Godt nytår og midt i årtiet

0

Et år er gået, og vi er nu i gang med 2025. Dermed er vi landet midt i årtiet. Det har været et årti præget af store kriser og tilbagegang. Vi har set en markant forringelse af velfærdsstaten, hvor de mange udenfor arbejdsmarkedet har måttet finde sig i at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi de offentlige ydelser ikke er fulgt med inflationen. Samtidig er udgifterne til offentlig ledelse fortsat med at vokse, og afstanden mellem den etablerede elite og befolkningen er efterhånden grotesk. Det er på tide, at politikerne tager konsekvenserne af denne udvikling og får inddæmmet fagforeningernes absurde kontrol over lønudviklingen på området. Ikke kun fordi vi ikke har råd til det, men også fordi der ikke er brug for så meget offentlig ledelse og administration.

Når vi i januar skal til at tage hul på et valgår, så må det være en indlysende sag rundt omkring i kommunerne, at man efterser behovet for ledere, samtidig med, at man overvejer hvilken form for kommunal indsats, der er relevant for at drive en kommune. For det vi indtil videre kan se, er resultatet af tyverne; en decideret eksplosion af kontrolmyndigheder og en konstant erodering af retssikkerheden. Det er et meget dårligt signal at sende til det overvældende flertal af danskere, der gør en indsats hver dag, og som dybest set forventer, at der er ret og rimelighed omkring dem. Derfor bør alle politikere tage det alvorligt. Der skal være større afstand mellem den offentlige forvaltning og de folkevalgte. Det skal ikke fortsat være “business as usual”.

Vi ser, at der er flugt i vælgermasserne. Kommer der endnu mere tryk for krisestemningen, vil det for alvor være risikabelt for demokratiets stabilitet, hvis love og regler ikke følger med rimeligheden og anstændigheden. Folk reagerer på møgsager. Nogle mister troen på demokratiet og samfundet, fordi de oplever uretfærdighed og at nogen får i pose og sæk, mens andre må nøjes med krummerne. Hvis vi skal engagere vælgerne i det kommende kommunalvalg, må politikerne ud af busken:

Det bør handle om de emner, der rører borgerne. Ikke kun om “nødvendighedens politik” og hvad embedsværket nu ellers måtte have lagt frem som “mulige” beslutninger. For det er ikke embedsfolk, der er valgt. Det er politikerne. Og hvis de vil af med politikerlede, så skal de tage et ansvar for deres mandater. Det betyder også, at man skal gå kritisk til det enorme forvaltningsapparat, der er bygget op. De seneste ti år er det vokset, år efter år. Det holder ikke.

I stedet for at komme med de store båltaler, som man jo gerne gør ved årets afslutning, kan man passende konstatere, at vi skal være forberedt på betydelige udfordringer lige om lidt. Der venter et stort paradigmeskifte, når en ny amerikansk præsident tager over. Der kan komme en potentiel handelskrig, og den kan ramme hårdt ned i den “danske model”, hvis amerikanerne sætter hårdt mod hårdt, sådan som der er lagt op til. Vi kan ikke tage noget for givet. Og vi kan hellere ikke nøjes med at satse på EU, hvor de bærende lande er i krise også.

Tværtimod er Danmark nødt til at satse på vores fællesskab og størrelse. At vi med dygtighed og flid kan gøre os selv relevante i den internationale konkurrence. Og i den sammenhæng skal vi have justeret for inflation, så de offentlige ydelser, der for blot få år siden var sat efter en konkret vurdering af de svageste købekraft, bliver bragt ajour. Det skaber tryghed på arbejdsmarkedet, så man er dækket ind, hvis uheldet er ude. Dernæst skal der ses på økonomien i eksportvirksomhederne. For det er der, krisen først vil vise sig. Vi skal ind og arbejde med den offentlige administration, så vi kan få nedbragt antallet af offentlige ledere og håbløs regelrytteri:

Der er ikke råd til det.

Hvis danskerne skal komme godt videre i dette årti, så skal der ganske enkelt rettes op på kursen, inden det er for sent. For ganske vist er vi ikke over afgrunden endnu, men med en fortsat ustabil verden, kan den næste krig og energikrise bringe os i knæ, fordi vi ikke er hverken velpolstrede eller udrustede til at tilpasse os. Derfor skal nytåret fejres med glæde og besindighed, for hvis der skal være et nytårsforsæt, bør det være:

Tag ansvar.

Godt nytår!

Aktive borgere og et virksomt erhvervsliv betyder flere køretøjer på vejene og mere trængsel

0

Samtlige alarmer om trængsel på vejene har hylet i snart mange år. Det er virkeligheden om den trafikale tilstand på flere af Fredericias større men også mindre veje. Vi lever i en tid, hvor en høj grad af mobilitet er et dagligt krav, hvad enten vi er studerende, arbejdstagende eller på pension. 

Den offentlige regionale transport er så omkostningstung og dyr, at det alt indberegnet fint betaler sig at familien som alternativ til offentlig transport, anskaffer bil nummer to eller tre – og helt fint med det. Regningen er, at intensiteten på vores kommunale veje er stigende. Der er ikke nogen rigtig gode løsninger på det problem, med der er nogle årsager som ikke hidtil har været tillagt betydning af et stort flertal i byrådet (20 af 21). 

Tilbage i 2022 vedtog et næsten enstemmigt byråd at lave en gigantisk udvidelse af Fredericia havn. Desværre var der ikke ordentligt redegjort for de konsekvenser udvidelsen medførte. Udvidelsen betød mere støj, vibrationer og gener i form af støv, lugt og negativ påvirkning af havmiljøet. Det betød også en stigning i antallet af lastbiler på Snoghøj landevej med op til 2755 lastbiler i døgnet eller en lastvogn pr. 30. sekund – døgnet rundt. Problemerne stod mejslet sort på hvidt, men der var og er ingen løsninger på alle de selvskabte problemer. Derfor stemte jeg nej.

Værre er det, at et næsten samlet byråd – alle undtagen jeg – netop har stemt for en Kommuneplan der inviterer til en tredje parallel forbindelse over Lillebælt. Grundlaget er mere end mangelfuldt, da der ikke figurerer et eneste ord om hvor en ny og tilstødende ekstra motorvej og togforbindelse skal gå gennem Snoghøj, Erritsø og Taulov!

Området er i forvejen stærkt støj- og trængselsplaget og en tredje parallelforbindelse vil kun gøre ondt værre og påvirke helbredet med mere for de mange borgere i de områder. 

Området i det sydlige Erritsø/Snoghøj er blevet et uddannelsescentrum og indkøbsområde. Der er biler overalt og fyldte P-pladser. Jeg arbejder på, at der over tid kan etableres et trinbræt – et stoppested for tog – således de mange der dagligt pendler, kan tage toget i stedet. Der tegner sig en bred politisk enighed om de tanker. 

Imedens kan vi alle sammen se frem til mere trængsel, larm, dårlig trivsel og daglist kaos, der kun går en vej. 

Sådan planlægger danskerne nytårsforsæt for 2025

0

Når kalenderen skifter til januar, bliver det for mange danskere startskuddet til nye vaner og ambitioner. En ny undersøgelse fra Gjensidige, gennemført af YouGov blandt 1.031 danskere over 18 år, viser, at fire ud af ti allerede har eller planlægger at lave nytårsforsæt for det kommende år.

Sundhed i højsædet

De mest populære forsæt kredser om fysisk sundhed. Hele 17 procent af deltagerne svarer, at de vil spise sundere i 2025, mens 16 procent planlægger at dyrke mere motion, og 15 procent ønsker at tabe sig. Ifølge fagchef i sundhed hos Gjensidige, Mette Glad, er der dog grund til at være realistisk i sine ambitioner.

– Det er naturligvis positivt, hvis et nytårsforsæt er det, der skal til for at skabe en sundhedsmæssig ændring i ens liv. Men man skal samtidig tænke over, at man får sat sig nogle mål, der er realistiske og opnåelige, så det bliver en succesoplevelse at ændre livsstil, siger Mette Glad i en pressemeddelelse fra Gjensidige.

Hun understreger, at små skridt ofte kan være vejen frem:

– Vi ved, at rigtig mange knækker nakken, hvis de forsøger at ændre deres vaner og livsstil drastisk på kort tid. Selv små ændringer i ens livsstil kan være med til at gøre en stor forskel i ens sundhed.

Økonomi og mental sundhed på dagsordenen

Den fysiske sundhed er dog ikke det eneste, danskerne ønsker at prioritere i det nye år. 14 procent angiver, at de vil forbedre deres økonomi, mens 13 procent planlægger at tage hånd om deres mentale sundhed. Andre populære mål inkluderer at bruge mere tid med familie og venner samt at ændre arbejdssituationen.

Top fem over danskernes nytårsforsæt:

  1. Spise sundere (17 procent)
  2. Dyrke mere motion (16 procent)
  3. Tabe mig (15 procent)
  4. Forbedre økonomien (14 procent)
  5. Forbedre den mentale sundhed (13 procent)

Vejen til varige ændringer

Mens knap halvdelen af de adspurgte svarer, at de slet ikke laver nytårsforsæt, viser undersøgelsen, at mange stadig ser årsskiftet som en mulighed for at reflektere over deres liv og sætte nye mål. Ifølge Mette Glad handler succes om at gøre målene håndgribelige og langsigtede.

– Man behøver derfor ikke nødvendigvis gå all in fra 1. januar, påpeger hun og opfordrer til at tænke små ændringer ind som en del af hverdagen.

Ghita Nørby og Søren Ryge skal hjælpe med at udpege Danmarks levende kulturarv

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sat to af landets mest folkekære kulturikoner, Ghita Nørby og Søren Ryge, i spidsen for en vigtig opgave. De skal sammen med ministeren shortliste nomineringerne fra folkehøringen om levende kulturarv, som danskerne derefter skal stemme om.

Siden 23. december har danskerne kunnet dele deres bud på, hvad der kendetegner den særlige danske levende kulturarv, via folkehøringen.dk. Målet er klart: Danmark skal styrke sin repræsentation på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv – en liste, der hylder traditioner, færdigheder og skikke, der overleveres fra generation til generation. Det kan være alt fra madkultur og håndværk til måder at være sammen på.

Kulturministerens folkehøring lukker den 8. januar 2025, hvorefter Jakob Engel-Schmidt sammen med Ghita Nørby og Søren Ryge skal udvælge de bedste bud. De nominerede forslag vil derefter blive præsenteret for danskerne, som får mulighed for at stemme på deres favoritter.

Minister: “Jeg er blæst bagover af danskernes engagement”

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over den store interesse, som folkehøringen allerede har fået:

– Jeg er blæst totalt bagover af den interesse, som danskerne indtil videre har haft for folkehøringen, og jeg er glad for, at så mange allerede har indsendt nomineringer. Jeg kan allerede nu sige, at det bliver en svær udvælgelsesproces, for jeg er kun blevet bekræftet i, at vi har en masse traditioner og skikke, der kan komme på UNESCO’s liste.

Ministeren ser frem til samarbejdet med Ghita Nørby og Søren Ryge:

– Jeg er glad for, at Ghita Nørby og Søren Ryge har sagt ja til at hjælpe mig med at udpege de bedste bud på levende dansk kulturarv. Det er to kulturpersonligheder med ekstremt meget viden og livserfaring, der har opnået en betydelig indsigt i den danske folkesjæl. Jeg ser frem til, at vi skal mødes i det nye år, for vi har en vigtig og spændende opgave foran os.

Hvad er UNESCO’s immaterielle kulturarv?

UNESCO’s liste over immateriel kulturarv hylder levende traditioner og skikke, som er en del af vores identitet og fælles historie. Listen omfatter alt fra madkultur til ceremonier og håndværk og har til formål at bevare og videreføre de kulturformer, som mennesker udøver i hverdagen.

Med folkehøringen og den kommende afstemning håber Kulturministeriet at skabe større opmærksomhed om Danmarks kulturarv og styrke landets bidrag til UNESCO’s globale arbejde med at bevare vores fælles arv.

Skal du købe chips, cola eller hovedpinepiller? Se åbningstiderne her

0

AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Overblikket stammer fra supermarkedernes hjemmesider.

Onsdag den 01. januar 2025.

ABC, Venusvej:

Lukket

Coop 365, Adelvej:

10:00 – 22:00

Coop 365, Overmarken:

10:00 – 21:00

Coop 365, Vendersgade:

10:00 – 22:00

Dagli’ Brugsen Egeskov:

10:00 – 18:00

Føtex, Prinsessegade:

Lukket

Føtex, Venusvej:

Lukket

Lidl, Vejlevej:

Lukket

Lidl, Gl. Landevej

Lukket

Løvbjerg, Strevelinsvej:

Lukket

Meny, Indre Ringvej:

Lukket

Netto, Adelvej:

07:00 – 22:00

Netto, Bredstrupvej:

10:00 – 22:00

Netto, Erritsø Bygade:

Lukket

Netto, Nymarksvej:

Lukket

Netto, Vesterbrogade:

10:00 – 22:00

REMA 1000, Egeskovvej:

Lukket

REMA 1000, Strevelinsvej:

Lukket

REMA 1000, Venusvej:

Lukket

Super Brugsen, Nymarksvej:

10:00-15.00

Super Brugsen, Erritsø Bygade:

Lukket

Middelfart:

Coop 365, Jernbanegade:

10:00 – 21:00

Føtex, Kløvervej:

Lukket

Kvickly, Østergade:

Lukket

Lidl, Brovejen:

Lukket

Netto, Brovejen:

10:00 – 22:00

Rema1000, Brovejen:

Lukket

Vi fandt fælles fodslag i byrådet

0

Mandag den 30. december 2024 inviterede Fredericia AVISEN, som en del af Danske Digitale Medier, Connie Maybrith Eden til en samtale om året, der gik. Connie, der er gruppeformand for Socialistisk Folkeparti (SF) og formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget, satte sig til rette for at reflektere over 2024 og de mange politiske og personlige højdepunkter, der prægede året.

Connie indledte samtalen med at præsentere sig selv og sin rolle i byrådet.

– Jeg er i min første byrådsperiode. Jeg har nu siddet i byrådet i tre år. Tidligere har jeg været indsuppleret, men kun kortvarigt i forbindelse med sygdom. Som formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget har jeg haft mulighed for at arbejde med nogle af de områder, der virkelig betyder meget for mig, og det er jeg meget glad for, forklarede hun. Ud over formandsposten fremhævede hun også sit medlemskab af Økonomi- og Erhvervsudvalget. – Det er et udvalg, hvor tingene sker, og jeg har virkelig nydt at få lov til at træde ind der også.

Når Connie ser tilbage på 2024, er der mange ting, der står klart for hende, men én af de vigtigste begivenheder var arbejdet med folkeskolen.

– Børns skoleområde er faktisk en af SF’s mest kendte mærkesager, og det er et område, hvor vi har ret stor viden. Noget af det, jeg har glædet mig over i år, er, at vi sammen med De Konservative formåede at lave et folkemøde, hvor forældre, elevrepræsentanter, lærere og andre interessenter kunne deltage i en offentlig debat, fortalte hun. – Vi havde nogle kloge folk med, der kunne sige noget konkret om, hvordan vores folkeskoler ser ud, og det var en fantastisk mulighed for at høre borgernes perspektiver og få input til vores politiske arbejde.

Folkemødet blev ifølge Connie en vigtig begivenhed, fordi det ikke kun gav indsigt i borgernes oplevelser, men også styrkede dialogen mellem politikere og borgere.

– Det var virkelig værdifuldt at opleve det engagement, som både forældre og lærere lagde for dagen. Jeg synes, det viser, hvor vigtigt det er at inddrage borgerne i de beslutninger, der påvirker deres hverdag.

Som formand for Beskæftigelse- og Sundhedsudvalget har Connie også haft fokus på at forbedre forholdene for byens borgere. – Vi har arbejdet hårdt for at sikre bedre rammer for både sundhed og beskæftigelse. De to områder hænger tæt sammen, og vi ser, hvordan tidlige indsatser kan gøre en kæmpe forskel for mennesker, der har haft det svært, forklarede hun.

– Det er ofte de små sejre, der betyder mest. Vi har set, hvordan nye initiativer i sundhedssektoren har givet borgere en bedre start på en ny hverdag, og det er jeg virkelig stolt af.

Når Connie ser frem mod det nye år, er det med en følelse af optimisme og energi.

– 2025 bliver et vigtigt år for Fredericia, og vi skal fortsætte med at bygge videre på det arbejde, vi har gjort i 2024. Der er stadig meget at tage fat på, men jeg tror på, at vi kan gøre en forskel, sagde hun.

– Vi skal blandt andet fortsætte indsatsen for en bedre folkeskole og sikre, at sundhed og beskæftigelse bliver prioriteret.

Connie afsluttede samtalen med at understrege, hvor meget hun ser frem til det kommende år, både personligt og politisk.

– Jeg tager mange gode oplevelser med mig fra 2024, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet for Fredericias borgere. Der er noget særligt ved at være en del af byrådet, hvor man kan være med til at gøre en forskel. Det giver en dyb tilfredsstillelse.

2024 har været et år med udfordringer og sejre for Connie Maybrith Eden og Socialistisk Folkeparti i Fredericia.

H.M. Kongens første nytårstale: Et blik tilbage og en vision for fremtiden

0

På en historisk nytårsaften den 31. december 2024 holdt H.M. Kongen sin første nytårstale fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg. I en tale, der både reflekterede over året, der gik, og fremhævede vigtige emner for fremtiden, satte Kongen en personlig og eftertænksom tone. Fra erindringer om sin første dag som regent til opfordringer om at stå sammen i en tid med globale udfordringer, var talen fyldt med både nærvær og eftertryk.

Kongen indledte med at anerkende den særlige betydning af nytårsaften som et tidspunkt, hvor afslutning bliver til begyndelse:

– Når klokken slår 12, strejfer to år hinanden, og afslutning bliver til begyndelse. I aften tager vi afsked med det gamle år og hul på det nye. Helt som vi har gjort det år efter år. Men han påpegede også, hvordan dette år har været anderledes for både ham selv og danskerne, da han overtog rollen som regent efter Dronning Margrethe.

Han mindedes især den 14. januar 2024 som en af årets mest betydningsfulde dage:

– Min mors sidste statsråd. Minutterne, inden dørene til balkonen gik op. En meget dyb indånding. Christiansborg Slotsplads. Menneskemængden foran mig. Min familie lige bag mig. At træde frem og møde så meget støtte, glæde og kærlighed. Det tager jeg med mig. Det tager vi med os. For altid. Tusind tak.

Ungdommen og deres udfordringer

Kongen fremhævede de unge og deres betydning for fremtiden, men også de udfordringer, som mange oplever:

– Mange unge mister fodfæste. Ikke for en stund, men i en rum tid. For nogen i en grad, så de bliver syge af det. ‘Hvorfor kan jeg ikke være ligesom alle andre?’, spørger de måske. Han opfordrede til at lytte og skabe rum for dialog: – Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke.

Som forælder til fire teenagere delte Kongen også personlige erfaringer om vigtigheden af at støtte sine børn:

– Som forældre har Mary og jeg lært, at det nytter at lytte. Spørge uden at antage. Holde om frem for straks at handle.

Polarisering og medmenneskelighed

I en tid præget af polarisering opfordrede Kongen til nuancering og medmenneskelighed:

– I en tid med stigende polarisering forsvinder nuanceringen let. Vi risikerer at reducere verden til dens yderpunkter. ‘Er du for eller imod?’, bliver der spurgt. Vi befinder os måske et sted midt imellem. Han understregede danskernes evne til at se ting fra flere sider og opfordrede til at mødes i samtale og gensidig forståelse.

Frivillighed blev også fremhævet som en vigtig styrke i det danske samfund:

– Frivillige kræfter holder utallige tilbud og aktiviteter i gang. Til alle jer, der lægger en del af jeres overskud i den fælles pulje – tak.

Globale udfordringer og rigsfællesskabets betydning

Kongen rettede også blikket mod verdenssituationen med en klar opfordring til internationalt samarbejde:

– Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Europa må stå fast på vores fælles værdier. Samtidig understregede han nødvendigheden af at tage ansvar for klodens fremtid:

– Naturens rigdomme er til låns. Ingen ejer himlen eller havet. Vores lod er at passe på vores jord, for i morgen er der også en dag.

Rigsfællesskabets betydning blev fremhævet som en del af Danmarks styrke og samhørighed:

– Vi er alle forbundne og hver især forpligtet i Kongeriget Danmark. Fra det danske mindretal i Sydslesvig – som endda ligger uden for riget – og hele vejen til Grønland.

En personlig afslutning

Kongen afsluttede talen med at takke danskerne for støtte og samhørighed gennem det første år som regent.

– Min første nytårstale. Den kommer ikke igen, men jeg glemmer den aldrig. Mary og jeg kunne ikke have ønsket os en bedre start som Kongepar. Vi glæder os til at tage fat på alt det, der følger i det nye år, og frem for alt at følges ad. Med hinanden og med alle jer.

Med ønsket om et godt nytår sluttede Kongen med ordene:

– Tak for året, der er gået, og rigtig godt nytår. GUD BEVARE DANMARK.”

Kongens første nytårstale blev en værdig debut, der både anerkendte fortiden, reflekterede over nutiden og pegede mod fremtiden med optimisme og engagement.

Kongen holder nytårstale fra Kongens Modtagelsesgemak

0

Når klokken slår 18.00 den 31. december 2024, vil H.M. Kongen holde sin første nytårstale som regent. Talen finder sted i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg og bliver transmitteret direkte til hele landet via tv, radio og web. Dermed videreføres en lang og stolt tradition, hvor regenten adresserer nationen ved årsskiftet.

Kongen har valgt at holde talen i det ikoniske Kongens Modtagelsesgemak, et rum der emmer af historie og kunstnerisk pragt. Gemakket prydes af kunstneren Jesper Christiansens vægmalerier, som sætter Danmark, Færøerne og Grønland i centrum – en symbolik, der understreger rigsfællesskabets betydning og styrke.

Nytårstalen er en af årets mest traditionsrige begivenheder og har været det siden 1941, hvor Christian 10. holdt den første radiotransmitterede nytårstale. Senere, i 1958, blev traditionen udvidet til også at omfatte tv, da Frederik 9. debuterede på skærmen. I dag er nytårstalen en fast del af danskernes nytårsaften, hvor både refleksion over det forgangne år og blikket mod fremtiden sættes i fokus.

Hvad Kongen vil adressere i sin tale, er endnu ukendt, men forventningerne er store til den første nytårstale fra Danmarks nye regent. Med landets og rigsfællesskabets historie som bagtæppe vil danskerne traditionen tro samle sig foran skærmene for at lytte til Kongens ord på årets sidste dag.

Meget regn giver kritisk vandstand 1. januar

0

Vejle Kommune forbereder sig på en potentiel kritisk situation den 1. januar, hvor vandstanden i byens åer forventes at nå et alarmerende niveau mellem klokken 12 og 18.

Som en forebyggende foranstaltning stilles sandsække til rådighed for borgere, der måtte have behov for at beskytte deres ejendomme mod oversvømmelser. Sandsækkene kan afhentes to steder: ved Spinderihallerne og på Materielgården, Vardevej 258, 7100 Vejle.

DMI har netop opjusteret deres prognose for nedbørsmængderne i nat og i morgen, hvilket kan forværre situationen yderligere. Kommunen følger tæt udviklingen i samarbejde med DMI’s vagthavende meteorologer og opdaterer løbende om situationen.

– Borgere opfordres til at tage de nødvendige forholdsregler og holde sig opdateret på kommunens kanaler for yderligere information, lyder det fra Vejle Kommune.

Husk, at det er vigtigt at handle hurtigt og sikre ejendomme, hvor risikoen for oversvømmelse er størst.

Halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer børn og unge under 18 år

0

Nytåret er en tid for fest og farver, men for nogle børn og unge ender festlighederne tragisk. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var næsten halvdelen af de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 under 18 år, og blandt dem var en stor del ikke gamle nok til selv at købe fyrværkeri.

Data fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital viser, at 192 personer blev behandlet for fyrværkeriskader ved sidste nytår, heraf 45 børn i alderen 0-14 år. Af disse børn havde kun 48 procent beskyttelsesbriller på, og 57 procent havde selv antændt fyrværkeriet.

Forældre har et ansvar

– Når vi kigger på tallene, så ser vi desværre det samme hvert år. Alt for mange børn og unge kommer til skade med fyrværkeri, og specielt børn under 15 år. Som forældre har vi en pligt til at lære vores børn, hvordan man omgår fyrværkeri på en sikker og forsvarlig måde. Vi skal huske, at fyrværkeri er festligt, men det er absolut ikke legetøj, udtaler Anna Tornbo Larsson, teamleder i Sikkerhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Især aldersgruppen 11-14 år skiller sig negativt ud i statistikken, hvor knap 90 procent af de tilskadekomne selv havde antændt fyrværkeriet.

Fyrværkeri er sprængstoffer

Anna Tornbo Larsson minder om, at fyrværkeri skal behandles med respekt:

– Når vi taler om fyrværkeri, glemmer nogle måske, at det er sprængstoffer, vi har med at gøre. Derfor er det så super vigtigt, at vi som forældre tager ansvar for vores børns brug af fyrværkeri. Skaderne kan følge dig resten af livet.

Fem vigtige fyrværkeriråd

Sikkerhedsstyrelsen opfordrer alle til at følge de udvidede fyrværkeriråd for at minimere risikoen for skader:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller, også som tilskuer.
  2. Brug kun godkendt fyrværkeri – aldrig hjemmelavet eller ulovligt.
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fjern den med skovl og spand.

Af de 192 tilskadekomne ved sidste nytår var 34 alvorligt skadede.