8.9 C
Copenhagen
lørdag 8. november 2025

Sådan beskytter du dig mod vinterens smittebølge

0

Med vintermånederne på vej og stigende risiko for influenza, covid-19 og andre luftvejssygdomme, lancerer Sundhedsstyrelsen igen sin kampagne, “Rigtige helte,” for at opfordre danskerne til at følge fem enkle råd mod smittespredning. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de fleste sygdomme forebygges med basale hygiejnerutiner.

– Efteråret er den tid på året, hvor der typisk er en stigning i smitte med luftvejssygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen husker at vaske hænder, hoste i ærmet, blive hjemme, hvis vi er syge, lufte ud og gøre rent, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Karen Geismar, i en pressemeddelelse.

En undersøgelse af danskernes vaner

I forbindelse med kampagnen har Sundhedsstyrelsen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.043 danskere. Undersøgelsen afslører, at mange danskere følger rådene, men også, at nogle råd er sværere at efterleve end andre.

Rådene om at vaske hænder og hoste i ærmet er dem, flest har let ved at følge – kun 10 procent siger, at de finder det udfordrende at holde håndhygiejnen, mens 14 procent har svært ved at huske at hoste eller nyse i ærmet. Omvendt er det mest udfordrende råd at blive hjemme, når man er syg; hele 40 procent af de adspurgte fortæller, at de ofte går på arbejde eller i skole, selvom de burde blive hjemme.

– I en travl hverdag er der mange ting, man skal nå, og det er virkelig positivt, at så få har svært ved rådene om håndhygiejne og hosteetikette, bemærker Karen Geismar.

Hun understreger dog, at alle råd – også dem om at blive hjemme og gøre rent – er afgørende for at beskytte sig selv og andre. Ifølge undersøgelsen synes 25 procent, at det er svært at følge rådet om at gøre rent, og 20 procent har svært ved at lufte ud ofte nok.

Vaccination som ekstra beskyttelse

For personer i risikogruppen, som ældre og kronisk syge, er vaccination mod influenza og covid-19 også en vigtig del af forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen opfordrer de mest sårbare grupper til at få vaccinationen inden den 20. december, hvor gratis tilbud slutter.

Sundhedsstyrelsens fem smitteforebyggende råd

  1. Vask hænder tit eller brug hånddesinfektion. Vask altid hænder med vand og sæbe ifm. toiletbesøg, inden madlavning eller spisning og ved synligt snavsede hænder. Har du mindre børn så hjælp dem med at vaske hænder.
  2. Host og nys i ærmet – for at forebygge smitte via spyt og snot. 
  3. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har tegn på smitsom sygdom – f.eks. hoste, feber, kulderystelser og træthed/ømhed i kroppen. 
  4. Luft ud ofte og skab gennemtræk. Det er vigtigt, fordi det er med til at nedsætte risikoen for spredning af smitsomme sygdomme. Luft ud i mindst 2 x 5 minutter hver dag og oftere, hvis der er sygdom i hjemmet.
  5. Gør rent – særligt på overflader mange rører ved.

Undersøgelsen afslører til sidst også, at bekymringen for at smitte andre er stor; 57 procent af de adspurgte udtrykker, at de er enige eller meget enige i, at de generelt er bekymrede for at smitte andre, når de er syge.

Sundhedsstyrelsen håber, at årets kampagne kan minde danskerne om, at det at følge de forebyggende råd gør en forskel.

Stort rykind på vaccinationsstederne

0

Vaccinationssteder landet over oplever travlhed, efter at knap to ud af tre af danskere på 65 år eller derover har taget imod det gratis tilbud om vaccination mod influenza og covid-19.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at indsatsen er afgørende i de kommende vintermåneder, hvor smitten med luftvejssygdomme typisk stiger.

– Der er allerede rigtig mange, der har taget imod efterårets vaccinationstilbud. Det er virkelig positivt, for vi ved, at vaccination er den bedste beskyttelse mod at blive rigtig syg med influenza og covid-19, udtaler Kirstine Moll Harboe, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Med de kolde måneder lige rundt om hjørnet, hvor smittepresset typisk stiger, opfordrer Sundhedsstyrelsen særligt personer i risikogruppen til at tage imod vaccinetilbuddet. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan personer med kroniske sygdomme som KOL eller andre alvorlige helbredstilstande være i øget risiko for alvorlige sygdomsforløb, hvis de smittes.

– Er man fyldt 65 år eller i særlig risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, anbefaler vi, at man bliver vaccineret, lyder det fra Kirstine Moll Harboe.

Mulighed for gratis vaccination frem til 20. december

Tilbuddet om gratis vaccination gælder frem til den 20. december 2024, og for dem, der endnu ikke har taget imod tilbuddet, er det stadig muligt at booke en tid på vacciner.dk. Sundhedsstyrelsen har tidligere sendt invitationsbreve til alle i målgruppen, og nu udsendes der også en påmindelse til de, der endnu ikke er blevet vaccineret. Beskeden sendes via Digital Post eller som fysisk brev, lyder det.

– Nu sender vi en påmindelse til dem, der ikke har taget imod tilbuddet endnu, men som måske har glemt at få bestilt tid, men stadig gerne vil vaccineres inden tilbuddet slutter den 20. december, fortæller Kirstine Moll Harboe.

Selvom der har været stor interesse, er der stadig ledige tider for dem, der ønsker at blive vaccineret inden vinterens smittebølge. Sundhedsstyrelsen opfordrer alle i risikogruppen, der endnu ikke er vaccineret, til at booke en tid.

Fredericia Rådhus er blevet mere indbydende

0

Fredericia Rådhus har gennemgået en omfattende forvandling i foyeren, hvor nye tiltag og indretning skal skabe et mere imødekommende og trygt miljø for kommunens borgere.

Fornyelsen blev præsenteret ved en presseseance, hvor Connie Maybrith Eden (F), formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, og Rasmus Balder, chef for unge, uddannelse og borgerservice, fremhævede de konkrete forbedringer og tankerne bag projektet.

Connie Maybrith Eden forklarede, hvordan ideen til projektet opstod efter flere henvendelser fra borgere, der havde følt foyeren som ubehagelig og upersonlig.

– Da vores udvalg tiltrådte, gik der ikke længe, før vi begyndte at modtage henvendelser fra borgere, der syntes, at forholdene var meget ubehagelige for dem. Borgere, der havde haft grimme oplevelser, og borgere, der følte, at det var rigtig, rigtig svært at være her – måske med personlige historier og noget, de havde brug for hjælp til, forklarede hun.

De nye “check in” skærme.

Eden understregede, at foyeren har en bred rolle, og derfor kræver fleksibilitet i indretningen.

– Det er her, Kongeparret ankommer, når hun vælger at besøge os. Det kræver et rum, der kan rumme meget, sagde hun og pegede på rummets alsidighed – fra borgerhenvendelser til erhvervslivets møder med kommunen. Med det nye design har man især fokuseret på at skabe et rum, der både er funktionelt og imødekommende.

– Det er vigtigt for os, at vi har skabt et rum, der kan det hele. Det har altid været et flot rum arkitektonisk, men det er først og fremmest borgernes sted, hvor de kan henvende sig, når de skal have løst noget, og har brug for at møde op personligt, sagde Eden.

Et positivt førstehåndsindtryk af kommunens værdier

Med det nye design ønskede de at skabe en foyer, der giver borgerne et positivt førstehåndsindtryk af kommunens arbejde og værdier.

– Det er også vores, som politikere, første indtryk, borgerne får af, hvordan vi arbejder med tingene, forklarede Eden.

Hun bemærkede med glæde, at de mange planter og forbedringer har ændret stemningen i rummet markant.

– Vi hører allerede nu, at skuldrene sænkes, når man kommer ind, og det var præcis det, vi ville opnå, slog Connie Maybrith Eden fast.

Planter skal være med til at give et roligt miljø.

Det nye miljø med planter og hjemlige elementer som sofaer og stole skaber en roligere atmosfære, hvilket ifølge Eden netop var formålet.

– Vi ønskede at skabe et miljø, hvor borgerne føler sig trygge og velkomne, og vi kan allerede mærke forskellen på atmosfæren. Det er både godt for borgerne og for medarbejderne, der arbejder her, sagde Eden.

Borgerinddragelse og test af nye løsninger

Rasmus Balder forklarede, hvordan borgernes oplevelser og feedback har været afgørende i udviklingen af foyeren.

– Som Connie lige var inde på, oplevede vi tidligere, at borgerne havde en del udfordringer her i lokalet. Det var et meget bart lokale før, sagde Balder og forklarede, at de har arbejdet på at skabe en følelse af tryghed og ro.

– Et af de principper, vi har, er, at vi prøver alting af, inden vi gør noget permanent, sagde han.

Balder nævnte, at man har lånt planter fra andre steder i rådhuset og afprøvet forskellige møbler for at finde den rette atmosfære. Han forklarede, hvordan en mor og datter for nylig stoppede op og bemærkede den forandrede stemning i rummet.

– De kiggede rundt og sagde: ’Nej, her er blevet hyggeligt.’ Vores konsulenter gik hen og begyndte at tale med dem om deres oplevelse. Moren og datteren beskrev rummet som en stue, hvor de følte sig tilpas og kunne få en kop kaffe eller te, fortalte Balder.

Stigende tryghed og færre konflikter

Connie Maybrith Eden har selv arbejdet på rådhuset og kender til, hvordan folk kan reagere ved ankomsten.

De første resultater af projektet viser sig allerede. Connie Eden fremhævede, at rådhusbetjentene nu tilkaldes langt sjældnere end tidligere.

– Fra at rådhusbetjentene har måttet træde til flere gange om ugen, er niveauet nu faldet til to gange i måneden, forklarede hun og understregede, hvordan forbedringerne har haft en mærkbar effekt på trygheden.

Ifølge Eden har forandringerne allerede givet færre konfrontationer, og borgerne føler sig mere velkomne, når de træder ind på rådhuset.

– Folk har fortalt os, at de nu kan få en helt anden oplevelse her. Det er ikke længere et sted, man kun besøger, når der er et problem, men et sted, hvor man kan føle sig taget godt imod, fortalte hun.

Næste skridt: Farvel til skranker og øget nærhed

Rasmus Balder afslørede, at næste skridt bliver at fjerne de traditionelle skranker, som skaber en fysisk barriere mellem borgerne og medarbejderne.

– Vi vil gerne være med til at ændre det. Det er vores egne ord: væk fra skranker. Fordi skranker skaber en afstand mellem os som kommune og borgerne, sagde han.

Denne ændring er en del af en større ambition om at skabe et mere personligt og tillidsbaseret møde med borgerne.

Med de nye tiltag håber Fredericia Kommune at kunne styrke relationen til borgerne og skabe et miljø, der fremmer dialog og tillid. For Eden og Balder er projektet et skridt mod et mere omsorgsfuldt og nærværende møde med borgerne, hvor både tryghed og åbenhed skal være i fokus.

Fredericia Kommune ser foyerfornyelsen som begyndelsen på en ny måde at møde borgerne på, hvor omgivelserne understøtter en tryg, venlig og tillidsbaseret atmosfære. For Eden og Balder repræsenterer projektet en grundlæggende ændring i, hvordan kommunen ønsker at interagere med borgerne – ikke kun i handlinger, men også gennem den måde, de fysiske rammer skaber en oplevelse af imødekommenhed og respekt for borgerens behov.

Grå onsdag i vente

0

Danmark står over for flere dage med intens nedbør og kraftig vind, ifølge DMI’s seneste vejrudsigter. Vejret ventes at skabe udfordringer både for transport og udendørsaktiviteter over hele landet, da kraftige regnbyger og blæsende forhold kan medføre glatte veje og begrænset sigtbarhed.

Meteorologerne varsler regnperioder, der breder sig fra den vestlige del af landet og henover hele Danmark de kommende dage. Vindstødene kan lokalt nå op til hård vind og enkelte steder nærme sig kulingstyrke, især i kystnære områder og på åbne strækninger, hvilket kan gøre forholdene vanskelige for trafikanter og øge risikoen for våde og glatte vejbaner.

DMI råder alle til at forberede sig på våde forhold og tage regntøj, paraplyer og ordentligt fodtøj i brug, samt være ekstra opmærksomme i trafikken. Bilister opfordres til at holde ekstra afstand og sænke hastigheden for at undgå uheld på de våde og blæsende veje.

Dødsfald Middelfart den 13. november

0

Jens Mose Christensen, 1935 – 2024

Dødsfald Vejle den 13. november 2024

0

Holm Kristensen, 1929-2024

Fredericia Musicalteater præsenterer årets største 90’er-fest

0

Den 20. september 2025 kommer årets største 90’er-fest til Fredericia Musicalteater i form af en helt ny original musical, WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical, som hylder de største hits fra 90’erne – lyden som definerede et årti. Billetsalget starter fredag den 15. november.

“Pump up the Jam”, “Sing Hallelujah” og “What is Love” – lyden af 90’erne er større end nogensinde før, og nu kan nostalgikere og festelskende 90’er-fans få den ultimative totaloplevelse, når WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical rykker ind på Fredericia Musicalteater den 20. september 2025.

Musicalen er skabt i et samarbejde mellem Fredericia Musicalteater, produktionsselskabet AHA Creations, producer, artist og sangskriver Chief1 samt Riffi Haddaoui, der er iværksætter og manden bag det populære Vi Elsker-koncept’, der år efter år skruer op for en fest med ungdommens største stjerner i en kæmpe nostalgi turné i Danmark og Sverige. Nu tager de skridtet videre med en spritny musicaloplevelse!

Som den første af sin slags dykker musicalen ned i 90’ernes musikbranche og fortæller historien om en tid, hvor ungdommen startede en musikrevolution og satte sit præg på fremtiden. Forestillingen bliver en spektakulær fejring af 90’ernes største hits og en mulighed for at genopleve musikkens guldalder – med kærlighed til musikken og hinanden i centrum.

Musicalens fortælling er fiktion, og er inspireret af Chief1’s oplevelser fra musikbranchen, hvor et ungt band går naivt til pladeselskaber og bliver konfronteret med valget mellem fame & fortune eller kærlighed og passionen for musikken – en fortælling om ungdom, oprør, kærlighed og den evige balancegang mellem succes og kunstnerisk integritet.

Castet offentliggøres senere på året.

Billetsalget til starter på fredag den 15. november. Find billetter her: https://billetter.fredericiamusicalteater.dk/da/buyingflow/tickets/23492/

Mere end en musical

Publikum skal forberede sig på en unik musicaloplevelse, hvor grænserne mellem scene og publikum smelter sammen. I WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical bliver teatret vendt på hovedet – bogstaveligt talt. Publikum inviteres helt tæt på handlingen, hvor de sidder rundt om scenen midt i rummet, som var de til en intim- og stadionkoncert på samme tid. Skærme og lys omslutter rummet og transmitterer forestillingen live, hvilket gør, at publikum kan opleve skuespillernes mindste bevægelser og følelser i intense nærbilleder og varierede visuelle udtryk. Denne immersive oplevelse skaber en unik nærhed, der bringer hver eneste følelse i stykket helt ind under huden på publikum – både i de intime øjeblikke og til den mest episke fest.

Fra Wicked-succes til ny original musicaloplevelse

WHAT IS LOVE – En Vi Elsker 90’erne musical bliver den anden musical, som Fredericia Musicalteater og AHA Creations skaber sammen. I september i år fik partnerne sin ilddåb med den berømte Broadway-musical Wicked med Johanne Milland og Nanna Rossen i hovedrollerne. Forestillingen fik overvældende anmeldelser, og kan fortsat opleves på Fredericia Musicalteater. Med en succes i bagagen sigter Fredericia Musicalteater og AHA Creations nu mod at skabe et originalt produkt i international topklasse.

Teaterchef på Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, og Martin Palme Skriver, kunstnerisk direktør i AHA Creations, udtaler sammen:

– Ovenpå Wicked er vi topmotiverede for at tage vores samarbejde til et endnu højere niveau og sammen skabe en helt original musicaloplevelse – og vi kunne ikke ønske os bedre samarbejdspartnere end Vi Elsker-holdet, som om nogen ved, hvad 90’erne står for. WHAT IS LOVE bliver en kodyl fed totaloplevelse, der hylder årtiets ikoniske musik og kultur. Vi tror på, at kombinationen af Fredericia Musicalteater og AHA Creations ekspertise i musicals sammen med Chief1 og Vi Elskers indsigt i 90’ernes ånd og evne til at starte en fest, kommer til at forløse sig i en musical, som vi aldrig har set før.

Fra musikfest til musical

Producer, artist og sangskriver Chief1 har siden slut 80’erne haft stor indflydelse på den danske musikbranche, og er i tæt samarbejde med iværksætter og skaberen af Vi Elsker-konceptet, Riffi Haddaoui, hvor Chief1 selv er artist. Vi Elsker er en af Danmarks mest populære turnerende koncertoplevelser, der hvert år samler tusindvis af festglade mennesker til en musikalsk tidsrejse tilbage til 90’erne og 00’erne.

Chief1 og Riffi har længe gået med ambitiøse tanker om at fortælle historien om 90’erne og udvide det populære koncept, og da mødet med Fredericia Musicalteater og AHA Creations kom i stand stod det klart, at musicalgenren var den helt rigtige vej at gå:

– Vi har oplevet, hvordan 90’ernes musik kan samle folk fra hele landet til en kæmpe fest og en musikalsk tidsrejse. Med WHAT IS LOVE kan vi tage det skridtet videre og skabe en intens fortælling, der fanger den passion, som 90’erne står for. Fredericia Musicalteater og AHA Creations er de perfekte partnere til at løfte denne vision og skabe en oplevelse, hvor publikum bliver en del af en unik historie, fuld af kærlighed til musikken og en tid, der stadig betyder meget for mange.

Handlingen

På teenageværelset mødes Peter og Amir for at arbejde på deres nyeste beat. De vil være musikstjerner. Toppen af hitlisterne og førstevalget hos alle DJs. De fanger den nye lyd – 90’ernes lyd – og sammen med gruppens nye forsanger, Lisa, lægger de natklubber ned og bliver tilbudt en pladekontrakt hos Mega Hit Records.

Drømmen om at forandre verden gennem musikken er inden for rækkevidde, men det er ikke gratis. Penge, passion og producere forvikler hurtigt tingene mellem de tre bandmedlemmer, der kæmper for deres kærlighed til musikken.

Holdet bag

Til at skabe følelsen og festen af 90’erne kommer Anna Schulin-Zeuthen til at indtage instruktørrollen. Anna Schulin-Zeuthen er uddannet sceneinstruktør fra Stockholm University of the Arts (2015) og har siden da stået bag klassiske og eksperimenterende forestillinger som Det Øjeblik var det som om alt dettes skulle forsvinde (Den Frie) og Karantæne (Det Kongelige Teater). Dertil har Anna Shulin-Zeuthen også en baggrund inden for film og TV.

Bag den omfattende scenografi, som ikke kun bliver på scenen, samt kostumer er Eilev Skinnarmo. Eilev Skinnarmo har stor erfaring med store koncepter og festlige formater, herunder i samarbejde med dansetruppen Don Gnu, på Christian Lollikes Kagefabrikken (Aarhus Teater), Røde Orm (Ulvedalene) samt Per Gynt (Folketeateret).

Nellie Bethel, som har danset for store internationale stjerner som Jennifer Lopez og Lil Wayne skal sætte gang i dansen som koreograf. Nellie Bethel har bl.a. arbejdet på store musicals som The Bodyguard – the musical og Grease – the musical.

Den Reumertvindende Magnus Luel Berg er forestillingens dramatiker, og Peter Løvenhardt står for lyddesign.

Opmærksomt vidne hjalp politiet

0

Et opmærksomt vidne i Christiansfeld bidrog tirsdag til, at politiet kunne lokalisere og standse en sølvgrå bil på Haderslevvej. Bilen blev ført af to mænd fra Fyn, som efterfølgende blev sigtet for en række lovovertrædelser. Vidnet bemærkede, at bilen blev kørt hasarderet, hvilket ledte til politiets indgriben.

Ifølge Politikommissær Susanne Hviid blev føreren af bilen testet positiv for spirituskørsel og havde desuden ikke noget kørekort. Undersøgelser afslørede også, at bilen var stjålet, og føreren blev derfor sigtet for brugstyveri.

En særlig detalje i hændelsen var, at føreren undervejs byttede plads med sin passager. Vidnet havde bemærket, at passageren overtog rattet og fortsatte kørslen, hvilket resulterede i en sigtelse for at køre frem for rødt lys. Heller ikke han havde kørekort.

– Det særlige ved denne sag er, at vidnet tidligere havde set bilen, hvor personen på passagersædet overtog rattet. Da han kørte bilen, gjorde han sig skyldig i at køre frem for rødt lys. Han havde heller ikke kørekort, så han blev også sigtet for at køre frem for rødt og for at køre uden kørekort, fortæller politikommissær Susanne Hviid.

Politiet oplyser, at der er tale om en 26-årig og en 29-årig mand, begge fra Fyn. De kørte rundt i en sølvgrå personbil, og efterforskningen fortsætter nu for at afdække, om de to mænd kan være involveret i andre mistænkelige episoder i området.

– Vi undersøger sagen yderligere for at klarlægge, om der er forbindelse til andre lovovertrædelser, udtaler Susanne Hviid til slut.

Politiet efterforsker lommetyverier mod ældre kvinder

0

Tirsdag eftermiddag blev to ældre kvinder i Fredericia ofre for lommetyveri ved henholdsvis Løvbjerg og Føtex Venusvej.

Begge kvinder fik stjålet deres punge, som indeholdt personlige kort og kontanter. Politiet mistænker, at de to hændelser kan være forbundet.

Første tyveri fandt sted ved supermarkedet Løvbjerg i Erritsø omkring klokken 13.00, hvor en 77-årig lokal kvinde fik stjålet sin pung direkte fra tasken. Mødet med gerningspersonen skete i løbet af blot 23 minutter, og ifølge Politikommissær Susanne Hviid fra Kolding Politi indeholdt pungen personlige kort samt kontanter.

Kort efter, mellem klokken 13.45 og 14.40, skete endnu et lommetyveri, denne gang ved Føtex på Venusvej. Her var en 84-årig kvinde udsat for samme forbrydelse – også hun fik sin sorte pung stjålet fra tasken. Pungen indeholdt, ligesom i det første tilfælde, både personlige kort og kontanter.

– Vi efterforsker aktivt og gennemgår videomateriale for at finde frem til gerningspersonen. Vi kan ikke udelukke, at det er den samme person, der står bag begge tyverier, udtaler Politikommissær Susanne Hviid.

Politiet opfordrer borgere til at være særligt opmærksomme på deres værdigenstande.

Ny talentpris skal hylde fynske sportstalenter

0

Når den årlige sportsbegivenhed ”Fynske Bank Sportslørdag” løber af stablen den 18. januar 2025, vil en ny pris få sin debut. Jørgen Autzens Talentpris, opkaldt efter den afdøde fynske badmintonleder og radioreporter Jørgen Autzen, bliver for første gang uddelt og vil fremover hædre unge fynske sportstalenter.

Med prisen opfyldes Jørgen Autzens ønske om at støtte unge idrætsudøvere fra Fyn gennem et legat, der kan hjælpe dem videre i deres sportslige karriere. Ifølge Fynske Idrætsforbund, som står bag uddelingen, vil prisen gå til én kvindelig og én mandlig idrætsudøver, som hver modtager 20.000 kroner samt statuetten ”Sejr”, skabt af kunstneren Jens Galschiødt. I en pressemeddelelse fortæller Kim fra Fynske Idrætsforbund, at prisen erstatter den tidligere pris ”Årets Fund”.

Fynske Idrætsforbund vil modtage indstillinger fra den fynske idrætsverden, hvor klubber, unioner og forbund kan indstille kandidater til talentprisen. For at blive nomineret skal kandidaterne være fynske idrætsudøvere på 25 år eller derunder. En komité nedsat af forbundet gennemgår alle indkomne forslag og vælger de tre mest kvalificerede kandidater i hver kategori, som inviteres til Sportslørdag for at modtage prisen.

Forbundet stiller krav til, at indstillingerne begrundes med oplysninger om talentets hidtidige resultater og potentiale. Talentets udviklingsmuligheder inden for sin sport samt internationale resultater vil også veje tungt i vurderingen.