KRIMI. Retten i Kolding har i dag idømt to mænd flere års fængsel for grov vold samt besiddelse af en skarpladt pistol i Kolding sidste sommer.
En 18-årig svensk statsborger og en 28-årig dansk mand blev i dag ved Retten i Kolding idømt henholdsvis 5,5 og 6 års fængsel.
Som en del af dommen blev den 18-årige mand, der var 17 år på gerningstidspunktet, desuden idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi havde rejst tiltale mod de to mænd i forbindelse med en skudepisode, hvor en i dag 26-årig mand blev ramt af flere skud i benet. Episoden fandt sted om formiddagen den 31. juli 2024 i Vejrupsgade i Kolding.
Umiddelbart efter skudepisoden iværksatte Sydøstjyllands Politi en intensiv efterforskning for at opklare hændelsesforløbet samt finde frem til gerningsmændene. Efterforskningen viste, at de to mænd havde befundet sig i området omkring Vejrupsgade og Østergårdsvej i timerne op til episoden. Efter skudepisoden forlod de gerningsstedet på cykler.
Den nu 18-årige svensker blev anholdt om aftenen den 31. juli, mens den 28-årige mand blev anholdt den 29. oktober. Begge mænd har været varetægtsfængslet siden deres anholdelser.
Ifølge anklageskriftet var de to mænd tiltalt for forsøg på manddrab og våbenbesiddelse. De blev dog dømt for grov vold og våbenbesiddelse. Dommen var ikke enstemmig.
»Det er en meget alvorlig sag, hvor der er afgivet skud rettet mod en person på åben gade. Det var anklagemyndighedens påstand, at de to tiltalte skulle dømmes for drabsforsøg, men dette har retten ikke fundet grundlag for. Det tager vi naturligvis til efterretning og nærlæser dommen, inden vi skal vurdere, om den skal ankes,« siger specialanklager ved Sydøstjyllands Politi Susan Nielsen.
Den 18-årige udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuelt at anke dommen, mens den 28-årige modtog dommen.
SPORT. Efter ni år i København vender Middelfarts egen Rasmus Falk tilbage til Fyn. Den 33-årige midtbanestjerne, der oprindeligt fik sin fodboldopdragelse i Middelfart G&BK, skifter tilbage til OB på en treårig kontrakt.
Det oplyser OB onsdag eftermiddag på klubbens egen hjemmeside.
Dermed vender Falk tilbage til klubben, hvor han fik sit gennembrud, og hvor han mellem 2010 og 2016 optrådte hele 166 gange i striberne, inden turen gik videre til hovedstadsklubben FC København.
Nu er skiftet tilbage til OB officielt faldet på plads, og sportsdirektør Troels Bech lægger ikke skjul på glæden over at hente Rasmus Falk hjem:
»Rasmus Falk er igennem mange sæsoner blevet ønsket tilbage til OB, men længe var det en umulig drøm. Nu sker det endelig, og kun fordi begge klubber og i særdeleshed Rasmus selv har bidraget stort til denne løsning,« siger han og fortsætter over for ob.dk:
»Falk kender ikke bare OB’s identitet – han er nærmest et symbol på den. Nu glæder vi os til at flette Rasmus’ kvaliteter ind i vores spillestil.«
For Rasmus Falk selv handler det om at vende tilbage til det sted, hvor fodbolden for alvor startede for ham:
»Det er det her, der giver mening for mig. Jeg vil gerne nyde den tid, jeg har tilbage at spille fodbold i, og derfor gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for, at det ønske, jeg har, skulle gå i opfyldelse, og det er at spille fodbold og gøre en forskel, og det sted jeg helst vil det, der hvor jeg er nu, er i Odense,« siger Falk.
Han lægger heller ikke skjul på, at det bliver specielt at vende tilbage:
»Det bliver selvfølgelig specielt. Det er en klub, som jeg har fulgt i alle årene, hvor jeg har været væk. Det er en klub, hvor jeg altid har haft et godt netværk, og jeg har altid haft mange gode relationer. Og det er her, alt startede for mig. At vende tilbage og forhåbentlig føre OB tilbage mod toppen igen vil gøre, at jeg kan sætte flueben ved noget, jeg rigtig gerne vil opnå.«
OB-fans kan allerede onsdag møde den hjemvendte spiller, når Rasmus Falk fra klokken 16 vil være at finde i OB Fanshoppen i Kongensgade i Odense. Her bliver der mulighed for at få en autograf eller erhverve sig en trøje med »FALK 8« på ryggen.
Rasmus Falk har skrevet kontrakt med OB frem til sommeren 2028.
MILJØ. En ny aftale om at forbyde al bundtrawlfiskeri i blandt andet Lillebælt og resten af Bælthavet samt store dele af Kattegat vækker nu stærk bekymring hos fiskerne. Det fremgår af en udmelding fra Danmarks Fiskeriforening, der mener, at aftalen vil få store konsekvenser for fiskeriet – især det kystnære.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, kalder beslutningen »dybt bekymrende« for lokale fiskere, som vil mærke konsekvenserne af forbuddet hårdt.
»Uanset, hvad man mener om trawlfiskeri, så er det rygraden i dansk fiskeri. Når man politisk forbyder fiskeri med bundslæbende redskaber, så har det store lokale konsekvenser. Den her aftale afvikler mulighederne for fiskeriet fra Bønnerup og Grenå. Og fiskeriet på Læsø og fra Gilleleje kommer under pres,« siger Svend-Erik Andersen.
Han roser dog regeringen for, at der er afsat penge til at afbøde de værste konsekvenser for især fiskerne på Læsø, men peger samtidig på, at mange mindre fiskere står tilbage uden fremtid.
»Der er stadig fiskere, der ender som tabere, og de fiskere, der rammes hårdest, skal have mulighed for at forlade erhvervet på en ordentlig måde,« lyder det fra formanden.
Danmarks Fiskeriforening anerkender ligeledes, at aftalen også indeholder lettelser for erhvervet. For eksempel er den omdiskuterede CO2-afgift på fiskeriet blevet udskudt til 2029. Når afgiften bliver indfaset, bliver halvdelen af pengene ført tilbage til erhvervet som omstillingsstøtte.
»Det er en lettelse, at der endelig er fundet en politisk løsning, hvor aftalepartierne erkender, at der ikke findes alternativer til det brændstof, vi bruger i dag, og som sikrer, at indtægterne fra afgiften føres tilbage til fiskerierhvervet,« siger han.
Han fremhæver imens, at fiskerierhvervet nu har brug for ro og stabile politiske rammer efter flere turbulente år med brexit, grøn skattereform og ændringer af fiskeriregler.
»Det er helt afgørende, at fiskeriet får ro. Det er ikke holdbart for nogen branche konstant at skulle frygte nye politiske beslutninger, som vender op og ned på vilkårene. Det gør det svært at tiltrække arbejdskraft og svært at gøre fiskeriet attraktivt for unge mennesker, og det skaber usikkerhed i forhold til finansiering. Nu skal der simpelthen ro på,« afslutter Svend-Erik Andersen.
Fiskeriforeningen deltager i det kommende fiskeripartnerskab, der skal føre aftalen ud i livet, men understreger, at det vil kræve en stor indsats at få det til at fungere i praksis.
SPORT. På Middelfart Rådhus var pandekager og lokal fodboldhistorie på menuen tirsdag eftermiddag. For mens solen bagte over rådhuspladsen, fyldtes arealet foran rådhusets indgang af spillere og stab fra Middelfart Boldklub. Samlet i blåt og hvidt stod holdet med den afslappede selvtillid, som kun en nyerhvervet oprykning kan give. Spillerne småsludrede, jokede og så ud præcis som dét, de også var – en gruppe mennesker, der havde opnået noget stort sammen. Denne eftermiddag var det dog hverken taktiske oplæg, trænerens formaninger eller analyse af weekendens kampe, der ventede dem inde bag dørene. Det var Middelfart Kommunes officielle fejring af holdets historiske oprykning til landets næstbedste fodboldrække, Betinia Ligaen – eller som de fleste stadig siger, 1. division.
Mens holdet bevægede sig op ad trapperne til byrådssalen med afslappede skridt og højt humør, kunne man mærke den stille stolthed over den bedrift, spillerne leverede for godt et par uger siden. Indenfor ventede korte taler, hyggelige skåle og en god portion rådhuspandekager, der – skulle det snart vise sig – hurtigt fik ben at gå på.
Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, bød velkommen med et smil, der fyldte hele byrådssalen. Og han havde al mulig grund til at smile. Oprykningen til 1. division er nemlig langt fra hverdagskost i Middelfart. Faktisk skal man hele fem årtier tilbage for at finde en tilsvarende bedrift fra byens fodboldflagskib.
»Det er næsten som den berømte historie om humlebien, der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel. Tænk, at det kun er to år siden, I rykkede op fra 3. division,« lød det fra borgmesteren, som nød det store øjeblik sammen med resten af salen.
»Vi står her og fejrer en fuldstændig enestående præstation. Det er ikke hver dag – eller hvert årti – at Middelfart Boldklub spiller sig op i 1. division. Det er faktisk 50 år siden, I sidst var i landets næstbedste række,« bemærkede han.
Efter pandekagerne var spist, satte borgmesteren også ord på, hvor stor betydning begivenheden havde – ikke alene som sportslig præstation, men også for Middelfart som by og kommune, og understregede dermed vigtigheden af at fejre sådanne begivenheder.
»Man skal huske at fejre succesen. Det her er en succes for hele kommunen og Middelfart by. En del af en bys identitet er, at vi har nogle centrale markører, som udgør en by, man har et gymnasium, en togstation, en biograf og selvfølgelig en fodboldklub, der også klarer sig godt. I større byer går man måske efter at få en letbane, men for os betyder det virkelig noget at have en sport, der lykkes, og det blev især tydeligt med de 1400 mennesker, som sidst mødte op på stadion.«
Tidligere på eftermiddagen havde sportschef i Middelfart Boldklub, Søren Godskesen, også understreget fra talerstolen, at oprykningen handler om mere end bare resultater på banen. Den symboliserer også, hvad der sker, når en hel by står sammen og løfter i flok.
Som symbol på dette fællesskab overrakte sportschefen en signeret fodbold til kommunen, ledsaget af en humoristisk bemærkning.
»Det her er et bevis på vores taknemmelighed for det samarbejde, vi har haft, og for den opbakning, vi har mødt fra jer hele vejen igennem,« sagde Godskesen, inden han med et glimt i øjet fortsatte:
»Og hvem ved, måske bliver den bold en samlegenstand en dag. Vores kære holdleder Thomas bliver jo ved med at sige til os: ‘Drenge, nu har vi kun én oprykning tilbage.’«
Sportschefen fremhævede også kommunens langsigtede indsats med at skabe optimale rammer.
»Jeres opbakning, både politisk og praktisk, har været helt afgørende. Ikke mindst når det gælder de stadionforbedringer, som allerede er godt i gang. Vi ved godt, at det kræver prioritering og samarbejde at få sådan noget til at lykkes. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til jer alle sammen i dag – både jer, der tager beslutningerne, men så sandelig også jer, som får tingene til at ske i hverdagen,« bemærkede han med taknemmelighed i stemmen.
Ligeledes påpegede Godskesen, at arbejdet med stadion langt fra er færdigt endnu. Det er nemlig helt afgørende at få etableret faciliteter, der matcher kravene i 1. division, så både klub, kommune og by kan være stolte af hjemmebanen fremover.
»Vi skal skabe en hjemmebane, der lever op til de krav, Divisionsforeningen stiller for, at vi kan spille førstdivisionsfodbold i Middelfart. En hjemmebane, vi alle kan være stolte af, både som klub, by og kommune,« sluttede han med en klar ambition.
Og med disse ord hængende i luften rundede sportschefen af, og spillerne begyndte kort efter at forsyne sig med pandekagerne.
Efter måltidet fangede vi de to profiler, Jacob Linnet og Mads Greve, der gav et indblik i den rejse, Middelfart Boldklub har været på de seneste år. Og mens pandekagernes sødme stadig hang i luften, begyndte spillerne at sætte ord på triumfen.
»Det har været en totalt fed rejse,« lød det fra midtbanespilleren Jacob Linnet, der i 4,5 år har båret klubbens trøje og dermed også været med hele vejen ned og op igen i divisionerne.
»Da jeg kom til, nåede vi lige én sæson i 2. division, inden vi rykkede ned året efter. Derfor har jeg ligesom været med på hele turen op igen. Det gør også noget helt specielt ved den kerne af spillere, der har prøvet både at være nede og oppe – at man har haft den oplevelse sammen og nu kan se, hvor det har bragt os hen.«
Ved hans side stod Mads Greve, en spiller med ægte Middelfart-blod i årerne, som efter at være vendt tilbage til barndomsklubben i vinterpausen hurtigt fornemmede det særlige fællesskab, der herskede på holdet.
»Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en ekstremt sammentømret trup, og som borgmesteren sagde tidligere, skyldes oprykningen nok især et stærkt sammenhold,« forklarede Greve og tilføjede med oprigtig ærlighed:
»Når man ser på vores spillerbudget og på, hvad andre klubber rundt om i landet råder over, er det faktisk en helt vanvittig præstation.«
Fejringen med rådhuspandekager betød da også noget ekstra for spillerne, påpegede Linnet, fordi det mindede om, at holdets resultater havde genklang langt ud over grønsværen.
»Det er da altid fedt, at det ikke kun er os spillere, som render rundt nede på banen, det betyder noget for. Det er jo meget sjovere at spille, når der kommer folk på stadion. Og når vi så bliver inviteret herop på rådhuset, viser det jo også, at vi har hele byen med os. Det er mega fedt,« understregede han.
Da samtalen gled videre til selve oprykningsdagen, kunne spillerne næsten genkalde sig stemningen minut for minut. Det var, som om luften igen blev elektrisk, da Greve genoplevede øjeblikket, hvor højttalerne annoncerede, at klubbens nærmeste konkurrent spillede uafgjort, og oprykningen dermed var sikret.
»Det var jo helt vildt. Også meget rørende, synes jeg faktisk. Det var vel fem minutter før, at de melder i højtalerne, at den anden kamp er slut, og der var det sådan, okay, vi gjorde det sgu. Vi havde selvfølgelig spillet os i en god position de sidste par runder, men man havde stadig lidt den der følelse af, at nu kunne vi måske tabe det alligevel. Men vi klarede den jo, og det var bare helt vildt. Og så er det klart, at da dommeren fløjter af, og man ser alle dem, der ikke var på banen, storme ind med champagneflasker og det hele – det var bare voldsomt fedt,« fortalte Greve levende.
Linnet nikkede genkendende til sin holdkammerats ord og supplerede:
»Stemningen havde jo bygget sig op gennem en hel sæson. Det var målsætningen fra første træning, at vi skulle rykke op, men vi lå jo længe på tredjepladsen, så da vi kunne afgøre det i sidste kamp, var det en kæmpe forløsning. Man havde hele tiden den der usikkerhed – ville det ende med jubel eller skuffelse? Så da fløjten lød, så fik følelserne frit løb.«
Både Linnet og Greve var enige om, at netop holdets sammenhold bliver nøglen til at klare udfordringen i Betinia Ligaen, hvor klubben uundgåeligt vil blive betragtet som underdogs. Alligevel var der ingen tvivl hos spillerne:
»Vi er jo helt sikkert underdogs som oprykker, det er klart. Men vi så jo også sidste år i pokalturneringen, at vi godt kunne være med på et lidt højere niveau. Der slog vi jo flere store hold ud, blandt andet OB, der lige er rykket op i Superligaen. Så der er ingen tvivl om, at vi godt kan være med. Derfor tror jeg heller ikke, at de andre hold undervurderer os helt så meget, som vi måske kunne ønske. Vi har selv en ret stærk tro på, at vi kan slå flere af holdende, og det viste vi også sidste år,« sagde Linnet.
Tilbage i byrådssalen blev det klubbens formand, der med få ord satte dagens betydning ind i en større ramme. For som han formulerede det, er sportens styrke, at den rækker ud over banen og ind i hjertet af byen selv.
»I har kæmpet, svedt og troet på det hele vejen. I har givet os alle sammen noget at samles om her i Middelfart. Det er dét, sport kan – samle mennesker, skabe stolthed og give os noget at fejre sammen. Men husk, det her er ikke slutningen på en rejse. Det er begyndelsen på noget endnu større,« lød det fra formanden.
Middelfart Boldklub spiller deres første kamp i 1. division lørdag den 19. juli klokken 14.00 på udebane mod Hillerød Fodbold.
POLITIK. Det danske hav står foran historiske ændringer, og Lillebælt spiller en central rolle. Fra nu af bliver hele Bælthavet, herunder Lillebælt, trawlfrit område, efter regeringen netop har indgået en bred politisk aftale med Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.
Aftalen, som trådte i kraft den 2. juli, betyder, at i alt 18,7 procent af det danske havareal nu bliver beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Dette gælder hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, op gennem Lillebælt og videre mod nord helt op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord.
Lillebælt er et af de områder, der har været hårdt ramt af faldende biodiversitet og ødelagte havbundsområder som følge af bundtrawl, der har påvirket både marsvin og fiskebestande negativt. Antallet af marsvin i Bælthavet er eksempelvis mere end halveret over de seneste syv år.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen et »kæmpe skridt« for havmiljøet:
»Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden,« siger ministeren.
Særligt Lillebælt, som også får status som kommende marin naturnationalpark, forventes at opleve store positive effekter. Havbunden får ro til at komme sig, hvilket giver mulighed for en mere varieret bundfauna, større fiskebestande og forbedrede levevilkår for marsvin.
I alt omfatter aftalen cirka 19.600 kvadratkilometer hav, svarende til en tredjedel af det samlede trawlpåvirkede areal i Danmark. Forbuddet vil blive implementeret i samarbejde med EU, og det ventes at være fuldt gældende for både danske og udenlandske fiskere inden for de næste to år.
Regeringen vil i den kommende tid også indgå aftaler med andre lande, der har fiskerirettigheder i området, så Lillebælt fremover kan få den ro og beskyttelse, havområdet har behov for.
VEJRET. Onsdag eftermiddag og aften risikerer store dele af landet at blive ramt af voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Det får nu forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand til at opfordre danskerne til at sikre deres hjem mod alvorlige skader.
»Med DMI’s melding om risiko for både skybrud og kraftige vindstød opfordrer vi vores kunder til at gå en ekstra runde om deres bolig. Vi ved af erfaring, at syv ud af ti skader kan undgås ved hjælp af enkle tiltag som f.eks. at rense tagrender og nedløbsrør og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Løsøre hos Alm. Brand.
Vejrcocktailen er ekstra farlig efter en længere periode med tørke, da vandet ikke nemt siver ned i den tørre jord. Dermed er risikoen for oversvømmelser i boliger og kældre ekstra stor.
»Når jorden er meget tør, vil det megen vand ikke sive ned. Det kan føre til, at vandet samler sig på overfladen og finder vej ind i boliger og kældre,« siger Jan Graversgaard.
Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd til, hvordan du undgår skader under skybrud og kraftigt stormvejr:
Tjek, om tagsten ligger korrekt, og reparér revner eller utætheder i husets tag og mure.
Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, så regnvandet kan komme væk.
Fjern blade og snavs fra brønde og kloakker.
Løft dine værdifulde ting mindst 30 centimeter op fra kældergulvet.
Placér aldrig uvurderlige ejendele i kælderen, hvis der er risiko for oversvømmelser.
Tag havemøbler, grill og krukker indenfor, eller stil dem i læ.
Fastgør trampoliner forsvarligt, eventuelt ved at vende dem på hovedet.
Luk alle vinduer og døre tæt.
Brug vandsikringstape ved døre og vinduer, så vand ikke kan trænge ind.
Forsikringsselskaberne sender i disse timer SMS-advarsler med konkrete råd til kunderne i de mest udsatte områder, så de når at tage deres forholdsregler, inden uvejret rammer.
De kraftige vejrfænomener ventes ifølge DMI at begynde sidst på eftermiddagen og fortsætte gennem aftenen.
UDDANNELSE. Fredericia Maskinmesterskole (FMS) kan se frem til markante forbedringer af skolens el-laboratorier i Fredericia og Esbjerg efter en gavmild støtte på mere end 3 millioner kroner fra Claus Sørensens Fond, Orient’s Fond//NORDEN og Lauritzen Fonden.
Pengene skal bruges til en omfattende modernisering af laboratorierne, som i dag er udstyret med teknologi fra 1960’erne. Nu erstattes det aldrende udstyr med nye, modulopbyggede og transportable løsninger, der matcher standarden fra skolens nyeste afdeling i Sønderborg.
Med det nye udstyr får skolens studerende endnu bedre muligheder for praktiske øvelser og gruppearbejde, og laboratorierne bringes op på niveau med den teknologi, som de studerende møder i den maritime og industrielle sektor. Moderniseringen vil også understøtte Fredericia Maskinmesterskoles stærke fokus på grøn omstilling og kraftelektronik.
Rektor Jens Færgemand Mikkelsen glæder sig over støtten og de muligheder, som den giver:
»Det er fantastisk, at vi har modtaget støtte fra tre forskellige fonde til dette projekt. Det gør det muligt at skabe et tidssvarende læringsmiljø, der afspejler den teknologi, vores studerende møder i praksis. Med samme udstyr på alle tre lokationer sikrer vi ensartethed og høj kvalitet i undervisningen,« siger han.
Konkret skal midlerne bruges til blandt andet at udskifte skibshovedfordelingstavler og motorstande med moderne frekvensomformere, etablere lagerplads til transportabelt udstyr samt til generel opgradering og energioptimering af laboratorierne.
Fredericia Maskinmesterskole har i dag 447 studerende fordelt på skolens tre afdelinger i Fredericia, Esbjerg og Sønderborg og har et stærkt ry for sit tætte samarbejde med erhvervslivet samt skolens dedikerede arbejde med den grønne omstilling.
NATUR. Nogle har måske gået forbi Østerstrand her til morgen og bemærket det. Flere borde og bænke ud mod vandet var dækket af tomme flasker, øl- og sodavandsdåser, plastkrus og engangsemballage. Rundt om de opstillede skraldespande lå der desuden affald i form af pizzabakker, servietter og plastposer spredt i græsset.
Skraldespandene fremstod fyldte, og noget affald var placeret ovenpå eller ved siden af, mens andet var blæst væk eller efterladt direkte på jorden.
Området bar tydeligt præg af, at mange mennesker havde opholdt sig der i løbet af aftenen eller natten, og at der ikke var blevet ryddet op efterfølgende. Det gav tirsdag morgen et markant anderledes indtryk end det, man normalt forbinder med den ellers populære strand og bynære rekreative zone.
Flere, der passerede stedet i morgentimerne, stoppede op og kommenterede affaldet. Ord som »sørgeligt« og »ærgerligt« blev nævnt i forbifarten, mens nogle tog billeder eller blot rystede på hovedet, før de gik videre.
Østerstrand er blandt Fredericias mest besøgte friluftsområder i sommerhalvåret. Stedet tiltrækker både lokale og turister til badning, gåture, grill og ophold. I perioder med godt vejr samles mange spontant eller i grupper.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi oplyser, at sigtelsen mod en 44-årig mand, der tidligere var sigtet i forbindelse med en 40-årig kvindes død ved Ny Højen syd for Vejle, nu er frafaldet.
Den 31. marts 2025 blev kvinden fundet død, og samme dag blev manden anholdt af politiet. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 15. april. Allerede den 11. april valgte politiet dog at løslade manden, da det blev vurderet, at der ikke længere var grundlag for fortsat fængsling. Sigtelsen mod manden blev opretholdt, men er altså nu helt droppet.
Ifølge vicepolitiinspektør Christian Skyt har efterforskningen tydeligt vist, at der ikke ligger noget kriminelt bag kvindens død.
»Vi har efterforsket sagen intensivt, og de omfattende undersøgelser har klarlagt, at der ikke ligger en strafbar handling bag kvindens død,« siger Christian Skyt.
Sydøstjyllands Politi betragter derfor sagen som afsluttet og har ikke yderligere kommentarer.
KRIMI. Den nye lovgivning om, at 17-årige må køre bil alene i dagtimerne, havde været gældende i knap ét døgn, før Sydøstjyllands Politi måtte finde bødeblokken frem.
En blot 17-årig mand fra Kolding blev tirsdag aften klokken 23.59 stoppet af politiet på Lykkegårdsvej i Kolding. Dermed blev den unge mand blandt de første i landet, der fik en bøde efter den nye lov, som kun tillader 17-årige at køre alene mellem klokken 05.00 og 20.00.
Det fortæller politikommissær hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz:
»Vi havde en enkelt sag i går aftes klokken 23.59 på Lykkegårdsvej. Det er jo sådan med den her nye lovgivning, at de 17-årige godt må køre bil uden ledsager, men kun mellem klokken 05 og 20. Derfor måtte vi give en bøde, da den unge mand ikke havde en ledsager med.«
Lovændringen, der trådte i kraft tirsdag den 1. juli, betyder, at 17-årige nu må køre bil alene i dagtimerne. Om aftenen og natten er det dog fortsat et krav, at der er en erfaren ledsager med i bilen. Helt præcist skal ledsageren være minimum 24 år og have haft kørekort i mindst fem år.
Da den 17-årige blev standset, befandt han sig langt uden for det tilladte tidsrum og uden en ledsager ved sin side. Det medfører ifølge de nye regler en bøde på 3.000 kroner ved første forseelse.
Den nye lov blev oprindeligt vedtaget for at give unge en øget frihed i dagtimerne – særligt for at støtte unge, som bor uden for områder med god offentlig transport. Fra myndighedernes side understreges det dog fortsat, at ledsagerkravet om aftenen og natten er afgørende for at sikre trafiksikkerheden og mindske risikoen for alvorlige ulykker blandt unge, uerfarne bilister.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.
