Vi har brug for en kursændring. Det første skridt er at erkende, at hjemløshed og social udsathed ikke kan løses af frivillige kræfter alene. Det kræver politisk vilje og handling.

For det første skal vi sikre, at der er tilstrækkelige nødovernatningsmuligheder i hele landet. Kommuner og stat må gå sammen om at gøre det muligt at åbne flere pladser – hurtigt og uden bureaukratiske forhindringer.

For det andet skal vi investere i langsigtede løsninger. Midlertidige sovepladser er en nødløsning, men vi har brug for flere billige boliger, mere støtte til misbrugsbehandling og en socialpolitik, der møder folk dér, hvor de er, med respekt og hjælp.

Vi kan gøre det bedre

Når vi ser sneen falde, skal det ikke vække frygt for, om nogen må dø i nat. Vi kan som samfund ikke acceptere, at mennesker bliver efterladt i kulden, mens vi selv søger indenfor.

Det er koldt i Danmark, men det behøver ikke være koldt i hjertet. Lad os finde vores medmenneskelighed og sikre, at alle har en plads at kalde hjem – også når frosten bider.

Sune Nørgaard Jakobsen, Dansk Folkeparti

En dag med boldspil og nye venskaber

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Tirsdag formiddag summede hal 5 og 6 i Fredericia Idrætscenter af energi og spænding, da omkring 200 elever fra specialskoler i nærområdet deltog i årets store fodboldstævne. Frederiksodde Skole stod bag arrangementet og havde inviteret 13 skoler til at deltage med i alt 25 hold. Resultatet var en dag fyldt med boldspil, grin og venskaber på tværs af skolerne.

Stævnet, der også blev afholdt sidste år, samler børn og unge i alderen 10 til 16 år til en dag, hvor sport, sammenhold og inklusion er i fokus. Frederiksodde Skole sørgede ikke kun for planlægning og logistik, men også for goodiebags til alle deltagere, sponsoreret af lokale støtter. En gestus, der satte prikken over i’et på en dag, hvor det sociale og fællesskabet stod i centrum.

Glæden ved fællesskabet

Frederiksodde Skolens ene hold i kamp.

Mads fra 7. klasse og Oliver fra 9. klasse, begge elever på Frederiksodde Skole, nød at deltage i stævnet og var begejstrede for oplevelsen.

– Det er rigtig fedt at være med til, fordi det giver en mulighed for at deltage i noget, hvor vi alle er med og bidrager. Jeg synes, det er en sjov og engagerende aktivitet, hvor vi får lov til at spille sammen. Det er noget, jeg virkelig glæder mig til, og det føles fedt at være en del af, fortæller Mads.

Oliver supplerer:

– Det er rigtig hyggeligt at komme ud og spille, fordi det giver en pause fra de normale ting, vi laver. Det er en sjov måde at bruge tiden på, og det er noget, man ser frem til.

Mere end bare fodbold

Ikke alle har spillet fodbold før, men det får de chancen for nu.

Udover selve spillet bød stævnet på muligheder for at skabe nye relationer og styrke båndene mellem eleverne. For mange var det en chance for at møde nye mennesker og styrke fællesskabet.

– Man møder nye venner her, og man får mulighed for at tale med folk fra andre skoler, som man ikke normalt ville møde. Det er sjovt at få en ny oplevelse, fortæller Oliver.

For Mads var det også en glæde at gense venner fra tidligere arrangementer:

– Jeg har selv venner fra andre skoler, der også deltager, og det har været rigtig fedt at kunne mødes her og opleve det sammen.”

Samtidig gav stævnet mulighed for at opleve klassekammeraterne i et nyt lys.

– Det er hyggeligt, fordi man ser sider af sine klassekammerater, som man ikke normalt ser. Man lærer dem bedre at kende på en ny måde, og det gør det hele meget sjovere, siger Oliver og understreger, at det styrker sammenholdet i klassen.

Sport og inklusion hånd i hånd

En del af eleverne er ikke en del af foreningslivet. Derfor er det givtigt for dem at komme ud og spille fodbold mod andre skoler.

For Mads var stævnet et bevis på, at fodbold kan samle folk på tværs af baggrunde og interesser.

– Det er fedt at spille, fordi det ikke kun handler om at vinde, men også om at have det sjovt. Vi skal helt klart fortsætte med det, siger han.

Oliver er enig og fremhæver, hvordan stævnet skaber unikke minder.

– Det er fantastisk at komme herind og være med, i stedet for at sidde til undervisning hele dagen. Det giver en mulighed for at gøre noget andet, siger han.

Selvom der blev gået til stålet, handlede det mest om at have det sjovt.

Med Frederiksodde Skole som arrangør og deltagelse fra skoler i nærområdet var årets fodboldstævne endnu en succes. Eleverne fik en dag væk fra klasselokalet og mulighed for at opleve fællesskabet og glæden ved sport. Goodiebags og et tæt pakket program skabte rammerne for en dag, der handlede om meget mere end boldspil – det handlede om at bygge broer og skabe minder.

Vandpriserne kommer til at stige

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra den 1. januar 2025 vil TREFOR Vand hæve prisen på vand med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Det oplyser Lars Skjerning, vandforsyningschef hos TREFOR Vand, der forklarer, at stigningen skyldes flere faktorer, blandt andet nye krav om grundvandsbeskyttelse og store anlægsinvesteringer.

Ifølge Lars Skjerning er prisjusteringen en del af grundprisen for 2025 og dækker både generelle prisstigninger og specifikke omkostninger forbundet med nye lovkrav.

– Vi varsler en prisstigning fra 1. januar, og justeringen dækker både de generelle pristillinger og vores arbejde med sikker grundvandsbeskyttelse, samt nogle anlægsinvesteringer, siger han.

Nye krav om grundvandsbeskyttelse

En væsentlig del af prisstigningen skyldes nye lovkrav om beskyttelse af grundvandet i såkaldte BNBO-områder (Boringsnære Beskyttelsesområder). Lars Skjerning forklarer, at TREFOR Vand gennem flere år har forsøgt at lave frivillige aftaler med lodsejere i disse områder, men det har været svært at få tilstrækkelig opbakning.

– En af de faktorer, der har forårsaget stigningen, er, at der for nogle år siden blev lovbestemt, at der skulle laves grundvandsbeskyttelse i de såkaldte BNBO-områder. Der har været en periode, hvor vi som vandforsyningsselskab har forsøgt at lave frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Vi har været ude og kontakte cirka 80 lodsejere, og kun fem eller seks har accepteret en frivillig aftale, da de har ventet på, hvad taksten for det ville blive, forklarer Lars Skjerning.

Den manglende opbakning har ført til nye regler, hvor kommunerne nu er forpligtede til at påbyde grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder. Det betyder, at TREFOR Vand bliver nødt til at finansiere denne beskyttelse, hvilket er en del af baggrunden for prisstigningen.

– Nu er der kommet en ny lov, der siger, at kommunerne skal påbyde grundvandsbeskyttelse i disse områder. Det betyder, at vi som vandforsyningsselskab bliver pålagt at betale for grundvandsbeskyttelse i de nærmeste beskyttelsesområder. Derfor hæver vi vandprisen med 1,59 kr. pr. kubikmeter. Den ene krone går alene til arbejdet med BNBO, fortæller han.

Selv med denne stigning dækker beløbet dog ikke de samlede omkostninger for grundvandsbeskyttelsen. Lars Skjerning forklarer, at betalingerne også afhænger af høsten på de berørte arealer.

– En grundvandsbeskyttelse i BNBO-områder kan kun begynde, når det berørte erhvervsmæssige areal ikke længere er i dyrkning. Det betyder, at vi først skal betale, når afgrøderne er høstet. Nogle gange høstes afgrøderne én gang om året, andre gange kun hver anden år. Så det betyder, at nogle penge skal vi betale i 2025, og andre først i 2026, siger han.

Store anlægsinvesteringer og tidligere udgifter

En anden væsentlig årsag til stigningen er en stor anlægsinvestering, der skal sikre rent drikkevand til forbrugerne. TREFOR Vand blev i 2017 tvunget til at lukke Staurbyskov Vandværk på grund af pesticidforurening og har siden forsøgt at finde en erstatning.

– Vi har en stor anlægsinvestering i Middelfart. Tilbage i 2017 blev Staurbyskov Vandværk ramt af pesticider og måtte lukkes. Vandværket har været ude af drift siden da. Vi har fået et pålæg fra kommunen om at finde en erstatning, og vi har forsøgt at finde vand på Fyn. Vi har lokaliseret en ny kildeplads ved Brenderup, og det betyder, at vi skal bygge et nyt vandværk, forklarer Lars Skjerning.

Denne investering indebærer både opførelse af et nyt vandværk og etablering af en ny kildeplads, hvilket medfører betydelige omkostninger for vandforsyningsselskabet.

Derudover har stigningen også rødder i tidligere strømudgifter, som TREFOR Vand ikke tidligere har haft tilladelse til at opkræve hos forbrugerne.

– For to år siden, da elpriserne steg, havde vi ikke tilladelse i vores daværende indsigtsramme til at hæve priserne for den øgede elomkostning. Alle os som forbrugere mærkede jo også, at vores elpris steg, men det gjorde den også for os som drikkevandsselskab. Vi havde bare ikke tilladelse til at opkræve det på det tidspunkt. Vi måtte først opkræve det to år senere, og derfor er nogle af de penge, vi opkræver nu, et resultat af den underdækning, vi havde på strømudgifterne til produktion, siger Lars Skjerning.

Ingen profit på prisstigningen

Ifølge Lars Skjerning er det vigtigt at understrege, at TREFOR Vand ikke tjener ekstra penge på stigningen.

– Nej, overhovedet ikke, slår Lars Skjerning han fast.

TREFOR Vand varsler dermed en prisstigning, som både dækker investeringer i fremtidens drikkevand og opfylder kravene om grundvandsbeskyttelse. Med de nye priser vil forbrugerne betale 1,59 kr. mere pr. kubikmeter fra årsskiftet, hvilket skal bidrage til en bæredygtig og sikker vandforsyning fremover.

Frivillige i Middelfart samlede 145 sække affald i sommeren 2024

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune har mandag delt et opslag på deres Facebook-side, hvor de takker de mange frivillige, der over sommeren har samlet hele 145 sække affald i kommunen.

Sammenlignet med de foregående år er der tale om en stigning i antallet af fyldte sække.

– 145 sække. Så meget skrald fik foreninger og klubber i Middelfart Kommune samlet sammen henover sommeren. I 2023 samlede de frivillige mere skrald end i 2022. Og igen i år var der flere fyldte sække end i 2023. Både børn og voksne bidrog med at holde naturen ren på 14 ruter fordelt over hele kommunen, skriver Middelfart Kommune på Facebook.

Projektet er en del af konceptet Ren Natur, som organiseres af Hold Danmark Rent. Her kan foreninger og klubber samle affald langs fastlagte ruter i kommunen og samtidig modtage tilskud til klubkassen som tak for deres indsats. I år deltog både børn og voksne, der fordelt på 14 forskellige ruter gjorde en indsats for at holde Middelfarts natur ren.

En del af et landsdækkende initiativ

Middelfart Kommune er én af 57 kommuner i Danmark, der er med i Ren Natur-initiativet, som kombinerer sponsorater, frivillighed og kommunal støtte. I 2024 tilbyder konceptet 516 ruter fordelt over hele landet, og ruterne vælges med hensyn til blandt andet trafiksikkerhed og lokal affaldsproblematik.

Kommunen opfordrer foreninger og klubber til at tilmelde sig næste års indsats for at fortsætte arbejdet med at holde naturen fri for affald. På kommunens hjemmeside og Ren Natur’s platform kan interesserede se en oversigt over de kommende ruter og tilmelde sig det arbejde, der bedst passer deres medlemmer.

Tak til de frivillige

Afslutningsvis sender kommunen en stor tak i deres opslag:

– TAK til jer, der tog skraldet i vores kommune.

Rugbrødsmadder topper danskernes aftensmadsvaner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Rugbrød med pålæg er den mest populære ret til aftensmad blandt danskerne. Det fremgår af Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse, der giver indsigt i danskernes mad- og måltidsvaner.

Syv procent svarer, at de spiser rugbrødsmadder på en typisk aften, hvilket gør det til danskernes foretrukne aftensmåltid.

Ifølge undersøgelsen hænger rugbrødets popularitet sammen med et behov for hurtige løsninger i en travl hverdag. Mange danskere vælger aftensmåltider, der kan tilberedes på under 15 minutter, og hvor ingredienserne allerede findes i køleskabet.

Madkultur24 peger samtidig på en større tendens mod nemme og hurtige måltider, hvor både færdigretter og takeaway er blevet mere almindelige alternativer til hjemmelavet mad. Alligevel holder rugbrødet stand som en central del af dansk madkultur.

På andenpladsen over de mest populære aftensmadsretter ligger kylling med tilbehør, mens pizza, pasta med kødsovs eller lasagne og andre pastaretter følger efter. Rugbrødet bevarer dog en særlig position som et enkelt, hurtigt og ofte sundere valg, der passer ind i danskernes livstempo.

Madkultur24 påpeger samtidig en udfordring: de hurtige løsninger kan på sigt true de fælles måltider og de sociale traditioner omkring aftensbordet, som ellers står centralt i dansk madkultur.

– I år kan vi dog også se et begyndende skred i rammerne for det fælles aftensmåltid, som sammen med forandringerne i madlavning og råvarevalg kan komme til at forandre vores madkultur i en forholdsvis nær fremtid, skriver de i rapporten.

Med rugbrødet på tallerkenen ser det dog ud til, at danskerne stadig holder fast i en del af deres identitet.

Besparelser på kultur og fritid rammer bredt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune står over for udfordringen med at finde besparelser på 250.000 kroner årligt inden for kultur- og fritidsområdet, som en del af budgettet for 2025. Ifølge forvaltningens forslag, der er godkendt af Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget, vil besparelserne ramme tre specifikke områder: stadion og idrætsanlæg, bibliotekerne samt Fritidsrådets puljer. Forslaget er nu sendt til høring i Fritidsrådet.

Besparelser på stadion og idrætsanlæg

En af de største poster på besparelseslisten er stadion og idrætsanlæg, hvor der skal skæres 100.000 kroner – svarende til 5 procent af budgettet. Forvaltningen foreslår at reducere serviceniveauet ved færre indkøb af materiel og mindre vedligeholdelse af boldbaner og stadionanlæg.

Trods en mindre stigning i antallet af fodboldspillere fra 2022 til 2023, hvilket bringer medlemstallet op på 2.273, vurderer forvaltningen, at det nuværende niveau kun ligger på gennemsnittet fra de seneste år. Besparelsen vurderes derfor ikke at skabe akutte kapacitetsproblemer for klubberne. Dog fremhæver forvaltningen, at en fortsat stigning i medlemstallet kan lægge pres på anlæg og faciliteter i fremtiden, hvilket kan føre til behov for yderligere investeringer, hvis besparelserne opretholdes.

Bibliotekernes åbningstider reduceres

En af de andre større besparelser bliver på kommunens biblioteker, hvor betjeningen reduceres med en time om ugen. Dette rammer både hovedbiblioteket på KulturØen og filialerne. Ifølge forvaltningens vurdering vil ændringen føre til et lavere serviceniveau for lånere, der bruger bibliotekspersonalets ekspertise til informations- og litteratursøgning. Også skoleklasser, daginstitutioner og gymnasieelever, der benytter læsetilbud og vejledning, vil opleve en forringelse af mulighederne.

Turistinformationen, som drives af bibliotekets personale, bliver ligeledes påvirket af de kortere åbningstider. Det vurderes, at dette vil reducere serviceniveauet for besøgende og turister i kommunen​

Mindre midler til frivillige aktiviteter

Puljerne under Fritidsrådets område bliver også skåret. En besparelse på 50.000 kroner betyder, at færre midler vil være til rådighed for udviklingsprojekter, kurser og frivillige aktiviteter. Forvaltningen vurderer dog, at denne besparelse ikke vil ramme faste tilskudsordninger og eksisterende foreningers vilkår direkte, men snarere reducere mulighederne for nye initiativer og projekter fremadrettet​.

Forvaltningens forslag er sendt i høring hos Fritidsrådet, der skal tage stilling til, hvordan midlerne konkret fordeles. Den endelige beslutning forventes at falde senere på året.

Svensk 16-årig dømt for drabsforsøg sad varetægtsfængslet i Nørre Aaby

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 16-årig svensk statsborger er blevet idømt fem et halvt års fængsel for forsøg på manddrab og besiddelse af skydevåben i Danmark. Dommen blev afsagt i dag af Københavns Byret og markerer første fældende dom i en række sager om unge svenskere, der angiveligt hyres som “børnesoldater” i det danske bandemiljø.

Den unge svensker, der blev anholdt i København i april 2024, havde inden sin dom været varetægtsfængslet på den sikrede institution Egely i Nørre Aaby på Vestfyn. Det bekræfter Dagens Nyheter til TV2 Fyn tirsdag.

Planlagt kriminalitet

Ifølge rettens afgørelse var den 16-årige blevet betalt for at rejse til København med det formål at begå et drab. Bevismateriale fra hans telefon viste beskeder, videoer og billeder, der dokumenterede forberedelserne til handlingen, herunder hans kontakt med uidentificerede medgerningsmænd via krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Retten afviste den tiltaltes forklaring om, at han ikke havde til hensigt at gennemføre drabet. Retten fandt det bevist, at han var rejst til København for at modtage et skydevåben og udføre handlingen. Dokumenterede beskeder på telefonen afslørede, at han havde accepteret opgaven og løbende rykkede sine kontaktpersoner for instruktioner.

Fra Sverige til Danmark

Drengen tog ifølge Dagens Nyheter toget fra Härnösand i Sverige til København på sin første udlandsrejse. I en udtalelse til den svenske avis fortalte hans mor, at Elias havde skrevet til hende fra varetægtsfængslet for at undskylde for sine handlinger.

Han blev anholdt i et fodgængerfelt ved Københavns Hovedbanegård, hvor han opholdt sig, mens han ventede på yderligere instruktioner fra sine medgerningsmænd.

Den unge svensker blev placeret ved institutionen Egely i Nørre Aaby, mens han ventede på sin retssag. Egely er en sikret institution, der anvendes til unge, der varetægtsfængsles i alvorlige straffesager.

Dommen og konsekvenserne

Retten udtalte i sin dom, at den idømte kriminalitet var nøje planlagt og udført i samarbejde med flere medgerningsmænd. Dommen på fem et halvt års fængsel blev suppleret med en beslutning om udvisning af Danmark for bestandig.

Ifølge Danmarks Domstole lagde retten vægt på den unge alder som formildende omstændighed, men understregede samtidig alvoren af den planlagte handling, der blev betegnet som en “kriminalitet på bestilling”.

Den 16-årige ankede dommen til landsretten med krav om frifindelse eller formildelse.

Sagen har vakt stor opsigt i både Danmark og Sverige, hvor den bliver set som en del af en bekymrende tendens. Svenske medier har tidligere rapporteret om unge, der bliver rekrutteret til at udføre voldelige handlinger for penge.

Konflikt om kystsikring i Erritsø

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Debatten om kystsikringen ved Erritsø Strand er blusset op, efter at flere borgere har rettet henvendelse til kommunalpolitiker Karsten Byrgesen (løsgænger) med klager over blokeret adgang. Lokale beboere har udtrykt bekymring over, at adgangen til stranden nu er spærret, til trods for at reglerne fra Kystdirektoratet klart fastsætter, at offentligheden skal have fri og uhindret passage ved stranden.

Byrgesen har personligt besøgt området og er ikke i tvivl om, at situationen er alvorlig.

– Flere og flere forsøger at kystsikre deres ejendom, men det kan være en lovmæssig udfordring. Jeg har været ude ved stranden i Erritsø, fordi et antal beboere har kontaktet mig. De er meget irriterede over, at man på begge sider – både ind mod Fredericia og ud mod Snoghøj – simpelthen har spærret stranden totalt. For mig at se ligner det miljøhærværk, siger Byrgesen.

Reglerne er klare

Ved selvsyn har Karsten Byrgesen været ude i området og tale med lokale beboere.

Kystdirektoratet, der er ansvarlig for godkendelse af kystsikringsprojekter, har fastsat klare regler for denne type anlæg. Ifølge en tilladelse fra 2007 til skræntfodsbeskyttelse på Kærmosevej i Erritsø, står det specifikt, at “offentligheden skal sikres fri og uhindret passage langs stranden ved normal vandstand.” Denne regel er ufravigelig og skal respekteres i alle projekter, der etableres i kystnære områder.

Desuden pålægges ejere at vedligeholde kystsikringen i en forsvarlig stand, så den ikke hindrer offentlig adgang eller skaber andre gener. Hvis anlægget ikke opfylder disse krav, kan tilladelsen bortfalde.

Byrgesen er frustreret over, at disse retningslinjer tilsyneladende ikke er blevet fulgt i Erritsø.

– Her er der lavet et byggeri direkte på stranden, noget der bedst kan ligne en militær kystforsvarsstilling. Det ser forfærdeligt ud, det er af dårlig kvalitet, og det hindrer folk i at komme frem og tilbage. Jeg synes, det er skrækkeligt, at man kan gøre det, siger Karsten Byrgesen.

Lokal irritation og principielle spørgsmål

Ifølge Byrgesen har flere borgere udtrykt frustration over den manglende adgang.

– Når man kommer til Erritsø Strand nedenfor Ekkodalen, standser festen. Man kan ikke komme videre. Jeg har selv stået der og set mennesker, der spørger: ‘Hvad foregår der?’ Det er skrækkeligt, siger han.

Han tilføjer, at denne type handlinger ikke blot er et lokalt problem, men et spørgsmål om at opretholde princippet om offentlig adgang til de danske kyster.

– I Danmark har vi omkring 8.700 kilometer strand, og alle har ret til at færdes frit. Der er nogle få undtagelser, men de vedrører grunde fra før 1916. Offentlig adgang er en del af vores kulturarv, og vi skal værne om den, siger Karsten Byrgesen.

Fredericia Kommunes rolle

Karsten Byrgesen er ikke tilfreds med, at Kystdirektoratets skrivelse ikke er overholdt.

Ifølge Byrgesen er det vigtigt, at både Fredericia Kommune og Kystdirektoratet tager affære.

Det her kræver et minimum af tilladelse fra Fredericia Kommune, og man vil aldrig få en tilladelse til noget i den her stil. Kommunen og Kystdirektoratet skal handle og sørge for, at reglerne bliver overholdt. Det her handler om at beskytte vores fælles ressourcer, siger han.

Byrgesen opfordrer til, at kystsikringen bliver fjernet, så stranden kan blive tilgængelig igen. “

– eg synes, at dem, der har lavet det, de skal skynde sig lidt og få det væk, og husk at køre det på genbrugspladsen, siger han med et strejf af humor, men med en alvorlig undertone.

Hvad sker der nu?

Den nuværende situation rejser spørgsmål om, hvordan myndighederne sikrer balancen mellem private interesser og offentlighedens ret til adgang. Kystdirektoratet har tidligere slået fast, at alle ændringer og vedligeholdelsesarbejder på kystsikringsanlæg kræver godkendelse, og at offentlig adgang ikke må hindres. Hvis reglerne ikke overholdes, kan direktoratet kræve anlægget fjernet.

For beboerne i Erritsø og de mange brugere af stranden er spørgsmålet nu, hvordan sagen vil udvikle sig. Byrgesen og flere borgere opfordrer til hurtig handling for at genetablere adgangen til stranden og sikre, at lignende sager ikke opstår andre steder.

– Det her er ikke kun et spørgsmål om lokal irritation, men om principper. Vi har en unik adgang til vores kyster i Danmark, og den skal vi værne om. De, der har etableret denne kystsikring, bør rette op på det straks, så stranden igen kan blive tilgængelig for alle, siger Karsten Byrgesen.

Strandområdet i Erritsø står nu som et eksempel på de udfordringer, der kan opstå, når private og offentlige interesser kolliderer. Det næste skridt afhænger af, hvordan Fredericia Kommune og Kystdirektoratet vælger at håndtere sagen, og om de vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at reglerne bliver overholdt, og offentligheden får adgang til stranden igen.

Forslag om trinbræt i Erritsø og regionalt S-tog-netværk

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune overvejer i forbindelse med forslagene til Kommuneplanen 2025-2037 at oprette et trinbræt i Erritsø. Denne idé er en del af en bredere indsats for at styrke infrastrukturen og forbedre transportmulighederne i Trekantområdet, som også inkluderer ambitioner om at integrere S-togsdrift på tværs af regionen.

Erritsø er hjemsted for en række uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som tiltrækker både studerende og ansatte fra hele regionen. Alligevel er området ikke let tilgængeligt med offentlig transport. Pendlere, der ankommer til Fredericia Banegård, står ofte over for yderligere 15-20 minutters bustur for at nå deres destination i Erritsø. Dette har skabt et behov for bedre tilgængelighed.

For at imødekomme dette overvejer kommunen at etablere et trinbræt i Erritsø. Med en placering tæt på erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner vil trinbrættet gøre det lettere og hurtigere for pendlere at nå frem, uden at skulle skifte transportmiddel flere gange. Det vil også reducere presset på de lokale busruter og gøre Erritsø mere attraktiv for både virksomheder og potentielle studerende.

Planerne om trinbrættet tager udgangspunkt i ønsket om at gøre offentlig transport mere effektiv og tilgængelig. Dette trinbræt vil kunne kobles til eksisterende togstrækninger, så det ikke kun letter pendlingen internt i Fredericia, men også åbner nye muligheder for regionale forbindelser.

Et trinbræt fungerer som en mindre station uden større faciliteter. Det adskiller sig fra en almindelig station ved, at det ofte er meget mindre og typisk kun består af en perron uden yderligere faciliteter som billetkontor, venterum eller toiletter.

Trinbrætter er ofte placeret i mindre befolkede områder, landsbyer eller som ekstra stoppesteder i byområder, hvor der ikke er behov for en fuldt udstyret station. De er designet til at være økonomiske at anlægge og vedligeholde og bruges som en måde at forbedre tilgængeligheden til offentlig transport uden store investeringer.

S-tog i Trekantområdet – en regional vision

Udover trinbrættet i Erritsø har kommuneplanen en større ambition om at udvikle S-togsdrift i Trekantområdet. Visionen er at etablere et tæt netværk af togforbindelser mellem byerne i området – herunder Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart – inspireret af S-togsmodellen fra hovedstadsområdet.

Med et S-togsnetværk vil rejsetiden mellem byerne reduceres betydeligt, og det vil blive lettere at pendle til arbejde, studie eller fritidsaktiviteter. Samtidig vil det være et grønnere alternativ til biltrafikken, hvilket støtter kommunens og regionens mål om at reducere CO₂-udledningerne.

Kommuneplanen foreslår at undersøge muligheden for at anvende eksisterende jernbanespor til S-togsdrift og samtidig vurdere behovet for opgradering af stationer og togkapacitet. Det er dog stadig tidlige overvejelser, og projektet kræver en omfattende koordinering mellem kommuner, regioner og statslige aktører.

Trinbræt som pilotprojekt

Trinbrættet i Erritsø kan blive et pilotprojekt, der demonstrerer, hvordan lokal transport kan styrkes som en del af en større regional strategi. Hvis trinbrættet viser sig succesfuldt, kan det bane vejen for yderligere tiltag, såsom flere trinbrætter eller S-togsforbindelser i området.

Erritsø-trinbrættet er særligt relevant, da det ikke kun retter sig mod bosætning, men også mod at styrke forbindelserne til erhvervsområder og uddannelsessteder. Det kan potentielt blive en model for andre lignende projekter i regionen.

Politiske og økonomiske udfordringer

Selvom idéerne om trinbrættet og S-togsdriften er visionære, er der stadig mange detaljer, der skal falde på plads. En af de største udfordringer bliver finansieringen. Byggeriet af et trinbræt og opgraderingen af jernbanespor til S-togsdrift vil kræve betydelige investeringer, som både kommunen og regionen skal finde midler til.

Desuden kræver etableringen af trinbrættet en tæt dialog med lokale interessenter, herunder erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og beboere i området. Kommunen skal sikre, at projektet bliver godt forankret i lokale behov og støttet af en bred skare af aktører.

En mulig løsning for fremtidens mobilitet

Hvis trinbrættet og S-togsvisionen realiseres, kan det blive en afgørende faktor for at styrke Trekantområdet som en sammenhængende og attraktiv region. For Fredericia Kommune vil det ikke kun forbedre infrastrukturen, men også understøtte de større målsætninger om vækst, bæredygtighed og bosætning.

Idéerne i kommuneplanen skal nu viderebehandles politisk, før der tages konkrete beslutninger. Men allerede nu tegner der sig et billede af, hvordan Fredericia og Trekantområdet kan bevæge sig ind i en fremtid med bedre og grønnere transportløsninger.

Naturkæmpere vinder retssag mod Middelfart Kommune

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Foreningen Biobevar har vundet en principiel retssag mod Middelfart Kommune og Planklagenævnet. Byretten i Odense har fastslået, at begge instanser tilsidesatte deres pligt til at undersøge Oliegrundens beskyttede arter ordentligt, før lokalplanen for området blev vedtaget. Det oplyser Biobevar i en pressemeddelelse.

En mangeårig konflikt om Oliegrunden i Strib, Middelfart Kommune, har nået en milepæl med en ny dom fra Byretten i Odense. Grunden, der tidligere husede et olieberedskabslager og siden har udviklet sig til et naturområde med sjældne og beskyttede arter, har i flere år været genstand for strid mellem naturforkæmpere og kommunen.

I 2021 besluttede Middelfart Kommune at rydde og bebygge området på trods af lokale protester og advarsler om, at grunden var levested for flere beskyttede arter, herunder flagermus og stor vandsalamander. Kommunens beslutning blev godkendt af Planklagenævnet, men foreningen Biobevar, støttet af lokale beboere og naturorganisationer, valgte at gå rettens vej for at få afgørelsen omstødt. Det er denne indsats, der nu har båret frugt.

Byrettens afgørelse og kritik

Byretten i Odense fastslog i dag, at både Planklagenævnet og Middelfart Kommune ikke levede op til deres forpligtelser i forbindelse med godkendelsen af lokalplanen for Oliegrunden. Retten kritiserede kommunen for mangelfulde undersøgelser af områdets biodiversitet, herunder utilstrækkelige besigtigelser i 2008 og 2020 samt en efterfølgende rapport fra Sweco i 2021, som ikke opfyldte kravene til grundighed og dokumentation.

Dommen erklærer Planklagenævnets afgørelse fra marts 2022 ugyldig og hjemviser sagen til fornyet behandling. Ifølge Biobevars advokat, Louise Faber, betyder dette, at også Middelfart Kommunes lokalplan højst sandsynligt vil blive kendt ugyldig, og en ny planproces må sættes i gang.

Beskyttelse af sjældne arter i centrum

Kernen i sagen er de såkaldte Bilag IV-arter, som ifølge EU’s habitatdirektiv er særligt beskyttede. Biobevar påpegede gentagne gange, at området rummer flagermus og stor vandsalamander, hvilket forpligter myndighederne til at sikre grundige undersøgelser, før der kan træffes beslutninger om byggeri eller ændringer i området. Retten understregede, at myndighederne ikke kan ignorere borgernes oplysninger, når der er indikationer på tilstedeværelsen af sådanne arter.

Formanden for Biobevar, Arno Kristiansen, udtrykker stor glæde over dommen:

– Dette er en kæmpe sejr, ikke blot for os, men for alle Danmarks mange naturgrunde. Afgørelsen er en kraftig påmindelse til myndighederne om, at de ikke bare må affærdige borgernes oplysninger om at et område udgør et beskyttet yngle- og rasteområde. Er der tvivl, skal der undersøges grundigt, siger han.

Kristiansen påpeger også, at dommen skærper kravene til de firmaer, som udfører undersøgelser for myndighederne:

– Når kravene til myndighederne skærpes, så skærpes kravene også til de ingeniørfirmaer – som i dette tilfælde var Sweco – der udarbejder undersøgelserne. De skal gøre deres arbejde ordentligt ved at følge anvisningerne fra Miljøstyrelsen og Dansk Center for Energi- og Miljø ved Aarhus Universitet. De må heller ikke sjuske, forklarer Arno Kristiansen.

Advokat Louise Faber kalder dommen en vigtig præcedens:

– Domme vil danne præcedens i forhold til de oplysningskrav, som myndighederne skal overholde fremover, siger advokaten.

Vejen frem for Oliegrunden

Dommen betyder, at Middelfart Kommune skal starte lokalplansprocessen forfra og tage hensyn til biodiversiteten på Oliegrunden, som om området aldrig var blevet ryddet eller bebygget. Dette skaber et nyt udgangspunkt for diskussionen om grundens fremtid, hvor både naturens og lokalsamfundets interesser skal balanceres.

Biobevar ser retssagen som en opmuntring til fortsat at kæmpe for Danmarks grønne områder og opfordrer andre til at drage nytte af deres erfaringer i lignende sager.

– Dette er en stor sejr for biodiversiteten og et vigtigt skridt mod at beskytte Danmarks grønne områder i fremtiden, slutter Arno Kristiansen.

1...884885886...963Side 885 af 963