7.9 C
Copenhagen
tirsdag 11. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

EHF straffer racisme imod FHK-spiller

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

EHF har truffet en beslutning i forbindelse med en sag om racistisk og upassende opførsel under Champions League-kampen mellem HC Eurofarm Pelister og Fredericia Håndboldklub. Nordmakedonerne er blevet idømt en bøde på 6.000 euro.

I dommen står der: “det er EHF’s mission at fremme venskab og gensidig forståelse blandt medlemmerne, ikke at diskriminere på baggrund af politik, race eller religion, og at afvise enhver ulovlig praksis i sporten.”

Domstolen understreger deres nul-tolerance politik overfor racistisk og upassende opførsel og pålagde derfor Eurofarm Pelister en bøde på 6.000 euro. Samtidig slår dommen fast, at: “det er en advarsel til klubben og deres tilhængere om, at racisme ikke vil blive tolereret i europæisk håndbold.” EHF Håndbolddomstolen påpegede, at tilhængernes racistiske opførsel ikke kun var en krænkelse af sportsånden, men også en overtrædelse af de værdier, som sporten skal repræsentere.

I løbet af opgøret blev spillet stoppet en del gange. Særligt et spilstop i starten anden halvleg skabte opsigt. Kampen var afbrudt i flere minutter, hvor man kunne se en vagt og EHF-delegeret gå rundt som om, at der var sket en episode med Eurofarm Pelisters fans. Det viser sig nu, at der har været racistiske ytringer mod Reinier Taboada, som har en fortid i netop den nordmakedonske klub.

Det har EHF nu valgt at straffe. Pelister har syv dage til at appellere kendelser.

Vi skal have en kurs for Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vores by har siden begyndelsen af dette årti været underdrejet. Det startede med, at byens perle, Fredericia Teater, gik konkurs, mens kreditorerne blev efterladt med håret i postkassen. Herefter fulgte tumulten med borgmestersagen, som ødelagde mange års hårdt arbejde med at opbygge Fredericia som et brand og en by i fremgang. Nedgørelsen af Bjerregaards indsats var massiv, og den kom fra den inderste kerne af hans partifæller, der dolkede løs til højre og venstre i deres iver efter at sikre egne ambitioner. Det blev en dyr fornøjelse for skatteborgerne.

Amatørpolitik kunne være en passende beskrivelse af forløbet. Jeg stillede som bekendt selv op i politik i 2023-2024, og det blev en kort og grufuld oplevelse med kildesvindlere (TV Syd og Fredericia Dagblad), løgn og had rettet mod Fredericia, fremført af mennesker, der samtidig påstod at ønske byen det bedste. Lettelsen var stor, da jeg endelig kunne slippe fri af det skrækindjagende univers, der havde indhyllet byen i en tåge af nedgørelse og amatørisme – en tåge, som man for alt i verden ikke ønskede skulle komme frem i lyset.

Mange gode mennesker i Socialdemokratiet ønskede en anden kurs, men den kom, som vi ved, aldrig. Karaktermorderne havde fat i den lange ende, og man festede hos konkurrenten, da de billige løgnhistorier havde gjort deres for at bilde folk ind en masse usandheder. Men løgn er fortsat løgn, og før eller senere vil virkeligheden dukke op.

Dårlig ledelse, tomme gader, falliterede projekter, skandaler og manglende initiativ – alt sammen tegn på et system, der ikke længere kunne leve op til befolkningens behov. Kulminationen kom, da den herskende klasse mistede deres politiske flertal, og en ny virkelighed trådte frem. Arrogancen blandt de ledende kommunalmedarbejdere blev revet ned med en kniv, der blev holdt i fællesskab af Enhedslisten, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Byrgesen og Venstre. Der er stadig et ekko på rådhuset af “er der nogen?”, mens katastrofens omfang endnu ikke er gået op for de ansvarlige, der nu må se frem til vælgernes dom i 2025.

Mange af de borgerlige politikere har udviklet sig siden sidste byrådsvalg. Peder Tind og Tommy Rachlitz Nielsen har vist sig villige til at påtage sig ansvaret for Fredericia, og de personlige uoverensstemmelser blev lagt til side, mens de ihærdigt arbejdede på at inddrage SF og Enhedslisten i et nyt samarbejdsklima, der står i kontrast til Socialdemokraternes “del og hersk”-strategi. Det er bemærkelsesværdigt, at en sådan fornyelse skal komme fra så forskellige parter, men det understreger både omfanget og karakteren af de udfordringer, vi står overfor.

En hård klike i Socialdemokratiets byrådsgruppe har sat Fredericia fuldstændig i stå. De har ødelagt partiets brede appel, den gode stemning internt og, frem for alt, gjort det uspiseligt for folk udefra at engagere sig, da de må frygte for de personlige konsekvenser ved at stille op i politik. Som komiske Ali påstår enkelte socialdemokrater, at alt er godt og partiet i balance, men virkeligheden er en helt anden.

Jeg modtager stadig beskeder fra velkvalificerede borgere, der på trods af deres kompetencer ikke ønsker at stille op i politik. Disse henvendelser kommer fra folk med baggrund i mange forskellige partier og peger på en bekymrende tendens: At det politiske klima i Fredericia afholder dygtige kandidater fra at træde ind på den politiske scene. Det er konsekvensen af den vulgære og løgnagtige behandling af sandheden, som blev udført i samarbejde med Fredericia Dagblad (ejet af milliardkoncernen JFM, der har opkøbt den ene konkurstruede avis efter den anden, finansieret af danske skatteborgere via kommunekasserne og Christiansborg). Hvis nogen havde snydt, måtte det nødvendigvis være dem med beslutningskraft og magt, der alene bar ansvaret.

Sært nok var dette ikke noget, man ønskede at behandle som et enkelt spørgsmål. Det afslørede tydeligt, at man udmærket var klar over, hvor udsøgt og latterlig kildeforfalskningen var. Uanset om man manipulerede 100 eksperter, kunne virkeligheden ikke ændres—kun måden, man forsøgte at fremstille den på.

Tilbage står Fredericia med en ny kurs foran sig. Det nye flertal er gået i tænkeboks og forbereder sig på 2025, der tegner til at blive et afgørende valgår. De ved, at den tidligere herskende klasse er i krise og har mistet forbindelsen til borgerne i Fredericia, som stadig ikke ved, hvem de skal stemme på. De mange tvivlende stemmer skal vindes—men spørgsmålet er hvordan?

Det nye flertal skal samtidig holde styr på sine egne interne udfordringer, hvor løbende soloudmeldninger presser det nye flertal. Men det, de skabte i Sundhedshuset, var en ny vej for Fredericia, hvor et bredt flertal gjorde det, som politikere skal: De tog styringen og talte sammen.

Derfor bliver valget i 2025 interessant på flere parametre – vil der endelig ske en ændring? Denne tilgang truer ikke blot borgernes tillid, men også udviklingen af byens identitet.

Det positive ved, at det nye flertal har fået Enhedslisten ombord, er, at de nu sidder med nøglen til en ny kurs for Fredericia. Det indebærer både et krav om at løfte de svageste grupper og en accept af de borgerlige politikeres flertal samt erhvervslivets interesser. Kombinationen af disse perspektiver kan skabe troen på et bredere og mere inkluderende Fredericia, hvor man gør op med hundrede års socialdemokratisk beton-teknokrati.

Et teknokrati, der har gjort det vanskeligt for mange ledere i kommunen at skelne mellem deres partiloyalitet og professionelle ansvar. Det har samtidig skabt en kultur, hvor man frygtede “folk udefra,” som potentielt kunne afsløre uønskede sandheder og bringe skjulte forhold frem i lyset – forhold, man ikke ønskede, at offentligheden skulle beskæftige sig med.

Kun adgang 20 timer om ugen?

Af
Hans Thomassen
-
0

En flot ny skaterhal til kun godt kr. 22.000.000 til de unge mennesker, som har været uden i næsten 10 år. Men man tror ikke sine egne øjne og tror man hører forkert, når man hører det fra chef for unge, uddannelse og borgerservice (det var noget af en titel).

Rasmus Balder: Hallen skal være åben i 16 timer om ugen + 9 timer hveranden lørdag? Tirsdag kun for piger, hvorfor kan piger og drenge ikke kan bruge den sammen, ellers er det jo svømmehallen om igen? Og søndag og mandag er der helt lukket? Det er muligt, der ikke kan være en pædagog dernede hele tiden. Men så har kommunen nogle servicearbejdere eller der er nogen i Ungdommenshus, som lige kunne kigge forbi? I Middelfart har de en skaterhal, der er åben for alle. I alle ugens syv dage fra 0600 til 2300, her er der brugerbetaling. Her har man også fået EU-midler. Har vi mon søgt?

Her i Fredericia, må det være nok med 16 timer? og 25 hveranden uge, når man har åbent om lørdagen? Bruger man over 22 millioner på at bygge en hal til unge mennesker som så er til disposition i snit 20 timer ugentligt? Helt ærlig lad os da få den hal brugt, for de unge menneskers skyld?

Ellers ender de med, at det går ligesom med Bowlingcentret, som gav underskud fordi det ikke var åbnet på de tidspunkter hvor folk havde fri. Og fordi man intet gjorde for at sælge ideen bag bowling til aktuel kundekreds.

Og så kan vi igen bede dem der vil skate tag til Middelfart, og i øvrigt også dem, der vil spille udendørs basketball på Marinaen, hvor der også er indrettet nye baner.

Det var det man gjorde med bowlerne, bad bowlerne tage til Middelfart, det skaber ikke meget aktivitet og good will i Fredericia? Og oplevelser 365 dage om året, var det visionen?

Dødsfald Kolding den 3. december 2024

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Birthe Mathiesen, 1937 – 2024

Dødsfald Fredericia den 3. december 2024

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kristian Hansen, 1935 – 2024
Karl-Ejner Fjeldgaard Pedersen, 1940 – 2024

Middelfart-klinikken Vita Nova Skincare ser lys fremtid efter halvandet år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I halvandet år har Vita Nova Skincare været en fast del af bybilledet i Middelfart. Klinikken, der kombinerer medicinsk ekspertise med kosmetiske behandlinger, er blevet et tillidssted for kunder, der søger både faglighed og naturlige resultater. Bag klinikken står speciallæge i almen medicin Maja Bjerre Christiansen og kosmetisk sygeplejerske Mette Jakobsen, der sammen har skabt en hybrid mellem lægepraksis og æstetik.

Den kosmetiske speciallægeklinik befinder sig i den travle Østergade. Foto: Vita Nova Skincare.

Det er en tilgang, der ikke kun tiltrækker lokale kunder. Folk kommer også langvejs fra – Fredericia, Kolding og endda Sønderjylland – for at få behandling. Vita Nova Skincare har på kort tid fundet sin plads som en klinik, der skiller sig ud.

Medicin møder kosmetik

Da dørene til Vita Nova Skincare blev åbnet for halvandet år siden, var visionen klar. Det skulle ikke være endnu en kosmetisk klinik i rækken, men et sted, hvor medicinsk faglighed og kosmetiske behandlinger kunne skabe langvarige løsninger for kunderne. For Maja, der også arbejder som praktiserende læge i Fredericia, var det en naturlig forlængelse af arbejdet med patienter i almen praksis.

– Vi møder mange patienter, der får receptpligtig medicin mod hudlidelser. Men ofte føles det som om, vi kun symptombehandler, og problemerne vender tilbage. Idéen til klinikken opstod ud fra et ønske om at kunne kombinere medicinsk behandling med kosmetiske løsninger for at opnå bedre og mere langvarige resultater, forklarer hun.

Mette udfører personlig hudplejebehandling hos Vita Nova Skincare. Foto: Vita Nova Skincare.

Og klinikken har ramt noget rigtigt. Med behandlinger som kemiske peelinger, microneedling, IPL og medicinsk hudpleje har Vita Nova Skincare etableret en tilgang, der bygger på skræddersyede løsninger og en tæt, personlig kontakt til hver enkelt kunde – en tilgang, der er blevet fundamentet for klinikkens succes.

– Huden er dynamisk og ændrer sig over tid. Derfor tilpasser vi behandlingsforløbet løbende for at sikre, at det passer til kundens behov, tilføjer Mette.

“Vi vil have, at folk føler sig som sig selv”

Mens mange kosmetiske klinikker tilbyder store forandringer og synlige ændringer, er filosofien hos Vita Nova Skincare en anden.

– Vi vil have, at folk ser ud som dem selv – bare en sundere og friskere version. Det handler ikke om at skabe store forandringer, men om små justeringer, der giver kunden mere selvtillid og som føles lækkert, siger Mette.

Klinikkens kunder spænder bredt i både alder og behov. Nogle søger løsninger på aldersrelaterede forandringer, mens andre, som kvinder i overgangsalderen, ønsker at genoprette hudens balance. Da vi spørger dem om, hvad der er særligt populært lige nu, forklarer de, at der altid har været et fælles ønske for alle kunder om naturlighed.

– Det er altid moderne at sige, at det skal se naturligt ud, men det er også det, vi hører fra vores kunder. Det er naturligheden, de søger. Jeg ved ikke, om man kan sige, det ligefrem er trends, men jeg synes, det er svært at pege på én behandling, der bare dominerer. Det er meget blandet, indleder Mette.

De bevæger sig videre ind på emnet omkring et ønske om naturlige resultater – et udtryk for, at mange kunder foretrækker et look, der fremstår autentisk og ikke for behandlet.

– Naturlighed er stadig det, de fleste efterspørger. Vi arbejder f.eks. med biostimulerende fillers, som stimulerer kroppens egne hudceller, så resultatet bliver både naturligt og holdbart. Det er en tilgang, der passer til vores filosofi, forklarer Maja og uddyber ved at fortælle om deres filosofi.

– Ja, og så handler det også om, at det indre og det ydre selvbillede skal passe sammen. Det er noget, Mette og jeg er meget enige om – vores filosofi er, at man ikke skal ændre en masse på det ydre for at prøve at opnå noget andet indeni. Det skal hænge sammen.

Tillid som fundament

Noget, der går igen i både kundernes og klinikkens egne beskrivelser, er tillid. Mange kunder fortæller, at de længe har overvejet kosmetiske behandlinger, men har ventet, fordi de ville finde et sted, hvor de følte sig trygge.

– Når nogen vælger os, er det ikke bare et produkt, de vælger. Hos os følger vi med hele vejen, så der er en rød tråd i behandlingen, siger Mette.

Imens mener de ikke, at tilliden alene skabes gennem faglighed, men også ved at være ærlige om, hvad behandlingerne kan og ikke kan.

Da mange af deres kunder kommer gennem personlige anbefalinger, har de introduceret en ordning kaldet “personlig invitation”. Her kan man give et kort til en ven eller bekendt, og som tak modtager både den, der anbefaler klinikken, og den nye kunde 400 kroner hver til behandling.

– Vi går meget op i at forventningsafstemme med kunderne. Man kan jo sagtens sige: “Køb en skinpen-behandling, og så ser du fantastisk ud bagefter.” Men hvis kunden så får behandlingen og opdager, at det ikke giver den store forandring, så føler de sig skuffede – og så ser vi dem aldrig igen, forklarer Mette og fortsætter:

– I stedet vil vi hellere være ærlige og sige, hvad de her behandlinger reelt kan. For eksempel at det ikke er et ansigtsløft, man skal forvente. Det handler om små strukturelle ændringer i huden, og der skal ofte mere til for at opnå større resultater. Vi vil hellere underspille effekten lidt og sikre, at kunden bliver tilfreds, end at oversælge noget, der skaber urealistiske forventninger.

Hudproblemer som hjertesag

Et særligt fokusområde for Vita Nova Skincare er behandling af akne. Klinikken har oprettet en aknefond, der tilbyder gratis behandlingsforløb til unge mellem 20 og 35 år. For Maja og Mette er det en hjertesag, fordi akne ofte påvirker meget mere end huden.

– Akne handler ikke kun om det fysiske. Det påvirker også folks selvværd og sociale liv. Med fonden kan vi hjælpe unge med både medicinske og kosmetiske løsninger, så de kan få det bedre på flere planer, forklarer Maja.

Hun fortæller om en ung kvinde, der kom til Mette i klinikken med så slemt akne, at hun ikke kunne sove på kinden. Efter behandling kom der hurtigt en forandring.

– Kort tid efter fortalte hun os, at hun havde haft sin første gode nats søvn i lang tid. Det er historier som den, der gør vores arbejde så meningsfuldt, siger hun.

Halvandet år – og fremtiden

Efter halvandet år i Middelfart er Vita Nova Skincare godt etableret, men ambitionerne stopper ikke her. Klinikken arbejder på at udvide åbningstiderne for at kunne imødekomme flere kunder, og samtidig ønsker de at holde flere events.

– Jeg tror, vi kunne godt tænke os at holde flere events, fordi folk synes bare, det er hyggeligt, spændende og inspirerende, forklarer Mette.

For Maja og Mette handler fremtiden dog først og fremmest om at fastholde den tilgang, der har gjort klinikken til noget særligt.

– Vi vil fortsætte med at tilbyde behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte, og som giver naturlige og tilfredsstillende resultater. Når vores kunder går herfra med mere selvtillid og en følelse af, at deres hud er sundere, ved vi, at vi har gjort vores arbejde rigtigt, afslutter Maja.

Voldsepisode midt på dagen i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En 28-årig mand må have fået sig et ubehageligt chok, da han mandag omkring middagstid blev slået i ansigtet med en knyttet næve.

Episoden, der fandt sted på Vesterbrogade i Fredericia, fremgår af døgnrapporten fra Patruljecenter Syd, oplyser politikommissær Michael Schuh.

Ifølge døgnrapporten begyndte episoden, da den 28-årige forurettede mand hilste på en anden mand. Kort efter udviklede situationen sig, og den forurettede blev ramt af et slag i ansigtet med en knyttet næve. Politiet oplyser, at der endnu ikke er klarhed over de nærmere omstændigheder, og det fremgår ikke af døgnrapporten, hvilken relation der måtte være mellem de to mænd.

Episoden bliver efterforsket som en voldssag, og politiet arbejder på at samle yderligere oplysninger.

Åbn lågen til julens tredje gaveidé fra Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

I tredje afsnit er det indehaver af Din Tøjmand Sejersen, Henriette Sejersen, der har flere gode ideer til årets julegave.

Julestemning på Løvestrøget

Det er især butikkens ikoniske nisse, der år efter år vækker glæde og smil blandt kunderne – en juletradition, som har været en fast del af butikken i hele 54 år. Nissen har fulgt butikken siden de dage, hvor Henriette Sejersens forældre ejede forretningen, og den er blevet et uundværligt symbol på julen hos Din Tøjmand Sejersen.

– Den har altid været her, så længe jeg kan huske, fortæller Henriette med et smil. – Det er noget, vi holder fast i, fordi det er en del af vores historie og vores juletraditioner.

Den berømte nisse.

Nissen er ikke bare populær blandt kunderne; den tiltrækker også børnehaver og små børn, som hvert år kommer forbi for at kigge på den og blive en del af butikkens julehygge.

– Børnehaverne kommer altid forbi, og børnene elsker at se nissen. Den er lidt magisk for dem. Det er bare ikke rigtig jul uden den, understreger Henriette.

For både kunder og butikspersonale er nissen blevet en fast del af julens ritualer i Vendersgade, og dens tilstedeværelse er med til at skabe den helt særlige atmosfære, der gør butikken til noget særligt i juletiden.

Overshirten: En moderne klassiker i mange varianter

Når det kommer til årets julegaveidé, peger Henriette Sejersen på overshirten, som de seneste år har gjort sit indtog som en stilfuld og alsidig erstatning for cardiganen, striktrøjen eller blazerjakken.

– Overshirten er blevet en favorit, fordi den er så nem at style. Du kan gøre den lidt pænere og mere juleagtig med en skjorte indenunder, eller du kan gå efter et mere afslappet look med en t-shirt og jeans. Det er bare en elegant og praktisk løsning, forklarer Henriette.

Hos Din Tøjmand Sejersen har man et stort udvalg af den moderne overshirt, som findes i mange forskellige afskygninger, alt efter stil og behov.

– Vi har virkelig mange varianter, fordi det er noget, der appellerer bredt. Nogle er lavet i blødt, børstet flannel, som er perfekt til de kolde måneder, mens andre har stræk for ekstra komfort. Uanset hvad du leder efter, er der en overshirt, der passer, forklarer Henriette.

Udvalget af overshirts er stort.

Farveudvalget spænder også bredt, og Henriette bemærker, at især jordfarver, sort og blå er populære blandt kunderne denne sæson.

– Vi har alt fra de klassiske mørke farver til de varme jordtoner, som virkelig hitter i år. Overshirten er en gave, der både er praktisk og stilfuld, og den er nem at tilpasse forskellige anledninger. Det gør den til en perfekt julegave, som vi ser rigtig mange kunder komme efter, siger hun med begejstring.

Fredericia som juleby

Henriette Sejersen ser Fredericia som en juleby, der virkelig har fundet sin egen charme og unikke identitet i de senere år. Hun bemærker, hvordan byen stråler af liv og sammenhold i december, hvor de pyntede gader, juletræer og lyskæder skaber en stemning, der emmer af hygge og nærvær.

– Fredericia er blevet en fantastisk juleby. Der bliver gjort meget for at skabe den helt rigtige atmosfære, og det er tydeligt, at både butikker, kommunen og borgerne lægger kræfter i at gøre julen til noget særligt, fortæller Henriette.

Især i Løvestrøget, hvor hendes butik ligger, mærkes en helt særlig stemning, der emmer af fællesskab og julens magi, hvor hver butik bidrager med deres eget præg gennem pynt, lys og kreative detaljer, som tilsammen skaber en varm og indbydende atmosfære for både kunder og forbipasserende.

– Her i vores gade pynter vi juletræerne med lyskæder og små figurer, som børn fra området har lavet. Det er en tradition, der gør det ekstra hyggeligt og skaber et stærkt fællesskab blandt os, der har butikker her. Selv de tomme lokaler bliver pyntet op, så hele gaden får et samlet og indbydende udtryk, forklarer hun.

For Henriette er det netop det tætte samarbejde og fællesskabet i byen, der gør Fredericia til en særlig juleby. Det er en tid, hvor alle arbejder sammen for at skabe noget, der ikke kun glæder kunderne, men også binder byen sammen som et fællesskab.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Læs også

Åbn lågen til julens anden gaveidé fra Fredericia

Fremtidens udfordringer og muligheder for bosætning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia står overfor en af de mest grundlæggende og komplekse opgaver en by kan stille sig: Hvordan sikrer vi os, at flere mennesker flytter til og bliver i kommunen?

Bosætning er mere end bare et spørgsmål om boliger. Det handler om at skabe et attraktivt liv for borgere, om at sikre den rette boligmasse og infrastruktur, samt om at fastholde den udvikling, der vil styrke byen i fremtiden.

I en verden, hvor alle kommuner stræber efter at tiltrække flere borgere og skabe de bedst mulige rammer for deres udvikling, er der mange perspektiver på, hvordan det bedst kan lade sig gøre. For Finn Muus, direktør for Boligkontoret Fredericia, handler det ikke bare om at tiltrække nye borgere, men om at sikre, at de, der vælger at flytte til Fredericia, får de bedst mulige boligmuligheder. Som en central aktør i byens boliglandskab arbejder Finn Muus målrettet på at tilbyde attraktive lejemål og skabe de rammer, der skal til for, at folk føler sig hjemme og bliver i byen. I en tid, hvor både økonomiske og sociale faktorer spiller ind i beslutningen om at bosætte sig, er hans opgave at finde balancen mellem byens vækst og borgernes behov.

Selvom Boligkontoret Fredericia spiller en central rolle i at tilbyde attraktive boligmuligheder, understreger Finn Muus, at det ikke kun er boligorganisationernes ansvar at sikre en bæredygtig bosætning. Ifølge ham er det i høj grad en kommunal opgave, der kræver et tæt samarbejde mellem kommunen og boligaktørerne. Det er kommunen, der skal lægge den overordnede plan for byens udvikling og sørge for, at de nødvendige rammer bliver skabt for at tiltrække og fastholde beboere.

– Bosætning er en opgave, der stadig ligger hos kommunen. Det er kommunen, der skal sikre, at vi får den bosætning, vi både har planlagt i forhold til budgetter og fremtidige behov, men også den bosætning, der er med til at styrke byen i fremtiden. Hvem vil ikke som kommune gerne have udvikling og flere borgere, der betaler skat og fylder skolerne? Det er noget, der absolut er vigtigt for en kommune, siger Finn Muus.

I Fredericia handler det ikke kun om at bygge flere boliger, men om at skabe en by, der kan tiltrække folk og få dem til at blive.

– Det handler om at skabe rammerne for et godt liv i byen. Det er ikke nok bare at have boliger. Vi skal have et levende handelsliv, gode skoler, kulturelle tilbud og en by, hvor folk trives, siger han.

Fredericia har allerede mange af de nødvendige elementer til at tiltrække nye borgere. Byens beliggenhed ved vandet, de grønne områder og den generelle infrastruktur gør Fredericia til en attraktiv by at bosætte sig i. Men han påpeger, at kommunen skal blive ved med at arbejde på at forbedre disse tilbud, og ikke mindst fortælle om dem:

– Vi har strand, skov og en bykerne, hvor man kan kigge ud til vandet. Det er noget, mange private byer kan misunde os, siger han og tilføjer, at det er disse kvaliteter, der gør Fredericia til en spændende by at bo i, siger Muus og fortsætter:

– Men det er også vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre de elementer, vi har. Vi skal blive ved med at arbejde på at gøre byen til et endnu bedre sted at bo. Det handler om at skabe en by, hvor man føler sig hjemme, hvor der er liv, og hvor man ønsker at blive, siger Finn Muus.

Boliger til alle

En central del af arbejdet med bosætning handler om boligudbuddet. Fredericia har allerede investeret stort i boligbyggeri og renovering, og Finn Muus ser en direkte sammenhæng mellem de investeringer, der er blevet foretaget, og den tiltrækning, byen oplever.

– Vi har allerede investeret cirka fire milliarder kroner i renovering og nybyggeri. Det har været med til at løfte boligstandarden, og det er en af de måder, vi kan sikre, at folk vil flytte til byen. Vi er langt fra færdige – vi har flere store projekter på vej, blandt andet med højehusene, som koster en milliard. Det er investeringer, der virkelig gør en forskel for byens udvikling, siger Muus.

Muus understreger, at det ikke kun er antallet af boliger, der er vigtigt, men at de er til at betale for almindelige mennesker. Det er her, boligorganisationerne spiller en central rolle.

– Vi skal sikre, at vi har boliger, der er til at betale, og som også er attraktive for de mennesker, vi gerne vil tiltrække til byen. Det gælder både de almene boliger og de private. Vi skal skabe et varieret boligudbud, så vi har noget for både unge, familier og seniorer. Vi skal sikre, at folk har råd til at bo her, siger Finn Muus.

En vigtig del af bosætningsstrategien er at tiltrække folk fra nærliggende områder, som er på udkig efter nye boliger. Der er allerede er en tendens til, at folk, der tidligere har boet tættere på vandet i områder som Sanddal og Erritsø, nu vælger at flytte ind til Fredericia by. Det frigør boliger, som igen kan tiltrække nye borgere til byen.

– Når folk, der har boet i de attraktive områder tæt på vandet, nu vælger at flytte ind til byen, så frigør det boliger, som vi kan tilbyde til folk, der kommer fra andre steder. Vi kan allerede se, at mange flytter til fra for eksempel Middelfart. Det er noget, vi skal fortsætte med at understøtte, især fordi vi ligger så godt i forhold til motorvejsforbindelser og alt det praktiske, der gør det nemt at bo her, siger Finn Muus.

Liv i gaderne og en levende by

Det er ikke kun er boligerne, der skal til for at skabe en attraktiv by. Det er også liv i gaderne, et pulserende handelsliv og kulturelle tilbud, der er afgørende for at skabe et bymiljø, hvor folk føler sig hjemme.

– Vi skal have mennesker til at være i byen, ikke kun bo i byen. Det betyder, at vi skal have liv i gaderne. Vi ser allerede, at der er mennesker på caféer og i butikkerne. Det er et vigtigt element. Når man går en tur i byen, skal man kunne mærke, at der er liv – at der er noget at komme efter, siger Finn Muus.

Fredericia har allerede taget vigtige skridt i retning af at skabe et livligt bymiljø, men der er stadig behov for fortsat opmærksomhed og investering. For at bevare og udbygge denne dynamik kræves der løbende indsats for at sikre, at byen forbliver attraktiv og levende for både nuværende og kommende borgere.

– Vi skal fortsætte med at arbejde på at gøre byen til et sted, folk har lyst til at besøge på alle tidspunkter af dagen. Vi skal have både gode butikker og kulturelle tilbud, der appellerer til dem, der bor her, og til dem, der besøger byen, siger Muus.

Udfordringerne med nethandel og detailhandelen

Detailhandelens fremtid er presset. Med den øgede nethandel og ændrede forbrugsvaner er det en svær balance at opretholde et levende butiksliv i byens centrum. I Fredericia ser man dog en positiv udvikling, flere caféer og restauranter åbner op, hvilket bidrager til at skabe liv og tiltrække både borgere og besøgende.

– Vi skal tænke detailhandelen anderledes. Mange butikker skal omstille sig, og vi skal tænke på, hvordan vi kan gøre det nemt for folk at komme ind og handle, selv når de er færdige med arbejde. Det handler om at gøre byen til et sted, folk har lyst til at besøge på alle tidspunkter af dagen, siger Finn Muus og fortsætter:

– Vi skal finde løsninger, der gør det muligt for folk at handle, når det passer dem – ikke bare når butikkerne er åbne. Hvis vi kan gøre det nemt for folk at få deres indkøb gjort om aftenen, vil det være med til at styrke detailhandelen i byen.

Ser man på fremtiden, er der et stort potentiale i Fredericia. Det handler om at fortsætte de investeringer, der allerede er i gang, samtidig med at man tager de nødvendige skridt for at tiltrække endnu flere borgere.

– Vi har et stort potentiale. Hvis vi fortsætter med at udvikle de gode tilbud, vi allerede har, og investerer i fremtidens boligudbud, er der ingen tvivl om, at Fredericia vil kunne tiltrække endnu flere mennesker. Vi skal blive ved med at løfte både boligstandarden og byens tilbud, så vi kan skabe en kommune, hvor folk ikke kun vil bo – men også blive, slutter Finn Muus.

Fredericia står overfor store udfordringer, men med de rette investeringer og en klar bosætningsstrategi er det muligt at sikre byens fremtidige vækst. Det kræver et samarbejde mellem kommunen, boligorganisationerne og borgerne, men potentialet er stort, og med de rette rammer er Fredericia godt rustet til at tage imod flere nye borgere i fremtiden.

Skarpe fronter i byrådssalen mandag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag aften blev det store byrådssal i Middelfart fyldt med intensitet, da de folkevalgte tog hul på nogle af de tungeste punkter på dagsordenen. Det blev en aften præget af skarpe argumenter, strategiske overvejelser og en vis portion drama.

Balanceret økonomi, men udfordringer lurer

I behandlingen af kommunens 3. budgetopfølgning for 2024 var flertallet enige om, at økonomien generelt er bragt i balance, men med udfordringer på specifikke områder som børne- og familieområdet. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen udtrykte tilfredshed med den overordnede udvikling og understregede behovet for at “ligge os i selen” fremadrettet. Samtidig roste han forbedringer på flere områder, som specialundervisning og socialområdet, men pegede på behovet for skarp økonomistyring.

Lasse Schmücker fra Enhedslisten kritiserede imidlertid, hvad han kaldte “manipulation” i formidlingen af budgetaftaler.

– Det er ikke nok at kalde det en budgetaftale. Kommunen har vedtaget et budget for 2025, og vi skylder borgerne klarhed og respekt, lød det fra Schmücker, der også angreb borgmesteren for manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Kommuneplanen: Bæredygtighed eller politisk eksklusion?

Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 skabte endnu dybere skel i byrådet. Mens flertallet fremhævede planen som en vigtig ramme for bæredygtig udvikling og erhvervsvækst, stemte Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten blankt eller imod.

Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne kritiserede processen bag kommuneplanen som værende “født i dølgsmål”, og han anklagede flertallet for at ekskludere mindretallet fra reelle beslutninger.

– Det er gået sport i at holde os udenfor, lød det fra Jensen, der også advarede mod manglende borgerinddragelse.

Kaj Johansen fra Socialdemokratiet afviste kritikken:

– Når der er flertal i byrådet, bliver det afspejlet i beslutningerne. Det er sådan demokratiet fungerer.

Han understregede desuden, at borgerne vil få mulighed for at give deres mening til kende under den kommende høringsperiode.

Solceller deler vandene

Den mest ophedede debat opstod omkring et forslag om at fortsætte planlægningen af et solcelleanlæg ved Staurby/Vejlby/Røjle. Flertallet argumenterede for nødvendigheden af at øge produktionen af grøn energi for at leve op til kommunens klimamål.

Jacob Nielsen (A) fremhævede det som et ansvar at handle nu:

– Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan tage ansvar som en del af løsningen. Det er vores forpligtelse at gå forrest.

Venstre og Enhedslisten gik imod forslaget og pegede på konsekvenserne for lokalsamfundet og borgernes livskvalitet.

Lasse Schmücker fra Enhedslisten kaldte projektet “kapitalistisk profitjagt” og opfordrede til mere gennemtænkte løsninger.

Trods protester fra borgergrupper og mindretalskritik blev forslaget om at fortsætte planlægningen vedtaget med et flertal.

Venstre præciserede sidst, at deres beslutning primært var begrundet i, at de ikke kunne finde sig selv i VE-aftalerne. Samtidig tog de afstand fra den direkte kritik, som Enhedslisten og Danmarksdemokraterne rettede mod både borgmesteren og de øvrige byrådspolitikere.

Spørgsmålet om grønhed

Midt i debatten rejste Jacob Nielsen et spørgsmål, der satte stemningen:

– Hvis I virkelig er grønne, hvordan kan I så sige nej til et projekt, der konkret reducerer vores CO₂-aftryk?

Spørgsmålet var rettet direkte mod Lasse Schmücker, som tidligere i debatten havde kritiseret projektet for at være forhastet og mangelfuldt i sin miljøvurdering.

Lasse Schmücker svarede, at han ikke er imod grøn energi, men at projektets placering og proces rejste alvorlige spørgsmål.

– Det handler ikke om at sige nej til den grønne omstilling. Det handler om at sige ja på den rigtige måde, sagde han og pegede på borgernes bekymringer over biodiversiteten og de visuelle konsekvenser i det udpegede område.

Vi vil i de kommende dage dykke dybere ned i de konkrete sager og de udtalelser, der prægede debatten på byrådsmødet. 

1...604605606...694Side 605 af 694
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER