9.9 C
Copenhagen
torsdag 13. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Fusion mellem ADP og Hanstholm Havn i sigte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ifølge mediet DOI.dk er ADP A/S og Hanstholm Havn i dialog om en mulig fusion, som ventes at blive behandlet bag lukkede døre på byrådsmøder i Thisted og Fredericia Kommune i januar 2025. Fusionen, hvis den bliver vedtaget, vil træde i kraft fra sensommeren 2025 og vil markere et opsigtsvækkende skridt inden for havnesamarbejdet i Danmark.

Hanstholm Havn står i en økonomisk svær situation med en restgæld på cirka 500 millioner kroner efter en omfattende havneudvidelse, der blev afsluttet i 2020. I modsætning hertil fremstår ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart, som en stærk økonomisk aktør med et rekordresultat på 120 millioner kroner efter skat i 2023.

Forbindelsen mellem de to havne er ikke ny. Den tidligere direktør for ADP A/S, Nils Skeby, blev i sin tid havnedirektør i Hanstholm, men opsagde stillingen tilbage i 2022. Nu ser det ud til, at der kan opstå en ny og formel relation mellem de to havne gennem en mulig fusion.

Fredericia AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, men han ønsker ikke at kommentere på oplysningerne fra DOI.dk.

Fusionen vil kræve politisk godkendelse i både Thisted og Fredericia, og de kommende byrådsmøder vil derfor være afgørende for, om planerne bliver til virkelighed.

Derfor kommer Fredericia ikke videre

Af
Andreas Andreassen
-
0

Samtlige socialdemokratiske skandaler i tyverne har latterliggjort og ramponeret byens ry og rygte langt ud over bygrænsen. I år var det især Turan Savas, der stod for skud, og karaktermordet på undertegnede, der gjorde Fredericia til komediernes by. Hver evig eneste gang, og der har været mange siden Bjerregaards farvel, har socialdemokraternes hårde kerne kortsluttet enhver læringsproces med den begrundelse, at nu skal man se at komme videre. Nu trænger vi alle sammen til at svare denne gruppe mennesker konsekvent.

Vi kan netop ikke komme videre, fordi I ikke ønsker at ændre på jeres magtfuldkommenhed.

Det er påfaldende, at den hårde kerne har det vigtigste budskab, at folk udenfor kommunens indspiste og selvfede logik, er en risiko for Fredericia. Det er som om, at fornyelse er noget farligt. Frem for alt så insisterer man konsekvent på at føre “nødvendighedens politik”, der savner enhver folkelig opbakning. Men det er netop folket, i dette tilfælde borgerne i Fredericia, der burde være den afgørende faktor for den førte politik. Alt for længe har alt for mange folkevalgte ladet sig indfange af udvalgsposter, titler og den økonomi, der følger med. Det har gjort nogle ukritiske og dovne, mens andre passivt lader stå til. Vi ser for lidt til vores folkevalgte i dagligdagen, bortset fra klip-snor-arrangementer, gratis deltagelse i VIP-arrangementer og andre frynsegoder, de kan deltage i, mens kommunens logo skinner på nålen.

I år så vi et paradigmeskifte, hvor partierne udenom Socialdemokratiet kastede håndklædet i ringen og opgav det socialdemokratiske projekt. På ægte stalinistisk vis forkaster den hårde kerne kendsgerningerne, mens de bortforklarer til højre og venstre. At tage et ansvar for et forløb, gør man ikke. De mange fyringer på rådhuset i kølvandet på Bjerregaards exit kostede kommunekassen enormt dyrt. Man kan undre sig over, at det ikke har betydet, at der er kommet en mere beskeden holdning til ansættelserne. Skandaleansættelser har der også været. Alt for mange ledere med hurtig tomgang gennem systemet. For skatteborgernes regning. Service? Hvor?

Gang på gang tudes vi ørerne fulde om, at nu er der orden i sagerne. Orden? De to personer, der reelt vandt forrige valg, Steen Wrist og Søren Larsen, er forsvundet. Hvilket mandat er der så tilbage? Og hvorfor er de væk? Offentligheden må undre sig. Hvad sker der? Hvorfor er der ikke nogen stabilitet i magtens centrum? Hvorfor stiller man overhovedet op for at lede en by, hvis man forlader det før en valgperiode er slut? Det hele forekommer kaotisk og mystisk.

Men vi skal jo videre, som den nye gruppeformand, John Nyborg (A), insisterer på. Ligesom den gruppeformand han afløser, Søren Larsen (A), sagde, da Bjerregaard forlod byen. Eller da teateret gik konkurs og efterlod kreditorerne med et skandaløst tab i den rigtig dyre ende af millionklassen. Eller da Ejby-sagen rullede, og man senere, på trods af alle forsikringer, måtte konstatere, at det jo nok alligevel ikke havde været helt fint, at politikeren var gift ind i forvaltningen. Videre, videre og videre. Her er ikke noget at se.

Men der er noget at se. Det handler om ordentlighed. Troværdighed. Ærlighed. Det handler om at kunne holde ord. Ikke at være drevet af personlige motiver om berigelse og magt, men derimod tage en oprigtig interesse for Fredericia. For vi taber terræn. Over hele linjen. Vi er raslet ned på ranglisten over erhvervsvenlige byer. Midtbyen er begravet i planløst vejarbejde, mens kulturaktiviteterne truer med at sende en regning videre til skatteborgerne. Glemte vi, at Tøjhuset, drevet af medarbejdere fra Fredericia Kommune, havde deltaget i et kartel og snydt kunsterne ved at aftale priserne med andre spillesteder? Videre. Nu skal vi videre.

Ja, vi skal hele tiden videre. Løj borgmesteren overfor sine kollegaer forrige uge? Videre. Vi skal ikke svare på spørgsmålet. Løj han? Han beklager “forløbet”. Men beklager han, at han løj, eller at hans kollegaer siger, at han lyver? Det ved vi ikke. For vi skal videre.

Vi vil også gerne videre. Vi vil videre til ærlighed, fællesskab, ordentlig økonomi, en politisk ledet kommune, en ydmyg forvaltning, reelle forhandlinger, investeringer i Fredericia og troværdighed omkring byens omdømme. Vi vil videre til en kommune, hvor borgerne ønsker at engagere sig i politik, fordi de kan se, at det gør en forskel. Hvor landsbyerne i kommunen ikke nedprioriteres, men opdyrkes som den ressource de er for potentielle tilflyttere, der vil bo centralt og alligevel på landet. Hvor byen ikke skal nedlægges til fordel for cykelstier, men hvor man bygger infrastruktur omkring bymidten og tænker store tanker.

Meget kunne skrives udover dette. Men vi kommer ikke videre, før det er muligt at snakke ordentligt og ærligt. Hvor karaktermorderne ikke hærger frit i gaderne, mens de misbruger folkets penge til at beskytte sig selv med advokater og konsulentbistand. Det er de samme politikere, der har været med i samtlige skandaler i tyverne, som nu siger, vi skal videre fra den seneste eskapade. Og det er vigtigt at minde alle om, hver eneste dag, frem mod kommunalvalget i 2025.

Grøn trepartsaftale baner vej for ambitiøse klimaindsatser i Middelfart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune har sammen med en bred kreds af lokale aktører indgået en aftale om en Kommunal Grøn Trepart. Aftalen sætter retningen for at gøre den kommende omlægningsplan mere inddragende, dialogbaseret og værdiskabende.

Som en del af Middelfart Kommunes klimaambitioner og indsats for bæredygtig udvikling er der netop sat underskrifter på aftalen om Middelfart Kommunes Grønne Trepart. Aftalen er underskrevet af seks nøgleaktører: L&F Centrovice, Danmarks Naturfredningsforening i Middelfart, Patriotisk Selskab, Middelfart Vandråd for grundvand, Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune.

Samarbejdet sigter mod at vedtage en omlægningsplan, der som minimum indeholder konkrete udpegninger af projekter, der medvirker til opfyldelse af indsatsbehovet for hovedvandoplandet og aftale om udtagning af lavbundsjorde, som beskrevet i Folketingets “Aftale om Implementering af et Grønt Danmark”.

– Vores aftale understreger Middelfart Kommunes ambition om at være en frontløber inden for grøn omstilling. Ved at samle aktører på tværs af interesser skaber vi en unik platform for dialog og samarbejde, der kan inspirere resten af landet, siger Jacob Bjørnskov Nielsen, formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget.

Middelfart Kommunes Grønne Trepart er en del af en større proces, der kulminerer med en multifunktionel omlægningsplan i 2025. Planen inddrager input fra borgere, lodsejere og lokale arbejdsgrupper og vil sikre en helhedsorienteret tilgang til brugen af det åbne land.

– Samarbejdet omkring Middelfart Kommunes grønne trepart er et stærkt fundament for at realisere vores vision om en bæredygtig fremtid. Alle aktører har været med til at lave en god og solid aftale for vores fælles vej i den grønne omstilling, som er til gavn for både borgere og landbruget, siger Anders Møllegaard, formand for Teknisk Udvalg.

Særligt fokus vil være på at beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten, rejse skov, udpege robust landbrugsjord og reducere næringsstoffer i kystområder som Gamborg Fjord, der har det højeste indsatskrav i kommunen og er udpeget af Miljøministeren til akut indsats senest i 2027. I samarbejdet om Gamborg Fjord har de erhvervsdrivende partnere aftalt at betale et betydeligt beløb til nærmere analyser af presfaktorer.

Parterne bag aftalen fremhæver den inddragende tilgang som en styrke og ser frem til at bidrage med deres ekspertise og ressourcer i processen.

– Jeg er stolt over, at vi lokalt blandt mange forskellige aktører i Middelfart Kommune er lykkedes med at lande en ambitiøs aftale. Vi vil fra L&F Centrovice gøre vores for at bidrage til indsatser for miljø, klima og natur, som også fremmer landbruget, fødevareerhvervet og den grønne energi. Vi når nemlig kun i mål med den grønne omstilling, hvis vi gør det i fællesskab og har alle med, siger Mads West, næstformand L&F Centrovice.

– Aftalen giver en højt tiltrængt mulighed for at samarbejde om at få en større del af arealet i Middelfart Kommune til at blive til natur og skov, og for at vi igen kan få livet tilbage i Gamborg Fjord og øvrige kystvande. Vi glæder os derfor i Danmarks Naturfredningsforening i Middelfart over at være en del af aftalen og til at bidrage med vores viden til, at vi sammen kan skabe konkrete løsninger, der fremmer biodiversitet, beskytter grundvandet, gavner klimaet og sikrer fremtidens naturværdier, siger Lars Rytter, formand Danmarks Naturfredningsforening i Middelfart.

Patriotisk Selskab vil gerne sige en stor tak til Middelfart Kommune for at tage initiativ til at etablere en lokal trepartsaftale, der samler interessenterne med henblik på fælles løsninger og bakker op om målsætningerne i “Aftale om et Grønt Danmark”.

– Vi er stolte af at være en del af aftalen, og med mere end 200 års erfaring og ekspertise inden for økonomi, miljø og jura ser vi frem til bidrage til et samarbejde, der er med til at fremme bæredygtighed uden at gå på kompromis med fagligheden og erhvervslivets behov, siger Nils Rasmussen, administrerende direktør Patriotisk Selskab.

– I Vandrådet i Middelfart Kommune arbejder vi for at beskytte vores livsvigtige grundvand, således vi undgår rensning af det på vandværkerne. Det gøres ved at tilbyde vandværkerne et forum, hvor der kan deles erfaringer, hentes inspiration og indgå i et netværk med andre vandværksfolk og kommunens medarbejdere på vandområdet. Den kommunale grønne trepart i Middelfart er et yderligere vigtigt skridt i at sikre, der fortsat kan leveres rent drikkevand til kommende generationer. Initiativet vil styrke samarbejdet mellem deltagerne, således vi kan arbejde hen imod at få de bedst mulige løsninger ført ud i livet, siger Jan Larsen, formand Middelfart Vandråd for grundvand.

– I Middelfart Spildevand arbejder vi målrettet for at levere en stabil og bæredygtig spildevandshåndtering til så lave omkostninger som muligt for forbrugerne. Den kommunale grønne trepart styrker vores samarbejde med lokale aktører, så vi kan sikre endnu mere effektiv drift og miljøvenlige løsninger fremadrettet til gavn for borgere, virksomheder, klima og vandmiljø i Middelfart Kommune, siger Allan Buch, formand Middelfart Spildevand.

Når omlægningsplanen er færdig og vedtaget af Middelfart Byråd inden 2026, så vil den skulle forankres i den tværgående lokale trepart for hele Lillebælts vandopland. De første borgermøder, hvor alle er velkomne til at bidrage med deres input og arbejde til Middelfart Kommunes Lokal Grøn Trepart, vil blive afholdt i februar og marts.

Skatteforvaltningen har hentet 3,6 mia. kr. hjem i udbyttesag

Af
Andreas Andreassen
-
0

I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.

Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:

– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.

De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.

Omfattende indsats fortsætter

Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.

Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:

– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.

Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.

Indkomstfald i fire ud af fem kommuner

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.

Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.

Trekantområdet mærker også presset i 2023

Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.

Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.

Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.

Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.

Gennemsnit versus median

En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.

Nyborg Slot-projektet genoptages efter syv års stilstand

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter syv års stilstand er der endelig lys for enden af tunnelen for anlægsprojektet ved Nyborg Slot. Et flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der sikrer, at det historiske slot kan genåbne for offentligheden med en nutidig og tilgængelig formidling af sin betydningsfulde historie.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) kalder det en milepæl:

– Jeg er en enormt glad mand i dag. Det er en vigtig dag for Fyn og hele Danmark. Nu er vi kommet et meget stort skridt videre i realiseringen af Nyborg Slot-projektet. Nyborg Slot fortjener at blive vist frem, for slottet har en utrolig stor betydning for Danmarkshistorien – det var blandt andet her landets første håndfæstning blev underskrevet i 1282 af Erik 5. Klipping. Nu kan vi endelig komme videre med projektet, så Danmarks ældste bevarede kongeborg igen kan åbnes for offentligheden.

Lovforslaget, der sikrer projektets fremdrift, blev bakket op af et bredt politisk flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Fra stilstand til fremdrift

Projektet blev påbegyndt i 2014, men løb ind i en alvorlig forhindring i 2020, da Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af en klage satte byggeriet på pause. Planerne om at genopbygge dele af slottet og skabe nye formidlingsfaciliteter blev dermed sat på hold, og den oprindelige tidsplan, der pegede på en færdiggørelse i 2023, blev skrinlagt.

Lukningen af Nyborg Slot for offentligheden siden 2018 og de stigende omkostninger på grund af forsinkelser og prisstigninger på byggematerialer har gjort projektet dyrere. Men med lovforslaget er der nu banet vej for, at arbejdet kan genoptages.

Et historisk løft for Nyborg Slot

Når projektet står færdigt – efter planen i 2028 – vil det inkludere en ny museumsfløj, en genopbygning af ringmuren, en ny bro og en forhøjelse af det eksisterende vagttårn, der skal genskabes som udkigspost med udsigt over Storebælt. Disse tilføjelser vil give besøgende en stærkere forståelse af slottets historiske betydning og skabe nye muligheder for oplevelser.

Med genoptagelsen af projektet får Nyborg Slot endnu en chance for at indtage sin plads som en af Danmarks vigtigste historiske attraktioner.

Nyt samarbejde løfter Madsby Pige Cup til nye højder

Af
Andreas Andreassen
-
0

Madsby Pige Cup, Danmarks største fodboldstævne for piger, får i 2025 et ekstra løft med aktiviteter uden for banen. En ny aftale med Fodbold- og Event fra Vejle sørger for, at weekenden den 6.-8. juni bliver fyldt med sjov og underholdning for spillere, familier og tilskuere.

Formålet er at skabe en oplevelse, der rækker ud over fodbolden, fortæller Janne Rasmussen fra stævnets koordinationsudvalg:

– Vi vil give deltagerne mere end blot fodboldkampe. Tiden mellem kampene kan nu bruges på sjove og kreative aktiviteter, som vi ved fra vores 25-års jubilæum i 2022, er meget populære. Med den nye aftale kan vi tilbyde endnu flere spændende oplevelser.

Aktiviteter for alle aldre

Det udvidede program bliver særligt tydeligt i de nye Players Zones, hvor alt fra fodbolddart til rodeotyr venter deltagerne. Fodbold- og Event bidrager desuden med helt nye tiltag, der sikrer en engagerende oplevelse, der matcher spillernes alder og interesser.

– Madsby Pige Cup er en fantastisk ramme for at skabe minder for livet, og vi glæder os til at bidrage med aktiviteter, der virkelig gør en forskel, siger Oliver Lundgaard fra Fodbold- og Event.

De yngste spillere vil fortsat have base ved banerne i Madsby, tæt på Madsby Legepark, mens de ældre hold (13-15 år) spiller ved Fredericia Idrætscenter og Monjasa Park. Her bliver atmosfæren mere afslappet med loungeområder og DJ-optrædener i weekenden. Samtidig sikrer fælles måltider i Madsby, at stævnets unikke fællesskabsfølelse bevares.

Tilmeldingerne åbner snart

Madsby Pige Cup er arrangeret af Fredericia fF og er Fredericias største årligt tilbagevendende idrætsbegivenhed. Sidste år satte stævnet rekord med 286 deltagende hold, og forventningen er, at 2025-udgaven hurtigt fyldes op, når tilmeldingen åbner torsdag den 2. januar kl. 20.00.

– Vi er stolte af at samle så mange hold og familier her i Fredericia hvert år. Med samarbejdet med Fodbold- og Event løfter vi niveauet endnu mere og gør 2025 til en uforglemmelig oplevelse for alle, siger Janne Rasmussen.

Med fodbold, underholdning og fællesskab i fokus er der lagt op til en helt særlig weekend. Madsby Pige Cup 2025 bliver en begivenhed, som deltagerne sent vil glemme.

Central vej spærret i begge retninger

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der opstod i formiddags trafikale problemer på strækningen mellem rundkørslen ved Vesterbrogade og Danmarks Port i Fredericia, hvor en bil med dækproblemer forårsagede, at vejen måtte spærres helt af i begge retninger.

Bilen holder med front mod Danmarks Port kort efter rundkørslen og har problemer med et af hjulene. Politiet er til stede og dirigerer trafikken for at sikre, at situationen håndteres sikkert.

Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at bilen har tekniske problemer, men understreger, at der ikke er tale om nogen større hændelse.

– Der er ikke noget dramatisk i det. Det er tekniske problemer med bilen, og vi er der for at sørge for, at trafikken glider så godt som muligt, siger Torben Wind.

Bilister i området opfordres til at vise tålmodighed og følge politiets anvisninger, indtil situationen er løst, og vejen kan genåbnes.

Ny museumsreform sikrer 75 millioner kroner ekstra til statsanerkendte museer

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den nye museumsreform er blevet vedtaget med bred opbakning i Folketinget og sikrer et løft til de danske statsanerkendte museer. Reformen betyder, at de 95 statsanerkendte museer fra 2025 vil modtage et årligt økonomisk løft på 75 millioner kroner, hvilket bringer det samlede statslige driftstilskud op på cirka 565,7 millioner kroner. Bag aftalen står regeringen sammen med en bred politisk kreds, der inkluderer blandt andre Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

Reformen markerer et opgør med et tilskudssystem, som i årtier har været præget af historiske og politiske aftaler fra tiden med amter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger, at formålet med reformen er at skabe mere gennemsigtighed og sikre museerne et solidt økonomisk fundament. Ministeren beskriver reformen som en “generationsinvestering” og fremhæver dens betydning i en tid, hvor viden og indsigt spiller en central rolle i samfundet. Ifølge ministeren skal reformen sikre, at de danske museer fortsat kan tilbyde høj kvalitet og være en væsentlig kilde til oplysning og kulturel forståelse.

En af reformens væsentlige ændringer er indførelsen af et nyt museumsnævn, der fremover skal vurdere statsanerkendelser. Det bliver muligt at tilføje nye museer som statsanerkendte, men også at fratage museer denne status, hvis de ikke længere lever op til kravene. På den måde åbner reformen for, at museernes tilskudssystem bliver mere dynamisk og tilpasset nutidens behov og standarder.

Reformen repræsenterer således et skifte for det danske museumslandskab, hvor museerne ikke alene sikres bedre økonomiske vilkår, men hvor der også sættes fokus på at styrke kvaliteten og relevansen af museernes arbejde. Med den brede politiske opbakning og det øgede driftstilskud står museerne nu med en styrket mulighed for at videreudvikle deres tilbud og bidrage til den fælles kulturelle forståelse.

51 kommuner i ny kortlægning over oversvømmelsestruede områder

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.

Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.

Trekantområdet blandt de berørte

I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.

Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.

Miljøminister: En ny klimavirkelighed

Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.

– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.

Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.

Planlægning frem mod 2027

Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.

– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.

Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.

Hyppigere oversvømmelser i fremtiden

Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).

Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.

Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.

1...575576577...698Side 576 af 698
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER